Ændringsforslag fra Dansk Folkeparti

Ændringsforslag
Ændringsforslag til B13: Forslag til folketingsbeslutning om, at personer med insulinkrævende diabetes skal
have ret til at få tildelt en sensorbaseret glukosemåler (borgerforslag)
Af et mindretal (DF):
Til teksten
Ændringsforslag nr. 1
I 3. afsnit udgår 2. punktum, og i stedet indsættes:
”Danske Regioners Behandlingsråd anbefalede i marts 2023, at sensorbaserede glukosemålere skal tilbydes
i behandlingen af alle voksne patienter med type 1-diabetes, og regionerne har med budgetaftalerne for
2024 valgt at implementere anbefalingen – dog med 5 års indfasning for nogle regioners vedkommende.
Herudover indgik regeringen, Danske Regioner og KL i december 2023 en aftale, der indebærer, at en
udvalgt gruppe på op mod 4.400 patienter med type 2-diabetes kan tilbydes sensorbaserede glukosemålere
i en forsøgsordning i 2024-2026. Det efterlader imidlertid stadig ca. 6.490 personer med type 2-diabetes, der
tager insulin flere gange dagligt, uden adgang til en sensor. Det til trods for, at Dansk Endokrinologisk
Selskab anbefaler, at denne gruppe skal have tilbudt en sensor.”
[Ændring som følge af budgetaftaler for 2024 og aftale mellem regering og Danske Regioner og KL]
Ændringsforslag nr. 2
I 5. afsnit udgår ”personer med insulinkrævende diabetes” og i stedet indsættes: ”personer med diabetes,
der tager insulin flere gange dagligt,”.
[Præcisering]
Ændringsforslag nr. 3
I 5. afsnit indsættes efter ”økonomiske opgave”: ”også for den del af målgruppen af personer med diabetes,
der tager insulin flere gange dagligt, som ikke er omfattet af de eksisterende ordninger.”
[Personer, med diabetes, der tager insulin flere gange om dagen, som ikke er omfattet af ordningerne, skal
også sikres ret til sensorbaseret glukosemåler]
- Bemærkninger til ændringsforslag 1-3
Udover ændringsforslag nr. 1-3 korrigeres tallene i bemærkninger til det fremsatte beslutningsforslag (B 13),
1. afsnit, om antallet af mennesker med diabetes, så afsnittet herefter lyder således:
”I Danmark lever 356.000 mennesker med diabetes, og heraf har ca. 35.000 type 1-diabetes, mens de
resterende har type 2-diabetes. Personer med type 1-diabetes og en mindre andel af personer med type 2-
diabetes er afhængige af at få tilført hormonet insulin, da de ikke selv producerer det. Det vurderes, at ca.
14.200 personer med type 2-diabetes behandles med insulin flere gange dagligt.”
Der fremsættes ændringsforslag til beslutningsforslaget, fordi regionerne, efter at borgerforslaget blev
fremsat, har besluttet at implementere Behandlingsrådets anbefaling om, at tilbyde sensorbaserede
glukosemålere med alarm til alle voksne med type 1-diabetes. Herudover er der siden 1. behandling af
borgerforslaget indgået en aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner om en forsøgsordning, der skal
tilbyde sensorbaserede glukosemålere til voksne med type 2-diabetes, der tager insulin flere gange dagligt,
og som har et langtidsblodsukker over 53 mmol/mol. Det skønnes at dreje sig om op til 4.400 personer.
Derfor er der behov for at præcisere den målgruppe, som beslutningsforslag B13 reelt får betydning for, ikke
mindst fordi det nedbringer de afledte økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget.
- Økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget
Offentligt
B 13 - Bilag 4
Sundhedsudvalget 2023-24
Idet regionerne nu har besluttet at bevilge sensorer til alle med type 1-diabetes, vil beslutningsforslag B 13
alene kræve prioritering af ressourcer til at sikre, at også gruppen af ”personer med type 2-diabetes, som
tager insulin flere gange dagligt”, omfattes af retten til en sensorbaseret glukosemåler. Det vil sige, at de
faglige anbefalinger fra Dansk Endokrinologisk Selskab dermed også imødekommes for alle med diabetes,
der tager insulin flere gange dagligt.
Knap 14.200 mennesker med type 2-diabetes tager insulin flere gange dagligt og lidt over 2.000 af disse
behandles med en sensorbaseret glukosemåler i dag. Det vurderes, at 90 pct. i målgruppen vil takke ja til en
sensor, hvilket efterlader 10.890 personer med type 2-diabetes, som kan have gavn af en sensor, men som
ikke har adgang i dag. Med aftalen mellem regeringen, KL og Danske Regioner tilbydes ca. 4.400 af disse
teknologien som en del af midlertidig forsøgsordning. Der er dog tale om en midlertidige finansiering, der
udløber i 2027. Herudover efterlader aftalen fortsat ca. 6.490 personer med type 2-diabetes og behov for
insulin flere gange dagligt uden adgang til en sensor.
Med udgangspunkt i priserne fra Behandlingsrådets analyse estimeres der en udgift på 125 mio. kr. årligt
ved at tilbyde sensor til hele gruppen af ”personer med type 2-diabetes, der tager insulin flere gange dagligt”.
Kommunerne vil imidlertid også kunne opnå en besparelse på 50,5 mio. kr. årligt i faldende udgifter til
testmateriale i form af fingerprikker og teststrimler, som denne gruppe af patienter typisk bruger i dag.
Den reelle merudgift ved beslutningsforslaget vurderes således at være 74,5 mio. kr. årligt. Frem til 2027
finansieres 4.400 sensorbaserede glukosemålere gennem forsøgsordningen. I denne periode vil merudgiften
derfor kun være 39,5 mio. kr. årligt. På sigt forventes udbredelse af sensorbaserede glukosemålere dog
også at medføre færre og senere udvikling af følgesygdomme til diabetes, hvorfor der kan forventes en
besparelse på bl.a. hospitalsindlæggelser.
Midlerne til finansiering af sensorbaserede glukosemålere til mennesker med type 2-diabetes, som tager
insulin flere gange dagligt, kan findes i det økonomiske råderum.