L 93 - svar på spm. 2 om, hvorfor det er en betingelse for servicefradrag, at arbejdet skal være udført af en person, der er fyldt 18 år inden udgangen af det pågældende indkomstår

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 93 - svar på spm. 2.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l93/spm/2/svar/2015940/2813810.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 93 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, registreringsafgiftsloven
og personskatteloven. (Forhøjelse af servicefradraget, forhøjelse af befordringsfradraget i
yderkommuner og visse småøer, forhøjelse af bundfradraget i registreringsafgiftsloven for
nulemissionskøretøjer og nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestig-
ninger).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 17. januar 2024. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Kim Valentin (V).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
22. januar 2024
J.nr. 2023 - 8853
Offentligt
L 93 - endeligt svar på spørgsmål 2
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at det er en betingelse for at foretage service-
fradrag, at arbejdet – hvis det ikke udføres af en momsregistreret virksomhed – skal være
udført af en person, der er fyldt 18 år inden udgangen af det pågældende indkomstår?
Svar
Det fremgår af ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 3, at hvis arbejdet ikke udføres af en
momsregistreret virksomhed, skal arbejdet være udført af en person, der ved indkomst-
årets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig til Danmark. Denne betingelse har været
gældende, siden ordningen blev indført i 2011. Dette lovforslag ændrer ikke på de grund-
læggende betingelser for ordningen.
Baggrunden for betingelsen skal formentlig ses i sammenhæng med, at i den situation,
hvor personer under 18 år udfører arbejde, der kan tages servicefradrag for, vil deres år-
lige indkomst formentlig ofte vil være så lav, at den ikke overstiger personfradraget, som i
2024 udgør 49.700 kr., jf. personskattelovens § 10. Dermed vil fradraget for dem, som
modtager ydelsen, ikke modsvares af en faktisk skatteindbetaling fra dem, som udfører
ydelsen.
Dette er også i tråd med reglerne i ligningslovens § 7 å, stk. 3, hvorefter pensionister skat-
tefrit kan modtage et vederlag på op til 12.700 kr. årligt (2024-niveau) for udførelse af
visse ydelser i private hjem, forudsat at dem, som modtager ydelsen, ikke samtidigt indbe-
retter servicefradrag.