B 100 - svar på spm. 7, om der har været ønsker fra socialordførerne fra nogle af Folketingets partier om initiativer til udsatte børn

Tilhører sager:

Aktører:


FIU B 100 - svar på spm. 7.docm

https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b100/spm/7/svar/2015343/2812799.pdf

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Finansudvalg
Folketingets Finansudvalg har d. 21. december 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 7 til B100 til social- og boligministeren, som hermed besvares:
Spørgsmål nr. 7:
”Kan ministeren bekræfte, at der har været ønsker fra socialordførerne fra
nogle af Folketingets partier om initiativer til udsatte børn, men at disse
initiativer er blevet afvist, fordi der ikke var midler på ministerens område?”
Svar:
Jeg svarer kun for så vidt angår udskydelsen af ikrafttræden af barnets lov og
udgifterne til den i 2023.
Det er korrekt, at der efter Aftale om Børnene Først var indgået, har været
drøftet ønsker fra ordførerne om at finde finansiering til andre initiativer på
børneområdet i forbindelse med de tilbagevendende statusmøder i
aftalekredsen bag Aftale om Børnene Først.
Nogle af de initiativer, jeg har hæftet mig ved i den forbindelse, er en ny børne-
og familierådgiveruddannelse og nytænkningen af efterværnsområdet. Begge
elementer fremgår af Aftale om Børnene Først, hvor det er aftalt, at
aftalekredsen efter analyser mv. skal mødes og drøfte forslagene, herunder at
eventuelle yderligere initiativer vil kræve, at der tilvejebringes ny finansiering.
Det er også initiativer, der som udgangspunkt kræver varige midler. Det gælder
også eksempelvis taxameterfinansiering af en ny uddannelse eller omlægning
af den indsats, der gives til unge i overgangen til voksenlivet, hvis man ønsker
at lave permanente ændringer på områderne.
Udskydelsen af ikrafttrædelsen af barnets lov, som der konkret spørges til
indebærer ikke, at der frigives varige midler, ligesom der ville være tale om nye
prioriteringer i forhold til den aftale, som aftalekredsen allerede havde indgået.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Sagsnr.
2023 - 9587
Doknr.
800206
Dato
18-01-2024
Offentligt
B 100 - endeligt svar på spørgsmål 7
Finansudvalget 2023-24