L 87 - svar på spm. 23 om, hvorfor testcenterbonussen kun foreslås udbetalt til naboer i en afstand af op til 4,5 gange den maksimale møllehøjde
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild og ligningsloven. (Mulighed for færre, men højere vindmøller ved Testcenter Høvsøre). (Spørgsmål 23)

Aktører:
- Besvaret af: ministeren for byer og landdistrikter
- Adressat: ministeren for byer og landdistrikter
- Stiller: Susie Jessen

L87 - Svar på spm. 23.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l87/spm/23/svar/2014846/2811776.pdf
Udvalget for Landdistrikter og Øer har ved brev af 15. januar 2024 bedt om min besvarelse af spørgsmål 23 til L87 - Forslag til lov om ændring af lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild. (Mulighed for færre, men højere vindmøller ved Testcenter Høvsøre). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susie Jessen (DD): Spørgsmål 23: ”Vil ministeren redegøre for, hvorfor testcenterbonussen kun foreslås udbetalt til naboer i en afstand af op til 4,5 gange den maksimale møllehøjde, og ikke op til 8 gange den maksimale møllehøjde? Endvidere bedes oplyst, hvor mange husstande testcenterbonussen vil omfatte ved hhv. 4,5 og 8 gange den maksi- male møllehøjde.” Svar: Grundet forskellen mellem prototypevindmøller og produktionsvindmøller, som jeg har beskrevet nærmere i mit svar på spørgsmål nr. 22 til L 87, er proto- typevindmøller på de nationale vindmølletestcentre ikke omfattet af VE-lovens regler om VE-bonus. Naboer til vindmøller oplever dog ikke forskel på almindelige landvindmøller (produktionsmøller) og testcentrenes prototypevindmøller. Det har derfor væ- ret et selvstændigt fokus i den politiske aftale om Udmøntning af delelement i aftale om Gode rammevilkår for forsøgsmøller af 15. december 2021 – tilpasning af Høvsøre Testcenter af 14. september 2023 at aftale en kompensation til de nærmeste naboer, der er afpasset testcentrenes formål. Kompensationstiltaget med testcenterbonus er derfor tilpasset, så den aktuelt påtænkte kompensation vil udgøre et fast årligt beløb på 7.000 kr. til naboerne inden for 4,5 gange møllehøjden. Testcenterbonusordningen er udstrakt til også at gælde ved Testcenter Østerild med henblik på at stille naboer til begge de nationale testcentre ens. Testcenterbonussen vil omfatte otte husstande ved Testcenter Høvsøre og ni husstande ved Testcenter Østerild ved 4,5 gange den maksimale møllehøjde. Testcenterbonussen ville forventeligt omfatte ca. 60 husstande ved Testcenter Høvsøre og 188 husstande ved Testcenter Østerild ved otte gange den maksi- male møllehøjde. Morten Dahlin / Hans Peter Olsen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 e-post km@km.dk Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til ministeriet Dato: 17. januar 2024 Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer Christiansborg 1240 København K Offentligt L 87 - endeligt svar på spørgsmål 23 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24