Kopi af MOF alm. del - svar på MFU spm. 276 om kommentar til den norske rapport på infinitum.no »Life cycle assessment of the current recycling system and an alternative reuse system for bottles in Norway« [Livscyklusvurdering af det nuværende genbrugssystem og et alternativt genbrugssystem for flasker] fra den 8. december 2023
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om emballage og emballageaffald, om ændring af forordning (EU) 2019/1020 og direktiv (EU) 2019/904 og om ophævelse af direktiv 94/62/EF (EØS-relevant tekst) {SEC(2022) 425 final} - {SWD(2022) 384-85 final} (Bilag 26)
- Hovedtilknytning: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om emballage og emballageaffald, om ændring af forordning (EU) 2019/1020 og direktiv (EU) 2019/904 og om ophævelse af direktiv 94/62/EF (EØS-relevant tekst) {SEC(2022) 425 final} - {SWD(2022) 384-85 final} (Bilag 26)
Aktører:
MOF alm. del - svar på spm. 276.pdf
https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0677/bilag/26/2811347.pdf
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk J.nr. 2023 - 12489 Den 10. januar 2024 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 276 (MOF alm. del) stillet 13.12.2023 efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF). Spørgsmål nr. 276 Vil ministeren kommentere den norske rapport på infinitum.no »Life cycle assessment of the current recycling system and an alternative reuse system for bottles in Norway« [Livscyklusvurdering af det nuværende genbrugssystem og et alternativt genbrugssystem for flasker] fra den 8. december 2023, der konkluderer, at genanvendelse via pant- og retursystemer klarer sig miljømæssigt bedre end genbrugssystemer? Svar Det bemærkes indledningsvist, at resultaterne af en livscyklusanalyse altid vil være afhængig af den konkrete kontekst, der undersøges, samt de antagelser, der lægges til grund for analysen. Rapporten ”Life cycle assessment of the current recycling system and an alternative reuse system for bottles in Norway” sammenligner engangs-drikkevareemballage (flasker, dåser) med deres genbrugelige alternativer. Rapporten tager udgangspunkt i norske forhold, samt det eksisterende norske pant- og retursystem for engangsemballager til drikkevarer. Analysens resultater er derfor påvirket af, at fx transportafstande i Norge er store og derved medfører et højt brændstofforbrug til transport af genbrugsemballage til vask og genpåfyldning. Det ses således i analysens resultater, at miljøpåvirkninger fra transport udgør den største del af genbrugsemballagens samlede klimaregnskab. Det antages i analysen, at en genbrugsemballage i gennemsnit bruges 7 gange i dennes levetid, og at genbrugsemballagen ikke genanvendes efter endt brug. Det er uklart, hvad disse antagelser er baseret på, da genbrugsemballage i eksisterende genbrugssystemer for drikkevarer genanvendes efter endt brug. Antal gange en genbrugsemballage kan bruges og den efterfølgende affaldshåndtering, når en genbrugsemballage er udtjent, har også stor betydning for resultatet af en livscyklusanalyse. I forhandlingerne om en ny emballageforordning har Rådet derfor lagt vægt på, at genbrugsemballage skal være robust nok til at kunne genbruges minimum 10 gange. Et højt antal rotationer per genbrugsemballage vil reducere den samlede miljø- og klimapåvirkning fra emballagen. Der er desuden lagt vægt på, at alle emballager – også genbrugsemballager - genanvendes, når de bliver til affald. Magnus Heunicke / Janne Birk Nielsen Offentligt KOM (2022) 0677 - Bilag 26 Europaudvalget 2022