Kopi af MOF alm. del - svar på MFU spm. 279 om at hæve grænsen fra mikrovirksomhedsniveau

Tilhører sager:

Aktører:


MOF alm. del - svar på spm. 279.pdf

https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0677/bilag/29/2811354.pdf

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2023 - 12489
Den 10. januar 2024
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 279 (MOF alm. del) stillet 13.12.2023 efter ønske fra
Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 279
Vil ministeren redegøre for, om det efter ministerens mening af hensyn til at fremme innovation og
iværksætteri blandt mindre danske virksomheder ville være hensigtsmæssigt at hæve grænsen fra
mikrovirksomhedsniveau, der beskæftiger under 10 personer, til små virksomheder, der beskæftiger
under 50 personer, for så vidt angår hvornår en virksomhed er undtaget fra genbrugsmål i den
kommende emballageforordning, og om ministeren vil arbejde for at få indført en sådan ændring?
Svar
For at mindske omkostninger til små erhvervsdrivende indgår der i Rådets forslag til
emballageforordning undtagelsesmuligheder for genbrugsmål for mikro-virksomheder med under 10
ansatte og virksomheder som markedsfører under 1000 kg. emballage om året i en medlemsstat.
Erhvervsdrivende med et salgsareal under 100 m2 er ligeledes undtaget for at leve op til
genbrugsmålene for take-away- og drikkeemballager. Der er enighed i Rådet om, at det er et passende
niveau for, hvornår en virksomhed kan undtages fra genbrugsmålene.
Genbrugsmålene vurderes ikke umiddelbart at forhindre innovation og iværksætteri hos mindre
danske virksomheder. Genbrugsmålene kan være med til at åbne op for nye investeringer og
innovation i fx genbrugssektoren, der i dag i høj grad består af iværksættere og mindre virksomheder.
Danmark arbejder, jf. forhandlingsmandatet, desuden for, at virksomheder får mere fleksibilitet i,
hvordan genbrugsmålene kan efterleves. I forhold til drikkevarer (øl og sodavand) betyder det bl.a., at
der i Rådets forslag indgår en valgfrihed ift. at opgøre målopfyldelse i drikkevare-volumen eller
emballage-enheder. Det betyder, at fx øl solgt i en genbrugelig fustage kan tælles med i at opnå
genbrugsmålet.
Magnus Heunicke / Janne Birk Nielsen
Offentligt
KOM (2022) 0677 - Bilag 29
Europaudvalget 2022