L 88 - svar på spm. 8 om, hvorfor afstanden mellem husdyrbrug foreslås målt fra dele af anlægget, der ikke indgår i beregning af lugtemission, og ikke fra stalden

Tilhører sager:

Aktører:


MOF L 88 - svar på spm. 8.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l88/spm/8/svar/2014379/2810776.pdf

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Den 15. januar 2024
J.nr. 2023-310
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 8 til L 88, Forslag til lov om ændring af lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om teknologier til
husdyrproduktion og samlet godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug) stillet den 10. januar 2024 af
Alexander Ryle (LA).
Spørgsmål nr. 8
Kan ministeren redegøre for, hvorfor afstanden mellem husdyrbrug foreslås målt fra dele af anlægget,
der ikke indgår i beregning af lugtemission (f.eks. ensilagepladsen) og ikke fra stalden, hvor
geneafstanden almindeligvis regnes fra?
Svar
Den foreslåede ændring af § 16 c indebærer, at vurderingen af om to husdyrbrug er
forureningsmæssigt forbundne fremadrettet vil bero på en beregning af afstanden mellem
husdyrbrugenes fast placerede husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg.
Det bemærkes, at fritliggende beholdere til husdyrgødning ikke indgår i afstandsberegningen. De
pågældende anlægstyper indgår ud fra en betragtning om, at netop disse anlæg kan medføre
forurening af omgivelserne.
Magnus Heunicke / Mikkel Dam Schwartz
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
L 88 - endeligt svar på spørgsmål 8
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24