Samlenotat vedr. ændring af forordning om europæiske finansielle tilsynsmyndigheder (ESA'er)

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 24/00679 EKN 4. januar 2024
SAMLENOTAT
Ændring af forordning om europæiske finansielle tilsynsmyndig-
heder (ESA’er)
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. januar 2024
vedlægges Økonomiministeriets samlenotat vedrørende ændring af for-
ordning om europæiske finansielle tilsynsmyndigheder (ESA’er),
KOM(2023) 0593.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
KOM (2023) 0593 - Bilag 2
Europaudvalget 2023


4. januar 2024
Samlenotat
1) Forslag om ændring af forordning om europæiske finansielle tilsyns-
myndigheder (ESA’er)
KOM(2023) 593 2
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Erhvervsministe-
riet
Offentligt
KOM (2023) 0593 - Bilag 2
Europaudvalget 2023
Side 2 af 9
Dagsordenspunkt 1: Forslag om ændring af forordning
om europæiske finansielle tilsyns-
myndigheder (ESA’er)
KOM(2023) 593
1. Resume
Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 et forslag til forordning om
at ændre de grundlæggende forordninger for Det Europæiske Finanstilsyns-
system, herunder de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder (ESA’er).
Formålet med forslaget er at nedbringe de finansielle institutters byrder for-
bundet med indberetningskrav af data til finansielle tilsynsmyndigheder. Ind-
beretningskravene spiller en central rolle i at sikre korrekt håndhævelse og
tilsyn med reglerne. Forslaget giver bedre mulighed for deling af relevant data
som finansielle institutter har indberettet mellem europæiske finansielle til-
synsmyndigheder og nationale tilsynsmyndigheder. Derudover skal forslaget
muliggøre mere brug af data til andre formål end tilsyn. Bl.a. foreslås det, at
Kommissionen skal kunne indsamle anonymiseret data til fx konsekvensvur-
deringer, samt at data kan anvendes af fx forskere til forskning og udvikling i
den finansielle sektor.
Samtidig bliver ESA’erne bedt om at sikre, at bl.a. overflødige informationer
som følge af datadelingen udgår fra indberetningskravene, ligesom imple-
menterende parter under InvestEU fremover kun skal indberette én gang år-
ligt mod to gange før. Forslaget vil være direkte gældende i Danmark.
Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det
omfang forslaget giver finansielle institutter og virksomheder under InvestEU
færre administrative byrder og omkostninger til indberetning af data til til-
synsmyndigheder mv. Hvis myndighederne deler data, kan de finansielle in-
stitutter herudover undgå at indberette de samme data flere gange.
Regeringen støtter målet med forslaget om at nedbringe byrderne forbundet
med indberetning af data i den finansielle sektor. Regeringen finder det sam-
tidig vigtigt at fastholde, at data indsamlet til tilsynsmæssige formål som ud-
gangspunkt alene bør anvendes til dette formål med henblik på at sikre en høj
tillid til dataindsamlings- og datadelingsrammen. Samtidig er det vigtigt, at
der er tilstrækkeligt stærke og hensigtsmæssige rammer for datadeling, så
data beskyttes i tilstrækkelig grad, når datadelingsmulighederne udvides. Re-
geringen finder det også vigtigt, at rammerne for datadeling udmøntes, så na-
tionale myndigheder kan håndtere en øget datadeling. Samtidig er det vigtigt
for regeringen, at nationale tilsynsmyndigheder fastholder deres nuværende
muligheder for at indhente data fra finansielle institutter i forbindelse med til-
synsarbejdet.
Side 3 af 9
Forhandlingerne i Rådet om forslaget pågår aktuelt på teknisk niveau. Sagen
er ikke på ECOFIN 16. januar 2024. Der kan muligvis opnås enighed i Rådet i
løbet af 1. halvår 2024. Der er endnu ikke fremlagt et kompromisforslag. Efter
enighed i Rådet skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet.
2. Baggrund
Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 et forslag til forordning om
ændring af visse indberetningskrav inden for finansielle tjenesteydelser og in-
vesteringsstøtte (datadelingsforslaget).
Datadelingsforslaget ændrer på de fire forordninger, der tilsammen etablerer
Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS), henholdsvis Det Europæiske Ud-
valg for Systemiske Risici (ESRB), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmar-
kedspensionsordninger (EIOPA) og Den Europæiske Værdipapir- og Mar-
kedstilsynsmyndighed (ESMA).
EBA, EIOPA og ESMA kendes også som de europæiske tilsynsmyndigheder
(ESA’erne) på det finansielle område og arbejder bl.a. for at sikre konvergens i
det nationale tilsyn på tværs af EU og med direkte tilsyn af visse finansielle in-
stitutter. I den forbindelse indsamler ESA’erne blandt andet data direkte fra de
finansielle institutter samt indirekte gennem de nationale tilsynsmyndigheder.
Dataene – fx regnskabsoplysninger, eksponerings-, kapital- og likviditetsfor-
hold, compliance-procedurer, sanktionslister mv. – bruges bl.a. til at udstede
vejledninger om gennemførelse af EU-lovgivning, udarbejde tekniske standar-
der mv.
Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår området for finansielle tjenesteydelser
samt artikel 173 og artikel 175, stk. 3, for InvestEU.
Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning med kva-
lificeret flertal.
3. Formål og indhold
Datadelingsforslaget har til formål at:
1. Nedbringe byrder forbundet med indberetning fra finansielle institutter
til tilsynsmyndigheder.
2. Muliggøre mere brug af data til andre formål end tilsyn.
Udvidet deling og brug af data til tilsynsformål
Forslaget udvider ESA’ernes og de nationale tilsynsmyndigheders forpligtelser
til at dele data, som de finansielle institutter har indberettet til dem i forbindelse
med myndighedernes tilsynsaktiviteter, hvis en tilsynsmyndighed anmoder om
disse data, og modtageren har ret til at behandle det pågældende data, jf. bilag
Side 4 af 9
1. Forslaget skal nedbringe mængden af dobbeltindberetning, hvor finansielle
institutter indberetter de samme data til forskellige myndigheder.
Lovgivningen i dag giver også mulighed for, at nationale tilsynsmyndigheder og
ESA’erne kan dele data med hinanden, såfremt det understøtter deres opgaver
herunder et tilsynsmæssigt formål. Det er i så fald obligatorisk for de nationale
tilsynsmyndigheder at dele data med ESA’erne, mens det er frivilligt for
ESA’erne at dele data med de nationale tilsynsmyndigheder. Data deles på an-
modning, men der er mulighed for at etablere regelmæssig udveksling. I den
nuværende lovgivning må ESA’erne ikke dele data med hinanden, men de nati-
onale tilsynsmyndigheder må gerne dele med hinanden, hvis de har ret til at
behandle det pågældende data.
Med Kommissionens forslag skal ESA’erne være forpligtet til at udveksle data
med de nationale tilsynsmyndigheder. Både ESA’erne og nationale tilsynsmyn-
digheder kan dog kun anmode om data fra en anden myndighed, hvis de selv
må indhente det pågældende data. Herudover skal deling af data ikke nødven-
digvis understøtte et konkret tilsynsmæssigt formål.
Udvekslingen af data skal ske i overensstemmelse med bestemmelser om tavs-
hedspligt, databeskyttelse og andre beskyttelseshensyn i sektorlovgivning. Med
forslaget vil tavshedspligten fortsat følge data, så fortrolig information ikke de-
les med enheder uden ret til at behandle de oplysninger. I forhold til tilsyn skal
data ikke nødvendigvis være anonymiseret. Der er behov for at arbejde på, at
rammerne sikrer, at tavshedspligten ikke utilsigtet brydes, når der gives bedre
adgang til at dele tavshedsbelagte data på tværs af myndigheder.
Udvidet adgang til data til andre formål end tilsyn
Kommissionen foreslår, at både nationale tilsynsmyndigheder og ESA’erne skal
dele anonymiseret data med Kommissionen og kan dele anonymiseret data med
finansielle institutter, forskere og andre med en legitim interesse såsom konse-
kvensanalyser eller forskning. For delinger af data til andre formål end tilsyn
stilles der endnu højere krav til beskyttelsen af data i forhold til bl.a. anonymi-
sering og fortrolighed, så modtageren ikke kan identificere personer eller finan-
sielle institutter. Det skal ikke være muligt at identificere individuelle enheder i
delt data, og data må ikke indeholde persondata. Med kendskab til finanssekto-
ren kan finansielle institutter og nøgletal dog relativt nemt identificeres, hvorfor
det er væsentligt med effektiv databeskyttelse i tilfælde af, at der indføres mu-
lighed for at dele data til andre formål end tilsyn.
Forslaget skal gøre det muligt for Kommissionen at bruge data til at underbygge
nye forslag til lovgivning og muliggøre deling af data fra myndigheder til inno-
vation og forskning samt genbrug af data til andre formål, herunder til at fjerne
unødige indberetningskrav.
ESA’ernes arbejde med effektiv indberetning af data
Side 5 af 9
En af ESA’ernes opgaver er at være med til at sikre tilsynskonvergens på tværs
af EU. Det gør de konkret ved bl.a. at vurdere nationale tilsynsmyndigheders
anvendelse af tekniske standarder for oplysningskrav vedtaget af Kommissio-
nen samt anvendelsen af deres egne retningslinjer og henstillinger. Kommissi-
onen foreslår, at ESA’erne fremadrettet som led i vurderingen af anvendelsen af
tekniske standarder også skal have fokus på at foreslå at fjerne overflødige eller
forældede indberetningskrav fsva. oplysninger om finansielle institutters forret-
ninger og derigennem arbejde for at minimere omkostningerne ved indberet-
ning.
Desuden foreslås det, at ESA’erne i evalueringer af nationale tilsynsmyndighe-
der skal inkludere vurderinger af effektiviteten af nationale indberetningskrav
og deres overensstemmelse med EU-krav. Nationale indberetningskrav har
hjemmel i national regulering.
InvestEU
Implementerende parter (finansielle institutter, SMV’er mv.) skal indberette en
række oplysninger om deres finansierings- og investeringsaktiviteter under In-
vestEU til bl.a. Kommissionen. Kommissionen foreslår, at indberetningsfre-
kvensen for sådanne implementerende parter under InvestEU ændres fra to
gange om året til én gang om året.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har
endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at en ændring på EU-niveau bedst sikrer samme rets-
sikkerhed og lige vilkår på tværs af grænser.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder, at forslaget er i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vil, idet det er en forordning, være direkte gældende i Danmark. Forsla-
get indeholder bestemmelser om, at udvekslingen af data skal tage højde for be-
grænsninger i deling af visse data grundet tavshedspligt, databeskyttelse eller
begrænsninger i sektorlovgivning. Som følge af, at bestemmelserne om tavs-
hedspligt på det finansielle område stammer fra EU-regulering vil der ikke være
konsekvenser for dansk ret.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget kan indebære et øget
ressourcetræk for Finanstilsynet i forhold til at kunne håndtere et stigende antal
Side 6 af 9
forespørgsler om datadeling fra fx ESA’erne, andre EU-landes kompetente myn-
digheder og forskere. Det er ikke muligt at vurdere eventuelt omfang heraf på nu-
værende tidspunkt. Det bemærkes, at Finanstilsynet finansieres af afgifter pålagt
institutter under tilsyn.
Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige
merudgifter, skal holdes inden for eksisterende bevillinger, jf. budgetvejlednin-
gens pkt. 2.4.1.
Kommissionen har ikke udarbejdet en konsekvensanalyse af forslaget. Kommissi-
onen angiver dog i forslaget, at det ikke har nogle budgetmæssige virkninger på
EU-niveau.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang
forslaget lemper virksomhedernes administrative byrder og omkostninger til
indberetning af data til tilsynsmyndigheder, jf. nedenfor. Kommissionen har
dog ikke udarbejdet en konsekvensanalyse af forslaget.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det er formålet, at forslaget skal føre til byrdelettelser. Det kan det gøre, hvis
datadelingen mellem tilsynsmyndighederne fører til færre indberetningskrav
eller mindsker indberetningsfrekvensen. Det kan samtidig udgøre en byrdelet-
telse, at virksomhederne under InvestEU fremover kun skal indberette én gang
årligt. Det er usikkert, i hvilket omfang byrderne for finansielle institutter i Dan-
mark reduceres i praksis. I det omfang forslaget indebærer et øget ressourcetræk
for Finanstilsynet, der er finansieret af afgifter pålagt institutter under tilsyn, vil
det have erhvervsøkonomiske omkostninger. Det vurderes dog at være begrænset.
8. Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle
sektor med frist den 3. november 2023. Der er ikke indkommet høringssvar.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er på nuværende tidspunkt ikke nærmere kendskab til andre EU-landes
holdninger til forslaget, da drøftelserne i Rådet endnu ikke er påbegyndt. EU-
landene ventes dog generelt at støtte formålet med forslaget. Nogle lande ventes
i et vist omfang at stille sig afventende eller skeptiske over for forslaget, da det
umiddelbart udvider beføjelserne for ESA’erne. Andre lande ventes at stille sig
positive over for forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter målet om at nedbringe byrderne forbundet med indberet-
ning af data i den finansielle sektor.
Side 7 af 9
Det er vigtigt, at forslaget opnår den tilsigtede reduktion af finansielle institut-
ters byrder forbundet med indberetning af data, og at forslaget styrker de eksi-
sterende muligheder for at dele data i ESA-forordningerne. Det vurderes usik-
kert i hvilket omfang byrderne for finansielle institutter reduceres i praksis.
Regeringen finder det vigtigt at fastholde, at data indsamlet til tilsynsmæssige
formål som udgangspunkt alene bør anvendes til dette formål, med henblik på
at sikre en høj tillid til dataindsamlings- og datadelingsrammen. Forslaget bry-
der delvist med dette princip, da der åbnes for, at data indhentet i tilsynsøjemed
bruges til andre formål. Hvis data anvendes til andre formål end tilsyn vil det
dog være i anonymiseret form, mens data anvendt til tilsynsformål som hoved-
regel ikke har en anonymiseret form.
Regeringen finder det vigtigt, at der er tilstrækkeligt stærke og hensigtsmæssige
rammer for datadeling, så tavshedspligten ikke utilsigtet brydes, fx gennem util-
strækkelige muligheder for at anonymisere data eller manglende mulighed for
at afvise anmodninger om deling. Forslaget tager i nogen grad højde for disse
situationer og sætter krav om, at tavshedspligten følger indberettet data. Det vil
sige, at tavshedspligten samt også bl.a. databeskyttelsen fortsat skal overholdes
ved deling af data.
Regeringen vil arbejde for, at rammerne for datadeling udmøntes, så nationale
myndigheder kan håndtere anmodninger om data. Det kan fx blive byrdefuldt
for nationale myndigheder at behandle en væsentlig øget mængde anmodnin-
ger, der dog ikke forventes at være resultatet. Ift. forslaget om, at ESA’erne skal
stille forslag til nationale myndigheder om at fjerne overflødige indberetnings-
krav (fx som følge af øget datadeling) og forældede indberetningskrav skal der
arbejdes for, at nationale tilsynsmyndigheder ikke unødigt begrænses i deres
indhentning af data som led i tilsynsarbejdet. Det kan være unødigt begræn-
sende, hvis nationale myndigheder, inden de indhenter data fra et finansielt in-
stitut i tilsynsøjemed, altid skal afdække, om andre landes nationale myndighe-
der har samme data og derefter anmode om deling. Det kan bl.a. vise sig uhen-
sigtsmæssigt for ad hoc indberetninger i krisesituationer eller i situationer, hvor
nationale myndigheders tilsynsbehov har overhalet rapporteringskravene i EU-
lovgivningen.
Regeringen vil arbejde for, at ESA’erne ikke bliver pålagt at skulle prioritere res-
sourcer til at evaluere nationale indberetningskrav, hvilket som udgangspunktet
bør forblive et nationalt fokus, herunder af hensyn til proportionalitet, nationalt
kendskab og ESA’ernes kerneopgave. Forslaget imødekommer ikke den priori-
tet.
Regeringen støtter nedbringelse af indberetninger under InvestEU på linje med
forslaget.
Side 8 af 9
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaud-
valg den 4. december 2023.
Side 9 af 9
Bilag 1 – Udvidelse af datadeling
Tabel 1 Udvidelse af datadeling for ESA’erne og de nationale finansielle tilsynsmyndigheder
Datadeling Nuværende regler Forslag
Deling af data fra nationale tilsyns-
myndigheder til ESA’er
Ja, obligatorisk Ja, obligatorisk
Deling af data fra ESA’erne til nati-
onale tilsynsmyndigheder
Ja, frivilligt Ja, obligatorisk
Deling af data fra ESA’erne til Kom-
missionen
Nej
Ja, obligatorisk. Dog i format så institutter ikke kan
identificeres og må ikke indeholde persondata
Deling af data fra nationale tilsyns-
myndigheder til Kommissionen
Nej
Ja, obligatorisk. Dog i format så institutter ikke kan
identificeres og må ikke indeholde persondata
Deling af data fra ESA’erne til fi-
nansielle institutioner, forskere eller
andre enheder
Nej
Ja, frivillig. Modtager skal have legitim interesse i
data, fx til brug i forskning eller innovation. Data skal
anonymiseres og skal beskytte fortrolige oplysninger,
forretningshemmeligheder og persondata
Deling af data fra nationale tilsyns-
myndigheder til finansielle institutio-
ner, forskere eller andre enheder
Nej
Ja, frivillig. Modtager skal have legitim interesse i
data, fx til brug i forskning eller innovation. Data skal
anonymiseres og skal beskytte fortrolige oplysninger,
forretningshemmeligheder og persondata
Krav om at undgå dobbeltrapporte-
ring
ESA’erne skal tage hen-
syn til data indsamlet af
Det Europæiske Statisti-
ske System og Det Euro-
pæiske System af Cen-
tralbanker
ESA’erne skal tage hensyn til data indsamlet af Det
Europæiske Statistiske System og Det Europæiske
System af Centralbanker samt ESA’er og nationale
tilsynsmyndigheder
Kilde: Egen tilvirkning.