Aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner: 500 mio. kr. til hjemmebehandling med digitale løsninger

Regeringen
KL
Danske Regioner
Aftale om 500 mio. kr. til mere behandling i eget hjem 19. december 2023
Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at styrke udbredelsen af behand-
ling i eget hjem og sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet med en aftale om
udmøntning af 500 mio. kr. i perioden 2023-2028. Aftalen er et led i udmøntnin-
gen af Aftale om Sundhedsreform fra maj 2022, hvor der blev afsat en særskilt ramme
på 500 mio. kr. til investeringer i it, teknologi og udstyr til at understøtte bedre
hjemmebehandling og sammenhæng mellem region, kommune og praksissektor.
Parterne er enige om, at de borgere, der vil og kan bruge digitale løsninger til at
tage mere aktiv del i egen behandling, skal have mulighed for det. Derfor skal der
sættes tempo på omstillingen af det nære sundhedsvæsen, så behandling og moni-
torering af sygdom i trygge rammer i eget hjem bliver en integreret del af sund-
hedsvæsenet uden, at der gås på kompromis med patientsikkerhed og kvalitet. Af-
talen skal dermed også ses som opfølgning på Robusthedskommissionens anbefa-
ling om at indføre et fælles princip om ”digitalt og teknologisk først”.
De digitalt understøttede behandlingstilbud skal fritage borgeren for at skulle
møde op til hyppige faste rutinekontroller – og for nogle borgere skal de faste fy-
siske kontroller helt undgås. Samtidig skal digitale tilbud medvirke til at forebygge
unødige indlæggelser, fordi sensorer og digitale løsninger kan give varsler om for-
værring tidligere, end det er muligt i dag. Aftalen skal dermed også være med til at
fremtidssikre vores sundhedsvæsen og lette presset på sundhedspersonalet.
En styrket indsats for hjemmebehandling skal ske inden for fem indsatser, som
fremgår af boks 1.
Boks 1
Aftalte indsatser frem mod 2028
1. Hjemmemonitorering og målrettet kontrol til borgere med kronisk sygdom, herunder
diabetes, KOL og hjertesvigt
2. Udbredelse af digitale psykiatritilbud
3. Digitalt genoptræningstilbud i alle kommuner
4. Digitale kontakter til dem der kan og vil - et Digitalt Først-princip
5. Et digitalt fundament for hjemmebehandling og sammenhæng
Parterne er enige om at opstille fem mål for indsatserne frem mod 2028, jf. boks 2.
Offentligt
B 13 - Bilag 3
Sundhedsudvalget 2023-24
Side 2 af 9
Boks 2
Mål frem mod 2028
1. Borgere med KOL, diabetes og hjertesvigt vil få halveret antallet af fysiske kontroller
på sygehusene ved at omstille til løbende digital monitorering i eget hjem og virtuelle
kontakter.
2. Antallet af digitale forløb til mennesker med mental mistrivsel vil blive fordoblet.
3. Borgere i alle kommuner vil få tilbud om digitale genoptræningsforløb efter § 140 i
sundhedsloven.
4. Borgere i alle kommuner vil få tilbudt skærmbesøg i sygeplejen.
5. Videokonsultationer udbredes fortsat i almen praksis og andelen af de samlede
konsultationer stiger år for år i perioden.
Parterne er enige om i løbet af 2024 at udvælge indikatorer til at følge de ovenstå-
ende mål og udviklingen i gevinsterne ved behandling og monitorering i borgerens
eget hjem.
Investeringerne i aftalen skal bidrage til at opnå de aftalte mål, men de kan ikke
gøre det alene. Der er også brug for andre tiltag, fx god forandringsledelse, faglige
retningslinjer for hjemmebehandling, styrkede digitale kompetencer samt klarhed
om de juridiske rammer for anvendelsen af teknologi og udstyr fx kunstig intelli-
gens. Det er parterne enige om at arbejde med som led i realiseringen af aftalen.
1. Hjemmemonitorering og målrettet kontrol til borgere med kronisk sygdom
Brug af digitale løsninger og medicinsk udstyr giver borgere med kronisk sygdom
mulighed for bedre at tage aktiv del i og selv styre sit sygdomsforløb, fx gennem
monitorering og behandling i trygge omgivelser i eget hjem. Der er på en række
områder erfaringer med, at digitale forløb i højere grad kan målrettes den enkeltes
behov, at de faste konsultationer og kontroller kan fjernes, og akutte indlæggelser
kan forebygges, fordi forværringer opdages tidligere. Samtidig giver det sundheds-
personalet bedre mulighed for at understøtte og vejlede den enkelte, fordi de lø-
bende kan følge med i målingerne fra borgerens hjem og have virtuel kontakt efter
behov.
Adgangen til udstyr og løsninger er i dag meget forskellig på tværs af landet, og
der er brug for investeringer for at gennemføre den nødvendige omstilling i alle
dele af sundhedsvæsenet. Regeringen, Danske Regioner og KL er derfor enige om
et temposkift i udbredelse af digitale løsninger og medicinsk udstyr til brug for
hjemmemonitorering af borgere med kronisk sygdom i hele landet. Konkret er
parterne enige om:
Side 3 af 9
• At regionerne på baggrund af anbefalingen fra Behandlingsrådet skal fort-
sætte udrulningen af sensorbaserede glukosemålere til voksne med type 1-
diabetes. Der arbejdes derudover videre med at udvikle en digital løsning,
der bl.a. kan opsamle data fra glukosemålere og gør det muligt at erstatte
faste, fysiske kontroller med hjemmemonitorering.
Parterne er samtidig enige om, at regionerne i 2024-2026 som en forsøgs-
ordning skal tilbyde sensorbaserede glukosemålere til voksne med type-2
diabetes, der tager insulin flere gange dagligt, og som har et blodsukkermål
på over 53 mmol/l. Det skønnes at være ca. 4.400 patienter, som efter en
indfasning kan tilbydes en glukosemåler i 2025 og 2026. Ordningen skal
følges af Behandlingsrådet, som skal vurdere om og i så fald hvilke type-2
patienter, der er grundlag for at tilbyde sensorbaserede glukosemålere, her-
under forholdet mellem omkostninger og effekt. Parterne er enige om på
denne baggrund at tage stilling til, hvorvidt tilbuddet skal fortsætte til en
udvalgt gruppe af patienter med type-2 diabetes.
• At regionerne arbejder videre med non-invasiv ventilation i hjemmet
(hjemme-NIV) til de sværest syge patienter med KOL, såfremt Behand-
lingsrådet i første halvdel af 2024 kommer med en anbefaling herom. Der
afsættes midler til, at regionerne i 2024 og 2025 kan anskaffe udstyr til
brug for hjemme-NIV-behandling til ca. 1.400 borgere.
• At komme i mål med national udbredelse af hjemmemonitorering til bor-
gere med KOL og hjertesvigt, som opfølgning på tidligere økonomiaftaler.
Der investeres med aftalen i alt 204 mio. kr. i hjemmemonitorering, som går til:
• En national digital løsning og udstyr til hjemmemonitorering af diabetes-
patienter, herunder investeringer til forsøgsordningen inden for type-2 dia-
betes og opsamling af data fra glukosemålere.
• Indkøb af udstyr til NIV-behandling af de sværest syge KOL-patienter i
eget hjem.
• Videreudvikling af eksisterende digitale løsninger til hjemmemonitorering
af KOL og hjertesvigtspatienter med henblik på at understøtte den natio-
nale udbredelse.
2. Udbredelse af digitale psykiatritilbud
Digitale løsninger giver helt nye muligheder for, at borgere med psykiske lidelser
kan modtage behandling i hjemmets trygge rammer, tidligt og effektivt. Borgere
med let til moderat angst eller depression kan således med støtte fra en psykolog
få behandling og gennemføre øvelser mv. digitalt, når det passer dem bedst. Ud
Side 4 af 9
over at tilbyde et evidensbaseret, effektivt og fleksibelt behandlingstilbud, gør digi-
tale tilbud også psykiatrien i stand til at hjælpe flere nu og her.
Regeringen, Danske Regioner og KL noterer sig, at der i Aftale om finansloven
for 2024 er afsat 20 mio. kr. årligt til en national skalering af det landsdækkende
digitale behandlingstilbud, Internetpsykiatrien, til personer med let til moderat de-
pression og angst med henblik på at give flere borgere hurtigere adgang til rele-
vant behandling samt til digitale selvhjælpsprogrammer uden psykologstøtte.
Danske Regioner har med udspillet ” Let og hurtig psykisk hjælp” peget på, at der
skal anvendes flere it-baserede løsninger og i en helt anden skala end i dag og med
finanslovsaftalen er det forventningen, at der skrues markant op for antallet af vi-
deosamtaler og behandlingsforløb. Når finanslovens initiativ er fuldt implemente-
ret i 2027, øges kapaciteten med ca. 6.000 flere udredende videosamtaler og ca.
4.000 flere behandlingsforløb om året. Initiativet indeholder også midler til digitale
selvhjælpsprogrammer uden psykologstøtte og forventes at kunne tilbyde op mod
20.000 forløb årligt.
Det eksisterende tilbud baserer sig på en digital løsning, som der er potentiale til at
modernisere, så den kan understøtte anvendelse til nye områder. Regeringen,
Danske Regioner og KL er derfor enige om at bygge videre på finanslovsaftalen
ved at sikre robuste og effektive løsninger til levering af de fremtidige digitale
ydelser i psykiatrien.
Konkret er parterne enige om at udvikle en ny national løsning, der er specifikt
designet til at levere behandlingsprogrammer til brug for digital psykiatri i stor
skala i Danmark. Derudover er parterne enige om at etablere en ny indgang fx på
sundhed.dk til digitale selvhjælpsprogrammer til voksne danskere med råd og vej-
ledninger, som kan forebygge mental mistrivsel – også inden en kontakt med
sundhedsvæsenet bliver nødvendigt. Udvikling af de to digitale løsninger danner
byggeklodserne for den fælles vision om en sammenhængende digitalt forstærket
psykiatri.
Der investeres med aftalen 45 mio. kr. i digitale psykiatritilbud, som går til:
• Udvikling af en fællesoffentlig digital løsning til levering af behandlings-
programmer inden for digital psykiatri.
• Udvikling af en digital indgang til selvhjælpsprogrammer til forebyggelse af
mental mistrivsel fx på sundhed.dk.
Side 5 af 9
3. Digitalt genoptræningstilbud i alle kommuner
Digitale genoptræningstilbud i kommunerne skal sikre et fleksibelt og lettilgænge-
ligt tilbud, hvor den enkelte borger kan lave genoptræningsøvelser, når som helst
og uanset om det er på job, på uddannelsen eller i hjemmet. Det tilpasser genop-
træningsforløb til borgerens behov og gør det muligt at undgå fysisk fremmøde på
fastlagte tidspunkter, og mange vil også slippe for unødvendig transporttid.
Ud over at sikre fleksibilitet for borgeren peger Robusthedskommissionen og flere
andre analyser på, at digital genoptræning sparer arbejdskraft i kommunerne og re-
ducerer det efterfølgende behov for pleje. Der spares arbejdskraft, enten fordi
borgerne selv bliver i stand til at gennemføre genoptræning ved brug af videoer og
øvelser i apps, og dermed ikke behøver deltage på fysiske træningssessioner, eller
fordi plejepersonale i deres øvrige kontakt med borgeren ved brug af de digitale
løsninger kan hjælpe dem med at gennemføre træning. Og så betyder fleksibilite-
ten og den lette adgang også, at borgerne er bedre motiveret til at holde fast i træ-
ningen.
Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om, at kommunerne frem mod
2028 sikrer, at alle borgere, der tilbydes kommunal genoptræning efter indlæggelse
jf. sundhedslovens § 140, skal tilbydes et digitalt genoptræningsforløb, når det er
relevant, uanset hvilken kommune, de bor i. Kommunerne skal samtidig arbejde
målrettet mod at øge antallet af borgere, der benytter tilbuddet.
Forventet vil en tredjedel af genoptræningsforløbene i kommunerne under ét i
2028 være overvejende digitale, svarende til ca. 60.000 forløb årligt. Det svarer til
niveauet i de kommuner, der er længst med udbredelsen.
Der investeres med aftalen 70 mio. kr. i digitale genoptræningstilbud, som går til:
• Investeringer i udstyr og digitale løsninger til digital genoptræning i kom-
munerne.
4. Digitale kontakter til dem der kan og vil – et Digitalt Først-princip
Digitale løsninger giver borgere en fleksibel adgang til sundhedsvæsenet tæt på
eget hjem, og sikrer en bedre udnyttelse af sundhedsvæsenets samlede kapacitet.
Det gælder både simple kontakter, som kan klares ved hjælp af fx videokonsultati-
oner samt komplicerede behandlinger, som i nogle tilfælde kan foregå i hjemmet,
hvor borgeren er tryg, og hvor der er lavere risiko for infektioner.
Anvendelsen af digitale konsultationer er steget i alle dele af sundhedsvæsenet de
seneste år, og hjemmeindlæggelser er taget i brug på flere områder. Men der er
Side 6 af 9
fortsat et stort potentiale i at gøre digitale behandlingsformer til en naturlig inte-
greret del af sundhedsvæsenet.
Regeringen, KL og Danske Regioner er derfor enige om at følge anbefalingen fra
Robusthedskommissionen om at indføre et Digitalt Først-princip, så borgere som
udgangspunkt skal tilbydes en digital kontakt i stedet for et fysisk fremmøde i de
situationer, hvor det giver sundhedsfaglig og økonomisk mening, og hvor borge-
ren ønsker det. Aftalen indebærer:
• At borgere i alle kommuner, som modtager sygepleje, skal tilbydes digitale
skærmbesøg, så borgere, der har kompetencerne og viljen til det, selv kan
udføre relevante opgaver under vejledning på skærm fra den kommunale
sygepleje. Forventet kan hver tiende borger i kommunerne under ét i 2028
modtage en digital indsats, svarende til ca. 14.000 borgere hver måned.
• At borgere i alle regioner, når det giver fagligt mening, skal tilbydes, at
kontroller og opfølgninger på hospitaler gennemføres virtuelt, hvis der
ikke er behov for fysisk kontakt.
• At ældre og sårbare borgere i kommunerne fx på plejehjem skal kunne få
hjælp fra det sociale- og sundhedsfaglige personale til at starte videokon-
sultation med egen læge, hvis de ønsker det. Det skal ske ved, at alle kom-
muner tager den digitale løsning Kontakt Læge-appen eller tilsvarende vi-
deoløsning i brug.
• At der arbejdes målrettet for at øge udbredelsen af digitale konsultationer,
herunder videokonsultationer i almen praksis, så borgerne lettere og mere
fleksibelt kan komme i kontakt med deres praktiserende læge.
• At undersøge nye områder, som er velegnede til et Digitalt Først-princip
ved systematisk at indsamle viden om sundhedsfaglige og tekniske mulig-
heder og forudsætninger og afprøve løsninger og drøfte, hvad der er egnet
til landsdækkende udbredelse. Undersøgelsen skal tage udgangspunkt i de
mange lokale løsninger, der allerede i dag viser lovende resultater, fx sår-
behandling, palliation, digital visitation på høreområdet, hjemme-kemote-
rapi eller hjemmebehandling af patienter med nyresvigt, lænderygsmerter
mv.
Parterne er samtidig enige om, at det er en forudsætning for aftalen, at der fortsat
vil være ikke-digitale tilbud til de borgere, som ikke ønsker at anvende et digitalt
tilbud.
Parterne vil desuden løbende adressere de udfordringer, der i dag forhindrer de
gode løsninger i at blive udbredt og understøtte, at når nye løsninger har vist sin
værdi ét sted i landet, så skal de tages i brug i hele landet. Som led heri er der be-
hov for at indarbejde et Digitalt Først-princip i vejledninger og retningslinjer i
Side 7 af 9
samarbejde med relevante sundhedsfaglige aktører og myndigheder for at sikre
kvalitet, effektiviseringspotentiale, integration med sundhedsfaglige anbefalinger
og patientsikkerhed.
Der investeres med aftalen 97 mio. kr. i digitale konsultationer, som går til:
• Investeringer til udstyr i kommuner til brug for skærmbesøg i hjemmesy-
geplejen.
• Forbedring af MedComs videoløsninger som anvendes til skærmbesøg i
kommunerne samt videreudvikling og udbredelse af Kontakt Læge-appen.
• Forbedringer af videoløsninger i almen praksis.
5. Et fælles fundament for hjemmebehandling og sammenhæng
Når flere sundhedstilbud flytter ind i borgerens eget hjem, er det afgørende for
sammenhængen, at indsatsen koordineres på tværs af det involverede personale.
Det gælder især for personer med kroniske sygdomme eller flere samtidige syg-
domme. Der deles i dag en række oplysninger på tværs af regioner, kommuner og
praksissektor fx laboratoriesvar, medicinoplysninger, aftaler mv. ligesom den be-
skedbaserede kommunikation med henvisninger, udskrivningsbreve osv. er afgø-
rende for koordination af patientforløb. Men hvis personalet skal kunne give en
sammenhængende og helhedsorienteret behandling, så er der dels behov for at
sikre en let og overskuelig adgang, og dels at sikre adgang til flere relevante oplys-
ninger på tværs af sektorer.
En velfungerende digital infrastruktur med moderne standarder er derudover en
forudsætning for, at hjemmebehandling i fremtiden kan udbredes bredt i sund-
hedsvæsenet - også til behandlingsområder, der rækker ud over denne aftale. Sam-
tidig er infrastrukturen med til at sikre det nødvendige datagrundlag for at kunne
udnytte potentialet ved nye teknologier som bl.a. kunstig intelligens.
Regeringen, KL og Danske Regioner er derfor enige om, at en central del af afta-
len er at foretage de nødvendige investeringer i den digitale infrastruktur i sund-
hedsvæsenet, og er enige om følgende tiltag:
• I fællesskab at prioritere og udbygge den fælles nationale infrastruktur til
hjemmebehandling, så den kan understøtte skalering af hjemmebehandling
og tilbud til flere sygdomsområder.
• At sikre, at sundhedspersonale får hurtig og sikker adgang til flere rele-
vante oplysninger om de borgere, de har i behandling på tværs af sektorer.
Det gælder også oplysninger fra almen praksis, herunder journalnotater.
Derudover skal adgangen til oplysningerne forbedres i de systemer, som
Side 8 af 9
sundhedspersonalet bruger til hverdag, hvorfor der skal arbejdes videre
med fælles standarder og udbygning og implementering af de fælles digi-
tale løsninger Sundhedsjournalen og til Et Samlet Patientoverblik.
Der investeres med aftalen 84 mio. kr. i det fælles fundament, som går til:
• En investeringsramme til løbende forbedring af den fælles infrastruktur til
hjemmebehandling, fx så borgere og personale får bedre overblik over
data fra hjemmebehandlingen.
• Videreudvikling af eksisterende løsninger og standarder til datadeling, her-
under deling af data fra almen praksis og kommuner, forbedret kliniker-
og borgervisning i Sundhedsjournalen samt afprøvning og integrationer i
kommuner og regioner til Et Samlet Patientoverblik.
• Videreudvikling af MinLæge-appen, så det bliver muligt at indsamle data
fra borgeren og dele data fx fra spørgeskemaer o. lign.
Økonomi og opfølgning
Regeringen, KL og Danske Regioner har med aftalen prioriteret en samlet investe-
ringsramme på 500 mio. kr. frem mod 2028, jf. tabel 1. Parterne er enige om, at ge-
vinsterne, som opnås med aftalen, skal være med til at øge kapaciteten eller frigøre
midler til de afledte driftsudgifter i regioner og kommuner, som følger af investe-
ringerne.
Anm.: Midlerne har karakter af investeringsramme til anlægsudgifter.
For investeringen gælder, at i alt hhv. 134 mio. kr. udmøntes til kommuner og 169
mio. kr. udmøntes til regioner via bloktilskuddet, mens de resterende beløb ud-
møntes til konkrete projekter i regioner og kommuner. Parterne er enige om, at
Tabel 1
Udmøntning af økonomisk ramme, mio. kr.
2023 2024 2025 2026 2027 2028 I alt
Hjemmemonitorering og
målrettet kontrol til bor-
gere med kronisk sygdom
6 62 75 61 204
Udbredelse af digitale
psykiatritilbud 4 8 15 18 45
Digitalt genoptræningstil-
bud i alle kommuner 20 25 25 70
Digitale kontakter til dem
der kan og vil – et Digitalt
Først-princip
24 36 35 1 1 97
Et fælles fundament for
hjemmebehandling og
sammenhæng
11 24 36 9 4 84
I alt 10 125 175 175 10 5 500
Side 9 af 9
aftalen supplerer de investeringer og prioriteringer af digitale løsninger til hjemme-
behandling m.v. som allerede foretages i regioner og kommuner, som en del af
udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at følge op på aftalen og ud-
møntning af midlerne i den nye nationale bestyrelse for digitalisering og data på
sundheds- og ældreområdet. Til at understøtte parternes opfølgning på aftalens
mål, indsatser og økonomi mv. etableres en sekretariatsfunktion under Indenrigs-
og Sundhedsministeriet. Parterne er desuden enige om, at den fælles infrastruktur
til hjemmebehandling får ophæng til bestyrelsen til strategiske beslutninger og pri-
oritering af videreudvikling mv. og for at sikre sammenhæng med den øvrige nati-
onale infrastruktur på sundhedsområdet.
Aftalen er indgået med udgangspunkt i den eksisterende organisatoriske struktur,
og investeringen kan derfor blive genbesøgt på baggrund af udmøntning af anbe-
falinger fra Sundhedsstrukturkommissionen.