BEU alm. del - svar på spm. 277 om hvilken effekt en stigning i bundskatten på henholdsvis 10 pct., 20 pct., 30 pct. og 40 pct. vil have på arbejdsudbuddet opdelt i time- og deltagelseseffekt, på skatteindtægter, forventet ugentlig arbejdstid, økonomisk ulighed opgjort på ginikoefficienten samt på miljø og klima med udgangspunkt i beregningsmodellen GrønREFORM

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
21. december 2023
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 277 (Alm. del) af
29. juni 2023 stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilken effekt en stigning i bundskatten på henholdsvis 10
pct., 20 pct., 30 pct. og 40 pct. vil have på arbejdsudbuddet opdelt i time- og delta-
gelseseffekt, på skatteindtægter, forventet ugentlig arbejdstid, økonomisk ulighed
opgjort på ginikoefficienten samt på miljø og klima med udgangspunkt i bereg-
ningsmodellen GrønREFORM? Ministeren bedes besvare spørgsmålet både med
og uden indregning af dynamiske effekter som følge af evt. ændret adfærd.
Svar
Bundskattesatsen udgør efter gældende regler 12,06 pct. En stigning i bundskatte-
satsen på 10 pct., svarende til en forhøjelse med 1,21 pct.-point, skønnes at være
forbundet med et merprovenu på 12 mia. kr. opgjort efter tilbageløb og adfærd.
Provenuvirkningen af en forhøjelse af bundskattesatsen er omtrent proportional
med ændringen. Således vurderes en forhøjelse af bundskattesatsen på 40 pct.
(4,82 pct.-point) at være forbundet med et merprovenu på knap 48 mia. kr. efter
tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1.
Tabel 1
Økonomiske konsekvenser af en stigning i bundskattesatsen, 2023
Forhøjelse af bundskattesatsen
10 pct.
(1,21 pct.-point)
20 pct.
(2,41 pct.-point)
30 pct.
(3,62 pct.-point)
40 pct.
(4,82 pct.-point)
Mia. kr. (2023-niveau)
Umiddelbar provenuvirkning 17,1 34,3 51,4 68,5
Provenuvirkning (efter tilbageløb) 13,2 26,4 39,6 52,8
Provenuvirkning (efter tilbageløb
og adfærd)
12,0 24,0 35,9 47,7
Pct.-point
Fordelingsvirkning, Gini-koefficient -0,06 -0,12 -0,17 -0,23
Anm.: De opgjorte virkninger tager udgangspunkt i Skatteministeriets regneprincipper for opgørelse af
samfundsøkonomiske virkninger og adfærdsvirkninger af personskatteændringer.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Offentligt
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 277
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 3
Det vurderes, at en 10 pct. stigning i bundskattesatsen vil bidrage til et fald i de
målte indkomstforskelle på 0,06 pct.-point målt ved Gini-koefficienten. Den ud-
lignende effekt på indkomstforskellene, af at forhøje en proportional skat, skal
bl.a. ses i sammenhæng med personfradraget og ikke-skattepligtige indkomstover-
førsler, herunder fx boligstøtte, der har større betydning for de lavere indkomst-
gruppers disponible indkomster.
En stigning i bundskattesatsen på 10 pct. vurderes at medføre et fald i arbejdsud-
buddet svarende til 3.750 fuldtidspersoner. Det lavere arbejdsudbud kan hovedsa-
gelig henføres til timeeffekten (øget marginalskat), mens den øgede bundskat kun
har relativt begrænset effekt på deltagelsen, idet der betales bundskat af såvel ar-
bejdsindkomst som overførselsindkomst. Reduktionen i arbejdsudbuddet ved en
forhøjelse af bundskatten med 10 pct. vurderes at afspejle sig i et fald i BNP på i
størrelsesorden 3,7 mia. kr., jf. tabel 2.
Det lavere arbejdsudbud blandt de beskæftigede (timeeffekten) svarer til et fald i
den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på ca. 2½ minut ved en stigning i bund-
skatten på 10 pct. og ca. 11 minutter, hvis bundskatten øges med 40 pct.
De miljø- og klimamæssige konsekvenser kan ikke konkret vurderes ved hjælp af
GrønReform-modellen på nuværende tidspunkt, jf. besvarelse af spørgsmål 276. End-
videre bemærkes, at klimamålene om blandt andet en reduktion i klimaudlednin-
gerne med 70 pct. i 2030 (i forhold til 1990) og målet om klimaneutralitet, som i
regeringsgrundlaget fremrykkes til 2045, ikke er afhængige af et bestemt sam-
fundsøkonomisk forløb. Dog gælder, at det samfundsøkonomiske forløb kan på-
virke omfanget af de virkemidler, der vil være påkrævede for at indfri målene.
Tabel 2
Arbejdsudbudskonsekvenser af en stigning i bundskattesatsen, 2023
Forhøjelse af bundskattesatsen
10 pct.
(1,21 pct.-point)
20 pct.
(2,41 pct.-point)
30 pct.
(3,62 pct.-point)
40 pct.
(4,82 pct.-point)
Fuldtidspersoner
Arbejdsudbudsvirkning -3.750 -7.600 -11.575 -15.675
- Heraf timeeffekt -3.475 -7.075 -10.750 -14.550
- Heraf deltagelseseffekt -275 -550 -825 -1.125
Mia. kr. (2023-niveau)
BNP-virkning -3,7 -7,5 -11,4 -15,4
Minutter pr. uge
Gennemsnitlig ændring i ugentlig
arbejdstid blandt beskæftigede
-2½ -5½ -8 -11
Anm.: Se anmærkning til tabel 1. Arbejdsudbudsvirkningerne er afrundet til nærmeste 25 fuldtidspersoner.
Afrunding i tabellen indebærer, at summen af elementerne ikke nødvendigvis stemmer med de anførte
totaler. Ændringen i forventet ugentlig arbejdstid er beregnet for en fuldtidsbeskæftiget. Der antages, at en
fuldtidsbeskæftiget arbejder 44,4 uger i løbet af et år, hvilket svarer til 1642,8 timer i fuldtidsbeskæftigelse.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister