BEU alm. del - svar på spm. 278 om hvilken effekt indførslen af en negativ indkomstskat på 9.000 kr. pr. måned for alle voksne personer, der er i beskæftigelse, men ikke er i uddannelse, vil have på arbejdsudbuddet opdelt i time- og deltagelseseffekt, på skatteindtægter, forventet ugentlig arbejdstid, økonomisk ulighed opgjort på ginikoefficienten samt miljø og klima med udgangspunkt i beregningsmodellen GrønREFORM

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
21. december 2023
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 278 (Alm. del) af
29. juni 2023 stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilken effekt indførslen af en negativ indkomstskat på
9.000 kr. pr. måned for alle voksne personer, der er i beskæftigelse, men ikke er i
uddannelse, vil have på arbejdsudbuddet opdelt i time- og deltagelseseffekt, på
skatteindtægter, forventet ugentlig arbejdstid, økonomisk ulighed opgjort på gini-
koefficienten samt miljø og klima med udgangspunkt i beregningsmodellen Grøn-
REFORM? Det bedes i svaret lagt til grund, at det nuværende personfradrag sam-
tidig afskaffes. Ministeren bedes besvare spørgsmålet både med og uden indreg-
ning af dynamiske effekter som følge af evt. ændret adfærd.
Svar
Med en negativ indkomstskat forstås typisk et fradrag i den opgjorte indkomst-
skat. I en gennemsnitskommune vil en arbejdsindkomst på 359.650 kr. give anled-
ning til et arbejdsmarkedsbidrag på 27.170 kr. og en indkomstskattebetaling på
108.000 kr. (9.000 kr. pr. måned), når det eksisterende personfradrag er afskaffet
og når personen ikke har andre indkomster. En mulig fortolkning af den negative
skat på 9.000 kr. kunne således være, at en person med denne arbejdsindkomst
ikke skal betale indkomstskat.
Det fremgår ikke af spørgsmålet, om personer med lavere arbejdsindkomst og
dermed samlet set negativ indkomstskat skal have udbetalt den negative ind-
komstskat eller om det blot giver anledning til 0 kr. i indkomstskat. Det skal end-
videre bemærkes, at indkomstskatten opgøres på årsniveau mens det måske, jf. ne-
denfor, nok vil være mere oplagt at kunne evaluere den negative skat på måneds-
niveau. Endelig skal det bemærkes, at en af årsagerne til, at en arbejdsindkomst på
359.650 kr. ”kun” giver anledning til en indkomstskat på 9.000 kr. pr. måned, er at
der allerede findes et beskæftigelsesfradrag og en jobfradrag, der bidrager til at
sænke skatten på arbejdsindkomst.
Den i spørgsmålet nævnte negative indkomstskat kan således tænkes implemente-
ret på flere måder og til svaret er der anlagt en fortolkning af, hvordan den kon-
krete udformning kunne se ud.
Offentligt
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 278
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 7
Det lægges til grund, at
• Den negative indkomstskat ikke omfatter AM-bidraget, men i tråd med per-
sonfradraget gælder de almindelige indkomstskatter.
• Grundlaget for den negative indkomstskat ikke kan overstige den arbejdsind-
komst, personen har haft i løbet af et indkomstår. Dette for at undgå, at 1 kro-
nes arbejdsindkomst udløser en skattegevinst på 108.000 kr.
• Den negative indkomstskat optjenes på månedsniveau, idet blot den mindste
smule uddannelse ellers ville indebære bortfald af skattenedslag trods fuldtids-
beskæftigelse i det meste af året.
Samlet set er den negative indkomstskat fortolket som et personfradrag for perso-
ner, der ultimo året er 18 år eller derover, svarende til summen af personens ar-
bejdsindkomst (AM-bidragspligtige indkomst) i de måneder personen ikke modta-
ger SU, dog maks. 23.800 kr. pr. måned, svarende til 25.870 kr. før AM.
I praksis betyder det, at tiltaget med en negativ indkomstskat ikke er implemente-
ret som et fradrag i skattebetalingen, men som et fradrag i indkomstgrundlaget for
indkomstskatterne. Fortolkningen betyder også, at det nye fradrag (fortolkningen
af den negative indkomstskat) svarer til en negativ skat på 9.000 kr. pr. måned ind-
træder indkomstskattebetalingen ved en lavere arbejdsindtægt end de 359.650 kr.
angivet ovenfor.
Fradraget er forbundet med en efter-skatværdi på 8.981 kr. i en gennemsnitskom-
mune1
. Til sammenligning har det nuværende personfradrag en skatteværdi på
1.510 kr. pr. måned.
I forhold til den i spørgsmålet nævnte afskaffelse af det nuværende personfradrag
er det lagt til grund, at det alene er det nuværende personfradrag for voksne, dvs.
personer der er 18 år ultimo indkomståret, der afskaffes, mens det nuværende per-
sonfradrag for personer under 18 år antages bibeholdt.
Det er med andre ord lagt til grund, at der spørges til en omlægning af det nuvæ-
rende personfradrag for voksne til at være målrettet mod arbejdsindkomst i perio-
der, hvor der ikke samtidig modtages SU. Omlægningen vil indebære, at der af de
første 25.870 kr. i månedlig arbejdsindkomst (310.400 kr. i årlig arbejdsindkomst)
alene skal betales AM-bidrag.
1 For anden arbejdsindkomst end løn, fx indkomst ved selvstændig virksomhed, er optjening af den negative
indkomstskat dog af datamæssige årsager opgjort på årsniveau og denne indkomst er forudsat at indgå uanset
modtagelse af SU i en del af året.
Side 3 af 7
Virkning på de offentlige finanser
Opgørelserne til svaret er gennemført i to trin. Først afskaffes det eksisterende
personfradrag for personer, der er fyldt 18 år, og herefter er den nye personfra-
drag målrettet arbejdsindkomst indført.
Afskaffelse af det nuværende personfradrag vurderes at bidrage til en umiddelbar
stigning i provenuet fra indkomstskatterne på 87,1 mia. kr., svarende til en styr-
kelse af den offentlige saldo på 71,6 mia. kr. opgjort efter tilbageløb og adfærd, jf.
tabel 1.
Det nye arbejdsindkomstmålrettede personfradrag vurderes at indebære et umid-
delbart provenutab på ca. 260,6 mia. kr., svarende til en saldosvækkelse på 198,3
mia. kr. opgjort efter tilbageløb og adfærd. Samlet set vurderes omlægningen såle-
des at bidrage til en svækkelse af den offentlige saldo på i størrelsesorden 126,7
mia. kr.
Der er i opgørelsen set bort fra mulige ændringer i uddannelsestilbøjeligheden
samt eventuelle virkninger fra øget afmelding af SU under studiet med henblik på
i stedet at blive berettiget til det nye personfradrag. Begge som følge af manglende
empirisk grundlag for at skønne over effekten og for sidstnævnte endvidere fordi
det afspejler et implementeringsvalg.
Derudover skal det til opgørelsen bemærkes, at der er tale om særdeles store æn-
dringer i beskatningen. De generelle regneprincipper for adfærdsvirkninger af
skatteændringer er baseret på virkninger af marginale ændringer. De skønnede ad-
færdsvirkninger er således anvendt på ændringer, der er langt større end det erfa-
ringsgrundlag regneprincipperne bygger på og er i den forstand af beregningstek-
nisk karakter.
Arbejdsudbudsvirkning
Afskaffelsen af personfradraget påvirker ikke forskelsbeløbet (forskellen mellem
den disponible indkomst ved fuldtidsbeskæftigelse og den disponible indkomst
ved overførselsindkomst hele året), men bidrager til at øge den relative gevinst ved
Tabel 1
Provenu- og saldovirkning af en målretning af personfradraget mod arbejdsindkomst (ekskl.
studiejob), 2025-regler i 2023-niveau
Umiddelbar
provenuvirkning
Saldovirkning
efter tilbageløb
Saldovirkning efter
tilbageløb og adfærd
Mia. kr.
Afskaffelse af det nuværende personfradrag for
personer, der er fyldt 18 år
87,1 67,1 71,6
Indførelse af et personfradrag for arbejdsind-
komst til personer, der ikke er under uddannelse
-260,6 -200,7 -198,3
Samlet -173,4 -133,6 -126,7
Anm.: Tilbageløb fra moms og afgifter er baseret på en tilbageløbsfaktor på 23 pct. Adfærdsvirkningen afspejler
skat og tilbageløb af ændret arbejdsudbud.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Side 4 af 7
beskæftigelse. Dermed skønnes afskaffelsen af personfradraget at bidrage til en
øget deltagelse svarende til en stigning i den strukturelle beskæftigelse på 7.550
fuldtidspersoner.
Målt i forhold til en situation, hvor det nuværende personfradrag er afskaffet, in-
debærer det nye personfradrag en betydelig lempelse af skatten på arbejde, som
overførselsmodtagere ikke får. Således skønnes det nye fradrag at bidrage til en
stigning i deltagelsen svarende til 38.100 fuldtidspersoner, hvilket dermed indebæ-
rer, at den samlede arbejdsudbudsvirkning fra øget deltagelse udgør 45.600 fuld-
tidspersoner, jf. tabel 2.
For beskæftigede indebærer omlægningen en lempelse af skatten og dermed kan
det samme forbrug oppebæres med en lavere arbejdsindsats end ved gældende
regler. Dermed kan omlægningen forventes at være forbundet med en negativ ind-
komsteffekt. Den negative indkomsteffekt skønnes at svare til et fald i arbejdsud-
buddet på 31.100 fuldtidspersoner.
Afskaffelse af det nuværende personfradrag øger marginalskatten fra 8 til ca. 40
pct. for en relativt begrænset gruppe af beskæftigede med en indkomst under
48.000 kr. efter AM. Den øgede marginalskat for denne gruppe skønnes at bidrage
til et fald i arbejdsudbuddet svarende til ca. 1.500 fuldtidspersoner.
Det nye personfradrag vil modsat reducere marginalskatten fra ca. 40 til 8 pct. for
en større gruppe beskæftigede med en indkomst på op til 310.400 kr.2
Denne lem-
pelse af marginalskatten skønnes at bidrage til en stigning i arbejdsudbuddet sva-
rende til 45.300 fuldtidspersoner, således at den samlede arbejdsudbudsvirkning
fra ændret marginalskat (substitutionseffekten) udgør 43.800 fuldtidspersoner. For
2 Den faktiske reduktion i marginalskatten og ved hvilken indkomstgrænse, reduktionen gælder op til, vil af-
hænge af, hvordan personens arbejdsindtægt er fordelt på årets måneder, idet fradraget er opgjort på måneds-
niveau uden mulighed for overførsel af uudnyttet fradrag til næste måned.
Tabel 2
Arbejdsudbudsvirkning af en målretning af personfradraget mod arbejdsindkomst (ekskl. studiejob),
2025-regler
Deltagelse
Timeeffekt
Samlet
Indkomsteffekt Substitutionseffekt
Fuldtidspersoner
Afskaffelse af det nuværende personfradrag for
personer, der er fyldt 18 år
7.500 12.100 -1.500 18.200
Indførelse af et personfradrag for arbejdsind-
komst til personer, der ikke er under uddannelse
38.100 -43.200 45.300 40.100
Samlet 45.600 -31.100 43.800 58.300
Anm.: De skønnede arbejdsudbudsvirkninger er afrundet til nærmeste 100 fuldtidspersoner. Afrunding i tabellen
kan medføre, at de anførte totaler ikke stemmer med summen af elementerne. Deltagelse er opgjort med
udgangspunkt i virkningen på befolkningens nettokompensationsgrader. Indkomsteffekten er baseret på
ændringen i den såkaldte virtuelle indkomst, mens substitutionseffekten er baseret på ændringen i
marginallønnen efter skat.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Side 5 af 7
personer med en arbejdsindkomst over 310.400 kr. er marginalskatten uændret og
for disse personer vil arbejdsudbudsvirkningen alene bestå i den negative ind-
komsteffekt. De beskæftigede vurderes på den baggrund at ville øge deres arbejds-
udbud svarende til 12.700 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en stigning i den gen-
nemsnitlige ugentlige arbejdstid blandt beskæftigede på ca. 9½ minutter.
Samlet set vurderes omlægningen af det nuværende personfradrag til et beskæfti-
gelsesmålrettet personfradrag at ville bidrage til en stigning i arbejdsudbuddet sva-
rende til 58.300 fuldtidspersoner. Det bemærkes, at denne stigning er beregnet i
en situation, hvor der er set bort fra, at tiltaget skal finansieres, og hvis denne fi-
nansiering fx skal ske på skattesiden, vil der være en modgående effekt på arbejds-
udbuddet herfra.
Det skal dog i forhold til de skønnede adfærdsvirkninger bemærkes, at der udover
den normale usikkerhed knyttet til sådanne skøn i dette tilfælde knytter sig særlig
stor usikkerhed, idet der er tale om meget store ændringer i beskatningen, og de
skønnede virkninger reelt er baseret på regneprincipper for marginale ændringer.
Fordelingsvirkninger
Personer på overførselsindkomst vil (i en gennemsnitskommune) tabe op til
18.100 kr. på ændringen, hvis de ikke har arbejdsindkomst i løbet af året. Om-
vendt vil en fuldt beskæftiget med en månedlig arbejdsindkomst mindst 25.870 kr.
opnå en samlet årlig gevinst på 89.700 kr. i en gennemsnitskommune. Pga. for-
skelle i kommuneskatteprocenter og muligheden for at overføre ikke-udnyttet per-
sonfradrag til ægtefællen kan gevinsten være højere.
Omlægningen inddeler grundlæggende befolkningen i fire grupper (når der ses
bort fra finansiering); knap 1,6 mio. personer (27 pct.) taber mere end 15.000 kr.,
godt 1,3 mio. personer (22 pct.) er stillet uændret, godt 1,7 mio. personer (29 pct.)
vinder mellem 75.000 og 100.000 kr. og godt 0,9 mio. personer (16 pct.) vinder op
til 75.000 kr., jf. figur 1. Første gruppe er typisk personer uden arbejdsindkomst
(overførselsmodtagere) og studerende. Anden gruppe er typisk børn under 18 år.
Tredje gruppe er typisk fuldtidsbeskæftigede, mens fjerde gruppe typisk er deltids-
beskæftigede.
Da overførselsmodtagere gennemsnitlig set har disponible indkomster i den lavere
del af indkomstfordelingen og beskæftigede gennemsnitlig set har disponible ind-
komster i den højere del af indkomstfordelingen, indebærer ændringen en stigning
i de disponible indkomster på 16-19 pct. for personer i 5.-9. indkomstdecil, mens
den for de 10 pct. med de laveste disponible indkomster indebærer et fald i dispo-
nibel indkomst på godt 4 pct., jf. figur 2. Et fald i disponibel indkomst der skal hol-
des op imod, at skatten samlet set lempes med godt 170 mia. kr. Indregning af en
finansieringskilde til forslaget kan ændre de angivne virkninger markant.
Side 6 af 7
Inden for gruppen af beskæftigede er den relative stigning i disponibel indkomst
størst i 2.-5. indkomstdecil og mindst for de 10 pct. med de højeste disponible
indkomster.
Således bidrager tiltaget isoleret set til en mere lige fordeling af de disponible ind-
komster blandt beskæftigede, men samtidig til en betydelig mere ulige fordeling
blandt befolkningen som helhed. Målt ved Gini-koefficienten bidrager tiltaget til
en stigning i indkomstforskellene på 2,1 pct.-point, mens indkomstforskellene in-
den for gruppen af beskæftigede reduceres med 1,5 pct.-point.
Der er således tale om betydelige konsekvenser for indkomstfordelingen, hvor
virkningen målt ved Gini-koefficienten svarer til knap 8 gange 2012-skatterefor-
men.
Vedr. effekt på miljø og klima
De miljø- og klimamæssige konsekvenser kan ikke konkret vurderes ved hjælp af
GrønReform-modellen på nuværende tidspunkt, jf. besvarelse af spørgsmål 276. End-
videre bemærkes, at klimamålene om blandt andet en reduktion i klimaudlednin-
gerne med 70 pct. i 2030 (i forhold til 1990) og målet om klimaneutralitet, som i
regeringsgrundlaget fremrykkes til 2045, ikke er afhængige af et bestemt sam-
fundsøkonomisk forløb. Dog gælder, at det samfundsøkonomiske forløb kan på-
virke omfanget af de virkemidler, der vil være påkrævede for at indfri målene.
Med venlig hilsen
Figur 1
Inddeling af befolkningen på ændring i
skattebetalingen
Figur 2
Omlægningens virkning på de disponible
indkomster fordelt på indkomstdeciler
Anm.: Virkningen på skattebetalingen i figur 1 er opgjort på individniveau. Virkningen på de disponible indkomster
i figur 2 er opgjort med udgangspunkt i de familieækvivalerede disponible indkomster, dvs. hvor familiens
samlede ændring i skattebetaling er fordelt ligeligt på familiens medlemmer og hvor der er indregnet en
stordriftsfordel ved at være flere i familien om de fælles udgifter. Beskæftigede omfatter selvstændige,
fuldtidsbeskæftigede, deltidsbeskæftigede og delårsbeskæftigede.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
0
200
400
600
800
1.000
1.200
1.400
1.600
1.800
2.000
0
200
400
600
800
1.000
1.200
1.400
1.600
1.800
2.000
1.000 personer
1.000 personer
Tab, 1.000 kr. Gevinst, 1.000 kr.
-10
-5
0
5
10
15
20
25
30
-10
-5
0
5
10
15
20
25
30
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Hele befolkningen Beskæftigede
Pct.
Pct.
Side 7 af 7
Nicolai Wammen
Finansminister