B 37 - svar på spm. 1 om, hvilke konkrete tiltag og praksisændringer ministeren vil indføre for at sikre udlændingemyndighedernes registrering og statistikføring i forbindelse med sager om voldsudsatte familiesammenførte

Tilhører sager:

Aktører:


B 37 - svar på spørgsmål 1.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b37/spm/1/svar/2011137/2804647.pdf

Ministeren
Side 1/2
21. december 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2023 - 19248
Akt-id 2548761
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. december 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. B 37 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. B 37:
Kan ministeren oplyse, hvilke konkrete tiltag og praksisændringer ministeren agter at
indføre for at sikre udlændingemyndighedernes registrering og statistikføring i forbin-
delse med sager om voldsudsatte familiesammenførte? Der henvises til forhandlin-
gerne under 1. behandling af B 37 den 8. december 2023.
Svar:
Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen vil ændre registreringspraksis fra 1.
januar 2024. Udlændinge- og Integrationsministeriet har derfor til brug for besva-
relsen indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
"Det er i dag muligt for Udlændingestyrelsen at danne statistik over sager om
inddragelse eller forlængelse af opholdstilladelse, hvor styrelsen har truffet
afgørelse den 1. januar 2022 eller senere, og hvor den familiesammenførte
har påberåbt sig at have været udsat for vold og er familiesammenført til en
person, der ikke er flygtning.
I sådanne sager er det muligt for Udlændingestyrelsen at opdele de trufne
afgørelser i følgende kategorier:
• Afgørelser, hvor opholdstilladelsen er bevaret efter udlændingelovens §
19, stk. 7
• Afgørelser, hvor vold er påberåbt, og hvor opholdstilladelsen ikke er beva-
ret efter udlændingelovens § 19, stk. 7, men er bevaret på andet grundlag
• Afgørelser, hvor vold er påberåbt, og hvor opholdstilladelsen er inddraget
eller nægtet forlænget
Det er i dag ikke muligt at danne samme statistik over afgørelser i sager, hvor
den familiesammenførtes herboende ægtefælle eller samlever er flygtning. I
Offentligt
B 37 - endeligt svar på spørgsmål 1
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Side 2/2
sådanne sager er det alene muligt at danne statistik over antallet af afgørel-
ser, hvor opholdstilladelsen er bevaret efter udlændingelovens § 19, stk. 7.
Udlændingestyrelsen har besluttet at ændre sin registreringspraksis, således at
det for sager afgjort den 1. januar 2024 eller senere også vil være muligt at
danne den ovenfor beskrevne statistik over afgørelser i sager, hvor den familie-
sammenførtes herboende ægtefælle eller samlever er flygtning."
Jeg er tilfreds med, at Udlændingestyrelsen vil ændre registreringspraksis, således
at det fremover vil være muligt at danne den ovennævnte statistik for alle grupper
af familiesammenførte.
Kaare Dybvad Bek
/
Øzlem Akar