Betænkning afgivet af Finansudvalget den 21. december 2023

Tilhører sager:

Aktører:


    AX29529

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b100/20231_b100_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Finansudvalget den 21. december 2023
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om at trække aktstykke nr. 68 af 29. november
    2023 om omprioritering til regeringsreserve tilbage
    [af Lisbeth Bech-Nielsen (SF) m.fl.]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, M og LA) indstiller beslut-
    ningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.
    Et mindretal i udvalget (SF, DD, KF, EL, DF og ALT)
    indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
    Radikale Venstre, Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqati-
    giit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be-
    tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
    ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet
    Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens og Alternativets
    medlemmer af udvalget er imod aktstykke nr. 68. De penge,
    der skulle have været brugt til udsatte børn i aftalen om
    børnene først, bliver nu brugt på at finansiere skattelettelser
    til boligspekulanter, hvilket partierne ikke kan se fornuften
    i. At pengene mellemlander på regeringsreserven, virker for
    partierne som et forsøg på at mørklægge, hvad regeringen
    egentlig gerne vil bruge pengene fra aftalen på, hvilket parti-
    erne ikke kan støtte.
    Denne måde at flytte finansiering fra et formål til et an-
    det, rejser et principielt spørgsmål om, i hvor høj grad afta-
    lepartierne bør eller skal inddrages, når finansieringsbehovet
    ændrer sig i løbet af implementeringen af en politisk afta-
    le. Finansudvalget har for nylig aftalt at have et øget fokus
    på implementeringen af aftaler og lovgivning. Aktstykke nr.
    68 viser, at der er behov for en højere grad af inddragelse af
    aftalepartierne i udmøntningen af aftalerne og ikke kun, når
    de indgås.
    Alt i alt finder partierne, at det er en uordentlig måde at
    føre politik på, at regeringen dels ikke inddrager aftalekred-
    sen i udmøntningen af uforbrugte midler, og dels ikke vil
    spille med åbne kort, i forhold til hvad midlerne skal bruges
    til.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 19. december 2023
    og var til 1. behandling den 21. december 2023. Beslut-
    ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling
    i Finansudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til
    finansministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
    besvaret.
    Til beslutningsforslag nr. B 100 Folketinget 2023-24
    AX029529
    Anne Paulin (S) Benny Engelbrecht (S) Jens Joel (S) Malte Larsen (S) Mogens Jensen (S) Simon Kollerup (S) fmd.
    Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen (V) Henrik Frandsen (M) Morten Vehl (DD) Marlene Harpsøe (DD)
    Ole Birk Olesen (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Peter Kofod (DF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Trine Pertou Mach (EL)
    Christina Olumeko (ALT)
    Radikale Venstre, Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
    medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Moderaterne (M) 15
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 14
    Liberal Alliance (LA) 14
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Radikale Venstre (RV) 7
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Alternativet (ALT) 5
    Nye Borgerlige (NB) 3
    Siumut (SIU) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3
    2