FIU alm. del - svar på MFU spm. 295 om 2030-virkningen på strukturel beskæftigelse og strukturelt BNP af de reformer, der er gennemført siden 2001

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. februar 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 124 (Alm. del) af 20.
januar 2021 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere tabel 1 i svaret på FIU alm. del - spørgsmål 62 (2020-21)
så oplysningerne om tidligere regeringers politiske tiltags virkning på strukturelt
BNP opgøres i kroner og øre på samme måde, som ministeren gør i svaret på FIU
alm. del- spørgsmål 66 (2020-21)?
Svar
I Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 62 (Alm. del) af 20. november 2020 fremgår det, at
gennemførte reformer og øvrige politiske tiltag siden 2001 skønnes at styrke struk-
turelt BNP med i størrelsesordenen ca. 11 pct. af BNP i 2025, og at dette svarer til
ca. 260 mia. kr. i 2020-niveau. Overblikket over virkningen på tværs af regeringspe-
rioder fremgår af tabel 1, jf. også Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 62 (Alm. del) af
20. november 2020.
Tabel 1
Gennemførte poltiske tiltags virkning på strukturelt BNP i 2025 fordelt på regeringsperioder siden
2001
Strukturel beskæftigelse Produktivitet1) I alt
Pct. af strukturelt BNP
2001-2011 (V,K) 8,8 -1)
8,8
- heraf Velfærdsaftalen, 2006 3,4 -1)
3,4
- heraf Aftale om senere tilbagetrækning, 2011 1,9 -1)
1,9
2011-2015 (S,RV,SF/S,RV) 1,4 0,6 2,0
2015-2019 (V/V,LA,K) 0,2 0,6 0,8
2019-2020 (S)2) -0,6 0,1 -0,5
- heraf Aftale om en ny ret til tidlig pension, 2020 -0,6 0,0 -0,6
I alt 2001-2020 9,8 1,3 11,1
Anm.: Der knytter sig usikkerhed til vurderingen af virkningerne af reformer og øvrige politiske tiltag. Det gør sig
også gældende når virkningerne af de enkelte tiltag akkumuleres over regeringsperioder. De viste virkninger
tager udgangspunkt i de vurderinger, der blev udarbejdet i forbindelse med at de enkelte aftaler blev indgået.
Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 124
Offentligt
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 295
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 6
Tallene er afrundet til en decimal. 1) Der er ikke systematisk beregnet produktivitetvirkninger før 2012. 2)
Opgørelsen omfatter aftalte tiltag til og med Aftale om en ny ret til tidligere pension, oktober 2020.
Kilde: Økonomisk Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi, Finansministeriet (2018), de respektive
aftaletekster og egne beregninger.
Virkningen af de enkelte tiltag i de tidligere regeringsperioder er udspecificeret ne-
denfor. Opgørelserne er opstillet som i Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 66 af 24.
november 2020, som indeholder virkningerne af tiltag i indeværende regeringsperi-
ode. Det skal understreges, at der er usikkerhed knyttet til de enkelte skøn såvel
som de opgjorte totaler for regeringsperioderne. Opgørelserne tager udgangs-
punkt i de vurderinger, der blev udarbejdet i forbindelse de respektive politiske af-
taler.
Indledningsvist bemærkes det i forhold til udviklingen i bidraget fra gennemførte
tiltag, at set over regeringsperioderne siden 2001 har bidrag fra forøget strukturel
beskæftigelse været aftagende. Det kan blandt andet ses som udtryk for, at poten-
tialet for yderligere tiltag gradvist er blevet mindre. Det illustreres også af, at bidra-
gene fra arbejdsudbuddet kun udgjorde ca. 0,2 pct. af strukturelt BNP i perioden
2015-2019 – svarende til i størrelsesordenen ca. 4.000 personer, hvor VLAK-rege-
ringen til sammenligning havde en vækstmålsætning om at øge arbejdsudbuddet
med 55-60.000 personer frem mod 2025.
I den indeværende regeringsperiode er der hidtil gennemført en række tiltag, der
har mindre – såvel positive som negative – afledte virkninger på arbejdsudbuddet
og dermed strukturelt BNP. Det afspejler, at sigtet med tiltagene ikke generelt har
været at påvirke arbejdsudbuddet og BNP, men derimod at forfølge andre målsæt-
ninger. For Aftale om en ny ret til tidligere pension er selve intentionen derimod, at per-
soner med mange år på arbejdsmarkedet skal kunne gå tidligere på pension, hvor-
for arbejdsudbuddet påvirkes direkte. Den nye ret til tidlig pension, inkl. den udvi-
dede adgang til seniorpension og finansieringselementer, skønnes at reducere ar-
bejdsudbuddet med ca. 9.800 fuldtidspersoner i 2025 og strukturelt BNP med i
størrelsesordenen ca. 0,6 pct.
Indførelsen af den nye ret til tidlig pension skal ses i lyset af den generelle forhø-
jelse af tilbagetrækningsalderen, der er indført med velfærdsaftalen og tilbagetræk-
ningsreformen. Regeringen anser aftalen om ret til ny tidlig pension for en afgø-
rende faktor i forhold til at sikre den fremadrettede opbakning til de principper,
der ligger bag velfærdsaftalen fra 2006, som blev gennemført af et bredt flertal i
Folketinget. Velfærdsaftalen er afgørende for den finanspolitiske holdbarhed, den
fremadrettede finansiering af velfærdssamfundet og har betydelig positiv virkning
på BNP og beskæftigelse.
Regeringen vil senere i år fremlægge forslag, der kan modgå den reduktion i ar-
bejdsudbuddet, som allerede gennemførte tiltag i indeværende regeringsperiode
medfører. Selv uden disse kommende forslag er der udsigt til en betydelig stigning
i arbejdsudbuddet og strukturelt BNP frem mod 2025 som følge af tidligere gen-
nemførte tiltag. Det strukturelle ståsted for dansk økonomi er godt.
Side 3 af 6
1. Regeringsperioden 2001-2011 (V, K)
I regeringsperioden fra 2001 til 2011 blev der gennemført tiltag, der samlet set
skønnes at øge den strukturelle beskæftigelse med i størrelsesordenen ca. 235.000
personer i 2025 – svarende til ca. 8,8 pct. af strukturelt BNP. I nutidens kroner og
ører svarer det til en BNP-virkning på i størrelsesordenen ca. 206 mia. kr. i 2025
(2020-niveau), jf. tabel 2. Det bemærkes, at der ikke systematisk er beregnet pro-
duktivitetsvirkninger af tiltag før 2012.
2. Regeringsperioden 2011-2015 (S, RV, SF/S, RV)
I regeringsperioden fra 2011 til 2015 blev der gennemført tiltag, der skønnes at
øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 36.500 personer i 2025. Det svarer til
en forøgelse af strukturelt BNP med ca. 1,4 pct., jf. tabel 3, eller rundt regnet 33
mia. kr. i 2020-niveau.
Tabel 2
Gennemførte politiske tiltag med virkning på strukturel beskæftigelse i 2025 i regeringsperioden fra
2001 til 2011
Fuldtidspersoner
Tiltag
Flere i arbejde, 2002 10.000
Forårspakken, 2004 9.700
En ny chance til alle, 2005 4.500
Velfærdsaftalen, 20061)
105.000
Lavere skat på arbejde, 2007 7.600
Jobplanen, 2008 3.600
Aftale om nedbringelse af sygefraværet, 2008 4.000
Forårspakke 2.0, 2009 18.300
Genopretningsaftalen, 2010 12.300
Aftalen om senere tilbagetrækning, 2011 60.000
I alt (fuldtidspersoner) 235.000
Isoleret BNP-virkning, pct. af strukturelt BNP 8,8
Isoleret BNP-virkning, mia. kr. (2020-niveau) 206
Anm.: 1) Effekten omfatter alle elementer i velfærdsaftalen.
Kilde: Økonomisk Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi, Finansministeriet (2018), de respektivie
aftaletekster og egne beregninger.
Tabel 3
Gennemførte politiske tiltag med virkning på strukturel beskæftigelse i 2025 i regeringsperioden fra
2011 til 2015
Fuldtidspersoner
Tiltag
FL12 (skat og overførsler) -4.500
Energiaftale, 2012 -500
Skattereformen, 2012 15.800
Side 4 af 6
Hertil kommer et positivt bidrag på ca. 14 mia. kr. (2020-niveau) fra gennemførte
tiltag, som via produktivitet øger strukturelt BNP, jf. tabel 4.
3. Regeringsperioden 2015-2019 (V/V, LA, K)
I regeringsperioden fra 2015 til 2019 skønnes nye tiltag at øge den strukturelle be-
skæftigelse med ca. 4.100 personer svarende til et strukturelt bidrag på 0,2 pct. af
BNP i 2025 eller ca. 3¾ mia. kr., jf. tabel 5.
Reform af førtidspension og fleksjob, 2012 7.000
Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse, 2013 6.000
Aftale om reform af kontanthjælpssystemet, 2013 6.000
Aftale om Vækstplan DK, 2013 (ekskl. SU og kontanthjælp) 1.300
Reform af beskæftigelsesindsatsen, 2013 800
Reform af sygedagpengesystemet, 2014 1.300
Refusionsomlægningen ift. beskæftigelsesindsats, 2014 3.000
Aftale om en vækstpakke, 2014 1.300
FL15, 2014 -1.000
I alt (fuldtidspersoner) 36.500
Isoleret BNP-virkning, pct. af strukturelt BNP 1,4
Isoleret BNP-virkning, mia. kr. (2020-niveau) 33
Kilde: Økonomisk Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi, Finansministeriet (2018), de respektivie
aftaletekster og egne beregninger.
Tabel 4
Gennemførte politiske tiltag med virkning på produktivitet i 2025 i regeringsperioden fra 2011 til
2015
Pct. af strukturelt BNP
Tiltag
Aftale om Vækstplan DK, 2013 (ekskl. SU og kontanthjælp) 0,3
Aftale om en vækstpakke, 2014
0,3
I alt 0,6
Isoleret BNP-virkning, mia. kr. (2020-niveau) 14
Kilde: Se tabel 3.
Tabel 5
Gennemførte politiske tiltag med virkning på strukturel beskæftigelse i 2025 i regeringsperioden fra
2015 til 2019
Fuldtidspersoner
Tiltag
Jobreform fase I (kontanthjælpsloft) 700
Integrationsydelse 500
Side 5 af 6
Hertil kommer et positivt bidrag på ca. 15 mia. kr. (2020-niveau) fra gennemførte
tiltag, som via produktivitet øger strukturelt BNP, jf. tabel 6.
Tabel 6
Gennemførte tiltag med virkning på produktivitet i 2025 i regeringsperioden fra 2015 til 2019
Mia. kr. (2017-niveau)
Tiltag
Vækst i hele Danmark:
Modernisering af planlov 0,7
Øvrige initiativer 0,2
Fødevare- og landbrugspakke 1,2
Udbudslov 0,3
FL16 (afskaffelse af reklameafgiften og nedsættelse af NOx-afgiften) 0,3
PSO-aftalen 1,2
Øvrige initiativer i 20161)
0,6
Hvidvaskdirektivet -0,7
Erhvervs- og iværksætterinitiativer (højere fradrag for virksomhedernes forskning
og udvikling samt sanering af afgifter)
0,7
Delelementer af forsyningsstrategien2)
3,4
Aftale om et tryggere dagpengesystem -850
FL16 (lavere registreringsafgift) 500
FL17 (lavere registreringsafgift) 350
PSO-aftalen 750
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet 700
Aftale om omlægning af bilafgifter 600
Aftale om ny ferielov -1.400
Erhvervs- og iværksætterinitiativer 350
FL 18 (sorgorlov) -100
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for
pensionsindbetalinger1) 1.200
Mediepolitisk aftale for 2019-2023 -100
Energiaftale 2018 200
Regelforenkling af beskæftigelsesindsatsen -200
FL19 (aftale om obligatorisk opsparing mv.) 1.350
Aftale om ret til seniorpension for nedslidte1)
-500
I alt 4.100
Isoleret BNP-virkning, pct. af strukturelt BNP 0,2
Isoleret BNP-virkning, mia. kr. (2020-niveau) 3¾
Anm. Enkelttiltag er afrundet til nærmeste hele antal 50 personer. Totalen er afrundet til hele antal 100 personer.
Der er ikke medtaget aftaler med en virkning på mindre end 100 personer. Der er usikkerhed om de anførte
skøn. 1) Aftalen er fremsat og aftalt under VLAK regeringen, men den er først stemt igennem efter
regeringsskiftet. Fordi aftalen er aftalt før regeringsskiftet og flertallet efterfølgende bestod, indgår aftalen på
oversigten for V- og VLAK-regeringen.
Kilde: Diverse aftaletekster og egne beregninger.
Side 6 af 6
Tabel 6
Gennemførte tiltag med virkning på produktivitet i 2025 i regeringsperioden fra 2015 til 2019
Mia. kr. (2017-niveau)
Viking Link 0,3
Løft af rammen for offentlige investeringer (i Vækst og velstand 2025 mv.)3)
2,4
Energiaftale 2018 0,4
Mindre bureaukrati – mere vækst 2,8
Lempelser i registreringsafgiften4)
0,5
I alt (2017-niveau) 13,85)
BNP-virkning, pct. af strukturelt BNP 0,6
Anm.:. 1) Øvrige initiativer dækker over tilpasning af planer for kabellægning samt ophævelse af 60-40 ordning for
solceller. 2) Ny regulering af eldistributionssektoren, gasdistribution og fjernvarmesektoren. 3) Virkningen tager ud-
gangspunkt i de prioriterede midler til et løft af de offentlige investereringer i Vækst og velstand 2025 korrigeret for
virkningen af efterfølgende aftaler (herunder Energiaftale og Skatteaftalen mv). Virkningen er beregnet på investe-
ringsniveauet inkl. moms. 4) Effekten følger opdaterede regneprincipper, som senest er anvendt i besvarelsen af
FIU 25 (alm. del) af 5. oktober 2018. Registreringsafgiften blev i perioden lempet tre gange siden valget i 2015. Det
er sket i forbindelse med finanslovsaftalerne for 2016 og 2017 samt i Aftale om Omlægning af bilafgifterne i september
2017. 5) De enkelte tiltag og summen er opgjort i 2017-niveau. Den samlede virkning vil kunne opgøres til 14,9 mia.
kr. i 2020-niveau.
Kilde: Egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. december 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 295 (Alm. del) af 17.
august 2023 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre 2030-virkningen på strukturel beskæftigelse og strukturelt
BNP af de reformer, der er gennemført siden 2001? BNP-effekterne bedes opdelt
på effekter fra ændret beskæftigelse og fra ændret produktivitet. Der ønskes både
en liste med effekterne af de enkelte reformer og en tabel med summen af effek-
terne af reformer gennemført i de forskellige regeringsperioder.
Svar
I Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 124 (Alm. del) af 20. januar 2021 er der vist ef-
fekt på strukturelt BNP af politiske tiltag, der påvirker strukturel beskæftigelse og
produktivitet fordelt på regeringsperioder siden 2001. Opgørelsen er foretaget på
baggrund af de vurderinger, der blev foretaget i forbindelsen med de respektive
aftalers indgåelse. Der er derfor ingen ændringer for så vidt angår regeringsperio-
derne frem til 2019, hvorfor der for disse henvises til det tidligere svar. For refor-
mer og politiske aftaler efter 2019 opgøres virkninger på strukturel beskæftigelse
og strukturelt BNP nedenfor.
Regeringsperioden 2019-2022 (S)
Den strukturelle beskæftigelse skønnes samlet øget med ca. 1.700 fuldtidspersoner
i 2030 af initiativer gennemført mellem folketingsvalget i 2019 og folketingsvalget
i 2022, jf. tabel 1. Det er navnlig Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi og Af-
tale om en ny ret til tidlig pension, der påvirker den strukturelle beskæftigelse. De øv-
rige aftaler og tiltag, der oftest er gennemført med et andet sigte end at påvirke
den strukturelle beskæftigelse, har kun mindre afledte virkninger. Det gælder fx
forhøjelserne af tobaksafgifterne, der øger den strukturelle beskæftigelse.
Det bemærkes, at selvom den strukturelle beskæftigelse af tiltagene samlet set er
positiv, er den isolerede BNP-virkning negativ. Det afspejler, at der er lønforskelle
mellem de personer, der påvirkes af de forskellige tiltag.
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 295
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 7
Tabel 1
Gennemførte iniativer med arbejdsudbudsvirkning i mellem folketingsvalget i 2019 og
folketingsvalget i 2022
2030
Fuldtidspersoner
FFL20 400
- heraf midlertidigt børnetilskud1)
0
- heraf fastholdelse af loft i aktiesparekonto -50
- heraf forhøjelse af tobaksafgifterne 500
Aftaler om FL20 (marginal effekt ift. FFL20) -1.300
- heraf annullering af loft over dobbeltuddannelse -1.200
- heraf afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge -350
- heraf forhøjelse af tobaksafgifter i 2020 og 20222)
400
- heraf afgift på væsker til e-cigaretter 0
- heraf forhøjelse af loft i aktiesparekonto 50
- heraf stramning af beskatning af leasede firmabiler 0
- heraf tredobling af afgifterne på bæreposer og engangsservice 0
- heraf forhøjelse af afgifter på væddemål og onlinekasino -100
- heraf indeksering af afgifter fra marts 2020 -50
- heraf genindførsel af registreringsafgift på fly 0
Andre tiltag -100
- heraf dagpenge til selvstændige 0
- heraf sorgorlov -100
- heraf forhøjelse af energiafgiften for brændsler til rumvarme -50
- heraf nedsættelse af elvarmeafgiften 50
- heraf modernisering af momsreglerne 50
- heraf opkvalificeringsaftaler 0
Aftale om en ny ret til tidlig pension -9.350
FL21 (herunder delaftaler) 100
- heraf aflysning af den forudsatte indeksering af visse punktafgifter (FFL21) 50
- heraf Aftale om grøn omstilling af vejtransporten 50
FL22 -150
- heraf afskaffelse af håndværkerfradrag i BoligJob-ordningen -250
- heraf Aftale om øremærket barsel -100
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi, herunder tiltag vedr. dimittenddagpenge3)
12.200
Aftale om et nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene 300
Aftale om en grøn skattereform for industri mv. -200
I alt, fuldtidspersoner 1.700
Isoleret BNP-virkning i alt, mia. kr. (2024-niveau) -1,1
- heraf som pct. af strukturelt BNP 0,0
Anm.: Virkningen af enkelte tiltag er afrundet til nærmeste hele antal 50 personer. Totalen er afrundet til nærmeste
hele antal 100 personer. Der er undtagelsesvist medtaget delelementer, som har virkning på under 100 perso-
ner. For en række initiativer vurderes en yderst begrænset eller fraværende virkning på arbejdsudbuddet.
Disse initiativer er angivet med 0 for at synliggøre, at der er taget stilling til initiativets virkning.
1) Virkning skal ses i sammenhæng med at tiltaget er midlertidigt.
Side 3 af 7
I tabel 2 er der tilsvarende vist tiltag med virkning på produktiviteten mellem fol-
ketingsvalget i 2019 og folketingsvalget i 2022.
2) Inkl. forhøjelse af afgift på cigarillos mv.
3) Den isolerede BNP-virkningen inkluderer kun tiltag i reformpakken med arbejdsudbudsvirkninger.
Kilde: Finansministeriet og de enkelte aftaletekster mv.
Tabel 2
Gennemførte initiativer med virkning på produktiviteten i mellem folketingsvalget i 2019 og
folketingsvalget i 2022
2030
BNP-virkning, mia. kr. (2024-niveau)
Finansloven 2020 (afgifter)1)
-0,1
Justeringer af rammen for investeringer 2,3
Aftale om en ny ret til tidlig pension2)
-3,6
Klimaaftale for energi og industri3)
0,7
Klimaplan for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi4)
0,7
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten5)
-0,6
Finansloven 2021 (afgifter)6)
0,0
Aftale om grøn skattereform7)
-0,1
Aftale om Nordsøens fremtid8)
-1,9
Bæredygtighedskriterier for biomasse fra skovbrug og landbrug9)
-0,1
Aftale om grøn omstilling af landbrug10)
-0,6
Engangsplastbekendtgørelse -0,2
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi 7,5
Minimumsimplementering af EU-direktiv vedr. produktgodkendelsesprocedurer11)
-0,3
National implementering af udvidet producentansvar12)
-0,5
Revision af reglerne om registrering og opbevaring af teletrafik (logning) -0,2
Aftale om et forbedret arbejdsskadesystem 0,0
National strategi for bæredygtigt byggeri -0,1
Isoleret BNP-virkning i alt 2,9
- heraf som pct. af strukturelt BNP 0,1
Anm.: Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af afrunding.
1) BNP-effekten omfatter en tredobling af afgiften på bæreposer og engangsservice, forhøjelse af tobaksafgift,
forhøjelse af afgift på væddemål og onlinekasino samt indeksering af en række afgifter (fx
tinglysningsafgiften).
2) BNP-effekten omfatter et loft over fradraget i selsskabsskatten for høje lønninger og et samfundsbidrag fra
den finansielle sektor. Disse tal indgik i BNP-virkningerne fra ændret arbejdsudbud i Svar på Finansudvalgets
spørgsmål nr. 66 (Alm. del) af 24. november 2020.
3) BNP-effekten omfatter et positivt bidrag fra modernisering af produktions- og forbrugerbindinger samt en
nedsættelse af elvarmeafgiften samt et negativt bidrag fra en forhøjelse af rumvarmeafgiften.
4) BNP-effekten omfatter virkningen af en udbudsbaseret løsning i affaldsforbrændingssektoren samt den
opfølgende indførsel af krav om selektiv nedrivning af bygninger, der på lang sigt vil øge værdien af nedriv-
ningsmaterialer.
5) Den negative effekt stammer fra den kilometerbaserede afgift på lastbiler. Det er ikke muligt at skønne over
de varige produktivitetseffekter af CO2-fortrængningskravet for VE-brændstoffer samt ændringerne i
bilafgifterne. Det skal blandt andet ses i lyset af, at skønnet er meget afhængig af bilparkens sammensætning
over tid i fravær af tiltagene. Det vurderes, at der er mærkbare negative produktivitetseffekter forbundet med
initiativerne som følge af højere brændstofpriser og bilafgifter, så længe der er fossile biler.
6) BNP-effekten omfatter en negativ effekt fra forhøjelsen af vandafgiften samt en positiv effekt fra en
aflysning af den forudsatte indeksering af punktafgifter.
Side 4 af 7
Samlet set skønnes initiativerne gennemført mellem folketingsvalget i 2019 og fol-
ketingsvalget i 2022 at øge strukturelt BNP med ca. 0,1 pct. af BNP i 2030, jf. tabel
3.
Regeringsperioden siden 2022 (S, V og M)
Siden regeringen tiltrådte i december 2022 har regeringen gennemført politiske af-
taler og initiativer, som samlet set øger den strukturelle beskæftigelse med ca.
24.700 fuldtidspersoner frem mod 2030, jf. tabel 4. Det skal bl.a. ses i sammen-
hæng med afskaffelsen af store bededag som helligdag, reformen af
7) BNP-effekten dækker over en negativ produktivitetseffekt fra forhøjelsen af energiafgifter, som opvejes af
en positiv produktiviteteffekt fra forhøjelsen af småaktivgrænsen. Regeringen og aftalepartierne bag Aftale om
grøn skattereform har aftalt, at der efter 2025 vil være et provenu fra afgiftsstigningerne i den grønne
skattereform, der tilbageføres til virksomhederne og i videst muligt omfang målrettes de hårdest belastede
brancher. Dette provenu forventes først at blive udmønte i den næste fase af den grønne skatteform. Derud-
over dækker effekten over CO2-afgiften, hvilket samtidig modsvares af lempelsen af elafgiften, der kombine-
ret medfører en omtrent neutral BNP-effekt. Som led i initiativet tilbageføres provenuet fra CO2-afgiften via
omstillingsstøtte, reserve og CCS-tilskud til virksomheder, hvilket vurderes at bidrage til, at BNP-effekten af
de to sidstnævnte afgifter ikke er negativ. Alle de beregnede elementer vurderes dog at bidrage negativt til
BNP.
8) BNP-effekten dækker en aflysning af 8. udbudsrunde (tilladelse til efterforskning og indvinding i et område i
et Nordsøen) samt en slutdato for olie- og gasindvinding i Nordsøen i 2050.
9) Kravene stammer fra Bekendtgørelse om bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemmissioner for biomassebrændsler og
flydende biobrændsler til energiformål mv.
10) BNP-effekten omfatter øget andel af fedt i foder til konventionelle malkekvæg, hyppig udslusning af gylle
samt grønne krav i EU-forordningsgrundlag.
11) Da forslaget er på EU-niveau, forventes det, at de udenlandske priser også vil påvirkes som følge af
direktivet. Det er dog ikke muligt at skønne over disse. Det antages derfor, at tiltaget kun påvirker de inden-
landske priser, hvilket potentielt medfører, at den reelle effekt vil være mindre, og der er dermed tale om et
overkanstsskøn.
12) BNP-effekten er forbundet med betydelig usikkerhed. Det har kun været muligt at kvantificere BNP-
effekten forbundet med den administrative omkostning ved initiativet, det er dermed ikke muligt at
kvantificere effekten af hele initiativet grundet for stor usikkerhed. Det forventes dog, at den samlede effekt
kan være større.
Kilde: Finansministeriet og de enkelte aftaletekster mv.
Tabel 3
Samlet virkning på strukturelt BNP af initiativer gennemført i mellem folketingsvalget i 2019 og
folketingsvalget i 2022
2030
Mia. kr. (2024-niveau)
Strukturel beskæftigelse -1,1
Produktivitet 2,9
I alt 1,9
Pct. af strukturel BNP1)
Strukturel beskæftigelse 0,0
Produktivitet 0,1
I alt 0,1
Anm.: De samlede virkninger i pct. af strukturelt BNP er afrundet med 1 decimal. Til opgørelsen af BNP-
virkningen afledt af arbedjdsudbudsvirkningen af en række af tiltagene, er der taget afsæt i
beregningstekniske forudsætninger om løn og den afledte BNP-virkning.
Kilde: Finansministeriet.
Side 5 af 7
universitetsuddannelser og personskattereformen. I regeringens 2030-plan fra no-
vember 2023 er regeringens samlede reformprogram præsenteret, hvor det fx
fremgår, at regeringen ønsker at gennemføre en SU-reform. Der er lagt op til en
SU-reform, der samlet set skønnes at øge den strukturelle beskæftigelse med yder-
ligere 4.300 fuldtidspersoner, jf. Forslag til SU-reform på www.ufm.dk. Regeringen har
et mål om at øge den strukturelle beskæftigelse i 2030 med i alt 45.000 fuldtidsper-
soner.
Tabel 4
Gennemførte initiativer med arbejdsudbudsvirkning siden folketingsvalget i 2022
2030
Fuldtidspersoner
Afskaffelse af store bededag som helligdag 8.500
Omlægning af kandidatuddannelser og sektordimensionering 4.600
Styrket international rekruttering via den supplerende beløbsordning1)
4.450
FL23 -50
- heraf forbedring af orlovsmulighed i forbindelse med tvillingefødsler -250
- heraf forhøjet persondrag for personer under 18 år 150
- heraf forhøjelse af loftet for indbetaling på aktiesparekonto 50
Nyt kontanthjælpssystem2)
1.000
Arbejdspligt for borgere med et integrationsbehov 300
FL24 700
- heraf annullering af lempelse af arbejdsevnekravet til seniorpensionsordningen 1.000
- heraf permanentgørelse af 110 pct. dagpenge -350
- heraf forhøjelse af servicefradrag 50
Reform af personskat3)
5.300
Indførelse af grøn flyafgift samt forhøjelse af supplerende ældrecheck -100
I alt, fuldtidspersoner 24.700
Isoleret BNP-virkning i alt, mia. kr. (2024-niveau) 25,5
- heraf som pct. af strukturelt BNP 0,9
Anm.: Arbejdsudbudsvirkninger anført i tabellen er afrundet til nærmeste 50 personer.
1) Den skønnede beskæftigelsesvirkning vil blive uddybet og dokumenteret i en kommende Økonomisk
Analyse fra Finansministeriet om regneprincipper for beløbsordningerne.
2) Opgørelsen omfatter Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst og
Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp
3) BNP-virkningen afspejler virkning som følge af skønnede afledte arbejdsudbudsvirkninger.
Side 6 af 7
I tabel 5 er tilsvarende vist tiltag med virkning på produktiviteten siden folketings-
valget i 2022.
Samlet set skønnes initiativerne gennemført siden folketingsvalget i 2022 at øge
strukturelt BNP med ca. 0,9 pct. af BNP i 2030, jf. tabel 6.
Det bemærkes, at tiltag, der påvirker den strukturelle beskæftigelse, som oftest har
en vis indfasningsperiode. Sådanne reformer foretages som hovedregel med et
mellemfristet og dermed strukturelt sigte. I de mellemfristede planer og fremskriv-
ninger vil der typisk være fokus på tiltags virkning frem mod slutåret for den fi-
nanspolitiske planlægningshorisont – og dermed på de mellemfristede vækstudsig-
ter og det finanspolitiske råderum – og derudover også eventuelle virkninger på
den finanspolitiske holdbarhed.
Tabel 5
Gennemførte initiativer med virkning på produktiviteten siden folketingsvalget i 2022
2030
BNP-virkning, mia. kr. (2024-niveau)
EU’s vandrammedirektiv -0,3
Justeringer af rammen for investeringer -0,9
Isoleret BNP-virkning i alt -1,2
- heraf som pct. af strukturelt BNP 0,0
Anm.: Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af afrunding. Det bemærkes, at tabellen dækker
initiativer siden folketingsvalget i 2022 til medio september 2023.
Kilde: Finansministeriet og de enkelte aftaletekster mv.
Tabel 6
Samlet virkning på strukturelt BNP af initiativer gennemført siden folketingsvalget i 2022
2030
Mia. kr. (2024-niveau)
Strukturel beskæftigelse 25,5
Produktivitet -1,2
I alt 24,3
Pct. af strukturel BNP1)
Strukturel beskæftigelse 0,9
Produktivitet 0,0
I alt 0,9
Anm.: De samlede virkninger i pct. af strukturelt BNP er afrundet med 1 decimal. Til opgørelsen af BNP-
virkningen afledt af arbedjdsudbudsvirkningen af en række af tiltagene, er der taget afsæt i
beregningstekniske forudsætninger om løn og den afledte BNP-virkning.
Kilde: Finansministeriet.
Side 7 af 7
Når de samlede arbejdsudbudsvirkninger af tiltag gennemført i en regeringsperi-
ode opgøres, tilstræbes det som udgangspunkt, at tiltagenes fulde effekter i videst
muligt omfang indgår, hvorfor opgørelsen foretages i slutåret i den finanspolitiske
planlægningshorisont. Det bidrager til, at reformernes effekter er sammenlignelige
og at deres sum kan fortolkes som den samlede virkning af tiltag gennemført i en
regeringsperiode.
Denne typiske opgørelsespraksis er brugt under skiftende regeringer og er løbende
anvendt i svar til Folketingets udvalg – se fx Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 124
(Alm. del) af 24. januar 2020, der dækker alle regeringsperioder siden 2001.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister