REU alm. del - svar på spm. 1300 om i hvilket omfang forhold om ulovlig besiddelse af knive under skærpende omstændigheder i en straffesag kan blive ubetydelige for strafudmålingen pga. modereret kumulation

Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 386 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 386 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. marts 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Zenia Stampe (RV).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 3. april 2023
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Søren Rams Rasmussen
Sagsnr.: 2023-0030-8490
Dok.: 2761013
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 386
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1300
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/4
Spørgsmål nr. 386 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan det grundlæggende rets-
statsprincip om uskyldsformodning harmonerer med, at vare-
tægtsfængslede sidder under markant mere restriktive regler end
indsatte, der afsoner en dom, og vil ministeren herunder tilken-
degive sin holdning til at gøre som i Storbritannien, hvor man
prøver at tage hensyn til, at de varetægtsfængslede endnu ikke
er idømt nogen straf?”
Svar:
1. Varetægtsfængsling er et vigtigt værktøj, der bl.a. er begrundet i hensy-
nene til at sikre, at personer, som er sigtet for en grov lovovertrædelse, ikke
unddrager sig strafferetlig forfølgning, begår ny ligeartet kriminalitet eller
vanskeliggør forfølgningen i sagen. Varetægtsfængsling kan herudover
være begrundet i hensynet til retshåndhævelsen. Varetægtsfængsling vare-
tager således nogle tungtvejende hensyn om at opretholde trygheden og sik-
kerheden i vores samfund, ligesom det er med til at sikre, at lovovertrædel-
ser kan retsforfølges.
Når det er sagt, er det vigtigt, at vi i et retssamfund som det danske tager
højde for den sigtedes retssikkerhed, og at vi i relation til varetægtsfængs-
ling tager højde for, at den pågældende ikke er fundet skyldig ved endelig
dom. Retsplejelovens kapitel 70 indeholder derfor en række betingelser for
anvendelse af varetægtsfængsling, herunder krav til årsagen til varetægts-
fængsling, alvoren af den kriminalitet, den pågældende er sigtet for, og styr-
ken af mistanken, samt regler om varigheden af varetægtsfængslingen.
2. Efter retsplejelovens § 762, stk. 1, kan en sigtet bl.a. varetægtsfængsles,
når der er begrundet mistanke om, at han har begået en lovovertrædelse, som
er undergivet offentlig påtale, såfremt lovovertrædelsen efter loven kan
medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og der efter det om sig-
tedes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at han vil unddrage
sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen (nr. 1), eller der efter det om sigtedes
forhold oplyste er bestemte grunde til at frygte, at han på fri fod vil begå ny
lovovertrædelse af den foran nævnte beskaffenhed (nr. 2), eller der efter sa-
gens omstændigheder er bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanske-
liggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller
påvirke andre (nr. 3).
Side 3/4
En sigtet kan efter retsplejelovens § 762, stk. 2, endvidere bl.a. varetægts-
fængsles, når der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at han har
begået en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, og som efter
loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, og hensynet til retshåndhæ-
velsen efter oplysningerne om forholdets grovhed skønnes at kræve, at sig-
tede ikke er på fri fod (nr. 1), eller en overtrædelse af en række nærmere
opregnede bestemmelser, såfremt lovovertrædelsen efter oplysningerne om
forholdets grovhed kan ventes at ville medføre en ubetinget dom på fængsel
i mindst 60 dage, og hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sig-
tede ikke er på fri fod (nr. 2).
Varetægtsfængsling kan bl.a. ikke anvendes, hvis lovovertrædelsen kan
ventes at ville medføre straf af bøde eller fængsel i højst 30 dage, eller hvis
frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af
sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis
sigtede findes skyldig, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3. Bestemmelsen er ud-
tryk for den almindelige proportionalitetsgrundsætning, der gælder ved
straffeprocessuelle tvangsindgreb.
Er betingelserne for anvendelse af varetægtsfængsling til stede, men kan va-
retægtsfængslingens øjemed opnås ved mindre indgribende foranstaltnin-
ger, træffer retten, hvis sigtede samtykker heri, i stedet for varetægtsfængs-
ling bestemmelse derom, jf. retsplejelovens § 765. Der henvises om denne
bestemmelse nærmere til den samtidig besvarelse af spørgsmål nr. 393
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3. Det er retten, der efter anmodning fra anklagemyndigheden afgør, om
sigtede skal varetægtsfængsles, og dermed om betingelserne for varetægts-
fængsling er opfyldt, jf. retsplejelovens § 764, stk. 1. I det retsmøde, der
afholdes til afgørelse af spørgsmålet om varetægtsfængsling, har den sigtede
adgang til bistand fra en forsvarer, jf. § 764, stk. 2. Retten kan til enhver tid
omgøre kendelser om varetægtsfængsling eller foranstaltninger, der træder
i stedet herfor, jf. § 766.
Bortset fra tilfælde, hvor sigtede ikke er til stede her i landet, fastsætter ret-
ten en frist for varetægtsfængslingens eller foranstaltningens længde. Fri-
sten skal være så kort som muligt og må ikke overstige 4 uger. Fristen kan
forlænges, men højst med 4 uger ad gangen. Der henvises til retsplejelovens
§ 767, stk. 1.
Side 4/4
Ifølge retsplejelovens § 768 skal varetægtsfængsling eller foranstaltninger,
der træder i stedet herfor, om fornødent ved rettens kendelse ophæves, når
forfølgning opgives, eller betingelserne for iværksættelse ikke længere er til
stede. Finder retten, at undersøgelsen ikke fremmes med tilstrækkelig hur-
tighed, og at fortsat varetægtsfængsling eller anden foranstaltning ikke er
rimelig, skal retten ophæve den.
Efter retsplejelovens § 768 a må varetægtsfængsling, medmindre retten fin-
der, at der foreligger særlige omstændigheder, ikke finde sted i et sammen-
hængende tidsrum, der overstiger 6 måneder, når sigtelsen angår en lovover-
trædelse, som efter loven ikke kan medføre fængsel i 6 år, eller 1 år, når
sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan medføre fængsel i
6 år eller derover. Når arrestanten er under 18 år, er tidsrummene reduceret
til henholdsvis 4 måneder og 8 måneder.
4. En varetægtsarrestant er alene undergivet de indskrænkninger, som er
nødvendige til sikring af varetægtsfængslingens øjemed eller opretholdelse
af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet, jf. retsplejelovens § 770. Der er
inden for denne ramme bl.a. mulighed for at træffe bestemmelse om isola-
tion (§§ 770 a-770 e), retten til besøg (§ 771) og retten til at modtage og
afsende breve (§ 772).
Disse begrænsninger er bl.a. begrundet i de særlige hensyn, som varetægts-
fængsling varetager, herunder hensynet til, at den pågældende ikke vanske-
liggør forfølgningen af sagen ved at påvirke efterforskningen.


Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 1300 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1300 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. september
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 19. december 2023
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Klara Seirup Særkjær
Sagsnr.: 2023-05700
Dok.: 2977171
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1300
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
Spørgsmål nr. 1300 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i relation til pkt. 15 i regeringens udspil »Trygge
Nabolag i Hele Danmark – Strammere greb om banderne«,
september 2023, redegøre for, i hvilket omfang forhold om
ulovlig besiddelse af knive under skærpende omstændigheder i
en straffesag kan blive ubetydelige for strafudmålingen pga.
modereret kumulation, idet forholdene i et anklageskrift - der
ofte samles sammen - om tilfælde af ulovlig besiddelse af knive
under skærpende omstændigheder vil være uden betydning for
strafudmålingen, hvis vedkommende samtidig dømmes for
eksempelvis vold, røveri eller skyderi? Vil ministeren videre
redegøre for, om der kan og bør tilvejebringes den fornødne
hjemmel til, at politiet, når de tager kriminelle på fersk gerning
i ulovlig besiddelse af knive under skærpende omstændigheder,
straks kan fremstille knivbesidderen direkte i grundlovsforhør
med henblik på varetægtsfængsling i 14 dage i
førstegangstilfælde og 30 dage i andengangstilfælde, således at
politiet ved visiteringer kan tage kriminelle med knive ud af
gadebilledet og køre dem direkte i fængsel?”
Svar:
1. Har nogen ved en eller flere handlinger begået flere lovovertrædelser,
fastsættes der for disse en fælles straf inden for den foreskrevne
strafferamme eller, hvis flere strafferammer kommer i betragtning, den
strengeste af disse, jf. straffelovens § 88, stk. 1, 1. pkt.
Dansk ret opererer som hovedregel med et princip om modereret
kumulation, hvilket indebærer, at der udmåles en samlet straf, der som
udgangspunkt er mindre, end hvad summen af straffen for overtrædelserne
ville have været, hvis hver enkelt overtrædelse var blevet pådømt særskilt.
De enkelte lovovertrædelser vil i sådanne situationer altså indgå med nedsat
vægt, når den samlede straf udmåles.
Domstolene foretager i almindelighed en helhedsbedømmelse ved
modereret kumulation, hvilket indebærer, at der sædvanligvis tages
udgangspunkt i normalstraffen for den groveste forbrydelse, der kan
forhøjes under hensyntagen til de mindre grove forbrydelser, jf.
Straffelovrådets betænkning 1424/2002 om straffastsættelse og
strafferammer I, side 437.
Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder, herunder hvilke forhold
der er til samtidig pådømmelse i en given sag, hvilken betydning et forhold
Side 3/3
om overtrædelse af knivloven vil have for strafudmålingen. Det vil i sidste
ende altid være op til domstolene at fastsætte straffen i konkrete tilfælde.
2. For så vidt angår reglerne om varetægtsfængsling henvises der til
besvarelse af 3. april 2023 af spørgsmål nr. 386 fra Folketingets Retsudvalg.
Om der skal begæres varetægtsfængsling i en konkret straffesag, afgøres ud
fra en samlet vurdering af, om betingelserne for varetægtsfængsling er
opfyldt. Jeg har ikke for nuværende planer om at ændre på dette.