Fremsat den 19. december 2023 af Søren Espersen (DD), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Susie Jessen (DD), Hans Kristian Skibby (DD), Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD)

Fremsat den 19. december 2023 af Søren Espersen (DD), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Susie Jessen (DD),
Hans Kristian Skibby (DD), Peter Skaarup (DD) og Inger Støjberg (DD)
Forslag til folketingsbeslutning
om tilbagelevering af græske kulturgenstande
Folketinget pålægger regeringen at påbegynde forhandlinger med den græske regering om tilbagelevering af græske kultur-
genstande, der befinder sig i Danmark.
Beslutningsforslag nr. B 96 Folketinget 2023-24
AX029518
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Nationalmuseet i København har i sine samlinger kultur-
genstande fra andre lande. Nationalmuseet adskiller sig ikke
fra andre museer verden over, da det er helt normalt at have
kulturgenstande fra andre lande i samlingerne.
Nogle af disse kulturgenstande kan imidlertid have stor
værdi i de lande, hvorfra de stammer. F.eks. havde Natio-
nalmuseet en stor samling af islandske håndskrifter og grøn-
landske genstande. Efter gentagne anmodninger fra Island
blev håndskrifterne leveret tilbage som følge af en lov om
udlevering i 1965, og i 1980’erne blev der indgået en aftale
med Grønland om tilbagelevering af mere end 35.000 gen-
stande (»Danmark leverede kulturskatte tilbage i tusindvis«,
www.dr.dk, den 14. september 2015).
Genstandene er leveret tilbage til Island og Grønland til
stor glæde for lokalbefolkningen, og fordi de selv er i stand
til at bevare kulturgenstandene på betryggende vis.
Græske kulturgenstande i Danmark
Parthenontemplet på Akropolis blev opført omkring år
440 f. Kr. med en frise på ca. 160 m, hvoraf 128 m eksiste-
rer i dag. Dele af frisen befinder sig i dag på museer i an-
dre lande, bl.a. i Storbritannien, Frankrig, Vatikanet, Østrig,
Tyskland, Italien og også i Danmark.
Tre stykker af Parthenonfrisen befinder sig på National-
museet i København, og dem lægger den græske regering
stor vægt på at få leveret tilbage. De tre stykker af frisen
forestiller henholdsvis et kentaurhoved, et lapithhoved og en
hestehov af en kentaur. De to førstnævnte blev købt lovligt
på gaden i Athen af en dansk søofficer i 1687, der forærede
den til kong Christian V. Hestehoven er bragt til Danmark
af generalkonsul Tuxen i 1835 (»Skal Nationalmuseet tilba-
gelevere tre fragmenter, som har udsmykket Parthenontemp-
let? «, www.information.dk, den 14. februar 2023).
Grækenland har ad flere omgange anmodet Danmark om
at tilbagelevere stykker af Parthenonfrisen. Disse gentagne
anmodninger er dog blevet afvist. Så sent som i november
2023 har Nationalmuseet afslået Grækenlands anmodning
om at tilbagelevere de tre genstande med den begrundelse,
at de har større værdi i Danmark (»Græsk ambassadør efter
Nationalmuseets nej til at sende marmorhoveder tilbage:
Sagen er ikke lukket«, www.dr.dk, den 29. november 2023).
For Grækenland er Parthenonfrisen vigtig kulturarv, og
hovedparten af frisen befinder sig i Storbritannien, der hård-
nakket nægter at levere den tilbage.
De tre stykker af Parthenonfrisen er dog ikke de ene-
ste græske kulturgenstande, som Danmark er i besiddelse
af. Danmark har også andre kulturgenstande fra Athen og
fra udgravninger på Rhodos. Det vil være oplagt i en dia-
log med den græske regering også at inddrage en eventuel
tilbagelevering af disse kulturgenstande i det omfang, den
græske regering ønsker disse genstande tilbageleveret.
Forhandling med den græske regering
Det altoverskyggende ønske fra græsk side er, at de tre
stykker af Parthenonfrisen leveres tilbage. I hvilket omfang
andre kulturgenstande skal leveres tilbage, må bero på for-
handlinger med den græske regering, men forslagsstillerne
er bestemt åbne over for at imødekomme et græsk ønske
herom.
Stykkerne af Parthenonfrisen er af så stor national betyd-
ning for Grækenland, at spørgsmålet må behandles på rege-
ringsniveau og ikke blot henvises til frivillige forhandlinger
og aftaler mellem museer. Det er et ønske, forslagsstillerne
deler med direktøren for Nationalmuseet, Rane Willerslev,
der i april 2023 udtalte, at han savnede en retningstilken-
degivelse fra politikerne (»Rane Willerslev lægger pres på
politikerne med nyt tiltag i ekstremt betændt sag«, politi-
ken.dk, den 4. april 2023).
Grækenland, demokratiets vugge, er i dag et veludviklet
demokrati, medlem af EU og ønsker naturligvis deres kul-
turarvsgenstande tilbage fra andre lande, da de betyder me-
get for Grækenland som nation og grækerne som folk.
Grækenland passer godt på sin kulturelle arv, og der burde
ikke være bevarings- eller sikkerhedsmæssige betænkelighe-
der ved at levere de ønskede genstande tilbage.
De seneste årtier har holdningen til tilbagelevering ændret
sig i mange lande, og Danmark vil med en tilbagelevering af
græske kulturgenstande vise vejen for andre lande. Danmark
er på andre områder ikke bleg for at gå forrest, og her kan
man vise omverdenen og lande, som vi normalt sammenlig-
ner os med, hvordan man på fredelig vis kan levere vigtige
kulturgenstande tilbage til lande, hvor de har stor betydning,
og hvor landet er i stand til at tage forsvarlig vare på kultur-
genstandene.
Der er næppe tvivl om, at Danmark vil kunne opnå stor
international anerkendelse ved at være i front med tilbagele-
vering af kulturgenstande til Grækenland.
Forslagsstillerne ønsker derfor at pålægge regeringen at
påbegynde forhandlinger med den græske regering om til-
bagelevering af græske kulturgenstande, der befinder sig i
Danmark.
2
Skriftlig fremsættelse
Søren Espersen (DD):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om tilbagelevering af
græske kulturgenstande.
(Beslutningsforslag nr. B 96)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3