Skriftlig fremsættelse (19. december 2023)

Tilhører sager:

Aktører:


    AN16189

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l92/20231_l92_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (19. december 2023)
    Skatteministeren (Jeppe Bruus):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Ændring
    af listen over lande, der er omfattet af defensive
    foranstaltninger)
    (Lovforslag nr. L 92)
    Lovforslaget har til formål at ændre listen over lande, der
    er omfattet af de danske defensive foranstaltninger (skatte-
    sanktioner) over for lande på EU´s sortliste over skattely, så-
    ledes at den er i overensstemmelse med EU’s liste over ikke-
    samarbejdsvillige skattejurisdiktioner (EU´s sortliste over
    skattely) efter den seneste opdatering ved Rådets beslutning
    af 17. oktober 2023.
    Skattesanktionerne skal virke som værn mod skatte-
    unddragelse og skatteundgåelse ved benyttelse af skatte-
    lykonstruktioner. Kriterierne for sortlisten vedrører udveks-
    ling af oplysninger mellem skattemyndigheder, fair beskat-
    ning og fravær af skadelige skatteordninger samt efterlevel-
    se af OECD’s BEPS-minimumsstandarder.
    Ved beslutningen i Rådet blev Antigua og Barbuda,
    Belize og Seychellerne medtaget på EU´s sortliste, fordi
    landene ikke opfyldte kravene vedrørende udveksling af
    skatteoplysninger efter anmodning. Derudover blev Costa
    Rica, De Britiske Jomfruøer og Marshalløerne fjernet fra
    listen. Costa Rica og De Britiske Jomfruøer er i stedet opført
    på den såkaldte observationsliste.
    De defensive foranstaltninger består i, at der ikke er fra-
    drag for betalinger til interesseforbundne modtagere hjem-
    mehørende i de berørte lande. Der er heller ikke fradrags-
    ret i det tilfælde, hvor modtageren ikke er skattemæssigt
    hjemmehørende i de berørte lande, hvis modtageren ikke er
    betalingens retmæssige modtager, og betalingen videreføres
    til en modtager i de berørte lande.
    Endvidere skal der indeholdes og betales en særlig høj
    udbytteskat (44 pct.) på udbytter af hovedaktionæraktier,
    datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, når den ret-
    mæssige modtager af udbyttet er hjemmehørende i ét af de
    oplistede lande.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 92 Folketinget 2023-24
    Skattemin., j.nr. 2023-8330
    AN016189