Ændringsforslag fra kulturministeren
Tilhører sager:
Aktører:
nyt Ændringsforslag til forslag til lov om kulturbidrag.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l70/bilag/7/2801353.pdf
Ændringsforslag Af kulturministeren, tiltrådt af […]: Til §12 1) I stk. 1 ændres »1. januar 2024« til »15. januar 2024 «. [Ændret ikrafttræden af lovforslaget som følge af forkert beregnet udløbsdato for tre-måneders EU stand still-perioden.] Bemærkninger: Til nr. 1 Det følger af lovforslagets § 12, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2024. Lovforslaget er den 29. september 2023 notificeret til Kommissionen i henhold til artikel 5, stk. 1, af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (informationsproceduredirektivet). Det følger af direktivets artikel 6, stk. 1, at Medlemsstaterne skal udsætte vedtagelsen af et udkast til teknisk forskrift i tre måneder regnet fra datoen for Kommissionen har modtaget notifikationen. Kulturministeriet havde beregnet den tre-måneders stand still-periode efter artikel 6, stk. 1, til at udløbe den 30. december 2023. Ministeriet er efterfølgende af Kommissionen blevet gjort opmærksom på, at en stand still-periode ikke kan udløbe på en lørdag, søndag eller helligdag. Den tre-måneders stands still perioden for lovforslaget udløber derfor den 2. januar 2024. Det betyder, at forslaget til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur, med den foreslåede ikrafttræden den 1. januar 2024, vil træde i kraft inden den 3-måneders stand still- perioden udløber, hvilket vil være i strid med informationsproceduredirektivet artikel 6, stk. 1. Det forslås derfor med ændringsforslaget at ændre ikrafttrædelsesdatoen i § 12, stk. 1, til den 15. januar 2024. Dermed vil kulturbidraget fortsat kunne opkræves første gang til betaling i 2025. Ændringsforslaget er uden indholdsmæssig betydning. Offentligt L 70 - Bilag 7 Kulturudvalget 2023-24
Orientering KUU.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l70/bilag/7/2801352.pdf
Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 141148 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 18. december 2023 Ændringsforslag til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven) (L 70) Lovforslaget om kulturbidraget (L70) skal tredjebehandles d. 19. december 2023, så lo- ven kan træde i kraft 1. januar 2024. Lovforslaget er notificeret til EU-Kommissionen iht. EU’s informationsprocedure. Når et forslag er notificeret, løber en tre måneders stand still-periode, hvor lovforslaget ikke endelig må vedtages. Stand still-perioden for lovforslaget om kulturbidraget er fra dansk side beregnet til at udløbe d. 30. december 2023, men udløber retteligt d. 2. ja- nuar 2024. Der er derfor behov for at ændre lovforslagets ikrafttrædelsesdato fra 1. januar 2024 til 15. januar 2024 Det er ikke en forudsætning for opkrævning af kulturbidrag i 2025 på baggrund af om- sætningen i 2024, at loven træder i kraft 1. januar 2024. Formålet med ændringsforslaget er derfor alene at sikre, at EU’s informationsprocedure overholdes. På baggrund af disse bemærkninger fremsender jeg hermed ændringsforslag til L70. Med venlig hilsen Christina Egelund Offentligt L 70 - Bilag 7 Kulturudvalget 2023-24