Udkast til ændring af lov om nordisk samarbejde. Regler for valg af suppleanter til Nordisk Råds danske delegation

Offentligt
NOR
Alm.del
-
Bilag
1
Nordisk
Råd
2023-24


UDKAST af 5. december 2023
Forslag
til
Lov om ændring af lov om nordisk samarbejde
(Valg af 16 suppleanter til Nordisk Råds danske delegation)
§ 1
I lov nr. 185 af 28. april 1971 om nordisk samarbejde, som ændret ved lov
nr. 263 af 22. maj 1974, lov nr. 220 af 16. maj 1984, lov nr. 521 af 4. de-
cember 1985 og lov nr. 841 af 18. december 1991, foretages følgende æn-
dring:
1. § 3, stk. 2, 2. pkt. affattes således:
»På tilsvarende måde vælges 16 suppleanter, der indtræder i stedet for med-
lemmerne, når nogen af disse er forhindret. Udpegningen af suppleanter skal
ske på en sådan måde, at Nordisk Råds danske delegation så vidt muligt
afspejler folketingets sammensætning. «
§ 2
1. Loven træder i kraft den 1. maj 2024.
Offentligt
NOR Alm.del - Bilag 1
Nordisk Råd 2023-24
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gældende ret
2.2. Udenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lov nr. 185 af 28. april 1971 med senere ændringer om nordisk samarbejde
indeholder bl.a. regler om valg af medlemmer og suppleanter til Nordisk
Råds danske delegation.
Dette lovforslag har til formål at ændre reglerne for valg af suppleanter til
Nordisk Råds danske delegation.
Baggrunden for forslaget er, at den gældende ordning, hvor suppleanten er
valgt som personlig stedfortræder for et af delegationens medlemmer ikke
er hensigtsmæssig med henblik på at sikre fuldtallighed på Nordisk Råds
møder.
UDKAST
3
2.1 Gældende ret
Nordisk Råd er det parlamentariske organ for det officielle nordiske samar-
bejde. Nordisk Råd blev dannet i 1952. Rådet er initiativtagende og har i
øvrigt de opgaver, der fremgår af Helsingfors-aftalen. Overenskomsten un-
dertegnedes den 23. marts 1962 og trådte i kraft den 1. juli samme år. Den
oprindelige tekst er ændret ved overenskomster, som undertegnedes den 13.
februar 1971, den 11. marts 1974, den 15. juni 1983, den 6. maj 1985, den
21. august 1991, den 18. marts 1993 og den 29. september 1995. De seneste
ændringer trådte i kraft den 2. januar 1996.
Nordisk Råd kan agere i forhold til de nordiske landes regeringer eller til
Ministerrådet ved at vedtage rekommandationer, rette henvendelser og af-
give udtalelser.
Arbejdet for folketingsmedlemmerne i Nordisk Råd består bl.a. i at:
 deltage i arbejdet i udvalgene og Nordisk Råds Præsidium
 fremsætte forslag og anbefalinger til de nordiske regeringer
 stille spørgsmål til de nordiske ministre eller regeringer
 kontrollere at beslutninger i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd
gennemføres nationalt
Det fremgår af Helsingfors-aftalens artikel 47, at ”Rådet består af 87 valgte
medlemmer, regeringsrepræsentanter og repræsentanter for Færøernes
landsstyre, Grønlands landsstyre samt Ålands landskapsstyrelse. Af med-
lemmerne vælger Danmarks folketing seksten, Finlands riksdag atten, Is-
lands alting syv, Norges storting og Sveriges riksdag hver tyve, samt Færø-
ernes lagting, Grønlands landsting og Ålands lagting hver to. Desuden væl-
ger hver forsamling et tilsvarende antal suppleanter”. Det fremgår tillige af
artiklens stk. 4, at valg af medlemmer og suppleanter foretages årligt og
gælder for tiden indtil næste valg. Ved valg skal forskellige politiske me-
ningsretninger gives repræsentation i rådet. Efter artikel 47, stk. 5, kan kun
medlemmer af den forsamling, der har foretaget valget, være valgt medlem
eller suppleant i rådet.
Det fremgår videre af Helsingfors-aftalens artikel 48, stk.1, at ”Danmarks
Riges delegation består af de af Folketinget valgte medlemmer og de af re-
geringen udpegede repræsentanter samt Færøernes og Grønlands i andet
stykke nævnte delegationer”. Af andet stykke fremgår det, at ”Færøernes
delegation består af de af Lagtinget valgte medlemmer og de af landsstyret
UDKAST
4
udpegede repræsentanter. Grønlands delegation består af de af Landstinget
valgte medlemmer og de af landsstyret udpegede repræsentanter”.
De 87 medlemmer af Nordisk Råd har mulighed for at danne partigrupper.
Partigrupperne skal bestå af mindst 4 medlemmer og have repræsentanter
fra mindst 2 lande. Der er i øjeblikket 5 partigrupper i Nordisk Råd. Det er
op til de enkelte lande at fastsætte de nærmere regler for valg af medlemmer
og suppleanter. Reglerne i Helsingfors-aftalen suppleres på den baggrund af
bestemmelser i lov om nordisk samarbejde vedrørende valg af medlemmer
og suppleanter til den danske delegation. Det fremgår således af § 3, stk. 1,
i lov om nordisk samarbejde, at Folketingets valg af medlemmer til Nordisk
Råds danske delegation sker efter afholdelse af valg til Folketinget samt ved
begyndelsen af hvert folketingsår.
Det fremgår endvidere af § 3, stk. 2, at valget sker efter forholdstal. For
hvert medlem vælges på samme måde en suppleant, der indtræder i Nordisk
Råds danske delegation, når medlemmet er forhindret. Som oplyst af Folke-
tinget har det i praksis været administreret således, at hvis et medlem er for-
hindret, så spørges suppleanten om deltagelse. Hvis suppleanten ikke kan
deltage, forsøges pladsen besat blandt suppleanterne inden for samme par-
tigruppe i Nordisk Råd, som så besætter pladsen med et medlem fra et andet
nordisk parlament. Dette resulterer ofte i, at delegationen ikke er fuldtallig
til Nordisk Råds møder.
Det fremgår af § 3, stk. 3, at medlemmer og suppleanter skal være medlem-
mer af folketinget. Hvis et medlem eller en suppleant udtræder af rådet (Nor-
disk Råd) eller af folketinget, vælger folketinget en anden i hans sted.
3.2. Udenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den nuværende model for valg af suppleanter til Nordisk Råds danske de-
legation, hvorefter suppleanterne er personligt valgt for det enkelte medlem,
har vist sig i praksis at medføre udfordringer i forhold til at sikre fuldtallig
repræsentation i Nordisk Råd i den situation, hvor både det valgte medlem
og suppleanten er forhindret i at deltage i mødet. Konsekvensen heraf er, at
det i en række situationer ikke har været muligt at være repræsenteret ved
16 medlemmer fra Danmark til Nordisk Råds møder.
Nordisk Råds danske delegation har foreslået, at der indføres en ordning,
der svarer til den, der anvendes for valg af medlemmer af Udenrigspolitisk
Nævn, jf. § 1 i lov nr. 54 af 5. marts 1954 om Det Udenrigspolitiske Nævn,
hvorefter der vælges lige så mange suppleanter som medlemmer, der ind-
træder i stedet for medlemmerne, når nogen af disse er forhindret, herunder
UDKAST
5
at disse suppleanter ikke er personligt valgt i forhold til det enkelte medlem.
Udpegningen af suppleanter skal sikre, at delegationen så vidt muligt afspej-
ler Folketingets sammensætning.
Det er hvert enkelt land, der selv fastlægger reglerne for valg af suppleanter.
Udenrigsministeriet har indhentet oplysninger om, hvilke regler, der gælder
ved valg af suppleanter til Nordisk Råds nationale delegationer i andre nor-
diske lande:
Island:
Det islandske parlament (Altinget) har oplyst følgende:
Der er ingen specifikke regler for valg af Nordisk Råds delegation tilsva-
rende de danske regler. Reglerne for valg til alle stående udvalg og delega-
tioner i det islandske parlament er fastsat i Altingets vedtægter, artikel 14.
Hovedmedlemmer og suppleanter vælges til hver stående komité og delega-
tion. Hvert hovedmedlem har en udpeget suppleant fra det samme politiske
parti. Den udpegede suppleant er normalt den eneste, der kan erstatte et ho-
vedmedlem i et stående udvalg eller en delegation. En undtagelse kan dog
gøres i den situation, hvor samme politiske parti har to eller flere hovedmed-
lemmer i et givet stående udvalg eller en delegation og dermed to eller flere
suppleanter. Hvis en udpeget suppleant i så fald ikke kan erstatte et fravæ-
rende hovedmedlem, kan en anden suppleant fra det samme politiske parti
indkaldes.
Der er ingen aktuel diskussion om ændring af Altingets stående forretnings-
orden med hensyn til artikel 14 om valg til stående udvalg og delegationer.
Det nuværende regelsæt blev vedtaget i 1991 og er siden blevet revideret
adskillige gange. Artikel 14 blev introduceret i 2011 og er forblevet uændret
siden.
Finland:
Den finske rigsdag (Eduskunta) har oplyst følgende:
Af lov om Finlands delegation i Nordisk Råd fremgår det, at "Rigsdagen
vælger ved hver rigsdagssession 18 medlemmer og et tilsvarende antal sup-
pleanter til Nordisk Råd. Mandatet for de valgte medlemmer begynder, så
snart de er valgt, og fortsætter, indtil der afholdes et nyt valg". De finske
medlemmer repræsenterer Rigsdagen i Nordisk Råd også efter et rigsdags-
valg, uanset om medlemmet bliver indvalgt i Rigsdagen efter valget. Dette
gælder indtil en ny delegation udnævnes af Rigsdagens plenarforsamling.
UDKAST
6
Ud over denne lov reguleres delegationens virksomhed af Helsingfors-afta-
len, Rigsdagens forretningsorden og Nordisk Råds forretningsorden.
Lov om Finlands delegation i Nordisk Råd indeholder ingen bestemmelser
om anvendelsen af en suppleant til at repræsentere et fuldgyldigt medlem
ved Nordisk Råds session eller møde. Der er imidlertid etableret følgende
praksis for anvendelsen af suppleanter:
- I tilfælde af at et finsk medlem af en delegation ikke kan deltage
i et nordisk møde, anmoder medlemmet om en finsk suppleant
fra samme parlamentariske gruppe.
- Hvis medlemmet ikke kan finde en suppleant fra samme parla-
mentariske gruppe, spørger medlemmet finske suppleanter fra
samme nordiske partigruppe.
- Herefter spørger sekretariatet for Nordisk Råds finske delega-
tion de andre finske suppleanter (ikke fra samme parlamentari-
ske gruppe eller samme nordiske partigruppe), som så deltager i
sessionen, efter at formanden har godkendt deres deltagelse.
Nordisk Råds ålandske medlemmer er medlemmer af Finlands delegation i
Nordisk Råd og deltager i delegationens møder. Med godkendelse fra dele-
gationsformanden kan de ålandske medlemmer af Finlands delegation del-
tage i Nordisk Råds sessioner i stedet for et finsk medlem (og omvendt). I
praksis anvendes den samme procedure også ved Nordisk Råds udvalgsmø-
der. Hvis medlemmet ikke kan stille med en finsk suppleant fra den samme
nordiske partigruppe til udvalgsmødet, anmoder sekretariatet for Nordisk
Råds finske delegation sekretæren for den nordiske partigruppe om at vælge
en suppleant fra et andet land.
Den nuværende praksis blev indført i 2021. Før dette gik anmodningen om
en suppleant via sekretariatet for Nordisk Råds finske delegation til parti-
gruppens sekretariat.
Den tidligere praksis hvor et medlem meldte sit fravær til delegationssekre-
tariatet, som derefter bad partigruppesekretariatet om at undersøge stedfor-
træderen, blev opfattet som bureaukratisk og administrativt belastende for
både delegations- og partigruppesekretariaterne.
Det nuværende system, hvor det er medlemmet selv, der undersøger, om
suppleanten kan deltage, vurderes at have lettet proceduren og gjort den hur-
tigere og smidigere. Den internationale afdeling i den finske rigsdag, har
desuden ikke modtaget negative kommentarer fra medlemmer (af Nordisk
Råds finske delegation) om denne procedure. Årsagen antages at være, at
UDKAST
7
medlemmerne er vant til proceduren fra det nationale udvalgsarbejde i Par-
lamentet.
Der er på nuværende tidspunkt ingen overvejelser om at ændre praksis.
Færøerne:
Det færøske parlament (Lagtinget) har oplyst, at man har samme ordning,
som nu er gældende for Danmark. Af den færøske lov om den færøske de-
legation til Nordisk Råd (Løgtingslóg nr. 33 frá 26. juni 1973 um sendi-
nevnd Føroya til Norrøna ráðið, sum broytt við løgtingslóg nr. 42 frá 10.
mai 1984, § 2, stk. 2) fremgår det, at der for hvert medlem vælges en sup-
pleant, der indtræder i rådet, når medlemmet er forhindret.
Grønland:
Det grønlandske parlament (Inatsisartut) har oplyst følgende:
Når et medlem har forfald, indtræder den personlige suppleant, og hvis også
denne er forhindret, vil det ikke være muligt at lade den anden suppleant
indtræde.
Dette skal ses i lyset af, at Inatsisartut vælger de to medlemmer (såvel som
de to suppleanter) efter forholdstalsvalg. Dette vil typisk indebære, at det
ene medlem (og suppleanten herfor) repræsenterer det største parti (eller det
største valgtekniske forbund), mens det andet medlem (og suppleanten her-
for) repræsenterer det næststørste parti (eller valgtekniske forbund). Hvis
ordningen havde været en anden end personlig supplering, ville man således
kunne risikere, at Inatsisartut til et møde i Nordisk Råd ville være repræsen-
teret på en måde, som ikke afspejler Inatsisartuts sammensætning og parti-
ernes/de valgtekniske forbunds indbyrdes styrkeforhold.
Den grønlandske repræsentation i Nordisk Råd er ikke reguleret ved lov,
ligesom Inatsisartuts forretningsorden ikke indeholder særlige bestemmel-
ser vedr. valg af repræsentanter (og suppleanter) til Nordisk Råd.
Hvorvidt Inasisartuts ordning vedr. personlig supplering i Nordisk Råd
alene har grundlag i en (gennem mindst 25 år eksisterende) fast parlamen-
tarisk praksis, eller om den tillige kan have grundlag i beslutninger, som
Inatsisartut måtte have truffet i forbindelse med Inatsisartuts (de facto) ind-
træden i Nordisk Råd, er et spørgsmål, som man ikke kan besvare.
UDKAST
8
Norge:
Det norske parlament (Stortinget) har oplyst følgende:
Stortingets valgkomité indstiller til Stortinget om valg af medlemmer og
suppleanter til delegationen til Nordisk råd efter forslag til sammensætning
fra partigrupperne. Fordelingen mellem partierne følger forholdstalsprincip-
pet (som for Stortingsudvalgene og de øvrige delegationerne).
Der vælges det samme antal suppleanter pr. parti som faste medlemmer.
Disse er nummereret, men er ikke personlige suppleanter.
Reglerne for valg til de internationale delegationerne er ikke nedfældet i
Stortingets forretningsorden, men følger sædvane. I valgkomitéens indstil-
ling refereres Nordisk Råds sammensætning som defineret i Helsingforsaf-
talen.
Erfaringerne er gode med nuværende praksis. Den giver også fleksibilitet
for partier inden for samme partigruppe i Nordisk Råd til at trække på hin-
andens suppleanter ved behov. Der er ikke overvejelser om ændring af de
nuværende regler.
Sverige:
Det svenske parlament (Riksdagen) har oplyst følgende:
Riksdagen vælger årligt 20 medlemmer og 20 suppleanter med tilsvarende
partitilhørsforhold til Nordisk Råd. I tilfælde af at et medlem melder afbud
til en session i Nordisk Råd, erstattes medlemmet af en suppleant med det
samme partitilhørsforhold.
Af Riksdagsordningens (2014:801) Kap 12, §9 om suppleantvalg fremgår
følgende: ”Ved valg som gælder for to eller flere personer skal også supple-
anter vælges til mindst det samme antal som de ordinære medlemmer, hvis
ikke andet er foreskrevet. Det der gælder for ordinært valgte medlemmer,
bringes også i anvendelse for suppleanter”.
Det fremgår af Riksdagsordningens Kap 12, § 10, at et fraværende medlems
plads i et organ indtages af en suppleant, som hører til samme partigruppe,
hvis ikke andet er foreskrevet.
UDKAST
9
Riksdagen oplyser, at man som regel ikke har svært ved at stille med en
fuldtallig delegation til Nordisk Råd.
Der er for indeværende ikke planer om at ændre reglerne for valg til Nordisk
Råd.
******
Udenrigsministeriet har kendskab til, at praksis i de øvrige nordiske parla-
menter er, at der i overvejende grad anvendes en model med ikke-personlige
suppleanter, da dette sikrer den størst mulige fleksibilitet.
Udenrigsministeriet finder, at ordninger, der fremmer størst mulig dansk
parlamentarisk repræsentation i Nordisk Råds arbejde bør fremmes. Det er
i den forbindelse ministeriets vurdering, at en ordning med ikke-personlige
suppleanter, der svarer til bestemmelsen om valg af suppleanter til Det uden-
rigspolitiske Nævn, vil medvirke til at fremme dette mål.
Udenrigsministeriet foreslår på den baggrund, at der indføres en ordning for
valg af suppleanter til Nordisk Råds danske delegation, hvorefter der vælges
16 ikke-personlige suppleanter som medlemmer af Nordisk Råds danske de-
legation.
Dette vil medføre, at det bliver muligt at indkalde forskellige suppleanter
ved et medlems fravær. Ordningen vil ikke ændre, at Færøernes lagting og
Grønlands Inatsisartut (tidligere betegnet Landstinget) hver vælger to med-
lemmer og tilsvarende antal suppleanter jf. Helsingfors-aftalens artikel 47.
Udpegningen af suppleanter skal ske på en sådan måde, at delegationen så
vidt muligt afspejler Folketingets sammensætning, således at der leves op
til princippet om forholdstal, jf. § 3, stk.2, 1 pkt.
Det forudsættes, at bestemmelsen vil blive administreret således, at når et
medlem er forhindret i at deltage, indkaldes en suppleant fra samme parti.
Såfremt ingen fra samme parti kan deltage, indkaldes en suppleant fra et
parti i folketinget, der tilhører samme nordiske partigruppe. Ved nordisk
partigruppe forstås det partisamarbejde i Nordisk Råd, som partierne er
medlemmer af. Såfremt ingen danske medlemmer fra samme nordiske par-
tigruppe kan deltage, indkaldes en suppleant fra et andet parti. Suppleanten
skal være medlem af folketinget, jf. § 3, stk. 3, 1. pkt.
UDKAST
10
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementerings-
konsekvenser for staten, kommunerne eller regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser.
Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. december 2023 til den 8.
januar 2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner m.v.:
Foreningen Norden
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Ingen Ingen
UDKAST
11
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Ingen Ingen
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-
retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de
principper for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
x
UDKAST
12
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af Helsingforsaftalens artikel 47, stk. 1, at Danmark skal vælge
16 medlemmer til Nordisk Råd. Det fremgår tillige af artiklens stk. 4, at valg
af medlemmer og suppleanter foretages årligt og gælder for tiden indtil næ-
ste valg, og at der ved valg skal gives repræsentation i rådet (Nordisk Råd)
til forskellige politiske meningsretninger.
Det fremgår af § 3, stk. 2, 1. pkt., i lov om nordisk samararbejde, at valget
af medlemmer til Nordisk Råds danske delegation sker efter forholdstal.
Det fremgår af § 3 stk. 2, 2. pkt., at for hvert medlem vælges på samme
måde en suppleant, der indtræder i rådet, når medlemmet er forhindret.
Det fremgår af § 3, stk. 3, at medlemmer og suppleanter skal være medlem-
mer af folketinget.
Det foreslås at nyaffatte § 3 stk. 2, 2. pkt., således, at der vælges 16 ikke-
personlige suppleanter som medlemmer af Nordisk Råds danske delegation.
Udpegningen af suppleanter skal ske på en sådan måde, at Nordisk Råds
danske delegation så vidt muligt afspejler Folketingets sammensætning.
Medlemmer og suppleanter skal være medlemmer af folketinget, jf. § 3, stk.
3, 1. pkt.
Suppleanten deltager i mødet i Nordisk Råd, når det pågældende medlem er
forhindret.
Med henblik på at sikre, at udpegningen af suppleanter afspejler folketingets
sammensætning, forudsættes det, at når et medlem er forhindret i at deltage,
indkaldes en suppleant fra samme parti, der er medlem af folketinget. Så-
fremt ingen fra samme parti kan deltage, indkaldes en dansk suppleant fra
samme nordiske partigruppe. Såfremt ingen fra samme nordiske partigruppe
kan deltage, indkaldes en stedfortræder fra de andre partier.
Den foreslåede ændring vil således indebære, at det sikres, at der kan vælges
blandt flere suppleanter til møder i Nordisk Råd, når medlemmerne ikke har
UDKAST
13
mulighed for at deltage, og at Nordisk Råds danske delegation fremadrettet
har større mulighed for at være repræsenteret til Nordisk Råds møder, hvil-
ket er vigtigt for at sikre, at danske synspunkter afspejles i rådets arbejde.
Den foreslåede ændring vil ikke ændre, at Færøernes lagting og Grønlands
Inatsisartut (tidligere betegnet Landstinget) hver vælger to medlemmer og
tilsvarende antal suppleanter jf. Helsingfors-aftalens artikel 47.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2024.
Den foreslåede ændring gælder ikke for Færøerne og/eller Grønland, da ho-
vedloven ikke gælder for Færøerne og/eller Grønland.
UDKAST
14
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om nordisk samarbejde, jf.
lov nr. 185 af 28. april 1971 om
nordisk samarbejde, som ændret
ved lov nr. 263 af 22. maj 1974,
lov nr. 220 af 16. maj 1984 og lov
nr. 521 af 4. december 1985 og lov
nr. 841 af 18. december 1991, fo-
retages følgende ændringer:
§ 3 stk. 2, 2. pkt.
For hvert medlem vælges på
samme måde en suppleant, der ind-
træder i rådet, når medlemmet er
forhindret.
1. § 3 stk. 2, 2. pkt. affattes således:
»På tilsvarende måde vælges 16
suppleanter, der indtræder i stedet
for medlemmerne, når nogen af
disse er forhindret. Udpegningen af
suppleanter skal ske på en sådan
måde, at Nordisk Råds danske de-
legation så vidt muligt afspejler fol-
ketingets sammensætning. «


Sagsnr. 23/03530
Høringsliste for forslag til lov om ændring af nordisk samarbejde
1 Foreningen Norden i Danmark
Offentligt
NOR Alm.del - Bilag 1
Nordisk Råd 2023-24