Svar på spm. nr. S 325: Hvad er ministerens holdning til at udvide loftet på de engelsksprogede studiepladser med 130 flere studerende på Erhvervsakademi SydVest?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 325.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/spoergsmaal/s325/svar/2008567/2799524.pdf

Ministeren
Side 1/2
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Lotte Rod (RV) har den 7. december 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. S 325 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål S 325:
Hvad er ministerens holdning til at udvide loftet på de engelsksprogede studie-
pladser med 130 flere studerende på Erhvervsakademi SydVest?
Svar:
Jeg ser gerne, at der kommer flere internationale studerende inden for de områ-
der, hvor danske virksomheder efterspørger arbejdskraft. Det gælder i Sydvestjyl-
land såvel som andre steder i landet. Internationale studerende kan således være
en god mulighed for danske virksomheder til at rekruttere veluddannet arbejds-
kraft, som er svær at finde inden for landets grænser og kan bidrage til at holde
hånden under lokale uddannelsesmiljøer.
Det skal dog ske på en måde, så gældende politiske aftaler respekteres. Det
gjorde vi med Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Dan-
mark, hvor universiteterne fik mulighed for at oprette 1.100 engelsksprogede stu-
diepladser hvert år i perioden 2024-2028 og 2.500 engelsksprogede studiepladser
årligt fra 2029.
Når det kommer til de erhvervs- og professionsrettede uddannelser, mener jeg, vi
fremadrettet er nødt til at gentænke mulighederne for flere internationale stude-
rende.
Derfor finder jeg det relevant at se på, hvordan nye modeller for internationale stu-
derende kan se ud på forskellige uddannelsesområder, og hvor behovet er størst.
Med universitetsaftalen har vi åbnet for flere engelsksprogede erhvervskandidater
på universiteterne, hvor de studerende arbejder parallelt og derfor ikke modtager
SU. Det, mener jeg, er en model, der er relevant at undersøge, om også kan fun-
gere, når vi taler om eksempelvis diplomingeniører, kortere it-uddannelser og kor-
tere økonomiuddannelser.
14. december 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
446198
Offentligt
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
Side 2/2
Med venlig hilsen
Christina Egelund