Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 14. december 2023
Tilhører sager:
Aktører:
AX29471
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l59/20231_l59_som_vedtaget.pdf
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 14. december 2023 Forslag til Lov om fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling ved samhandel og rapportering m.v. Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner Anvendelsesområde § 1. Denne lov finder anvendelse på organer inden for den offentlige forvaltning og virksomheder, der anvender eller formidler adgang til den fælles digitale infrastruktur. Definitioner § 2. I denne lov forstås ved: 1) Fælles digital infrastruktur: Digital infrastruktur for elektronisk udveksling af standardiserede, strukturere- de og maskinlæsbare data i åbne, standardiserede for- mater, herunder elektroniske dokumenter, som er speci- ficeret i de i medfør af § 4, stk. 1, udstedte regler. 2) Virksomhed: En privatretlig juridisk enhed, som ikke er et organ inden for den offentlige forvaltning. 3) Organer inden for den offentlige forvaltning: Statslige myndigheder og statsfinansierede selvejende institutio- ner, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendt- gørelse om statens regnskabsvæsen mv., kommuner og regioner, kommunale og regionale organisationer og selskaber m.v., som er oprettet i henhold til lov om kommunernes styrelse, og institutioner, hvor statslige, regionale eller kommunale tilskud til drift udgør halv- delen eller mere og forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsud- gifter. 4) Serviceleverandør: En system- eller it-serviceleveran- dør og disses underleverandører til omfattede virksom- heder og organer inden for den offentlige forvaltning, som forestår udvekslingen af data og elektroniske do- kumenter i den fælles digitale infrastruktur. 5) Elektronisk dokument: Et dokument, som er udstedt, sendt og modtaget i et struktureret elektronisk format, og som det er muligt at behandle automatisk og elek- tronisk. 6) E-handel: Digitale indkøb, der foretages gennem an- vendelse af elektroniske dokumenter. 7) Standarder: Nationale, europæiske eller internationale standarder for udformning og transport af elektroniske dokumenter. Kapitel 2 Erhvervsstyrelsens understøttelse af den fælles digitale infrastruktur § 3. Erhvervsstyrelsen varetager de nødvendige aktiviteter for den fælles digitale infrastrukturs funktion, herunder ved- ligehold og drift af Nemhandelsregisteret og andre centrale softwarekomponenter i de kommunikationsnetværk, der ind- går i den fælles digitale infrastruktur. Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om de i stk. 1 nævnte aktiviteter og komponenter, herunder regler om krav til registrering, vilkår for brug m.v. Kapitel 3 Anvendelse af den fælles digitale infrastruktur Fastsættelse og anvendelse af standarder, der indgår i den fælles digitale infrastruktur § 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om, hvilke stan- darder der indgår i den fælles digitale infrastruktur, herunder om e-handel, e-fakturaer m.v. Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at nær- mere angivne standarder, der henvises til i regler udstedt efter stk. 1, ikke indføres i Lovtidende. Erhvervsstyrelsen fastsætter i den forbindelse regler om, hvordan oplysning om indholdet af sådanne standarder kan fås. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at stan- darder, der henvises til i regler udstedt efter stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk. Til lovforslag nr. L 59 Folketinget 2023-24 Erhvervsmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2023-16225 AX029471 Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan efter aftale med berørte myndigheder fastsætte regler om, hvilke standarder der an- vendes til pligtmæssige indberetninger til offentlige myndig- heder. Organer inden for den offentlige forvaltnings anvendelse af den fælles digitale infrastruktur § 5. Ved udveksling af elektroniske dokumenter og e-han- del skal organer inden for den offentlige forvaltning anvende den fælles digitale infrastruktur, hvis den konkrete anvendel- se understøttes af infrastrukturen. Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler for organer inden for den offentlige forvaltnings anvendelse af den fælles digitale infrastruktur, herunder for muligheder for at sende og modtage elektroniske dokumenter i den fælles digitale infrastruktur i overensstemmelse med fastsatte stan- darder. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan efter aftale med berørte myndigheder fastsætte regler, der forpligter disse myndighe- der til at anvende den fælles digitale infrastruktur til anden dataudveksling end e-handel med virksomheder, herunder lovpligtige indberetninger. Stk. 4. Forestår organer inden for den offentlige forvalt- ning selv udveksling af data og elektroniske dokumenter i den fælles digitale infrastruktur, finder § 7 tilsvarende anvendelse for disse organer inden for den offentlige forvalt- ning. Virksomheders anvendelse af den fælles digitale infrastruktur § 6. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler for virk- somheders anvendelse af den fælles digitale infrastruktur, herunder hvilke standarder der skal benyttes, når de e-hand- ler med organer inden for den offentlige forvaltning og ud- veksler finansielle data og andre former for elektronisk data med organer inden for den offentlige forvaltning i den fælles digitale infrastruktur. Stk. 2. Forestår virksomheder selv udveksling af data og elektroniske dokumenter i den fælles digitale infrastruktur, finder § 7 tilsvarende anvendelse for disse virksomheder. Serviceleverandørers anvendelse af den fælles digitale infrastruktur § 7. Serviceleverandører, der forestår udvekslingen af data og elektroniske dokumenter i den fælles digitale infra- struktur, er forpligtet til at anvende de standarder, der er fastsat af Erhvervsstyrelsen, jf. § 4, stk. 1. Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler for serviceleve- randørers anvendelse af den fælles digitale infrastruktur. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om serviceleve- randørers opbevaring og overdragelse af data, herunder om serviceleverandørers pligt til vederlagsfrit at overdrage data til en anden serviceleverandør. Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at ser- viceleverandører er forpligtet til at udføre tekniske valide- ringer af udvekslingen af data og elektroniske dokumenter i den fælles digitale infrastruktur, der sikrer, at de er udformet i overensstemmelse med gældende standarder herfor. Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler for serviceleve- randørers pligt til at identificere deres kunder og validere kundernes identitet. Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at ser- viceleverandører skal kunne dokumentere, hvilke beføjelser de har til at agere på kundens vegne i den fælles digitale in- frastruktur. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvil- ken form sådan dokumentation skal have. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om udlevering af denne dokumentation, herunder om, i hvilket format, til hvilke modtagere og under hvilke omstændigheder dokumentationen skal udleveres. Kapitel 4 Tilsyns-, klage- og straffebestemmelser Tilsyn § 8. Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af denne lov og regler udstedt i medfør heraf. Stk. 2. Virksomheder, organer inden for den offentlige forvaltning og serviceleverandører har efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen pligt til at meddele styrelsen alle oplys- ninger, der er nødvendige for at gennemføre tilsyn efter stk. 1. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan udstede påbud om at bringe forhold, der strider mod bestemmelser i denne lov eller mod regler fastsat i medfør heraf, i overensstemmelse med disse. § 9. Er der begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af den fælles digitale infrastruktur, kan Erhvervsstyrelsen med øjeblikkelig virkning foretage de nødvendige og forholdsmæssige tekniske indgreb til fore- byggelse og skadesbegrænsning af misbruget. Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan for at afværge yderligere skade, misbrug el.lign. træffe afgørelse om i en nærmere fastsat periode at fratage en virksomhed, en serviceleveran- dør eller et organ inden for den offentlige forvaltning adgan- gen til brug af den fælles digitale infrastruktur. Klageadgang § 10. Klage over Erhvervsstyrelsens afgørelser efter den- ne lov eller regler fastsat i medfør heraf kan påklages til højere administrativ myndighed, for så vidt angår retlige spørgsmål. Straf § 11. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed 1) overtræder § 5, stk. 1, 2) undlader at overholde sin forpligtelse efter § 7, stk. 1, eller 3) undlader at meddele alle oplysninger som påkrævet efter § 8, stk. 2. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person- er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 2 Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestem- melser i forskrifterne. Kapitel 5 Ikrafttræden § 12. Loven træder i kraft den 1. januar 2024. Kapitel 6 Territorialbestemmelser § 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Folketinget, den 14. december 2023 Søren Gade / Erling Bonnesen 3