Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2022 - 1980
Den 14. december 2023
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsnotat og de samlede eksterne
høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Selektiv nedrivning af visse byggerier).
Lovforslaget fremsættes i dag, torsdag den 14. december 2023.
Lovforslaget skal give hjemmel til at udmønte de dele af Klimaplan for en grøn
affaldssektor og cirkulær økonomi af juni 2020, der vedrører indførelse af krav til
standardiserede nedrivningsplaner og kompetencekrav til selektiv nedrivning.
Indførelsen af regler om selektiv nedrivning har til hensigt at fremme genbrug,
forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af nedrevne
byggematerialer og skal samtidig sikre, at byggematerialer, der indeholder
problematiske stoffer, sorteres fra og ikke recirkuleres i materialekredsløbet. Krav
om selektiv nedrivning skal dermed bidrage til, at ressourceaftryk og
klimabelastning reduceres samt spredning af problematiske stoffer undgås.
Ved ”selektiv nedrivning” forstås hel eller delvis nedtagning af byggerier eller dele
heraf på en måde, hvor byggeriets materialer adskilles og sorteres under
nedtagning, med henblik på at opnå maksimal udnyttelse og recirkulering af
materialerne. Samtidig skal de materialer, som indeholder problematiske stoffer,
udsorteres.
Byggerier omfatter både bygninger og anlæg.
Lovforslaget skal give bemyndigelse til at stille krav om:
1. Selektiv nedrivning, herunder krav til proces for nedrivning.
2. Standardiseret nedrivningsplan: Bygherre er ansvarlig for at udarbejde en
standardiseret nedrivningsplan inden nedrivningen. Den standardiserede
nedrivningsplan skal skitsere, hvordan nedrivningen skal foretages.
Nedrivningsplanen skal indeholde en ressourcekortlægning, der opgør, hvilke
byggematerialer og -affald (angivet i vægt), som nedrivningen vil generere, og
hvordan disse ressourcer forventes håndteret (genbrug, forberedelse med
henblik på genbrug, genanvendelse, nyttiggørelse, forbrænding).
Nedrivningsplanen skal desuden indeholde en kortlægning af problematiske
stoffer. Kommunen skal behandle og vurdere nedrivningsplanen i forbindelse
med, at kommunen giver tilladelse til nedrivning (byggetilladelse).
./.
Offentligt
L 90 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
2
3. Miljø- og ressourcekoordinator: Bygherre skal udpege en såkaldt miljø- og
ressourcekoordinator (MRK), som har en koordinatorfunktion og skal have
indsigt i alle elementer i en nedrivningsproces. MRK’en påtænkes at skulle
sikre, at bygherrens forpligtelser varetages forsvarligt i både planlægnings- og
udførelsesfasen, herunder at de enkelte elementer i nedrivningsplanen bliver
efterlevet. Vedkommende skal have taget en kort uddannelse eller besidde
krævede kompetencer.
4. Ressourceansvarlig: Nedrivningsvirksomheden skal anvende en
ressourceansvarlig, som skal sikre, at selve nedrivningen foregår i tråd med
nedrivningsplanen og gældende regler, herunder at de nødvendige faglige
kompetencer inddrages, at medarbejdere instrueres korrekt, og at der føres
tilsyn med nedrivningen. Vedkommende skal taget en kort uddannelse eller
besidde krævede kompetencer.
5. Autorisationsordning: Nedrivningsvirksomheden skal autoriseres til at udføre
selektiv nedrivning, hvilket indebærer, at virksomheden skal have et
kvalitetsledelsessystem. Kvalitetsledelsessystemet skal bidrage til, at
virksomheden har procedurer, der sikrer, at affaldet håndteres korrekt og så
højt oppe i affaldshierarkiet som muligt. Nedrivningsvirksomheden skal
desuden udføre egenkontrol af nedrivningsplaner og sorteringspraksis.
Nedrivningsvirksomheden skal ansøge om autorisation og fornyelse hvert
andet år hos et kontrolorgan, der indstiller til eventuel godkendelse, hvorefter
Miljøstyrelsen godkender autorisationen. Kontrolorganet er et akkrediteret
certificeringsorgan, der efterlever international standard for auditering af
ledelsessystemer. Kontrolorganet skal udføre eksterne audits af virksomheden
for at kontrollere, at denne lever op til betingelserne for autorisation og har
kompetencer til at udføre selektiv nedrivning.
Regler om selektiv nedrivning vil i første omgang omfatte krav om selektiv
nedrivning ved nedrivning af bygninger (fuldstændig fjernelse af etageareal) på 250
m2 eller derover. Dette indebærer krav om, at bygherre skal sørge for udarbejdelse
af standardiserede nedrivningsplaner og udpege en miljø- og ressourcekoordinator,
samt krav om at nedrivningsvirksomheder skal anvende en ressourceansvarlig og
autoriseres ved nedrivning af bygninger på 250 m2 eller derover. Alle virksomheder
vil have mulighed for frivilligt at lade sig autorisere.
Lovforslaget giver mulighed for, at der, hvis regeringen på sigt skulle ønske det, kan
stilles krav for flere typer af nedrivninger end ved fuldstændig fjernelse af etageareal
i bygninger på 250 m2 eller derover. Der kan således med bemyndigelsen fastsættes
krav til “nedrivning af visse byggerier” vedfuldstændig fjernelse af etageareal i
mindre bygninger på 50 m2 eller derover, ved nedrivning i forbindelse med
renovering af bygninger og anlæg og ved nedrivning af hele eller dele af anlæg.
Lovforslaget har været i 4 ugers høring fra den 28. september og forventes 1.
behandlet den 9. januar med henblik på ikrafttræden 1. juli 2024.
Høringen har givet anledning til mindre ændringer og præciseringer.
3
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Kasper Rise


Høringssvar til Lov om Selektiv Nedrivning 13. oktober 2023
1
Høringssvar til:
Forslag
til
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Selektiv nedrivning af visse byggerier)
Udarbejdet af:
Byggegruppen
Baggrund
3F Byggegruppen er den ene overenskomstbærende part i nedrivningsbranchen og har
nedriverne som medlemmer. Vi har derfor en direkte interesse i at sikre os, at forholdene
omkring deres jobfunktion sikres og udvikles gennem uddannelsesfremme og ordnede
arbejdsmiljøforhold i nedriverbranchen.
3F Byggegruppen har derudover en aktie i samfundsdebatten om grøn omstilling i
byggebranchen. Dette har vi i kraft af, at vores medlemmers jobs og arbejdsliv kommer til at
ændres mærkbart som konsekvens af den grønne omstilling. Vores medlemmer monterer nye
typer af bygningselementer i træ, det er vores medlemmer der laver vindmøllefundamenter og
det er vores medlemmer der sætter solceller op. Den grønne omstilling vil efterlade sig et
tydeligt spor i vores branche og derfor ønsker vi at være en markant stemme i debatten.
3F Byggegruppen tror desuden på, at denne nye lov om selektiv nedrivning bliver en
trædesten til en ny og mere bæredygtig måde, ikke kun at nedrive på, men også at bygge på,
i fremtiden.
Selektiv nedrivning har allerede været en realitet i nogle år, men udover på statsbygninger
kun på frivillig basis. Branchen har gjort sig nogle uvurderlige erfaringer, og står nu klar til at
tage skridtet fuldt ud. I 3F Byggegruppen kan vi blot ærgre os over, at man fra myndigheds
side ikke har været mere ambitiøse ift. ved hvilken størrelse af nedrivning, loven om selektiv
nedrivning træder i kræft. Vi trøster os dog med, at der i oplægget åbnes for, at man på sigt
kan implementere loven på bygninger ned til 50 m2.
Arbejdsmiljø
Vi har to væsentlige bekymringer ift. arbejdsmiljøet ved selektiv nedrivning, som vi godt vil
have adresseret i Bemærkninger til lovforslaget:
• Nedslidning ifm. større manuel håndtering af affaldsmateriale ved selektiv nedrivning.
• Øget eksponering for støv, kemi og farlige stoffer ifm. større manuel håndtering af
affaldsmateriale.
Nedslidning
Hvor nedrivningsbranchen i stigende grad har haft mulighed for at benytte sig af stort
materiel til nedrivning, og medarbejderne i den forbindelse har kunnet slippe for en stor
del manuel håndtering af affaldet, idet meget af arbejdet er foregået fra en maskine (fx
gravemaskine med grab), ser vi nu for os hvordan finsorteringen kommer til at foregå
manuelt, og medarbejderne kommer til at have mange tons affald igennem hænderne
hver dag.
-- AKT 497721 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar til selektiv nedrivning ] --
Offentligt
L 90 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
Høringssvar til Lov om Selektiv Nedrivning 13. oktober 2023
2
Tidligere forskning i branchen har påvist, at meget af arbejdet i branchen har været
stærkt slidsomt, med mange dårlige arbejdsstillinger og tunge løft. Historisk har der derfor
været en stor udskiftning i branchen, da folk flygtede fra de dårlige arbejdsmiljøforhold.
Vi frygter at den selektive nedrivning vil være et skridt baglæns på et teknologisk niveau,
og derved sætte nedriverne i en dårligere situation sundhedsmæssigt.
Vi har brug for at de autoriserede virksomheder ifm. overgangen til selektiv nedrivning
tilgodeser medarbejdernes sundhed og ergonomi, og sikrer at nedrivningen foregår i
overensstemmelse med arbejdsmiljølovens regler om den sociale og teknologiske udvikling
i samfundet.
Øget eksponering for støv, kemi og farlige stoffer
Som der også er nævnt i udsendte materiale – Bemærkninger… s. 21n., vil medarbejderne
ved finsortering af affaldet, blive mere eksponeret for kemi og farlige stoffer end tidligere.
Det vil stille højere krav til organisering af nedrivningsarbejdet, samt bedre uddannelse og
instruktion blandt medarbejderne i håndtering af kemi og farlige stoffer.
Helt konkret kan der peges på, at udsættelsen for støv vil være højere når medarbejderen
går rundt inde i byggetomten og finsorterer, fremfor at sidde i førerhuset på en
gravemaskine. Støv ved nedrivning er sundhedsskadeligt, og flere støvtyper er
kræftfremkaldende. Det er enormt svært at begrænse støvet ved kilden ved nedrivning,
og derfor bliver det giftige støv spredt på arbejdspladsen.
Det vil derfor være nødvendigt at stå klar med en række tiltag og foranstaltninger ifm.
overgangen til selektiv nedrivning, der imødekommer den øgede eksponering for støv,
kemi og farlige stoffer i nedrivningsfasen.
Der er uden tvivl allerede gjort en masse erfaringer med dette i de frivillige selektive
nedrivninger, men det bliver nødvendigt at informere bredt herom. Evt. vha.
informationsindsatser fra Arbejdstilsynet eller Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø –
Bygge og Anlæg.
Uddannelse
Vi har tre væsentlige bekymringer ift. uddannelse ifm. selektiv nedrivning. Disse vil vi også
gerne have adresseret i Bemærkninger til lovforslaget:
• Normering af Ressourceansvarlige på større nedrivningsprojekter
• Længde på uddannelse af Ressourceansvarlige og MRKer
• Ufaglærte nedrivere
Normering af Ressourceansvarlige
Vi ser en stor udfordring i at få kommunikeret komplekst ressourcehåndtering til en alt for
stor medarbejdergruppe. Derfor mener vi, at der skal tilknyttes minimum én
ressourceansvarlig for hver 5 medarbejdere på en opgave. Der skal også tages hensyn til
evt. sproglige barriere, når ressourcehåndteringen formidles.
Der er desuden et hensyn til hvor finmasket et tilsyn en ressourceansvarlig kan udføre,
hvis hans opmærksomhed er spredt ud på for stor en medarbejdergruppe.
Høringssvar til Lov om Selektiv Nedrivning 13. oktober 2023
3
Såfremt den ressourceansvarlige ikke selv deltager i nedrivningsopgaven, skal det sikres
at der er mindst én medarbejder på opgaven, der er uddannet nedriver eller uddannet
ressourceansvarlig.
Længde på uddannelserne
Vi mener at den ressourceansvarlige som minimum skal uddannes til et niveau svarende
til nedriveruddannelsen i AMUsystemet, samt til et niveau svarende til den viderebyggende
formandsuddannelse i AMUsystemet.
Vi mener at ressourcekoordinatoren som minimum skal uddannes som den
ressourceasnvarlig, samt minimum 2 ugers supplerende kurser i ressourcekoordinering.
Der er desuden et behov for at evaluere løbende årligt på om uddannelserne er
tidssvarende og opkvalificere dem der allerede er blevet færdige, når der er udvikling i
love, regler og bekendtgørelser, så de ansvarlige i de autoriserede virksomheder til enhver
tid er opdateret til den nyeste viden på området.
Ufaglærte nedrivere
Med det kompleksitetsniveau den nye lovgivning taler ind i, stiller vi os kritiske overfor om
branchen fortsat kan bære at være overvejende ufaglært.
Vi forestiller os at branchen på sigt overgår til en mestendels faglært branche, hvor folk
der starter ufaglært i branchen efter en prøveperiode i branchen på ex.vis 3 mdr. tilbydes
at starte på nedriveruddannelsen.
Dette vil vi adressere på overenskomstniveau til de næstkommende forhandlinger.
Konklusion
Når en branche står overfor en radikal forandring som nedriverbranchen gør, er vi nødt til at
stoppe op og se om branchen er klar, og hvilke tiltag der er nødvendige for at blive det.
I 3F Byggegruppen tror vi på, at tiden er moden til at opkvalificere nedriverbranchen på flere
parametre. Selektiv nedrivning er formentligt et stærkt bud på, hvordan man løser i hvert fald
ét af de parametre, nemlig bæredygtighed. Hvis vi tør rykke os endnu mere i denne
ombæring, kan vi måske løse nogle af de udfordringer der er på uddannelse og arbejdsmiljø i
branchen samtidig.
Miljøministeriet
mim@mim.dk, c.c. marla@mim.dk,
Mrk. Høringssvar vedr. Selektiv nedrivning j.nr. 2022-1980 (ARI)
København 26. oktober 2023
Høringssvar vedr. selektiv nedrivning
Affalds- og ressourceindustrien (ARI) skal takke for modtagelse af udkast til ændring af
miljøbeskyttelsesloven med henblik på indførsel af selektiv nedrivning i høring.
Der er tale om et længe ventet lovforslag. Diskussionerne om og undersøgelserne af mulighederne for
indførsel af selektiv nedrivning for at fremme direkte genbrug og bedre sortering og genanvendelse på de
danske byggepladser startede for mere end et årti siden.
Byggeaffald udgør ca. 40 % af alt affald i Danmark og i EU og medfører en stor klimabelastning og et
betydeligt potentiale for spredning af uønskede stoffer til skade for både miljøet og sundheden samt tab
af sekundære råstoffer, såfremt det ikke håndteres korrekt. Selektiv nedrivning er set som svaret på at
mindske disse udfordringer både i EU og i Danmark.
ARI var derfor også udførende part på regeringens sektorsamarbejde vedrørende plast i byggeriet, som
blev afrapporteret med udgangen af 2022. Formålet med dette sektorsamarbejde har været at oprette et
sekretariat, som kunne facilitere udarbejdelsen og implementeringen af en handlingsplan, som indeholder
initiativer for mere genbrug og genanvendelse, samt reduktion af forbruget af plastik i byggesektoren.
Initiativerne skal bidrage til byggesektorens arbejde med at nå det todelte udsorteringsmål i Klimaplanen
på 25 % i 2025 og 75 % i 2030.
ARIs medlemmer modtager knapt halvdelen af byggeaffaldet i Danmark. De har fokus på at sikre, at
affaldet kan sendes tilbage i værdikæden på det højest mulige niveau. Der arbejdes således både med
direkte genbrug, men også med at sikre at materialerne indgår i produktion af tilsvarende produkter som
de kommer fra. Det omfatter f.eks. nedknust beton til ny beton, gips til nye gipsplader, glas til glas, jern til
jern, pvc til nye pvc produkter, osv.
Der er dog en stor udfordring i forhold til at sikre tillid i markedet til at materialerne er fri for uønskede
kemiske stoffer. Det kan i nogen grad sikres ved efterfølgende målinger, men det ville være langt at
foretrække at materialer indeholdende uønskede kemiske stoffer blev udskilt og håndteret særskilt
allerede ved nedrivningen, hvis det er muligt. Det ville samtidig mindske omfanget af materialer, som
kasseres på grund af kontaminering af mindre dele af materialet.
Tilsvarende er det for en række materialer afgørende, at de er blevet håndteret fornuftigt både ved
nedrivningen og sorteringen og ikke mindst opbevaringen på byggepladserne. Det gælder f.eks. gips og
isolering som bør kildesorteres og indsamles adskilt i lukkede containere.
ARI bifalder derfor meget, at der nu skabes hjemmel til at stille krav om selektiv nedrivning for visse
nedrivninger, og at der samtidig skabes et mere effektivt kontrolsystem.
Den eksisterende regulering af sortering på byggepladserne og opfølgning via affaldsanmeldelser virker
desværre ikke. Vi skal derfor opfordre til, at der bliver fulgt op på de øvrige udfordringer i sektoren i
sammenhæng med indførelse af de nye regler om selektiv nedrivning. Dette omfatter bl.a. en stramning
-- AKT 497721 -- BILAG 3 -- [ selektiv nedrivning-høringssvar-final ] --
af kravene omkring affaldsanmeldelserne, således at det bliver klart, hvad der skal anmeldes, for der
findes meget forskellige opfattelser heraf både hos myndigheder og aktører, at modtageanlæggene i
udgangspunktet skal modtage affaldsanmeldelse for alle læs byggeaffald, der modtages, at der kommer
strenge krav til håndteringen af byggeaffald, der ikke er ledsaget af en affaldsanmeldelse, at der kommer
tilsvarende krav til håndtering af byggeaffald indsamlet via genbrugspladserne, at kravene omkring
modtagelse og betaling for byggeaffald på genbrugspladserne strammes, at det kommende affaldstilsyn
bliver effektivt i forhold til byggepladserne og modtagerne af byggeaffald, og at der gøres en indsats for at
håndhæve kravet om affaldsanmeldelse overfor bygherrerne. Hele det nuværende system hænger på, at
bygherren løfter denne opgave, og det er så vidt vi forstår fortsat kommunernes opfattelse, at de alene får
omkring 5 % af de lovpligtige anmeldelser indsendt.
Der er brug for en effektiv håndhævelse overfor alle typer af byggerier og nedrivninger både i forhold til
sortering og i forhold til hvor affaldet bliver af. Det omfatter både sorteringskravene, anmeldelserne,
sporingen og tilsynet i alle led.
Konkrete bemærkninger
Nedrivningsplanen
En ordentlig beskrevet nedrivningsplan og affaldssorteringsplan på baggrund af en grundig miljø- og
ressourcevurdering af bygningen er for ARI kernen i at opnå de ønskede effekter i forhold til genbrug og
genanvendelse. Desværre er der ikke en fast ensartet måde at udføre en sådan vurdering på. Derfor er
det helt centralt, at der sker en central national opfølgning på nedrivningsplanerne, således at man kan
identificere selskaber, som foretager markant afvigende vurderinger fra den øvrige branche af i øvrigt
lignende bygninger. Disse selskaber kan så blive underlagt en hyppig kontrol af det kommende
brugerfinansierede affaldstilsyn. Den erfaringsopsamling, der bliver resultatet af en sammenholdning af
alle nedrivningsplanerne med BBR-registeret og de rapporterede affaldsmængder og disses håndtering,
kan udover kalibrering af tilsynsindsatsen, bruges til udbredelse af best practice i samarbejde med
branchen.
Nedrivningsplanerne bør derfor indsendes til en national myndighed, som kan udvikle en model for
tværgående vurdering af planerne. I forhold til den konkrete vurdering af den enkelte plan bør kommunen
kunne tilgå den nationale database i forbindelse med sagsbehandlingen af nedrivningstilladelsen. I
bedste fald vil kommunen kunne få såvel den indsendte plan som den umiddelbart digitalt foretagne
tværgående vurdering af planen op mod alle tidligere indgivne nedrivningsplaner, når de skal se på
nedrivningstilladelsen.
Det foreslås i øvrigt, at nedrivningsplanen træder i stedet for affaldsanmeldelsen i forhold til nedrivninger
omfattet af de nye regler. Begge baseres på et forudgående skøn over materialerne i bygningen på
baggrund af en miljøkortlægning. Der er derfor ikke nogen merværdi i at fastholde affaldsanmeldelsen for
disse nedrivninger, bortset fra løbenummeret, som lige så godt kan udstedes for nedrivningsplaner som
for affaldsanmeldelser. Det skal dog sikres, at affaldsmodtageanlæggene forsat informeres om
forventede fraktioner og mængder der påtænkes leveret til et givent anlæg samt mulighed for at tilgå
eventuelle kortlægningsrapporter.
Det ville derfor være relevant med en klar hjemmel til nedrivningsplanen og en beskrivelse af rammerne
omkring den direkte i løvforslagets bemærkninger. I den sammenhæng ville det også være relevant at
beskrive forskellen mellem den eksisterende affaldsanmeldelse og den foreslåede nedrivningsplan.
Hjemlen og yderligere udnyttelse af hjemlen.
Det forvirrer i bemærkningerne, at man både beskriver den umiddelbart planlagte udnyttelse af hjemlen i
forhold til omfattede nedrivninger, og beskriver en eventuel udnyttelse på en række andre parametre,
som man alligevel skriver kræver en fornyet politisk drøftelse. Det ville gøre bemærkningerne væsentligt
klarere, hvis man nøjes med at uddybe den umiddelbart planlagte udnyttelse og så blot skrev at hjemlen
efter en periode og en evaluering af den nye regulerings virkninger om nødvendigt også vil kunne rumme
en væsentlig udvidelse af omfattede nedrivninger til anlæg, lavere kvm antal og/eller baseret på
affaldsproduktion.
Spredning af kemiske stoffer ved direkte genbrug
Side 16 og 32 beskrives det, at hjemlen også skal bidrage til et bedre grundlag i forhold til direkte
genbrug af produkter/materialer udtaget ved nedrivning særligt i forhold til indhold af kemiske stoffer. Der
er dog behov for en egentlig regulering af indholdet af kemiske stoffer ved direkte genbrug, da
reguleringen af området i dag er meget uklar. Noget reguleres af produktlovgivningen, og noget af
bygningskrav, men reelt er produkterne næsten uregulerede. Det skaber usikkerhed på markedet for
genbrugte produkter/materialer, da de potentielle aftagere ikke er trygge ved produkterne/materialerne og
i øvrigt mødes af divergerende mere eller mindre uhjemlede krav fra forskellige myndigheder. En klar
national lovgivning omfattende krav til kemisk indhold eller afgivelse af kemiske stoffer fra
produkter/materialer udtaget af eksisterende bygninger med henblik på direkte genbrug vil kunne skabe
sikkerhed på markedet og gøre vurderingen af de potentielle ressourcer i eksisterende bygninger langt
lettere. Det foreslås dog enten at skabe en direkte hjemmel hertil eller basere reguleringen på hjemlerne i
lov om kemiske stoffer og produkter.
Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, står ARI naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Niels Bukholt
A S F A L T I N D U S T R I E N
Lautrupvang 2 ⋅ DK 2750 Ballerup ⋅ Tlf. +45 3678 0822 ⋅ Fax +45 3677 1208
24. oktober.2023
Ref.: Ai/MiU/TLK
Miljøministeriet
mim@mim.dk
J.nr. 2022-1980
Kopi til: marla@mim.dk
Høringssvar vedr. selektiv nedrivning
Asfaltindustrien takker for modtagelsen af forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(selektiv nedrivning af visse byggerier).
Asfaltindustrien er enige i, at værdifulde materialer i højere grad end i dag, skal genbruges og
genanvendes, før de nyttiggøres som f.eks. fyld under veje eller i støjvolde. Vi har da også
gennem mange år selv arbejdet med at øge anvendelsen af udtjent asfalt i produktionen af ny
varmblandet asfalt.
Vi konstaterer, at der i lovforslagets generelle overvejelser s. 15, findes en beskrivelse af
termen ”anlæg”, men at der også lægges op til drøftelser med branchen om afgrænsningen af
termen ”anlæg”. Det fremgår ikke nærmere hvad der menes med ”branchen”. De danske
asfaltvirksomheder har deres egen forening (Asfaltindustrien) og vil derfor ikke blive hørt
gennem dialog med f.eks. DI Byggeri.
Vi vil derfor allerede nu gøre vores synspunkt klart. En asfaltbelægning og den cirkulære
anvendelse af asfalt bør ikke sidestilles med hverken bygninger eller større anlæg. En
asfaltbelægning er enkel i konstruktionen – den består typisk af to eller tre lag asfalt, som alle
kan genbruges. Når en vej trænger til nyt toplag, vil man typisk fræse en mindre del af for at få
en jævn overflade og for at sikre afstand til kantsten, brønde, riste etc. Den affræsede asfalt
anvendes allerede i dag i produktionen af ny varmblandet asfalt, hvor den både erstatter
importeret klippemateriale og bitumen (som stammer fra olieraffinering). Der er således ikke
behov for en nedrivningsplan for at øge genbrug af vejbelægninger.
Vi foreslår således, at en kommende afgrænsning af termen ”anlæg” gør det klart, at
asfaltbelægninger ikke omfattes.
Asfaltindustrien står naturligvis til rådighed for en uddybning af dette høringssvar.
Med venlig hilsen
Trine Leth Kølby
-- AKT 497721 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar fra Asfaltindustrien_selektiv nedrivning ] --
Brancheforeningen Cirkulær
Vester Farimagsgade 1, 5. sal
DK-1606 København V
+ 45 72 31 20 70
cirkulaer@cirkulaer.dk
cirkulaer.dk 1
mim@mim.dk
cc marla@mim.dk
Høringssvar vedr. selektiv nedrivning, j. nr. 2022-1980 (Brancheforeningen
Cirkulær)
26. oktober 2023
J.nr. 11.5.40
Lovforslag om ændring af Miljøbeskyttelsesloven
(Selektiv nedrivning af byggerier)
Brancheforeningen Cirkulær takker for at have modtaget lovforslaget i høring. Vi
bakker op om det fremsatte lovforslag og håber, at systemet bliver så velfungerende,
at det hurtigt kan udvides til mindre bygninger, renoveringer samt nedrivning af an-
læg. Høringssvaret er afgivet med forbehold for efterfølgende politisk behandling.
Vores medlemmer modtager affald fra byggebranchen på genbrugspladser, enkelte
kommunale modtagepladser for byggeaffald, affaldsenergianlæg, deponeringsan-
læg samt på modtagestationer for farligt affald.
Kommunens sagsbehandling
Vi bakker op om, at den kommende bekendtgørelse kommer til at regulere både
materialer, der er affald, og materialer, der genbruges uden at være blevet til affald.
Fra år 2025 flyttes klassificeringskompetencen fra kommunerne til Miljøstyrelsen. Vi
kan ikke gennemskue om/hvilken betydning, det får for kommunalbestyrelsens be-
handling og vurdering af nedrivningsplaner. Ideelt set burde kommunerne (og i
fremtiden Miljøstyrelsen) også kunne klassificere effekter til forskellige former for
materialenyttiggørelse (forberedelse til genbrug, genanvendelse, anden endelig ma-
terialenyttiggørelse).
Den kommunale sagsbehandling skal gebyrfinansieres af dem, der skal have be-
handlet deres nedrivningsplaner. Det fremgår ikke, hvordan almindelig vejledning
om de nye regler til borgerne og virksomheder skal finansieres. Det kan ikke gebyrfi-
nansieres, hvorfor kommunerne skal kompenseres for denne opgave. Derfor bør lov-
forslaget også indeholde beregninger over de ressourcer, som kommunerne skal
bruge til generel vejledning og rådgivning om reglerne.
I relation til lovforslaget kunne man også undersøge praksis vedr. nedrivningstilla-
delser. Bør flere bygninger bevares af ressource- og klimahensyn ud over de kultur-
historiske hensyn, der allerede finder anvendelse?
-- AKT 497721 -- BILAG 5 -- [ høringssvar_brancheforeningen_cirkulær ] --
2
Afgrænsning om omfattede byggerier
Vi noterer os, at det ikke forventes, at kravene på noget tidspunkt kommer til at
skulle gælde renovering af private boliger. Det bakker vi op om, men det efterlader
os også med en fortsat problemstilling i forhold til det affald, som vi modtager på
genbrugspladserne fra sådanne renoveringer. Kommer der indsatser og initiativer i
form af fx uddannelse af håndværkere og oplysning til befolkningen, så vi også her
får styr på ressourcerne og ikke mindst eventuelle uønskede stoffer?
Jf. lovbemærkningerne forventes det, at de nye regler vil have afsmittende virkning
på omfanget af anmeldelser af byggeaffald. Det kan der være en vis sandsynlighed
for, men om den udvikling vil kunne spores helt ned til borgernes og de mindre
håndværkeres renoveringer, tvivler vi på.
Vi savner derfor også en opgørelse over hvor store mængder af bygge- og anlægsaf-
faldet, man forventer bliver omfattet af de foreslåede regler. Og en perspektivering
af hvilke mængder, der vil være omfattet hvis/når m2-grænsen sænkes til 50m2.
Konkrete bemærkninger
Det annonceres, at man efter fornyet politisk behandling vil kunne stille krav ned
nedrivninger ned til 50 m2 etageareal. Dermed vil man kunne gå udenom de fleste
skure og garager samtidig med, at de fleste huse vil være omfattet ved nedrivning.
Det er en hensigtsmæssig afgrænsning, som vi bakker op om.
Det er mere kompliceret med opgørelse i vægt. Det vil ikke være en viden, som fx
borgere eller måske håndværkere vil have. I forhold til anmeldelse af affald er der nu
krav, hvis der genereres mere end 1 tons affald. Den grænse forventer vi, vil være for
lav i forhold til at stille krav om nedrivningsplaner, miljø- og ressourcekoordinator
osv. Om man påtænker at lade sig inspirere af de 10 tons i bekendtgørelse om selek-
tiv nedrivning af statsbygninger fremgår desværre ikke.
Vi noterer os bemærkningen på side 9 om, at der ikke er væsentlig forskel på miljø-
effekterne ved at indføre selektiv nedrivning alt efter, om det er en større eller min-
dre bygning. Det er de administrative, praktiske og økonomiske forhold, der sætter
grænser for, hvilke bygninger og renoveringer man vil lade omfatte af reglerne. Vo-
res håb er derfor, at de administrative regler og procedurer bliver enkle, så det ikke
bliver en forhindring for at udvide omfanget af byggerier, der bliver omfattet af be-
stemmelserne.
Vi ser frem til, at der indføres screening og kortlægning af materialer til genbrug,
som ikke er blevet til affald. Vi savner dog at også, at behandlingsoperationen forbe-
redelse til genbrug bliver nævnt og adresseret i lovbemærkningerne ud over genan-
vendelse og genbrug.
3
Det fremgår under de økonomiske konsekvenser, at det i første omgang forventes,
at der skal autoriseres 25 nedrivningsvirksomheder. Det var ikke mange. Særligt på
landbrugsejendomme mener vi, at der kan være mange lokale virksomheder, der
gennemfører nedrivninger af fx lader eller stalde. I det omfang det er meningen, at
denne type bygninger skal være omfattet af reglerne, skal der afsættes midler til in-
formation til både bygherrer og entreprenørvirksomheder.
Det fremgår under miljø- og naturmæssige konsekvenser, at der forventes mindre
affald til deponi pga. øget sporbarhed. Idet der kommer mere styr på byggeaffaldet
kan der dog også ske det omvendte: at mere deponeres, fordi det ikke er egnet til
genanvendelse eller genbrug pba. indholdet af miljøfremmede stoffer.
Venlig hilsen
Nana Winkler
Specialkonsulent
T +45 72 31 20 75
E nw@cirkulaer.dk
Til Miljøministeriet
Att.: mim@mim.dk
Cc. marla@mim.dk København den 25. oktober 2023/GKS
Høringssvar
Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af visse byg-
gerier) - j.nr. 2022-1980
Bygherreforeningen takker hermed for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte lovændring, idet
vi bifalder, at der kommer en bedre regulering på dette område. Uanset, at lovændringen fastlægger de
overordnede rammer og ministerens beføjelser, og følges af en senere bekendtgørelse, der fastlægger de
mere specifikke retningslinjer, vil vi gerne samlet set kommentere på følgende:
• Lovændringens formål og sigte
• Afgrænsningen af lovændringens virkefelt
• Lovens indvirkning på udviklingen af den cirkulære økonomi
• Forholdet til EU-regulering
Formål og sigte
Byggeriet står overfor en lang række udfordringer ift. bæredygtighed. I dette tilfælde gælder det især adgang
til både jomfruelige og sekundære ressourcer, forekomster af skadelige stoffer i byggematerialer, bortskaf-
felse af materialer, der klassificeres som affald, manglende klarhed over fælles ”end of waste” kriterier, samt
uklare incitamenter til at fastholde bygningsmassen intakt.
Det bør klart fremgå af formålet og sigtet med lovændringen, at reguleringen hermed skal
• skabe incitamenter til at reducere antallet og omfanget af nedrivninger, der således må begrænses til de
tilfælde, hvor der ligger faglige og/eller økonomiske grunde hertil, som fx at en bygning er udtjent og har
et vedligeholdelsesefterslæb, og hvor genopretning og/eller transformation ikke vil kunne stå i rimeligt for-
hold til bygningens potentielle formål og funktioner, og/eller at bygning ud fra en markedsvurdering ikke
længere er omsættelig, selv efter en genopretning eller transformation,
• bidrage til at reducere mængden af affald og brugen af jomfruelige råstoffer, der kan relateres direkte el-
ler indirekte til byggeri, og samtidigt sikre, at materialer fra nedrivninger opnår den højst mulige klassifice-
ring i affaldshierarkiet til at kunne recirkulere som sekundære råstoffer, samt
• bidrage til en række miljøeffekter, herunder:
• ”Reduceret behov for indvinding af råstoffer. Det forventes, at det øgede udbud af ensartede sekun-
dære ressourcer og genbrugte byggevarer i nogen grad vil kunne erstatte indvinding af virgine rå-
stoffer.
• Øge udsortering og korrekt håndtering af byggeaffald, der indeholder problematiske stoffer som
f.eks. PFAS, PCB og asbest grundet øget sporbarhed på bygge- og anlægsaffald. Selektiv nedriv-
ning forventes at styrke efterlevelse af gældende regler om screening og kortlægning af problemati-
ske stoffer, og anmeldelse af bygge- og anlægsaffald over ét ton, da det skal med i nedrivningspla-
nen.
• Nedsat behov for transport af byggematerialer, som igen vil reducere trængsel på veje samt støj- og
luftforurening. Det skyldes, at byggematerialerne på grund af selektiv nedrivning i højere grad må
forventes at blive anvendt lokalt.
• Mindre affald i deponi grundet øget sporbarhed”.
-- AKT 497721 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar Lovforslag om selektiv nedrivning ] --
Afgrænsning
Det bør præciseres, at bestemmelserne i lovforslaget vedrører alle typer af bygninger og uafhængigt af ejer-
forhold.
Det fremgår af lovforslaget, at bestemmelserne i første omgang alene omfatter nedrivninger af etageareal >
250 m2, og der redegøres i bemærkningerne for, hvad der ligger bag denne afgrænsning ift. især samfunds-
økonomiske forhold, at branchen skal have tid til at omstille sig og opbygge de nødvendige kompetencer
samt at flaskehalse dermed undgås.
Men det fremgår samtidigt, at ”I dag er der meget bygge- og anlægsaffald, der ikke anmeldes, og forventnin-
gen er, at selektiv nedrivning vil styrke regelefterlevelsen af gældende regler, så mere affald anmeldes”.
Det må antages, at dette i høj grad vedrører nedrivninger af arealer (volumener) < 250 m2, hvor det i højere
grad er aktører uden den store professionelle tilgang til netop denne type af arbejde og de afledte konse-
kvenser heraf. Derfor bør der allerede ved vedtagelsen af denne lovændring tages tidsmæssigt højde for de
afgrænsninger, som her er gengivet fra forslaget:
1) ”fuldstændig fjernelse af etageareal på 50 m2 eller derover i bygninger, uanset om hele eller dele af byg-
ningen fjernes,
2) fjernelse af materialer over en vis mængde målt i vægt i forbindelse med renovering af bygninger, og
3) fjernelse af materialer over en vis mængde målt i vægt i forbindelse med fjernelse af hele eller dele af
anlæg og ved renovering af anlæg”.
Det bør samtidigt fastlægges, at ministeren bemyndiges til at ændre på både grænseværdien for afgræns-
ningen (dvs. >250 m2) og en potentiel udvidelse heraf ift. at anvende volumen og/eller vægt som afgræns-
ning afhængigt af fraktion.
Måtte dette afføde behov for en ny politisk behandling og vedtagelse, bør denne vægtes allerede ved den
politiske behandling af nærværende ændring, ligesom der bør defineres en roadmap for, hvornår stramnin-
ger i afgrænsningen kan indføres som angivet ovenfor.
For dette taler, at ”I analyserne er der ikke væsentlig forskel på miljøeffekterne ved at indføre selektiv nedriv-
ning alt efter, om det er en større eller mindre bygning. Der kan dog være nogle praktiske og økonomiske
forhold i branchen, der gør, at det kan være relevant f.eks. at indføre selektiv nedrivning alene for nedrivning
af bygninger over 250 m2”.
Udviklingen af cirkulær økonomi
Roadmappen og dermed forventningen om, hvornår afgrænsningen – og dermed ikrafttræden af kravene for
udvidelse heraf – vil skabe et incitament for, at fx ejere af mindre bygninger, herunder enfamiliehuse vil
genoverveje nedrivning frem for renovering og evt. udvidelse til gavn for både miljø og CO2-regnskab, lige-
som branchens (mindre) aktører får incitamenter til at professionalisere sig og opbygge de nødvendige kom-
petencer til at kunne opfylde kommende krav.
Endelig kan en mere omfattende afgrænsning have som effekt, at volumen af sekundære ressourcer (råstof-
fer) vil kunne øges og dermed bidrage til at skabe og udvikle markedet i retningen af en mere cirkulære øko-
nomi i byggeri og anlæg.
Forholdet til EU
Det fremgår ikke tydeligt af lovforslaget, hvor og på hvilken måde det forholder sig til EU-taksonomien. Her
stilles krav under 7.1 Nybyg ved Do No Significant Harm kriteriet, som også falder under Cirkulær Økonomi-
kriteriet1 omkring genanvendelse af bygge- og nedrivningsaffald på mindst 70%.
Det foreslås, at der tages højde for dette aspekt, og at mindstekravet indarbejdes i det endelige lovforslag.
Såfremt ovennævnte ønskes uddybet, står vi naturligvis til disposition.
1 https://taksonomiportalen.dk/emne/overgang-til-en-cirkul%C3%A6r-%C3%B8konomi-og-genanvendelse-af-affald-
1681393520378x837935179402051600
Til: Marie Skjødt Lauridsen (marla@mim.dk)
Fra: Centralorganisationernes Fællesudvalg (info@cfu-net.dk)
Titel: SV: Høring af udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af visse
byggerier)
Sendt: 29-09-2023 12:44
Kære Marie.
CFU har ikke bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Camilla Christensen
Fuldmægtig
w w
CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg
Niels Hemmingsens Gade 10, 4.
1153 København K
Telefon 33 76 86 74
Mail: cc@skaf-net.dk
Fra: Marie Skjødt Lauridsen <marla@mim.dk>
Sendt: 28. september 2023 10:29
Til: Marie Skjødt Lauridsen <marla@mim.dk>
Emne: Høring af udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af visse
byggerier)
Kære høringsparter
Se venligst udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af visse byggerier) på
dette link: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67890
Høringsmaterialet er også vedhæftet denne mail.
Bemærk, at fristen for at afgive et høringssvar til Miljøministeriet er den 26. oktober 2023.
Høringssvar bedes sendt til mim@mim.dk med kopi til marla@mim.dk med angivelse af journalnummer 2022-1980 i
emnefeltet.
Venlig hilsen
Marie Skjødt Lauridsen
Specialkonsulent | Cirkulær økonomi
+45 20 82 59 51 | marla@mim.dk
Miljøministeriet
Departementet | Frederiksholms Kanal 26 | 1220 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 | mim@mim.dk | www.mim.dk
Facebook | Twitter | Instagram | LinkedIn | Youtube | Privatlivspolitik
FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette modtager, bedes du
venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at videregive
oplysninger om indholdet.
Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:
https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik
https://www.lc.dk/persondatapolitik
https://www.co10.dk/persondatapolitik
-- AKT 497721 -- BILAG 7 -- [ SV Høring af udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv n… --
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
København, den 26. oktober 2023
Høringssvar – Høring over udkast til lovforslag om ændring
af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af visse
byggerier)
Formålet med lovforslaget er at fremme genanvendelse af byggematerialer, hvilket der er bred
opbakning omkring.
Det er imidlertid afgørende, at forslaget implementeres klogt og smidigt, så der sikres
kvalitetskrav og dermed forudsætningerne for afsætning for de byggematerialer, der udtages til
genbrug. Endvidere bør omfanget af omfattede renoveringer (kvadratmeterkravet) og kravene
til MRK og autorisationer vurderes i forhold til risiko for kapacitetsproblemer, som vil fordyre og
forsinke byggeriet.
I lovforslaget ses ikke kvalificering af disse vigtige spørgsmål, som bør være afklaret forud for
udrulning af nye regler, der potentielt ifølge lovforslagets bemærkninger vil omfatte alle
nedrivninger, bortset fra fjernelse af enfamiliehuse.
Kravet om selektiv nedrivning vil ifølge lovforslaget kommer til at omfatte nedrivninger med
etageareal på mere end 250 kvm, hvilket i praksis er alle nedrivninger større end enfamiliehuse.
Samtidig lægger lovforslaget op til, at alle fraktioner skal udtages til genbrug. Det må imidlertid
vurderes at være en meget uhensigtsmæssig og fordyrende tilgang.
Selektiv nedrivning bør indføres i etaper ved indledningsvist at starte med betydende fraktioner,
som beton og tegl, hvorved man kan sikre gennemarbejde kvalitetskrav (såvel den
miljømæssige og den tekniske kvalitet af de udsorterede materialer), som er en forudsætning
for en afsætning af materialerne til professionelle bygherrer. Tilsvarende bør
kvadratmeterkravet kvalificeres, så det modsvarer disse hensyn.
Disse forhold er helt afgørende. En uhensigtsmæssig implementering af genanvendelse af
byggematerialer, som der lægges op til i lovforslaget, vil være fordyrende og forsinkende, og de
miljømæssige gevinster vil være begrænsede, idet professionel genanvendelse kræver
kvalitetsstandarder.
Vi står meget gerne til rådighed for en uddybning.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør
-- AKT 497721 -- BILAG 8 -- [ BL's høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Sel… --
Til: Miljøministeriets Departement (mim@mim.dk)
Cc: Marie Skjødt Lauridsen (marla@mim.dk)
Fra: da@da.dk (da@da.dk)
Titel: SV: Høring af udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af visse
byggerier) 2022-1980
Sendt: 28-09-2023 13:52
Kære Marie Skjødt Lauridsen
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jeanet Danneberg Jepsen
Ledelsessekretær
Vester Voldgade 113
1552 København V
Direkte +45 33 38 92 76
Mobil +45 29 20 02 76
Mail jdj@da.dk
Web da.dk
Denne mail er tilsigtet en bestemt modtager og kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke den rette modtager, beder vi dig om at orientere os ved at besvare denne mail
og derefter slette den. Det er ikke tilladt at beholde, kopiere, videresende eller bruge oplysninger fra denne mail, hvis du ikke er den rette modtager.
Fra: Marie Skjødt Lauridsen <marla@mim.dk>
Sendt: 28. september 2023 10:32
Til: Marie Skjødt Lauridsen <marla@mim.dk>
Emne: Høring af udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af visse
byggerier)
Kære høringsparter
Se venligst udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af visse byggerier) på
dette link: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67890
Høringsmaterialet er også vedhæftet denne mail.
Bemærk, at fristen for at afgive et høringssvar til Miljøministeriet er den 26. oktober 2023.
Høringssvar bedes sendt til mim@mim.dk med kopi til marla@mim.dk med angivelse af journalnummer 2022-1980 i
emnefeltet.
Venlig hilsen
Marie Skjødt Lauridsen
Specialkonsulent | Cirkulær økonomi
+45 20 82 59 51 | marla@mim.dk
Miljøministeriet
Departementet | Frederiksholms Kanal 26 | 1220 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 | mim@mim.dk | www.mim.dk
-- AKT 497721 -- BILAG 9 -- [ SV Høring af udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv n… --
Facebook | Twitter | Instagram | LinkedIn | Youtube | Privatlivspolitik
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
hetl@danskerhverv.dk
HETL/HETL
Side 1/3
Miljøministeriet
Att.: Marie Skjødt Lauridsen
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Den 26. oktober 2023
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til Lov om ændring af lov om mil-
jøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af visse byggerier)
Vi takker for muligheden for at kommentere på lovforslaget. Dansk Erhverv ser generelt forslaget
som et godt skridt til yderligere at fremme selektiv nedrivning af bygninger og anlæg, og dermed
mulighederne for genbrug og genanvendelse af byggeelementer og byggematerialer.
Dansk Erhverv er positive over for, at der stilles specifikke krav til såvel bygherre som nedriv-
ningsvirksomheder med henblik på at sikre, at nedrivninger foregår på en nænsom og systematisk
måde og at de involverede medarbejdere har et tilstrækkeligt vidensniveau til at sikre gode løsnin-
ger.
Dansk Erhverv er enig i, at det er bedst at starte med at stille krav til de større nedrivninger. Når
der er nogle erfaringer med de større projekter, kan der på et senere tidspunkt stilles krav til ned-
rivning i forbindelse med renoveringsprojekter og til mindre nedrivningsprojekter – helt ned til
(forsimplede krav til) renoveringsprojekter i private boliger.
Krav om nedrivningsplan, som en del af en samlet nedrivningstilladelse vil desuden være med til
at skabe et bedre beslutningsgrundlag hos bygherren. Herunder at overveje at renovere bygnin-
gen i stedet for at rive ned og bygge nyt.
Vi har følgende konkrete bemærkninger til forslaget:
Uddannelse af miljø- og ressourcekoordinator og ressourceansvarlige
Vi ved endnu ikke i hvilket regi uddannelserne vil blive etableret, men Dansk Erhverv vil opfordre
til, at uddannelserne bliver udviklet og afviklet i tæt samarbejde med virksomheder i branchen,
som arbejder praktisk med nedrivning, genbrug og genanvendelse. Der er f.eks. vigtige erfaringer
at hente hos de etablerede nedrivningsfirmaer, og i virksomheder inden for genbrug af produk-
ter/byggematerialer som Greendozer og Genbyg og virksomheder inden for upscaling som A:gain
og Næste.
-- AKT 497721 -- BILAG 10 -- [ Høringssvar Dansk Erhverv - selektiv nedrivning ] --
DANSK ERHVERV
Side 2/3
Autorisationsordningen
Dansk Erhverv er positiv over for at etablere en autorisationsordning. Det vil formentlig være en
effektiv måde at højne niveauet i hele branchen og skabe mere lige vilkår for alle de involverede
virksomheder. Det er dog vigtigt, at det ikke fører til bureaukratiske procedurer og flaskehalspro-
blemer. Derfor vil Dansk Erhverv anbefale en indfasningsperiode, der giver tid nok til at etablere
smidige og effektive procedurer.
Affaldshierarkiet og afgrænsning af ”genbrug”
I bemærkningerne til lovforslaget er en gennemgang af det klassiske affaldshierarki. Da dette for-
mentlig vil danne udgangspunkt for anden lovgivning på dette område, vil Dansk Erhverv opfor-
dre til at anvende et mere nuanceret affaldshierarki, som folder genanvendelse ud i flere forskel-
lige typer med forskellig placering i hierarkiet.
Ingeniørforeningen i Danmark kom i 2021 med 29 anbefalinger til øget cirkularitet, inklusive et
forslag til et forbedret affaldshierarki, som er fint i overensstemmelse med Dansk Erhvervs opfat-
telse:
Kilde: idas-strategi-for-cirkulaer-oekonomi-2021-14-enkelt-sidet-til-net.pdf
Det nuancerede hierarki vil have en stor betydning for at kunne skelne mellem upscaling og
downscaling inden for genanvendelse. F.eks., er det bedre klimamæssigt at genbruge en rude til
ny skillevæg end at smelte glasset om. Det har også betydning for at kunne definere grænserne
for, hvad der i praksis er genbrug, f.eks. når Bygningsreglementet vil fra 1. januar 2024 angive at
genbrug tæller som nul i LCA-beregninger. Hvis genbrug og upcycling skal op i en større skala, er
DANSK ERHVERV
Side 3/3
det nødvendigt at skabe realistiske rammer for de virksomheder, der arbejder på dette område. Et
nuanceret affaldshierarki giver et bedre udgangspunkt for denne drøftelse.
Med venlig hilsen
Henrik Teglgaard Lund
Chefkonsulent
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af visse
byggerier)
Tak for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (selektiv nedrivning af byggerier) med høringsfrist den 26. oktober 2023.
Dansk Industri bakker op om formålet med lovforslaget, som bl.a. udmønter en af klimaaftalerne i
forlængelse af anbefalingerne fra Klimapartnerskaberne.
Jeg henviser for konkrete bemærkninger til høringssvar fra DI Byggeri og ARI – Affalds- og
ressourceindustrien.
Vi ser frem til at bidrage til den konkrete udmøntning af hjemlen i en kommende bekendtgørelse.
Med venlig hilsen
Karin Klitgaard
Underdirektør
Miljøpolitik og cirkulær økonomi
Miljøministeriet
Mim@mim.dk
Marla@mim.dk (cc)
Att.: Marie Skjødt Lauridsen
26. oktober 2023
DI-2022-10875
Deres journalnr. 2022-1980
-- AKT 497721 -- BILAG 11 -- [ DI - Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning… --
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af visse
byggerier)
DI Byggeri takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast til lovforslag om
ændring af lov om miljøbeskyttelse (selektiv nedrivning af byggerier) med høringsfrist den 26.
oktober 2023.
Indledningsvist bemærker DI Byggeri at indførelse af regler om selektiv nedrivning, herunder
standardiserede nedrivningsplaner og kompetencekrav til selektiv nedrivning af byggerier er aftalt
med Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (S, V, RV, SF og LA) af juni 2020. DI
Byggeri bemærker også, at den politiske aftale er konkretiseret i 5 rapporter, som Miljøstyrelsen
udgav i februar 2022, som understøtter Miljøministeriets Handlingsplan for cirkulær økonomi fra
2021. Endelig bemærker DI Byggeri, at arbejdet strækker sig helt tilbage til Miljøstyrelsen arbejde i
2017 (Miljøprojekt nr. 1962, Miljøstyrelsen 2017), som resulterede i forslag, som nu tages videre i
udkastet i lovudkastet til selektiv nedrivning. DI Byggeri er således opmærksom på, at det
forberedende arbejde har stået på længe.
DI Byggeri bakker op om formålet med lovforslaget, der har til hensigt at etablere den fornødne
hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler til fremme af udbredelse af selektiv nedrivning for
større bygninger for at reducere affald samt øge muligheden for genbrug og genanvendelse af
værdifulde materialer i byggeriet. DI Byggeri anser selektiv nedrivning som et centralt værktøj for at
fremme cirkulær økonomi i byggeriet. DI Byggeri ser endvidere, at lovforslaget kan bidrage til, at
løfte kompetenceniveauet i nedriverbranchen.
DI Byggeri finder det positivt, at Miljøministeriet lægger op til en overgangsperiode, således at
virksomheder og kommuner får mulighed for at omstille sig til de nye regler. Samtidig mener DI
Byggeri, at der også er behov for en evaluering af reglerne efter en 3-årig periode. Udover erfaringer
med ordningen, kan det vise sig hensigtsmæssigt med en evaluering, som kan tage højde for
eventuel ny regulering af byggeriet som f.eks. en ny byggevareforordning med regler om genbrug,
ligesom der kan være udarbejdet en standard for selektiv nedrivning.
Miljøministeriet
Mim@mim.dk
marla@mim.dk (cc)
att. Marie Skjødt Lauridsen
26. oktober 2023
DI-2022-10875
Deres journalnummer: 2022-1980
-- AKT 497721 -- BILAG 12 -- [ DI Byggeri - Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv n… --
DI Byggeri bemærker, at lovforslaget giver bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte nærmere
regler i bekendtgørelser, hvilket er fornuftigt.
I selve lovteksten er der nævnt en række specifikke forhold og personer (forpligtelser for bygherre,
miljø- og ressourcekoordinator (MRK), nedrivervirksomhedens forpligtelser, ressourceansvarlig,
uddannelse, samt kommunalbestyrelsens rolle og ansvar). Ved at indskrive disse forpligtelser
direkte i loven - og ikke kun som det ofte gøres i bemærkningerne til loven – bliver loven mindre
fleksibel, hvis det senere skulle vise sig, at det bliver nødvendigt at justere ordningen ud fra de
erfaringer, der indhøstes. Når lovgivers hensigt og fortolkning om de samme forhold alligevel
fremgår af lovbemærkningerne til loven, udgør dette et meget klart og tilstrækkeligt grundlag for
den efterfølgende udformning af bekendtgørelsen for selektiv nedrivning.
DI Byggeri havde derfor foretrukket mere fleksible myndighedsbeføjelser til ministeren, hvor
fremtidige justeringer indenfor lovgiveres oprindelige hensigt med loven nemmere og hurtigere kan
gennemføres uden ny behandling i Folketinget.
DI Byggeri opfatter reglerne om en miljø- og ressourcekoordinator som en virksomhedsordning, idet
miljø- og ressourcekoordinatoren ikke er strafferetligt ansvarlig, og idet miljø- og
ressourcekoordinatoren kan hentes ind mange steder fra. Eksempelvis ved at indgå kontrakt med
en rådgivningsvirksomhed eller andre. Det er fornuftigt, fordi man hermed mindsker risikoen for de
flaskehalse, som f.eks. er kendetegnende for ordningen med certificerede statikere. Det er ligeledes
DI Byggeris opfattelse, at den ressourceansvarlige kan være ansat i en anden virksomhed end
nedrivningsvirksomheden, således at denne del også er at betragte som en virksomhedsordning.
DI Byggeri opfatter også af lovbemærkninger, at bygherrens strafansvar er begrænset til de tilfælde,
hvor bygherren ikke har udpeget en uddannet miljø- og ressourcekoordinator eller benyttet en
autoriseret nedrivningsvirksomhed. Forpligtelserne for de enkelte roller og samspillet herimellem
kunne dog godt præciseres yderligere i forslaget.
DI Byggeri lægger også til grund, at bygherre selv bestemmer, hvem der udpeges til miljø- og
ressourcekoordinator, og at den pågældende virksomhed og person samtidig kan udføre andre
opgaver i forhold til bygherrens aktiviteter eller andre kunder m.m. Tilsvarende lægger DI Byggeri
til grund for den ressourceansvarlige, da det må være op til nedrivningsvirksomheden, hvordan
denne kompetence hentes ind.
For DI Byggeri er det vigtigt, at de ekstra omkostninger, der knytter sig til selektiv nedrivning, står i
mål med gevinsterne. Derfor er det også hensigtsmæssigt, at man starter med at stille krav om
selektiv nedrivning af bygninger for fuldstændig fjernelse af etageareal på 250 m2 og derover.
Omvendt bør der som ovenfor anført gennemføres en evaluering efter en 3-årig periode, som i givet
fald kan føre til justeringer.
DI Byggeri konstaterer, at der i bemærkningerne til lovforslaget henvises til begrænsede
omkostninger til MRK-uddannelser og tilsvarende til uddannelse af ressourceansvarlige. Ifølge de
erhvervsøkonomiske konsekvensberegninger fremgår det, at miljø- og ressourcekoordinators
uddannelse medfører omstillingsomkostninger på ca. 2,4 mio. kr. og løbende
efterlevelsesomkostninger på 0,7 mio. kr./år for selve uddannelse og den arbejdstid, der bruges på
uddannelsen. Tilsvarende er der i bemærkningerne estimere omstillingsomkostninger for 3,3 mio.
kr. og 1,3 mio. kr. pr. år derefter til uddannelse af den ressourceansvarlige.
Det er centralt for DI Byggeri, at reglerne for selektiv nedrivning overholdes. Derfor anbefales det,
at der anspores til, at der udvikles et digitalt system til sporbarhed, der sammen med den
standardiserede nedrivningsplan, kan udgøre grundlaget for både gennemsigtighed og
håndhævelse af bestemmelserne i den kommende bekendtgørelse om selektiv nedrivning.
For DI Byggeri er det centralt, at ministeren i de kommende bekendtgørelser finder den rette
balance med udformning af tiltag, så fordyrende og administrative tunge regler undgås, samt at der
sikres bedre regelefterlevelse i branchen. Derfor opfordrer DI Byggeri til, at branchen inddrages tæt,
når de specifikke krav bekendtgørelsen om selektiv nedrivning skal fastsættes.
DI Byggeri stiller sig til rådighed for nærmere drøftelse af dette høringssvar samt ved udarbejdelsen
af de nærmere regler og bekendtgørelser.
Med venlig hilsen
Emil Engel Magnussen
Chefkonsulent
Side 1 af 5
Organisation:
Danske Arkitektvirksomheder
Vesterbrogade 1E, 2. sal
1620 Kbh V
Kirstine Brøgger Jensen
Medlemmer/bidragsydere:
Henning Larsen
Vesterbrogade 76, 4.
1620 KBH V
v. Martha Lewis
Tak for muligheden for at kommentere på f udkast til lovforslag om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier).
Først og fremmest ved vi fra dialog med parter i branchen, at ændringen er ønsket og ventet.
Vi har rakt ud til kompetente folk fra Henning Larsen, som har kommenteret.
I denne fil er kommentarer opsat. Kommentarer indgår også i pdf.-dokument, hvor også
forslag til ændringer af tekst foreligger.
Vi håber, at det kan bidrage til at kvalificere ændringsforslaget.
Sidenr i udkast: 5
Tekst i udkast
starter med…:
Derudover sikres der hjemmel til at fastsætte regler om, at bygherre skal
sørge for, at der udarbejdes en standardiseret nedrivningsplan...
Kommentar: • Begrebet 'Nedrivningsplan' foreslås ændret til 'Nedtagnings- og
Ressourceplan', for at sætte fokus på at hver enkelt bygningsdel og
materiale har værdi - og at det hele har betydning for den grønne
omstilling af byggebranchen. Konsekvensrettelse.
• I planen bør tilføjes pasus omkring ansvarlig drift af byggeplads.
Sidenr i udkast: 5
Tekst i udkast
starter med…:
Derudover sikres der hjemmel til at fastsætte regler om, at bygherre skal
sørge for, at der udarbejdes en standardiseret nedrivningsplan...
Kommentar: Der bør tilføjes, at planen skal indeholde krav til/plan for at
materialer/komponenter fastholdes øverst muligt i genbrugs-
/affaldshierarkiet.
Sidenr i udkast: 6
Tekst i udkast
starter med…:
Derudover sikres der hjemmel til at fastsætte regler om, at bygherre skal sørge
for, at der udarbejdes en standardiseret nedrivningsplan forud for nedrivning af et
byggeri, der bl.a. skitserer, hvilke materialer byggeriet indeholder, hvordan
materialerne forventes håndteret, samt en kortlægning af problematiske stoffer.
Kommentar: Tilføjelse:
Nedrivningsplan skal indeholde begrundelse for, hvordan materialer fastholdes
øverst muligt i genbrugs og affaldshierarkiet.
26. oktober 2023
Høringssvar:
Ændring af ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af
byggerier)
-- AKT 497721 -- BILAG 13 -- [ Høringssvar selektiv nedrivning 10.2023 - DANSKE ARK ] --
Side 2 af 5
Sidenr i udkast: 6 + 13
Tekst i udkast
starter med…:
Såfremt der på sigt skulle være ønske om at fastsætte krav for flere typer
af nedrivninger end ved fuldstændig fjernelse af etageareal i bygninger på
250 m2 eller derover, foreslås det, at der med bemyndigelsen efter fornyet
politisk stillingtagen kan fastsættes krav til “nedrivning af visse byggerier”
ved:
Kommentar: Tilføjelse i kursiv:
2) fjernelse af materialer over en vis mængde målt i vægt i forbindelse
med renovering, transformation eller anden omdannelse af bygninger, og
Sidenr i udkast: 6 + 13
Tekst i udkast
starter med…:
Såfremt der på sigt skulle være ønske om at fastsætte krav for flere typer
af nedrivninger end ved fuldstændig fjernelse af etageareal i bygninger på
250 m2 eller derover, foreslås det, at der med bemyndigelsen efter fornyet
politisk stillingtagen kan fastsættes krav til “nedrivning af visse byggerier”
ved:
Kommentar: Forslag til flere hensyn:
4) ”Bevar eller forklar”: Tilføj mulighed for indarbejdelse af skærpede krav
til at nedrivningsansøgningen skal indeholde gode argumenter for, hvorfor
en bygning skal fjernes, og hvad der i så tilfælde præcis skal ske med alle
materialer og ressourcer. Definition af hvilke årsager, der kan give grønt lys
for fjernelse er nødvendigt.
5) ”Økonomisk bod”: ´Tilføj mulighed for indarbejdelse af 'strafgebyr' mod
bygherre for nedrivning fremfor vedligehold og renovering, som motivation
for at bevare mest muligt af en bygning. Gebyr kan evt. takseres ift. vægt.
Sidenr i udkast: 6 + 13 + 32
Tekst i udkast
starter med…:
Ved fjernelse af materialer i forbindelse med renovering af bygninger eller i
forbindelse med fjernelse af hele eller dele af anlæg eller ved renovering.
Kommentar: Tilføjelse med kursiv:
Ved fjernelse af materialer i forbindelse med renovering, transformation
eller anden omdannelse af bygninger eller i forbindelse med fjernelse af
hele eller dele af anlæg eller ved renovering
Sidenr i udkast: 6 + 13 + 32
Tekst i udkast
starter med…:
Ved fjernelse af materialer i forbindelse med renovering af bygninger eller i
forbindelse med fjernelse af hele eller dele af anlæg eller ved renovering
Kommentar: Begrebet "anlæg" skal defineres eller eksempler skal nævnes.
Sidenr i udkast: 6 + 13
Tekst i udkast
starter med…:
..., således at der i udgangspunktet ikke vil blive stillet krav om selektiv
nedrivning i forbindelse med renovering af private boliger.
Kommentar: En simplificeret model for private boliger bør udformes. Det repræsenterer
enormt etageareal=potentiale.
Side 3 af 5
Sidenr i udkast: 6
Tekst i udkast
starter med…:
I første omgang stilles alene krav om selektiv nedrivning af bygninger ved
fuldstændig fjernelse af etageareal på 250 m2 eller derover.
Kommentar: ”Fuldstændig fjernelse” bør defineres tydeligt. Herunder at hverken
bevaring af fundament eller få vægge, giver anledning til at kunne omgå
kravet.
Sidenr i udkast: 6
Tekst i udkast
starter med…:
I første omgang stilles alene krav om selektiv nedrivning af bygninger ved
fuldstændig fjernelse af etageareal på 250 m2 eller derover.
Kommentar: Arealkravet bør allerede nu sættes under 100 m2 (fx ved 50 m2)
Begrundelse:
- det er afgørende for hurtigt og omfattende at skubbe til branchens
udvikling,
- en stor del af bygningsmassen i DK er parcelhuse/villaer.
Potentialer ift. ressourcehensyn på dette område er betydelige,
hvorfor krav også skal omfatte småhuse.
Sidenr i udkast: 9
Tekst i udkast
starter med…:
Der kan dog være nogle praktiske og økonomiske forhold i branchen, der
gør, at det kan være relevant f.eks. at indføre selektiv nedrivning alene for
nedrivning af bygninger over 250 m2
Kommentar: Differentieringen vurderes uhensigtsmæssig da omtalte undersøgelse
samtidig viser tilsvarende miljømæssige potentialer for bygninger under
250m2. I stedet bør en simplere version af kortlægningen defineres +
supporterende værktøjer.
Sidenr i udkast: 10
alt. s. 15
Tekst i udkast
starter med…:
1) Affaldsforebyggelse: Tiltag, der reducerer mængden af affald, der
produceres (f.eks. direkte genbrug af byggematerialer).
Kommentar: Definer ”genbrug” som eksempelvis mursten, der genbruges i sin ubrudte
form, til forskel for neddeling
Sidenr i udkast: 11
Tekst i udkast
starter med…:
Det fremgår af § 63, at affaldsproducerende virksomheder på stedet skal
udsortere bl.a. farligt affald og kildesortere bygge- og anlægsaffald, der
overstiger 1 ton
Kommentar: Grænsen på ét ton vurderes med fordel af kunne benyttes i forbindelse
med afgrænsningen af selektiv nedrivning i supplement med m2 - hvis det
pågældende projekt forventes at resultere i mere end ét ton byggeaffald
træder kravene i kraft.
Sidenr i udkast: 15
Tekst i udkast
starter med…:
Termen. . . Ved genbrug forstås. . .
Kommentar: Definer ”genbrug" som eksempelvis mursten, der genbruges i sin ubrudte
form, til forskel for neddeling
Side 4 af 5
Sidenr i udkast: 10
Tekst i udkast
starter med…:
Affaldshierarkiet ser ud som følger: 1) Affaldsforebyggelse: Tiltag, der
reducerer mængden af affald, der produceres (f.eks. direkte genbrug af
byggematerialer).
Kommentar: Affaldsforebyggelse er også at lade mest muligt af det eksisterende stå og
kun fjerne det højst nødvendige.
Bibeholdelse af eksisterende bygningsmasse via renovering er en
dagsorden, der bør understøttes.
Sidenr i udkast: 17
Tekst i udkast
starter med…:
Bemyndigelsen forventes anvendt til at udmønte krav om, at
nedrivningsvirksomheder skal være…
Kommentar: Ændring af betegnelse:
”Nedrivningsvirksomheder! skal erstattes med ”nedrivningsfirmaer”
Sidenr i udkast: 17
Tekst i udkast
starter med…:
Det påtænkes på den baggrund, at det i de kommende administrative
regler (bekendtgørelser) skal gøres strafbart, hvis bygherre ved selektiv
nedrivning undlader at sikre, at der udpeges en uddannet miljø- og
ressourcekoordinator eller undlader at benytte en autoriseret
nedrivningsvirksomhed.
Kommentar: Eller et strafferetligt ansvar, hvis bygherre på trods af at have udpeget
MRK og autoriseret nedrivningsvirksomhed, stadig ikke har et projekt, der
følger reglerne. På den måde øges bygherres pres på, at rådgiver og
entreprenør sørger for at overholde alle regler.
Sidenr i udkast: 17
Tekst i udkast
starter med…:
3.2.3 Miljø- og ressourcekoordinatorens forpligtelser
Kommentar: Vurderingsrolle defineres, for eksempel, mursten fra byggerier efter 1970
skal kun til genbrug, hvis mørtlen kan afrenses, må afgøres af
ressourcekoordinator
Sidenr i udkast: 18
Tekst i udkast
starter med…:
Desuden skal dokumentation for udført arbejde være tilgængelig for
kommunalbestyrelser og andre relevante interessenter.
Kommentar: Ved endt nedrivning bør der præsenteres vejesedler, der angiver, hvor
materialet er leveret.
Erfaring: Ofte oplever rådgivere at få anvist materiale til levering fra en
entreprenør, men materialet dukker bare aldrig op.
Årsagen kan være, at det i dag er billigere at levere til en tilfældig markvej -
og her er der ingen begrænsning på dårlig sortering og der er ingen vægt…
Side 5 af 5
Sidenr i udkast: 26
Tekst i udkast
starter med…:
Klimamæssige konsekvenser...Selektiv nedrivning forventes at reducere
CO2-udledningen, såfremt genbrug og genanvendelse erstatter
produktionen af nye byggevarer.
Kommentar: Det kan endvidere antages, at kravet (og senere skærpede krav) vil sætte
mere fokus på at bevare bygninger og ressourcer helt generelt, som igen
vil reducere mængden af nye byggevarer og begrænse udledningen af
drivhusgasser.
Danske Maskinstationer og Entreprenører
Porschevej 3 · DK-7100 Vejle · Tlf. +45 75 85 83 55
CVR-nr. 19719014· www.dmoge.dk · post@dmoge.dk
Høringssvar vedr. selektiv nedrivning j.nr. 2022-1980
DM&E – Danske Maskinstationer og Entreprenør
DM&E byder lovforslaget om at fastsætte rammer for krav om standardiserede nedrivningsplaner og kompetencekrav
til selektiv nedrivning af byggerier samt fastsætte af rammerne for en autorisationsordning for virksomheder,
velkommen.
DM&E byder lovforslaget om standardiserede nedrivningsplaner, selektiv nedrivning og autorisation af
virksomheder, velkommen.
Det kunne være medvirkende til, at værdifulde materialer i højere grad end i dag kan genbruges og genanvendes. Det
kunne ligeledes bidrage til at skabe en meget mere professionel branche, hvor det vil være uddannede folk, som
varetager nedrivningsopgaverne. Det kunne medføre en bedre håndtering af bl.a. miljøfremmede og skadelige stoffer
til gavn for både mennesker og miljø. Alt dette kunne opnås med lovforslaget, men grænsen på de 250 m2 sætter en
stopper for dette.
Det er meget nedslående at læse, at lovforslaget lægger op til at der skal være en grænse på over og under 250 m2 for
autorisationskrævende arbejder. Det kan godt give mening med kravet på de 250 m2 for krav om selektiv nedrivning
med standardiserede nedrivningsplaner, men at lade autorisationsgrænsen gå ved de 250 m2, vil få mange negative
konsekvenser. DM&E ser med stor skepsis på denne grænse i lovforslaget, da der vil være stor risiko for at der vil
opstå en situation, hvor der skabes et A- og et B-hold ift. nedrivning. Det vil medføre, at nedrivninger under 250 m2 vil
blive udført af folk, som måske ikke har de rigtige kompetencer, og som bl.a. vil medføre forkert håndtering af
miljøfremmede og skadelige stoffer med risiko for både mennesker og miljø. Lovforslaget kan risikere at have den
modsatte effekt på håndtering af miljøfremmede og farlige stoffer generelt set.
DM&E’s forslag er at sætte en grænse på 50 m2 for autorisationsordningen. Dvs. alle totalnedrivninger over 50 m2 vil
være autorisationskrævende arbejder. Ved totalnedrivninger over 250 m2 indføres krav om standardiserede
nedrivningsplaner og kompetencekrav til selektiv nedrivning. Dette vil medføre, at hele branchen bliver løftet, og alle
de positive gevinster ved lovforslaget bliver opfyldt. DM&E ser heller ikke en udfordring i at få virksomhederne
opkvalificeret og autoriseret, hvis der laves en tilstrækkelig indfasningsperiode.
Det vil være et selvmål ikke at sætte autorisationen ned til de 50 m2 fra start af, da dette kun vil få positive
konsekvenser, og branchen er klar.
Med Venlig Hilsen
Sebastian Skipper Ravn
Chefkonsulent DM&E
-- AKT 497721 -- BILAG 15 -- [ Høringssvar vedr. selektiv nedrivning j.nr. 2022-1980 - DM&E ] --
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
24-10-2023
EMN-2023-00998
1660220
Mads Leerbech Jensen
Miljøministeriet
mim@mim.dk
cc marla@mim.dk
Høringssvar vedr. lovforslag om selektiv nedrivning af visse
byggerier (j. nr. 2022-1980)
Danske Regioner har den 28. september 2023 modtaget udkast til lovforslag
om ændring af lov om miljøbeskyttelse (selektiv nedrivning af visse byggerier) i
høring. Vi fremsender hermed vores bemærkninger.
Danske Regioner finder det positivt, at der med lovforslaget banes vej for en
mere bæredygtig materialeforbrug og genanvendelse. Med lovforslaget etab-
leres der nødvendige juridiske og procesmæssige rammer for nedtagning og
cirkulering af bygningsmaterialer. Regionerne er som råstofmyndighed på land
optaget af, at værdikæderne for sekundære bygge- og anlægsmaterialer styr-
kes og gøres mere transparente. Både for bygherrer, rådgivere og materiale-
leverandører. I udgangspunktet er udkastet til lovforslag derfor et godt afsæt
for et mere ansvarlig forbrug og produktion af vores naturressourcer jf. Ver-
densmål 12. De miljømæssige fordele ved selektiv nedrivning er i øvrigt fint be-
skrevet under lovforslagets bemærkninger (side 26-27).
Lovforslagets økonomiske konsekvenser
Lovforslaget må forventes på sigt at medføre meromkostninger for offentlige
bygherre. Det bør lovgiver allerede nu forholde sig til under det forberedende
arbejde. Danske Regioners vurdering er, at lovforslaget vil medføre mindst de
samme meromkostninger for offentlige bygherrer, som det medfører for er-
hvervslivet.
Lovforslagets afgrænsning og potentiale
Reglerne i lovforslaget omfatter i første omgang alene bygninger fra 250 m2
eller derover. Det fremgår af lovforslaget, at der på sigt stilles krav om selektiv
nedrivning af byggerier i forbindelse med renoveringer. Danske Regioner fin-
der, at denne afgrænsning kan medføre, at potentialet for recirkulering af høje
materialekvaliteter forskydes frem i tid. En del af de stedfaste anlæg som lov-
forslaget beskriver på side 15 (f.eks. broer, sportsanlæg, lufthavne, havne, di-
ger, gylletanke, gasledninger, vandforsynings- og kloaknet samt industrianlæg
-- AKT 497721 -- BILAG 16 -- [ Høringssvar lovforslag om selektiv nedrivning af byggerier okt 2023 ] --
såsom elværker, vindmøller og raffinaderier) vil ikke kunne adskilles og genbru-
ges direkte, mens andre kan. Dem der ikke kan genbruges direkte, fx broer og
havneanlæg, vil ofte være lavet af materialer af en høj kvalitet, hvorfor det er
relevant med selektiv nedrivning med henblik på at genanvende materialerne i
andre projekter, hvor der kræves en tilsvarende høj materialekvalitet.
Af lovforslagets side 6 fremgår det, at der med bemyndigelse eller efter en
fornyet politisk stillingtagen kan fastsættes krav til nedrivning for flere typer
af nedrivninger end ved fuldstændig fjernelse af etagearealer i bygninger der
er mindre end 250 m2, ved:
1) fuldstændig fjernelse af etageareal på 50 m2 eller derover i bygninger, uan-
set om hele eller dele af bygningen fjernes,
2) fjernelse af materialer over en vis mængde målt i vægt i forbindelse med re-
novering af bygninger, og
3) fjernelse af materialer over en vis mængde målt i vægt i forbindelse med
fjernelse af hele eller dele af anlæg og ved renovering af anlæg.
Da der må forventes et stort potentiale i forbindelse med renovering og om-
bygning af større bygninger, hvor dele af bygningen bliver stående, foreslås det,
at punkt. 2 og 3 kunne medtages i det foreliggende lovforslag, samtidig med at
privatboliger friholdes fra kravene om selektiv nedrivning.
Hvis det ikke er muligt at medtage ovenstående punkter i lovforslaget, f.eks.
grundet behov for opbygning af kompetencer og autoriserede nedrivningsfir-
maer mv. samt behov for en nærmere afgrænsning af anlæg, anbefaler Danske
Regioner, at man i stedet fastsætter en ambitiøs tidshorisont for implemente-
ring af de udvidede krav, således at punkt nr. 3 skal være omfattet af lovforsla-
get inden udgangen af 2025, nr. 2 inden udgangen af 2027 og nr. 1 inden ud-
gangen af 2029. Således vil der også være plads til at få opbygget de rette kom-
petencer og udbydere på området. Dette stemmer også fint overens med de
nye krav til CO2-grænseværdier til byggeri i bygningsreglementet, som skærpes
i 2025, 2027 og igen i 2029.
I forbindelse med de nye klimakrav i bygningsreglementet må man desuden
forvente en øget efterspørgsel efter bæredygtige byggematerialer med en lav
klimabelastning, f.eks. genbrugte byggematerialer. En skærpelse af kravene til
selektiv nedrivning vil understøtte den øgede efterspørgsel på bæredygtige
byggematerialer.
Med venlig hilsen
Lotte Holten
centerchef
Til: Miljøministeriets Departement (mim@mim.dk)
Cc: Marie Skjødt Lauridsen (marla@mim.dk)
Fra: Pia Saxild (PS@fbr.dk)
Titel: Journalnummer 2022-1980
Sendt: 23-10-2023 14:37
Forbrugerrådet Tænk vurderer, at denne konkrete høring ligger uden for vores for tiden prioriterede arbejdsområder og
vil derfor undlade at forholde os hertil. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller
for at gøre det modsatte. For en god ordens skyld skal det understreges, at Forbrugerrådet Tænk stadig er interesseret i
at modtage høringer inden for området.
Med venlig hilsen
Claus Jørgensen
PROJEKTCHEF
T +45 7741 7741
W taenk.dk
Forbrugerrådet Tænk
Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N
Fra: Marie Skjødt Lauridsen [mailto:marla@mim.dk]
Sendt: 28. september 2023 10:29
Til: Marie Skjødt Lauridsen <marla@mim.dk>
Emne: Høring af udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af visse
byggerier)
Kære høringsparter
Se venligst udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af visse byggerier) på
dette link: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67890
Høringsmaterialet er også vedhæftet denne mail.
Bemærk, at fristen for at afgive et høringssvar til Miljøministeriet er den 26. oktober 2023.
Høringssvar bedes sendt til mim@mim.dk med kopi til marla@mim.dk med angivelse af journalnummer 2022-1980 i
emnefeltet.
Venlig hilsen
Marie Skjødt Lauridsen
Specialkonsulent | Cirkulær økonomi
+45 20 82 59 51 | marla@mim.dk
Miljøministeriet
Departementet | Frederiksholms Kanal 26 | 1220 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 | mim@mim.dk | www.mim.dk
Facebook | Twitter | Instagram | LinkedIn | Youtube | Privatlivspolitik
-- AKT 497721 -- BILAG 17 -- [ Journalnummer 2022-1980 ] --
FRI er medlem af
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI  Vesterbrogade 1E, 3. sal  1620 København V  +45 35 25 37 37  www.frinet.dk
HØRINGSSVAR
Høringssvar vedr. selektiv nedrivning j.nr. 2022-
1980 FRI
Til: mim@mim.dk
marla@mim.dk
Fra: Foreningen af rådgivende Ingeniører
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) ønsker at udtrykke vores opbak-
ning til de nye regler og retningslinjer for selektiv nedrivning.
Selektiv nedrivning har betydelige bæredygtighedsmæssige fordele ikke blot i
forhold til at reducere affaldsmængderne, men også fremmer genbrug og gen-
anvendelse af byggematerialer.
Dette er i tråd med vores fokus på at skabe mere bæredygtige og miljøvenlige
løsninger.
Generelle kommentarer til ”Bemærkninger til lovforslaget”
Det er afgørende at forenkle opbygningen af dokumentet og præcisere samt
ensrette de anvendte ord og definitioner. Selv for dem af os, der har mange års
erfaring med beskrivelse og udførelse af selektiv nedrivning, skaber dokumen-
tet forvirring.
Dette medfører blandt andet tvivl hos læseren om, hvornår der er tale om hen-
holdsvis renovering og nedrivning samt hvornår de forskellige initiativer træ-
der i kraft. Det kunne derfor være hensigtsmæssigt at inkludere et indledende
afsnit med klare og letforståelige definitioner samt beskrivelse/illustration af
processen for indfasning af reguleringen.
Derudover kunne det være hensigtsmæssigt at fremhæve, hvordan regulerin-
gen vil resultere i fremme af cirkulær økonomi frem for ”alene” at gøre proces-
sen mere kompleks. Det er vores opfattelse, at ved en grundigere gennemgang
af nogle af de centrale elementer, og en bedre integration af dem i dokumentet
vil dette kunne understøtte forståelsen for, at processen rent faktisk fremmer
det overordnet formål - cirkulær økonomi.
Ligeledes er det vigtigt at understrege, at en betydelig mængde af de materialer
og produkter, der opstår som følge af selektiv nedrivning, hvor direkte genbrug
er muligt, falder uden for rammerne af affaldsbekendtgørelsen. I stedet er de
26. oktober 2023
DOKNR-10-2709
E-mail: mj@frinet.dk
Side 1 af 10
-- AKT 497721 -- BILAG 18 -- [ Høringssvar_FRI_selektiv_nedrivning ] --
DOKNR-10-2709
Side 2 af 10
underlagt byggelovgivningen, da de ikke anses som affald. Det er afgørende at
udarbejde en præcis formulering for at beskrive denne situation. Tidligere blev
dette kaldt en affaldsplan, men det bør nu omdøbes til en ressourceplan med
det formål at fremme en fælles forståelse
Afslutningsvis skal der være fokus på arbejdsmiljø. Når det drejer sig om gen-
brug, er det afgørende at sikre, at materialer fjernes på en måde og i en til-
stand, der muliggør deres efterfølgende genbrug. Dette kræver klare beskrivel-
ser og retningslinjer for de konkrete nedtagningsprocesser.
Disse nedtagningsprocesser kan imidlertid medføre udfordringer med arbejds-
miljøet og det er derfor nødvendigt at udvikle nye tekniske hjælpemidler for at
forbedre både sikkerhed og effektivitet i processen. Det bør overvejes at inklu-
dere en et afsnit vedrørende vurdering af "nedtagbarhed" som en integreret del
af registreringen i forbindelse med udarbejdelse af nedrivningsplanen.
Konkrete bemærkninger til afsnit i ”Bemærkninger til lovforslaget”
Side 5:
Det bør præciseres, hvem der fastsætter kravene til nedrivningsplanen.
Planen bør indeholde en kombineret plan over ansvar og tid, der fastlægger
rollefordeling og rækkefølge af de enkelte processer i selektiv nedrivning.
Hidtil har der ikke været standardbeskrivelser for nedrivningsprocesser. Der
har været betydelig variation i, hvad en nedrivningsplan/ressourceplan og en
affaldsplan bør indeholde. Desuden har det været udfordrende i visse kommu-
ner at navigere og sikre, at disse implementeret og endeligt godkendt. Dette er
et afgørende punkt, hvor det for øjeblikket er vanskeligt at give endelige kom-
mentarer. På den anden side kan en del af vores bekymringer potentielt mind-
skes gennem en præcisering af kravene i nedrivningsplanen.
---
DOKNR-10-2709
Side 3 af 10
Det er afgørende, at det klart angives, at MRK (miljø- og ressourcekoordinato-
ren) har ansvaret for proces og ikke det faglige ansvar for indholdet af nedriv-
ningsplanen.
For at kunne varetage denne opgave er det centralt af at præcisere, hvilke krav
der stilles til forudgående kvalifikationer for at kunne deltage i "en kort ud-
dannelse".
Side 6:
Hvis der skal indføres flere certificeringsordninger, er det vigtigt man tager
ved lære af de nuværende ordninger. Ellers kan det i værste fald føre til en for-
dyrelse af projekter, samt lange sagsbehandlingstider. Det er meget vigtigt at
rollerne på forhånd er godt defineret, og regler og rammer er helt klare. Det
også vigtigt, at der er rum til at der kan blive udført fagligt fornuftige løsnin-
ger.
Ligeledes her er det centralt at præcisere, hvilke krav der stilles til forudgående
kvalifikationer for at kunne deltage i "en kort uddannelse". Ligesom ”en kort
uddannelse” skal være der er solidt funderet fagligt og sikrer, at de nødvendige
kompetencer opnås.
---
DOKNR-10-2709
Side 4 af 10
Indførelsen af punkt 1 kan potentielt medføre betydelige omkostninger i for-
hold til de forventede gevinster. Særlige i det private segment – mindre bebo-
elsesejendomme kan ekstraomkostninger ved ressourcekortlægningen i værste
fald øge risikoen for ulovlig bortskaffelse (se også kommentaren til side 9).
Vi mener derimod, at det ikke er tilstrækkeligt ambitiøst at udsætte indførel-
sen af punkt 2 og 3 til 2024. Hvis vi ønsker at opnå en reduktion af drivhusgas-
ser på 70% inden 2030, er det nødvendigt, at hele byggesektoren bidrager
markant til dette mål. Derfor foreslår vi, at lovforslaget også omfatter renove-
ring af bygninger og anlæg over en vis mængde målt i vægt, som beskrevet i
punkt 2 og 3.
Side 7:
Vi støtter forslaget om en overgangsperiode, hvor systemet og reglerne kan fin-
justeres for at optimere fordelene for alle involverede parter.
DOKNR-10-2709
Side 5 af 10
Side 9:
Vi vil gerne fremhæve, at det er positivt at fastsætte krav om, at selektiv ned-
rivning gælder for alle typer bygninger, uanset hvornår de er blevet opført.
---
Overvejelserne bag fastsættelsen af en nedrivningsgrænse på 250 m2 synes ri-
melige. Alligevel er der bekymring om, hvordan kravene vil blive udformet, da
mange private ejendomme stadig kan pålægges disse krav. Det ville være hen-
sigtsmæssigt at undersøge alternative metoder til at fastsætte grænsen for at
sikre den mest fordelagtige løsning.
Samtidig med fastsættelsen af grænsen kunne det også overvejes at lancere en
informationskampagne, der øger bevidstheden om selektiv nedrivning. Dette
kunne potentielt stimulere markedet for genbrugsmaterialer, hvilket forhå-
bentlig hurtigt ville gøre det økonomisk bæredygtigt.
DOKNR-10-2709
Side 6 af 10
Side 13:
Det er yderst positivt, at ressourcekortlægning og nedrivningsplaner udarbej-
des på et oplyst grundlag, og at der er klare krav vedrørende problematiske
stoffer i forbindelse med genbrug af byggematerialer. Der kan være betydelig
variation i genanvendelsespotentialet, især når det kommer til afdækning af
miljøskadelige stoffer.
Ikke desto mindre bør det overvejes, at disse krav også kan påvirke en stor
mængde rene materialer i samme bygning. Et eksempel herpå er mursten for-
urenet med PCB. Forureningen stammer normalt fra indeluften, og derfor er
det kun bagmuren, der er forurenet. Men da det ikke er praktisk muligt at ad-
skille for- og bagmur under nedrivning, og det sjældent er muligt at sortere
dem efter nedrivning, kan kravene føre til, at mursten fra forvæggen heller
ikke genbruges. Det bør også tages i betragtning, at mursten primært bruges
udendørs, hvor eventuel PCB-forurening ikke vil påvirke indendørsmiljøet.
Disse faktorer peger på behovet for mere lempelige regler vedrørende PCB i
mursten for at fremme den cirkulære økonomi.
Vi vil foreslå, at der indføres en klassificering af genbrugsmaterialer baseret på
miljøskadelige stoffer og deres fremtidige anvendelse, for at undgå udelukkelse
af materialer, der stadig kan anvendes, f.eks. udendørs.
Side 14
Dette kan vi understøtte. Især for private og mindre aktører kan reguleringen
medføre en øget risiko for ulovlig bortskaffelse som følge af strammere regler.
Det kunne overvejes at igangsætte en oplysningskampagne eller lignende, der
opfordrer private til at engagere sig i genanvendelse og genbrug, og som mu-
ligvis kan integreres med den nye ordning.
DOKNR-10-2709
Side 7 af 10
---
Det er værd at overveje, at den foreslåede afvigelse fra BR18 § 455, stk. 3 med-
fører, at krybekældre også inkluderes, hvilket resulterer i, at en del almindelige
private boliger overskrider den foreslåede grænse på 250 m2. Dette går imod
hensigten i lovforslaget. Det kunne være hensigtsmæssigt at overveje at fjerne
denne afvigelse i forhold til BR18 og i stedet ændre teksten til "…summen af
bruttoarealerne, der nedrives for hver etage, inkl. eventuel udnyttelig kælder
og udnyttelig tagetage…" for at sikre, at lovforslagets intention opretholdes.
---
En fornuftig afvejning at anvende kvadratmeter ved fuldstændig fjernelse.
Hvis lovgivningen forhåbentligt udvides til også at omfatte renovering af byg-
ninger og anlæg, ville det være hensigtsmæssigt at overveje at anvende afveje i
ton. Dette vil bidrage til en mere alsidig og omfattende tilgang, der tager højde
for forskellige typer projekter.
---
DOKNR-10-2709
Side 8 af 10
Vi støtter op om at inkludere nedrenoveringer. Det er dog af afgørende betyd-
ning at fastlægge en præcis og stringent definition af, hvad udtrykket "nedre-
noveringer" indebærer, med henblik på at undgå tvetydighed og misforståelser
i forbindelse med lovgivningens implementering.
Side 17:
Definitionen mangler nøjagtighed, især hvis hensigten stadig er, at MRK kun
skal have en koordinerende rolle. Hvis målet er at afhjælpe den nuværende
proces, hvor anmeldelser af affald ofte forsømmes og udarbejdes alt for sent,
er det afgørende, at den koordinerende rolle beskrives som sådan, og at ansva-
ret for leverancerne er placeret hos rette personer.
Med ønsket om at langt flere materialer udsorteres til genbrug, er det endnu
vigtigere, at der meget tidligt i processen er udført udkast til ressourceplan (for
DOKNR-10-2709
Side 9 af 10
forebyggelse og genbrug), og affaldsplan (for genanvendelse og nedefter) inkl.
udkast til bestemmelsessted/anvendelse/potentiale m.m.
Derudover har vi en betydelig bekymring vedrørende tilføjelsen af endnu en
koordinerende rolle. Der er i stedet behov for en tværgående og samlende
funktion.
Side 20
Det er positivt med en overgangsperiode, der sikrer tilstrækkelig uddannelse
og autorisation, før kravene træder i kraft.
Det anbefales at prioritere udarbejdelsen af anvisninger og vejledninger i løbet
af overgangsperioden, så de er klar til brug, når den nye ordning træder i kraft.
Side 26:
Det ser umiddelbart ud til, at den nye ordning ikke nødvendigvis giver et bredt
overblik over byggematerialerne for andre end bygherrer, MRK og nedriv-
ningsvirksomheder. Dette rejser spørgsmålet om, hvordan information om
materialernes potentiale, funktion og specifikationer kan deles med andre in-
teressenter såsom arkitekter, ingeniører og bygherrer.
En mulig løsning kunne være at etablere en proces for at gøre informationer
om nedrivninger tilgængelige i en offentlig database, hvor byggematerialerne
DOKNR-10-2709
Side 10 af 10
præsenteres for potentielle interessenter. For eksempel kunne bygherrer have
ansvaret for at sikre, at materialer med genbrugspotentiale bliver viderefor-
midlet til en central hub eller materialebørs, hvor andre aktører kan få adgang
til dem. Dette ville fremme bæredygtighed og genbrug af materialer i bygge-
branchen.
---
Spørgsmålet om udsortering af PFAS er en central bekymring, især da der i
øjeblikket ikke findes fastsatte grænseværdier for byggematerialer.
Det er afgørende at udvikle retningslinjer og procedurer for at identificere og
adskille materialer, der indeholder PFAS, for at minimere deres tilstedevæ-
relse i genbrugsmaterialer.
Dette kræver tæt samarbejde mellem myndigheder, branchefolk og eksperter
for at fastlægge standarder og metoder til PFAS-udsortering i byggematerialer.
Vi ved at der er påbegyndt et stort forskningsprojekt. Vi håber, at dette kan
give grundlaget for en national grænseværdi.
Til: Marie Skjødt Lauridsen (marla@mim.dk)
Fra: Greennetwork (info@greennetwork.dk)
Titel: SV: Høring af udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af visse
byggerier)
Sendt: 28-09-2023 10:51
Kære Marie
Vi vil gerne slettes af høringslisten.
På forhånd tak
God dag.
Venlig hilsen/Best regards
Susanne Lydholm
Managing Director/Partner
CSR Rådgivnings- og Kompetencecenter
Roms Hule 8, 3
7100 Vejle
Telefon: +45 70 25 40 70
Mobil: +45 22 98 03 33
E-mail: sly@greennetwork.dk
www.greennetwork.dk
Tilmeld dig Green Networks nyhedsbrev her.
Følg os på
Medlem af CSR Advisors Denmark.
Fra: Marie Skjødt Lauridsen <marla@mim.dk>
Sendt: 28. september 2023 10:29
Til: Marie Skjødt Lauridsen <marla@mim.dk>
Emne: Høring af udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af visse
byggerier)
Kære høringsparter
Se venligst udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af visse byggerier) på
dette link: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67890
Høringsmaterialet er også vedhæftet denne mail.
Bemærk, at fristen for at afgive et høringssvar til Miljøministeriet er den 26. oktober 2023.
Høringssvar bedes sendt til mim@mim.dk med kopi til marla@mim.dk med angivelse af journalnummer 2022-1980 i
-- AKT 497721 -- BILAG 19 -- [ SV Høring af udkast til forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv … --
emnefeltet.
Venlig hilsen
Marie Skjødt Lauridsen
Specialkonsulent | Cirkulær økonomi
+45 20 82 59 51 | marla@mim.dk
Miljøministeriet
Departementet | Frederiksholms Kanal 26 | 1220 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 | mim@mim.dk | www.mim.dk
Facebook | Twitter | Instagram | LinkedIn | Youtube | Privatlivspolitik
KIL
NOTAT
KL's høringssvar vedr. ændring af lov om miljøbeskyt-
telse - Selektiv nedrivning
KL har modtaget høring udkast til lovforslag om selektiv nedrivning. Det har
ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af høringssvaret
inden for høringsperioden. Der tages derfor forbehold for efterfølgende politi-
ske behandling af høringssvaret.
Generelle bemærkninger
KL er positive overfor lovforslaget, som vurderes at ville bidrage til en bedre
ressourceudnyttelse af bygge- og anlægsaffald og på sigt mere cirkulært
byggeri. Selektiv nedrivning har været efterspurgt længe, og det er glæde-
ligt, at der nu kommer bindende lovgivning på området.
Forslag om krav til generel autorisationsordning for alle nedrivere
Især ved nedrivninger hos private og af mindre nedrivningsvirksomheder er
der et generelt problem med overholdelse af eksisterende regler. Hvilket i
sig selv hæmmer god og korrekt genanvendelse. KL vil derfor foreslå, at der
udover autorisationen til selektiv nedrivning i bygninger på over 250 m2 også
indføres en generel autorisationsordning for nedrivningsvirksomheder — altså
også af dem, der forestår nedrivning af mindre bygninger, der ikke er omfat-
tet af krav om selektiv nedrivning. Autorisationen skulle omhandler de eksi-
sterende regler for håndtering og sortering af byggeaffald.
Bemærkninger tillovforslaget
Hvilke bygninger er omfattet?
Lovforslaget er i første omgang målrettet nedrivning af bygninger over 250
m2 , hvilket anses som et fornuftigt udgangspunkt.
KL vil dog gøre opmærksom på, at der er to forskellige forklaringer på, hvor-
dan de 250 m2 er defineret. På side 11 står: " ..end ved fuldstændig fjernelse
af etageareal i bygninger på 250 m2 og derover", og på side 15 står: "selektiv
nedrivning af bygninger for fuldstændig fjernelse af etageareal på 250 m2 og
derover". Den første kan læses som om at, hvis bygningen totalt set har et
areal på 250 m2 fx fordelt på 5 etager, så vil nedrivning af en etage på 50 m2
også være omfattet. KL antager, at der drejer sig om etageareal på 250 m2
og derover.
Behandling og godkendelse af nedrivningsplaner
I lovforslaget lægges op til, at kommunerne sagsbehandler og godkender
den standardiserede nedrivningsplan samtidigt med, at de behandler ansøg-
ningen og giver nedrivningstilladelse. Det er hensigtsmæssigt og vil betyde,
at bygherre tidligt i forløbet skal forholde sig til materialerne i bygningerne.
Der gøres dog opmærksom på, at der på baggrund af fredninger, nuvæ-
rende lokalplaner mv. nogle gange gives afslag på en nedrivningstilladelse.
Dato: 13. oktober 2023
Sags ID: SAG-2023-04565
Dok. ID: 3379560
E-mail: JBAP@kl.dk
Direkte: 3370 3294
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
-- AKT 497721 -- BILAG 20 -- [ Høringssvar for selektiv nedrivning ] --
ISL
NOTAT
Ift. indholdet af de konkrete nedrivningsplaner og kravene til genanvendelse,
genbrug, mv samt kommunernes godkendelse af dem, ser KL frem til ud-
møntning i bekendtgørelsen. For at reguleringen skal bidrage til øget gen-
brug og bedre genanvendelse af byggematerialer skal bekendtgørelsen
selvfølgelig afspejle ambitionerne.
Tilsyn med nedrivninger
Det er i dag alt andet lige dyrere at sortere og behandle byggeaffaldet kor-
rekt. Erfaringerne fra kommunerne er, at det er meget svært og tidskræ-
vende at føre tilsyn med en korrekt håndtering. Og at tid brugt på at sikre en
korrekt anmeldelse af byggeaffald, ikke altid fører til at byggeaffaldet i sidste
ende sorteres og behandles korrekt. Der er derfor behov for et effektivt fy-
sisk tilsyn, både af bygninger, der skal rives selektivt ned samt af mindre
bygninger.
Med lovforslaget forventes, at kommunerne får bedre forudsætninger til at
føre tilsyn med efterlevelse af affaldsreglerne. Det er dog uklart, hvordan til-
synet skal håndteres, når "det styrkede affaldstilsyn" træder i kraft. Ved de
almindelige erhvervstilsyn vil staten skulle udvælge, hvilke virksomheder
skal have tilsyn og staten vil selv gennemføre det administrative tilsyn. Det
er uklart om samme model vil skulle gælde for bygge- og anlægsaffald, og
det er således uklart, om det fremover vil være en kommunal opgave at føre
tilsyn ved at sammenholde de forventede affaldsmængder i nedrivningspla-
nen med de faktisk anmeldte affaldsmængder, som lovforslaget lægger op
til. I sagens natur vil affaldsmængder ved bygge- og anlægsprojekter ikke
være stabile over årene, hvilket vil gøre det sværere at anvende AffaldsDa-
taSystemet (ADS) til udvælgelse af nedrivningsprojekter. KL opfordrer til, at
udmøntning af den kommende bekendtgørelse for selektiv nedrivning tager
højde for implikationerne af det "kommende styrkede affaldstilsyn" samt, at
det kommende lovforslag om det styrkede affaldstilsyn også indtænker og
understøtter de gode takter om selektiv nedrivning, således også tilsynsind-
satsen kan blive effektiv og sikre god ressourceudnyttelse.
Anvendelse af materialerne fra den selektive nedrivning
Under de administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslaget frem-
hæves, at meromkostningerne ved det højere tidsforbrug til dels vil udlignes
af værdien af de udtagne materialer, og at der frem mod 2030 vil blive et po-
tentielt overskud. Der nævnes dog også det forbehold, at markedet først skal
omstille sig. I lyset af den grønne omstilling og cirkulær økonomi er det selv-
følgelig opportunt at håbe på, at markedet på sigt vil drive en værditilvækst.
Der gøres dog opmærksom på, at der pt. er forskellige begrænsninger ved
anvendelse af genbrugte byggematerialer i form af bekymring om holdbar-
hed, dokumentationskrav i bygningsreglementet til både brand, konstruktion
og forurening, krav fra forsikringsfirmaer osv., som er barrierer for forret-
ningsmodellen. Kommunerne er også bygherrer og forventer at selektiv ned-
rivning vil give anledning til ekstra omkostninger til nedrivningen, men også
til oplagringen af materialer, anvendelsen af genbrugte materialer i nybyg-
geri, etc.
For at sikre at markedet retter sig frem mod 2030 og for at sikre, at der reelt
opstår en mere cirkulær bygningsmasse, bør staten, som en forlængelse af
lovgivningen om selektiv nedrivning, igangsætte et arbejde med at få udar-
Dato: 13. oktober 2023
Sags ID: SAG-2023-04565
Dok. ID: 3379560
E-mail: JBAP@kl.dk
Direkte: 3370 3294
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
bejdet standarder for genbrugte byggematerialer, indarbejde krav til gen-
brugsmaterialer i bygningsreglementet og på anden vis understøtte marke-
det for genbrugte byggematerialer. Det første skridt kunne være en overord-
net strategi for anvendelse af genbrugte materialer, som kan udpege barrie-
rer og hvilke tiltag er nødvendige for at overkomme dem.
Såfremt der er spørgsmål til høringssvaret er I velkomne til at kontakte un-
dertegnede.
Dato: 13. oktober 2023
Sags ID: SAG-2023-04565
Dok. ID: 3379560
E-mail: JBAP@kl.dk
Direkte: 3370 3294
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
B. Appelqvist
K1
NOTAT
Høringssvar til lovforslag om selektiv nedrivning af
visse bygninger (j.nr. 2022-1980)
Københavns Kommune takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Der er gjort et stort stykke arbejde, hvilket er værdsat, og der ses frem til
nye regler på bekendtgørelsesniveau.
Københavns Kommune har nedenstående bemærkninger.
Generelle bemærkninger
CO2-reduktion er målet for en lang række politisk vedtagne affalds- og
klimaindsatser i Københavns Kommune. Københavns Kommune ser
derfor meget positivt på en lovændring og efterfølgende indførelse af
regler, der må forventes at understøtte gennemførelsen af disse indsat-
ser.
Bygherres screening og kortlægning af genbrugelige materialer
Miljøministeriet skriver i udkast til lovforslaget (afsnit 3.2.2.), at bemyn-
digelsen forventes anvendt til at fastsætte krav om screening og kort-
lægning af problematiske stoffer i materialer, der genbruges, hvis der
frembringes mere end et ton materialer.
Ofte bliver materialer fjernet fra bygninger til nedrivning og afsat uden
forudgående kortlægning for miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Reg-
ler om bygherres screening og kortlægning af hele bygningen inden
nedrivning vil være et godt bidrag til forsvarlig genbrug af byggemate-
rialer og håndtering af materialer, der indeholder miljø- og sundheds-
skadelige stoffer.
Ministeriet bør undersøge, om der er behov for og kan udarbejdes reg-
ler om bygherres håndtering og afsætning af genbrugelige materialer,
der indeholder miljø- og sundhedsskadelige stoffer i den udstrækning
at produktlovgivningen og regler om PCB ikke finder anvendelse. Mini-
steriet bør også fastsætte en PCB-grænseværdi.
Ansøgning om nedrivningstilladelse og nedrivningsplan
Miljøministeriet skriver i udkast til lovforslaget (afsnit 3.2.7.) at det er
tanken, at kommunerne skal sagsbehandle og godkende den standardi-
serede nedrivningsplan i forbindelse med, at kommunen behandler an-
søgning om og giver nedrivningstilladelse.
Kommunens behandling og godkendelse af henholdsvis nedrivningstil-
ladelse og nedrivningsplan vil betyde, at bygherre tidligt i
24-10-2023
Sagsnummer i F2
2023 - 16568
Dokumentnummer i F2
106373
Sagsnummer i eDoc
2023-0392155
Klima og Byudvikling
Njalsgade 13
2300 København S
EAN-nummer
5798009809452
Klima og Byudvikling
Teknik- og Miljøforvaltningen
Til Miljøministeriet (mim@mim.dk)
Kopi til marla@mim.dk
-- AKT 497721 -- BILAG 21 -- [ KØBENHAVNS KOMMUNE Høringssvar til lovforslag om selektiv nedrivning MIM ] --
2/2
nedrivningsforløbet skal tage stilling til håndteringen af byggeaffald,
hvilket er afgørende for en velgennemført selektiv nedrivning.
En ansøgning om nedrivningstilladelse, der indeholder en nedrivnings-
plan og en kortlægning for miljø- og sundhedsskadelige stoffer, og en
anmeldelse i det eksisterende anmeldesystem, der fungerer godt, vil
desuden ligge i naturlig forlængelse af hinanden.
Man må også forvente, at et krav om, at nedrivningsplanen følger an-
søgningen om nedrivningstilladelse, vil medføre flere anmeldelser af
byggeaffald til kommunen, fordi flere bygherrer vil være opmærk-
somme på gældende regler om anmeldelse af byggeaffald.
Dato 26. oktober 2023
Side 1 af 1
Miljøministeriet mim@mim.dk
Cc. marla@mim.dk
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Landbrug & Fødevarers høringssvar til høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier) j.nr. 2022-1980
Miljøministeriet har den 28. september 2023 sendt udkast til lovforslag om ændring af lov om miljø-
beskyttelse (Selektiv nedrivning af byggerier) i offentlig høring.
Landbrug & Fødevarer er generelt positive overfor forslaget om at kræve selektiv nedrivning af byg-
ninger over 250 m2, da dette vil være med til at styrke direkte genbrug og højkvalitets genanven-
delse af bygninger og materialer. Det er også vigtigt i forhold at skabe en mere cirkulær økonomi i
byggeriet. Men Landbrug & Fødevarer er bekymret for de erhvervsøkonomiske og administrative
omkostninger for de mindre virksomheder (både bygherrer og nedrivningsvirksomheder). Det er
yderst vigtigt, at lovforslaget omsættes til bekendtgørelser på en omkostningseffektiv måde for virk-
somhederne.
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at lovforslaget indeholder en konsekvensvurdering af op-
fyldelsen af FN’s verdensmål. Der er dog kun vurderet på de positive konsekvenser og ikke de ne-
gative konsekvenser. FN’s verdensmål har et princip om ”leaving no one behind”, som ministeriet
ikke har forholdt sig til. Landbrug & Fødevarer ser en risiko for, at mindre virksomheder og ansatte
uden lange boglige uddannelser vil have svært med at leve op til kravene i lovforslaget.
Landbrug & Fødevarer mener derfor, at det bør præciseres i lovforslaget, at uddannelsen til miljø-
og ressourcekoordinator (MRK) skal tilrettelægges således, at også ansatte i branchen uden lange
boglige uddannelser kan gennemføre uddannelsen.
De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet er baseret på nogle meget optimistiske og håbe-
fulde forventninger til, at markedet i 2030 vil sikre, at værditilvæksten fra nedrevne materialer vil
overstige omkostningerne. Dette kan nemt vise sig at være forkert. Derfor mener Landbrug & Føde-
varer, at der skal gennemføres en meget grundig evaluering af konsekvenserne af indførelse af se-
lektiv nedrivning for byggerier over 250 m2, inden man går videre med at udnytte hjemlen til at om-
fatte mindre bygninger og renoveringer.
Med venlig hilsen
Birgitte Kjær
Chefkonsulent
Miljø & Bæredygtighed
M +45 4110 9741
E birg@lf.dk
-- AKT 497721 -- BILAG 22 -- [ LF høringssvar selektiv nedrivning 261023 ] --
Template for comments and secretariat observations Date: 26/10 2023 Document: Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Selektiv nedrivning af visse byggerier)
Author: Karoline
Gustafsson,
Lendager
MB/
NC1
Line
number
(e.g. 17)
Clause/
Subclause
(e.g. 3.1)
Paragraph/
Figure/
Table/
(e.g. Table 1)
Type of
comment2
Comments Proposed change Observations of the
secretariat
1 MB = Member body / NC = National Committee (enter the ISO 3166 two-letter country code, e.g. CN for China; comments from the ISO/CS editing unit are identified by **)
2 Type of comment: ge = general te = technical ed = editorial
page 1 of 4
ISO/IEC/CEN/CENELEC electronic balloting commenting template/version 2012-03
Side 5,
Linje 6-
10
1.
Indledning
2. Rubrik ed Der bør lægges endnu større vægt på direkte
genbrug I denne definition. ”Selektiv nedrivning”
er i branchen ofte anvendt med betydningen
nedknusning af materialer så der kan
kildesorteres til genanvendelse eller anden
nyttiggørelse. Derfor bør der lægges endnu større
vægt på direkte genbrug og evt. overvejes
indarbejdelse af incitamenter for højest
materialeudnyttelse.
Ved selektiv nedrivning forstås hel eller delvis
nedtagning af byggerier på en måde, hvor
byggeriets materialer adskilles og sorteres under
nænsom nedtagning med henblik på at opnå
maksimal udnyttelse og recirkulering af
materialerne. Selektiv nedrivning skal derfor
muliggøre direkte genbrug af hele
byggekomponenter eller produkter for at opnå
maksimal udnyttelse af materialerne. Samtidig
udsorteres de materialer, som indeholder
problematiske stoffer.
Side 5,
Linje 9-
10
1.
Indledning
2. Rubrik te Udsorteringen af problematiske stoffer må ikke
være en stopper for udnyttelse af materialer til
højeste værdi. Der skal understreges fx bevaring
af materialer med problematiske stoffer sagtes
kan lade sig gøre med den rette stand og
håndtering.
Der bør skabes incitament for afrensning af
problematiske stoffer som en muliggørelse af
genbrug af byggevarer.
Samtidig udsorteres de materialer, som indeholder
problematiske stoffer.
Side 5,
Linje 22-
26
1.
Indledning
5. Rubrik ge Der bør overvejes at stille krav til
offentliggørelsen af disse planer for at skabe
muligheder for at det bredere marked kan udnytte
de kortlagte materialer, og sikre højest mulig
cirkuleringsgrad tidligt.
Overvej implementering af kontrolorgan der skal
sikre at materialer nedtages til højest mulige værdi
/ i hele elementer.
Side 6,
Linje 11-
16
1.
Indledning
3. Rubrik ge Ved angivelse af bygningens vægt som
måleparameter forelægger krav til en tydeligere
definition af hvad der klassificeres som en del af
bygningen / nedrivningen. Fx vil et køkken,
lamper, badeværelse og andet inventar skulle
indgå i denne vurdering og opmåling?
-- AKT 497721 -- BILAG 23 -- [ Høringssvar vedr. selektiv nedrivning j.nr. 2022-2980 (Kommentarer fra Lendager) ] --
Template for comments and secretariat observations Date: 26/10 2023 Document: Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Selektiv nedrivning af visse byggerier)
Author: Karoline
Gustafsson,
Lendager
MB/
NC1
Line
number
(e.g. 17)
Clause/
Subclause
(e.g. 3.1)
Paragraph/
Figure/
Table/
(e.g. Table 1)
Type of
comment2
Comments Proposed change Observations of the
secretariat
1 MB = Member body / NC = National Committee (enter the ISO 3166 two-letter country code, e.g. CN for China; comments from the ISO/CS editing unit are identified by **)
2 Type of comment: ge = general te = technical ed = editorial
page 2 of 4
ISO/IEC/CEN/CENELEC electronic balloting commenting template/version 2012-03
Side 6,
Linje 11-
16
1.
Indledning
3. Rubrik ge Der bør overvejes at fremskynde ønsket om at
inkludere delvise nedrivninger / renoveringer da
der vurderes at være en stor bygningsmasse og
andel materialer der kunne bruges på bedre vis i
denne type projekter.
Side 6,
Linje 33-
34
1.
Indledning
6. Rubrik ge Der anbefales at inkludere en større andel af
bygningsmassen i dette forslag, fx at sætte
grænsen ved 100m2. Der er et behov for at
inkludere den almene borgers bevidsthed og
inddragelse I løsninger for CØ byg, og denne
afgrænsning vil gå uden om de fleste ”carporte”.
Der kunne evt. defineres lempede krav ved
private ift. certificeret nedriver.
Vi anbefaler at starte med en grænse på alt
byggeri over 100 m2.
Side 6,
Linje 33-
34
1.
Indledning
6. Rubrik ed Overvej omformulering. Lige nu kan denne
definition forstås som kun at bebyggelse i flere
etager er omfattet af forslaget. Vil det sige at en
1-plans bebyggelse på 1.000 m2 ikke vil være
omfattet af dette forslag?
Fuldstændig fjernelse af bygninger på 250 m2
eller derover.
Side 9,
Linje 8-
17
2.
Lovforslaget
s baggrund
2. Rubrik te Der bør stilles incitament til bevaring herunder
også håndtering af farlige stoffer for at bevare
bygninger og materialers værdi mest muligt!
Der er fortsat mange håndteringsmuligheder for
at bevare materialer med farlige stoffer
Side 14,
Linje 26-
29
3.2.1
Generelle
overvejelser
5. Rubrik ge Hvordan tænkes dette kontrolleret I fremtiden? Kontrolmekanisme bør specificeres
Template for comments and secretariat observations Date: 26/10 2023 Document: Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Selektiv nedrivning af visse byggerier)
Author: Karoline
Gustafsson,
Lendager
MB/
NC1
Line
number
(e.g. 17)
Clause/
Subclause
(e.g. 3.1)
Paragraph/
Figure/
Table/
(e.g. Table 1)
Type of
comment2
Comments Proposed change Observations of the
secretariat
1 MB = Member body / NC = National Committee (enter the ISO 3166 two-letter country code, e.g. CN for China; comments from the ISO/CS editing unit are identified by **)
2 Type of comment: ge = general te = technical ed = editorial
page 3 of 4
ISO/IEC/CEN/CENELEC electronic balloting commenting template/version 2012-03
Side 15,
Linje 30-
33
3.2.1
Generelle
overvejelser
8. Rubrik ge Der anbefales at inkludere en større andel af
bygningsmassen i dette forslag, fx at sætte
grænsen ved 100m2. Der er et behov for at
inkludere den almene borgers bevidsthed og
inddragelse I løsninger for CØ byg, og denne
afgrænsning vil gå uden om de fleste ”carporte”.
Der kunne evt. defineres lempede krav ved
private ift. certificeret nedriver.
Vi anbefaler at starte med en grænse på alt
byggeri over 100 m2.
Side 16
Linje 1-4
3.2.1
Generelle
overvejelser
1. Rubrik ge Der bør overvejes at fremskynde ønsket om at
inkludere delvise nedrivninger / renoveringer da
der vurderes at være en stor bygningsmasse og
andel materialer der kunne bruges på bedre vis i
denne type projekter.
Side 17
Linje 17-
18
3.2.3 Miljø-
og
ressourceko
ordinatorens
forpligtelser
3. Rubrik ed Uddybning og konkretisering mangler. Hvordan
defineres det ’at besidde krævede kompetencer’.
Bør yderligere specificeres
Side 17
Linje 30-
32
3.2.4
Nedrivnings
virksomhed
ens og den
ressourcean
svarliges
forpligtelser
4. Rubrik ed Uddybning og konkretisering mangler. Hvordan
defineres det ’at besidde krævende
kompetencer’.
Bør yderligere specificeres
Side 20
Linje 15-
21
3.2.7
Kommunalb
estyrelsens
behandling
og
godkendels
e af
3. Rubrik ge Kommunerne bør stille denne information
offentligt tilgængelig! Det kan skabe langt større
grundlag for udveksling af ressourcer på tværs af
byggerier.
Template for comments and secretariat observations Date: 26/10 2023 Document: Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Selektiv nedrivning af visse byggerier)
Author: Karoline
Gustafsson,
Lendager
MB/
NC1
Line
number
(e.g. 17)
Clause/
Subclause
(e.g. 3.1)
Paragraph/
Figure/
Table/
(e.g. Table 1)
Type of
comment2
Comments Proposed change Observations of the
secretariat
1 MB = Member body / NC = National Committee (enter the ISO 3166 two-letter country code, e.g. CN for China; comments from the ISO/CS editing unit are identified by **)
2 Type of comment: ge = general te = technical ed = editorial
page 4 of 4
ISO/IEC/CEN/CENELEC electronic balloting commenting template/version 2012-03
nedrivnings
planer
Side 33
Linje 31-
35
7. Rubrik ge Uklarhed om nedrivning I forbindelse med
renovering er omfattet af lovforslaget
Det bør tydeliggøres om nedrivninger i forbindelse
med renovering er omfattet af forslaget.
Side 34
Linje 10-
17
3. Rubrik ge Uklarhed om anlæg er omfattet af lovforslaget. Se
også definition s. 32, 3. rubrik
Konkretisering af omfanget af lovforslaget.
Side 40
Linje 18
4. Rubrik ge Mangel på oplysning ift. overgangsperiode og
tidsperspektiv.
Er det forventet at den foreslåede
overgangsperiode er foregået inden da, og I så
fald: hvornår er denne påtænkt at forløbe?
Bør specificeres.
Til: mim@min.dk (mim@min.dk)
Cc: Marie Skjødt Lauridsen (marla@mim.dk)
Fra: Morten Mønnike-Hald (mom@rn.dk)
Titel: Høringssvar vedr. selektiv nedrivning j.nr. 2022-1980- Jord og Vand, Region Nordjylland
Sendt: 29-09-2023 14:08
Tak for fremsendte høringsmaterialer.
Region Nordjylland, Jord og Vand har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Morten Mønnike-Hald | Sekretær
Direkte: 97 64 82 76 | Mobil: 21 30 42 82 | mom@rn.dk
Region Nordjylland | Regional Udvikling | Jord og Vand
Niels Bohrs Vej 30 | 9220 Aalborg Øst
Her kan du læse om dine rettigheder, når regionen behandler oplysninger om dig
-- AKT 497721 -- BILAG 24 -- [ Høringssvar vedr. selektiv nedrivning j.nr. 2022-1980- Jord og Vand, Region Nordjylla… --
Til: Miljøministeriets Departement (mim@mim.dk)
Cc: marla@min.dk (marla@min.dk)
Fra: Niels Trap (trap@tre-ing.dk)
Titel: Høringssvar
Sendt: 25-10-2023 10:44
TRE er en rådgivningsvirksomhed med stor praktiks erfaring med selektiv nedrivning. Vores høringssvar er afgivet på
den baggrund og med det formål at understøtte at reglerne kommer til at fungere i praksis.
Høringssvar:
1. ”Det er vigtigt gøre sig klart, at der helt sikkert og uundgåeligt vil komme ændringer til den nedrivningsplan
som indsendes til kommunen i forbindelse med ansøgning om nedrivningstilladelsen op til et år før
nedrivningen gennemføres. Det er derfor helt afgørende, at der stilles krav om at ændringer til
nedrivningsplanen skal fremsendes til kommunen med henblik fornyet godkendelse”.
2. ”Betegnelsen nænsom nedrivning er ikke et hensigtsmæssigt ord, da det er meget subjektivt og ikke er
almindelig brugt i branchen. Fokus bør lægges på at nedrivningen sker på en måde der sikrer at der foretages
en kildesortering under nedrivningen. Under nedrivningen må materialer, der ikke senere kan adskilles ved
sortering, ikke sammenblandes”
3. ”Det er supergodt, at der nu i lovforslaget lægges op til, at der stilles krav om, at også materialer der påtænkes
genbrugt nu også skal miljøkortlægges. I denne forbindelse anbefales det kraftigt, at alle materialer fra
nedrivning i udgangspunkt opfattes at være affald (jf. Dakofas videnom ark om genbrug). Princippet om, at det
er kommunen der afgør om noget er affald og henunder kommunen der afgør om der tale om materialer
egnet til genbrug - og ikke den enkelte bygherre, er en et meget vigtigt princip. Der er i dag en udbredt
misforstået opfattelse af, at bygherre ikke behøver at oplyse kommune om materialer til genbrug. Dette åbner
for udbredt snyd, herunder at for folk ikke anmelder affaldet under henvisning til – det blev afsat til genbrug”
Med venlig hilsen
Niels Trap
Medejer / Co-Owner
Automatikvej 1 • 2860 Søborg • Danmark
Mail trap@tre-ing.dk • MB +45 41530306
www.tre-ing.dk
-- AKT 497721 -- BILAG 25 -- [ Høringssvar ] --


HØRINGSNOTAT
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2022-1980
Ref. NILAS
Den 29. oktober 2023
Høringsnotat om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Selektiv nedrivning af visse byggerier)
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Selektiv nedrivning af visse
byggerier) har været i høring fra den 28. september 2023 til den 26. oktober 2023.
Lovforslaget giver miljøministeren bemyndigelse til at indføre krav om selektiv nedrivning af
byggerier. Udkastet har været sendt i høring hos foreninger, relevante
erhvervsorganisationer, m.fl. og har været lagt på Høringsportalen i høringsperioden.
Miljøministeriet har modtaget 23 høringssvar fra organisationer, foreninger, virksomheder
og offentlige myndigheder:
- Affald- og Ressource Industrien (ARI)
- Asfaltindustrien
- Brancheforeningen Cirkulær
- Bygherreforeningen
- Danmarks almene boliger
- Danske arkitektvirksomheder
- Dansk Erhverv
- Danske Regioner
- Dansk Industri (DI)
- Dansk Industri – Byggeri (DI Byggeri)
- Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E)
- Foreningen af rådgivende ingeniører (FRI)
- Kommunernes Landsforening (KL)
- Københavns Kommune
- Landbrug & Fødevarer
- Lendager
- Trap, Rose og Ekblad (TRE)
- 3F Byggegruppen.
Heraf har følgende organisationer og foreninger tilkendegivet, at de ikke har bemærkninger
til lovforslaget:
- Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)
- Dansk Arbejdsgiverforening
Offentligt
L 90 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
2
- Forbrugerrådet Tænk
- Region Nordjylland
- Rigsrevisionen.
Høringssvarene og høringsnotat kan ses på Høringsportalen ved fremsættelse af lovforslaget.
Gennemgangen af høringssvarene og Miljøministeriets bemærkninger hertil er samlet
tematisk.
Lovforslaget udstikker alene den retlige ramme for etablering af krav om selektiv nedrivning,
herunder rammer til at stille krav om nedrivningsplan, at nedrivningsplanen udarbejdes af
en miljø- og ressourcekoordinator med påkrævede kompetencer, at virksomheder skal være
autoriseret til at udføre selektiv nedrivning, og at virksomheder, der udfører selektiv
nedrivning, skal anvende en ressourceansvarlig, der ligeledes besidder påkrævede
kompetencer. En række af høringssvarene forholder sig til den konkrete udmøntning af
bekendtgørelserne, så som uddannelser og indhold i nedrivningsplanen. Hertil bemærkes
mere generelt, at lovforslaget ikke regulerer dette.
Ud over de ændringer af lovforslaget, som høringen har givet anledning til, er der foretaget
en række strukturelle, sproglige og juridisk-tekniske justeringer af lovforslaget. Bl.a. er det
vedrørende afgørelse om tilbagekaldelse af autorisation tydeliggjort, at anmodning om
indbringelse for domstolene skal fremsættes over for Miljøstyrelsen, således at det vil være
Miljøstyrelsen, der vil være forpligtet til at anlægge sag. Desuden er påtænkt udmøntning af
det strafferetlige ansvar præciseret. Det er ligeledes forsøgt tydeliggjort, hvilke krav der stilles
i første omgang, og hvilke der evt. stilles på sigt.
Miljøministeriet skal indledningsvis takke høringsparterne for deres afgivne høringssvar. I
det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar, opdelt i emner. Miljøministeriets
kommentarer hertil er anført i kursiv. Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. For
detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar,
som kan ses på Høringsportalen.
Overordnede tilbagemeldinger
Alle høringssvar støtter lovforslagets formål om at indføre krav om selektiv nedrivning, og
dermed bidrage til en bedre ressourceudnyttelse af nedrevne bygningsdele og –materialer,
samt at byggeaffald, der indeholder problematiske stoffer, bliver håndteret korrekt af hensyn
til miljø og sundhed.
3F Byggegruppen tror, at selektiv nedrivning bliver en trædesten til en ny og mere bæredygtig
måde, ikke kun at nedrive på, men også at bygge på, i fremtiden. 3F Byggegruppen
bemærker, at selektiv nedrivning har været en realitet for statsbygninger og på frivillig basis,
hvormed branchen har gjort sig uvurderlige erfaringer. Branchen er klar til at tage skridtet
fuldt ud.
ARI påpeger, at der er tale om et længe ventet lovforslag, og at drøftelser om at indføre
selektiv nedrivning startede for et årti siden. ARI skriver desuden, at byggeaffald udgør 40
3
pct. af de samlede affaldsmængder i Danmark og EU, medfører en stor klimabelastning,
indebærer en risiko for spredning af problematiske stoffer til skade for miljø og sundhed
samt tab af sekundære råstoffer. ARI mener, at selektiv nedrivning er svaret på at mindske
disse udfordringer i Danmark og i EU.
Bygherreforeningen mener ligeledes, at byggeriet står over for en række udfordringer
herunder adgang til ressourcer, forekomst af problematiske stoffer, bortskaffelse af
værdifulde materialer, som selektiv nedrivning kan bidrage til at løse.
Danmarks Almene Boliger er enige i formålet om at fremme genanvendelse af
byggematerialer, som de vurderer, der er bred opbakning til.
Dansk Erhverv ser forslaget som et skridt mod selektiv nedrivning, samt mere genbrug og
genanvendelse.
DI og DI Byggeri støtter lovforslagets formål om at udbrede selektiv nedrivning, reducere
affaldsmængder, og øge genbrug og genanvendelse af værdifulde materialer i byggeriet.
Danske Arkitektvirksomheder påpeger, at lovforslaget er ønsket og ventet.
DM&E byder lovforslaget velkommen, men mener ikke, at det indfrier potentialet for mere
genbrug, genanvendelse og korrekt håndtering af skadelige stoffer på den korte bane, fordi
der lægges op til, at krav om autorisation i første omgang gælder for nedrivninger over 250
m2. Denne pointe udfoldes senere i høringsnotatet (se afgrænsning og autorisationsordning).
Danske Regioner finder det positivt, at der med lovforslaget banes vej for et mere bæredygtigt
materialeforbrug og mere genanvendelse, og at lovforslaget etablerer rammer for nedtagning
og cirkulering af materialerne. Regionerne er som råstofmyndighed på land optaget af, at
værdikæderne for sekundære bygge- og anlægsmaterialer styrkes og gøres mere transparente.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) bakker også op om regler om selektiv nedrivning,
der bidrager positivt til bæredygtighed ved at reducere affaldsmængder, fremme genbrug og
genanvendelse af byggematerialer.
KL er også positive over for lovforslaget, som vurderes at bidrage til bedre
ressourceudnyttelse af bygge- og anlægsaffald og på sigt mere cirkulært byggeri. KL
bemærker desuden, at selektiv nedrivning har været efterspurgt længe, og det er glædeligt, at
der kommer bindende lovgivning.
Københavns Kommune ser ligeledes positivt på lovændringen og peger på, at CO2-reduktion
er målet for en række vedtagne affalds- og klimaindsatser i Københavns Kommune.
Landbrug & Fødevarer er positive over for forslaget om selektiv nedrivning, da det vil styrke
genbrug og højkvalitetsgenanvendelse af bygninger og materialer. Landbrug & Fødevarer
bemærker, at det er vigtigt for at skabe mere cirkulær økonomi i byggeriet.
4
Undgå nedrivning
Udover at selektiv kan bidrage til at reducere ressourceforbruget, klimabelastningen og
spredningen af miljø- og sundhedsfarlige stoffer, pointeres det i en række høringssvar, at det
mest virkningsfulde tiltag er at renovere frem for at rive ned og bygge nyt.
Bygherreforeningen mener, at nedrivninger skal begrænses til de tilfælde, hvor der ligger
faglige og/eller økonomiske årsager til grund, som f.eks. at en bygning er udtjent og har en
vedligeholdelsesefterslæb, hvor en transformation ikke kan genoprette bygningens
potentielle formål og funktioner, eller at bygningen ud fra en markedsvurdering ikke længere
er omsættelig selv efter genopretning eller transformation.
Danske Arkitektvirksomheder er enige i, at den eksisterende bygningsmasse i højere grad
skal bevares. De foreslår, at der indføres et ”Bevar eller forklar”-princip, som en del af
ansøgningen om nedrivningstilladelse, således at enhver nedrivning skal kunne forklares og
retfærdiggøres. Endvidere påpeger de, at bygherre burde skulle betale et gebyr, såfremt de
river ned frem for at vedligeholde og renovere.
Brancheforeningen Cirkulær stiller ligeledes spørgsmålstegn til, om flere bygninger bør
bevares af ressource- og klimahensyn udover de kulturhistoriske hensyn, der allerede findes.
Miljøministeriet bemærker, at set fra et miljømæssigt synspunkt vil det som udgangspunkt
være bedre at bevare den eksisterende bygningsmasse frem for at rive ned og bygge nyt.
Det forventes, at de foreslåede krav om selektiv nedrivning netop vil udgøre et incitament
til færre nedrivninger. Miljøbeskyttelsesloven regulerer imidlertid ikke selve
nedrivningstilladelsen, og lovforslaget kan derfor ikke regulere betingelserne for at få
tilladelse til nedrivning.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Brancheforeningen Cirkulær bemærker, at det i lovforslaget fremgår, at selektiv nedrivning
bidrager til mindre deponi. De vurderer dog, at denne øgede sporbarhed, der forventes at
følge af selektiv nedrivning, kan føre til, at mere bygge- og anlægsaffald deponeres.
Miljøministeriet forventer, at der vil ske mindre kontaminering af yderligere
byggeaffaldsfraktioner efter nedrivningen, hvorfor alene det byggeaffald, der ikke kan
håndteres på anden vis, vil deponeres. Miljøministeriet forventer desuden, at
kompetenceløftet vil bidrage til, at det affald, der indeholder problematiske stoffer, vil blive
håndteret korrekt og evt. i deponi, hvis der ikke er andre behandlingsmuligheder. På sigt
forventes dog mindre deponi.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Afgrænsning af, hvilke nedrivninger, der omfattes af krav om selektiv
nedrivning
5
Der er blandt høringssvarene forskellige holdninger til, hvilke nedrivninger, der skal være
omfattet af krav om selektiv nedrivning.
Dansk Erhverv er enig i, at det er bedst at starte med de større nedrivninger, og at der på sigt
kan omfattes flere nedrivninger. Brancheforeningen Cirkulær støtter ligeledes op om, at der
på sigt stilles krav om selektiv nedrivning ved nedrivning af bygninger på 50 m2 eller derover.
En række høringsparter havde ønsket, at man til en start havde omfattet flere nedrivninger.
3F Byggegruppen udtrykker, at de ærgrer sig over, at man ikke er mere ambitiøs med, hvilke
nedrivninger man omfatter til en start. 3F Byggegruppen skriver samtidig, at de dog trøster
sig med, at lovforslaget giver mulighed for på sigt at stille krav om selektiv nedrivning ved
nedrivning af bygninger på 50 m2 eller derover.
Bygherreforeningen bemærker, at ved til en start alene at omfatte nedrivning af bygninger
over 250 m2, så kommer man ikke den manglende regelefterlevelse til livs. Ved at omfatte
flere nedrivninger vil man desuden give yderligere incitament til at undgå nedrivning,
professionalisere erhvervet samt bidrage til mere genanvendelse og cirkulær økonomi.
DM&E mener, at kravet, om at virksomheder skal være autoriseret, burde indføres ved
nedrivning af bygninger over 50 m2, mens det godt kan give mening at indføre krav om
standardiserede nedrivningsplaner ved nedrivning af bygninger på 250 m2 eller derover.
DM&E mener, at autorisationskravet skal sættes ved 50 m2 for at løfte hele
nedrivningsbranchens kompetencer og dermed indfri de potentielle effekter ved selektiv
nedrivning herunder bedre ressourceanvendelse og korrekt håndtering af byggeaffald, der
indeholder problematiske stoffer. DM&E er bekymret for, at der vil blive skabt et A og et B
hold med den foreslåede grænse på 250 m2, fordi ikke alle virksomheder får kompetencer i
selektiv nedrivning.
Lendager anbefaler, at en større del af bygningsmassen omfattes krav om selektiv nedrivning
til at starte med ved f.eks. at sætte grænsen på 100 m2. Lendager opfordrer desuden til, at det
bør overvejes at fremskynde krav om selektiv nedrivning for renoveringer, da der vurderes at
være et stort potentiale i at udnytte materialerne bedre.
Danske Arkitektvirksomheder mener ligeledes, at der allerede nu skal stilles krav om selektiv
nedrivning ved nedrivning af bygninger på under 100 m2 f.eks. ved 50 m2 derover.
Danske Regioner pointerer, at man udskyder miljøeffekterne ved selektiv nedrivning ved at
indføre krav om selektiv nedrivning for nedrivning af bygninger på 250 m2 eller derover.
Miljøministeriet oplyser, at regeringen ønsker, at der i første omgang skal stilles krav om
selektiv nedrivning ved nedrivninger af bygninger på 250 m2 eller derover. Det gør man af
hensyn til de erhvervsøkonomiske omkostninger, og så private i mindre grad omfattes af
reglerne til at starte med. Selektiv nedrivning kræver nye arbejdsgange og metoder, og
markedet skal omstille sig til at aftage og udnytte de nedrevne bygningsdele og -materialer.
6
Det bemærkes dog, at lovforslaget giver miljøministeren bemyndigelse til på sigt at indføre
krav om selektiv nedrivning for nedrivning af mindre bygninger, anlæg og i forbindelse
med renoveringer, såfremt regeringen skulle ønske det.
Bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Økonomiske konsekvenser ved selektiv nedrivning
En række høringssvar udtrykker bekymring for de økonomiske konsekvenser ved selektiv
nedrivning.
Landbrug & Fødevarer støtter op om at indføre krav om selektiv nedrivning ved nedrivning af
bygninger på 250 m2 eller derover, men er bekymrede for de erhvervsøkonomiske og
administrative omkostninger for bygherrer og nedrivningsvirksomheder. Derfor påpeger
Landbrug & Fødevarer vigtigheden af, at udmøntningen af lovforslaget sker på
omkostningseffektiv vis.
DI Byggeri påpeger, at meromkostninger ved selektiv nedrivning skal stå mål med
gevinsterne. De bakker op om at starte med nedrivning af bygninger på 250 m2.
Miljøministeriet kan oplyse, at man løbende vil følge udviklingen i håndteringen af bygge-
og anlægsaffald. Såfremt regeringen på sigt skulle ønske om at stille krav om selektiv
nedrivning ved yderligere nedrivninger, vil en afgrænsning bygge på de erfaringer, der er
gjort i første omgang. Det bemærkes desuden, at man i udmøntningen af reglerne tager
højde for omkostningseffektivitet.
Bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Danske Regioner efterspørger, at de økonomiske omkostninger for bygherre oplyses.
Miljøministeriet bemærker, at der i beregningen af økonomiske konsekvenser alene
udregnes konsekvenser for første led (dvs. nedrivningsvirksomheder). Det bemærkes dog,
at det forventes, at regningen overvæltes på bygherre.
Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Danmarks Almene Boliger konstaterer, at alle fraktioner skal udtages til genbrug, hvilke de
vurderer er uhensigtsmæssigt og fordyrende.
Miljøministeriet oplyser, at det ikke er korrekt, at alle fraktioner skal udtages til genbrug.
Hensigten er, at der som en del af nedrivningsplanen udarbejdes en ressourcekortlægning,
hvori det vurderes, hvilke bygningsdele og materialer, der kan hhv. genbruges, forberedes
med henblik på genbrug, genanvendes og på anden måde nyttiggøres.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
7
Definition af selektiv nedrivning
TRE gør opmærksom på, at definitionen af selektiv nedrivning som værende ”nænsom” er
uhensigtsmæssig, da nænsom er subjektivt og ikke almindelig brugt i branchen.
Miljøministeriet erkender, at ”nænsom” ikke er et hensigtsmæssigt ordvalg, og fjerner
derfor dette fra definitionen af selektiv nedrivning.
Høringssvar imødekommes, og lovforslaget tilrettes herefter.
Lendager ønsker, at der lægges større vægt på genbrug i definition af selektiv nedrivning. Da
branchens forståelse af selektiv nedrivning er nedknusning af materialer, der kan
kildesorteres og genanvendes eller nyttiggøres.
Miljøministeriet bemærker, at det fremgår af definitionen af selektiv nedrivning, at
”materialer adskilles og sorteres under nedtagning med henblik på at opnå maksimal
udnyttelse og recirkulering”. Miljøministeriet bemærker endvidere, at hensigten med
selektiv nedrivning er, at nedrivningsmaterialer udnyttes så højt oppe i affaldshierarkiet
som muligt, hvor genbrug indgår i forebyggelse af affald, som er det øverste trin.
Miljøministeriet oplyser, at bygherre i nedrivningsplanen skal tage stilling til kvaliteten af
bygningsdele- og materialer, og hvordan disse materialer skal anvendes efter
nedrivningen.
Høringssvar giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Forståelse af fuldstændig fjernelse af etageareal
Lendager bemærker, at betegnelse kan vildlede en til at tro, at der alene er tale om
etagebyggeri.
FRI støtter, at nedrenoveringer omfattes af begreber. De efterspørger dog, at udtrykket
”nedrenovering” defineres. FRI bemærker, at der ved definition af fuldstændig fjernelse af
etageareal inkluderes krybekældre i etagearealet, hvilket ikke synes at stemme overens med
lovforslagets hensigt.
Miljøministeriet henviser til definitionen af fuldstændig fjernelse af etageareal: ”Ved
fuldstændig fjernelse af etageareal i bygninger, uanset om hele eller dele af bygningerne
fjernes, forstås både en fuldstændig fjernelse af en bygning eller anlæg, inklusive
fundament, men termen rummer også en nedrivning, hvor fundament eller kælder ikke
nedrives, herunder såkaldte nedrenoveringer. Hvis der kræves nedrivningstilladelse til
nedrivning af en bygning, vil der i udgangspunktet være tale om fuldstændig fjernelse af
etageareal.”
samt
”Ved fuldstændig fjernelse af etageareal i bygninger er det nedrivningens samlede
kvadratmeterantal (m2) og ved fjernelse af materialer i forbindelse med renovering af
8
bygninger eller anlæg eller i forbindelse med fjernelse af hele eller dele af anlæg, er det den
fjernede mængde målt i vægt, der skal ses på, når det skal vurderes, om nedrivning af et
byggeri er omfattet af lovforslaget.
Etageareal skal for bygninger forstås i overensstemmelse med afgrænsningen i § 455 i
bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsreglement 2018 (BR18) og
beregnes som summen af bruttoarealerne, der nedrives for hver etage, inkl. evt. kælder- og
udnyttelig tagetage, udestuer og lignende.”
Miljøministeriet medgiver, at det ikke er hensigtsmæssigt, at krybekældre medregnes i
etagearealet, og således har indflydelse på, hvorvidt reglerne finder anvendelse.
Høringssvar vedr. krybekældre imødekommes, og lovforslaget tilrettes herefter. Øvrige
bemærkninger giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Afgrænsning og definition af anlæg
Danske Regioner oplyser, at nogle anlæg ikke kan adskilles og genbruges, men andre som
f.eks. broer og havneanlæg kan.
Danske Arkitektvirksomheder efterspørger, at anlæg defineres, eller at der opstilles
eksempler på anlæg.
Asfaltindustrien mener ikke, at en asfaltbelægning bør omfattes af krav om selektiv
nedrivning, da asfaltbelægning er en enkel konstruktion, og der derfor ikke er behov for en
nedrivningsplan for at øge genbrug af vejbelægninger.
Miljøministeriet henviser til følgende definition af anlæg, der fremgår af bemærkninger til
lovforslagets enkelte bestemmelser: ”Ved anlæg forstås en større stedfast konstruktion eller
teknisk system, der udgør en helhed, og som har en bestemt funktion, eller et bestemt
formål. F.eks. betragtes broer, sportsanlæg, lufthavne, havne, diger, gylletanke,
gasledninger, vandforsynings- og kloaknet samt industrianlæg såsom elværker, vindmøller
og raffinaderier som anlæg. Definitionen omfatter ikke bygninger. Forud for udmøntning
af reglerne på bekendtgørelsesniveau, forventes afgrænsningen for anlæg at blive drøftet
med branchen, således at opgørelsesmetoden bliver praktisk anvendelig.”
Bemærkninger giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Afgrænsning og definition af renoveringer
Danske Arkitektvirksomheder opfordrer til, at renoveringer suppleres med ”transformation
eller anden omdannelse af bygninger”.
Miljøministeriet imødekommer ønsket om at supplere renoveringer med ”transformationer
eller andre omdannelser”.
Høringssvaret imødekommes, og lovforslaget tilrettes herefter.
9
Lendager efterspørger, at der ved angivelse af bygningens vægt som måleparameter
forelægger en definition af, hvad der er en del af bygningen/nedrivningen herunder f.eks. om
et køkken eller andet inventar er omfattet.
Miljøministeriet oplyser, at afgrænsningen af renoveringer vil blive udarbejdet sammen
med branchen og udmøntet i bekendtgørelser, såfremt regeringen skulle ønske at indføre
krav om selektiv nedrivning for større nedrivninger i forbindelse med renoveringer.
Bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Private boliger
Danske Arkitektvirksomheder mener, at der bør udvikles en simplificeret model for, hvordan
private boliger kan omfattes af krav om selektiv nedrivning, eftersom der er stor effekt ved at
indføre krav om selektiv nedrivning for private boliger, da parcelhuse udgør en betydelig del
af den samlede bygningsmasse.
KL konstaterer, at der er problemer med regelefterlevelse af eksisterende regler ved
nedrivninger af private boliger, som hæmmer god og korrekt genanvendelse. KL mener
derfor, at nedrivningsopgaven skal professionaliseres.
Dansk Erhverv skriver, at der på sigt kan stilles forsimplede krav om selektiv nedrivning til
renoveringsprojekter i mindre bygninger.
Lendager foreslår ligeledes, at der evt. kan stilles lempeligere krav for private boliger ved krav
om selektiv nedrivning ved 100 m2 og derover.
FRI er bekymret for, at krav om selektiv nedrivning for private boliger vil øge risikoen for
ulovlig bortskaffelse af affald. De er derfor enige i, at private skal undtages krav om selektiv
nedrivning ved renoveringer. De foreslår dog, at der igangsættes en oplysningskampagne, der
opfordrer private til at engagere sig i genbrug og genanvendelse.
Brancheforeningen Cirkulær bakker op om, at kravene ikke gælder private boliger. De oplyser
samtidig, at meget af det affald, der ender på genbrugspladser, stammer fra private boliger.
De spørger om, der kommer initiativer, der tilskynder, at borgere bidrager til bedre
ressourceudnyttelse og mindre spredning af miljø- og sundhedsfarlige stoffer.
Miljøministeriet noterer ønsket om en mere lempelig model for privatejede boliger, samt
ønsket om helt at undtage private boliger. Evt. særskilte krav vil blive udmøntet i
bekendtgørelser.
Bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Tidshorisont og indhold af krav på sigt
En række aktører efterspørger, at det bliver tydeligt, hvornår flere nedrivninger omfattes af
krav om selektiv nedrivning.
10
ARI udtrykker forvirring over, hvad der gives hjemmel til. ARI mener, at det ville gøre
bemærkningerne mere tydelige, hvis man uddybede den planlagte udnyttelse af hjemlen, og
skrev, at hjemlen vil kunne rumme en væsentlig udvidelse af omfattede nedrivninger af hhv.
anlæg og en lavere grænse afgrænsning af, hvad der omfattes af krav om selektiv nedrivning
defineret i kvadratmeter og/eller baseret på affaldsproduktion.
Bygherreforeningen efterspørger et ”roadmap” for, hvordan og hvornår afgrænsningen
udvides. De henviser desuden til, at et sådan roadmap er blevet lavet for indførelsen af CO2-
krav for nybyggeri. En åbenhed om tidshorisonten vil give mindre virksomheder incitament
til at opbygge de nødvendige kompetencer i selektiv nedrivning allerede nu.
Danske Regioner anbefaler ligeledes, at man fastsætter en ambitiøs tidshorisont for udvidede
krav, således at krav om selektiv nedrivning for nedrivning af anlæg skal træde i kraft i 2025,
i 2026 for nedrivninger i forbindelse med renoveringer, og i 2029 for nedrivninger af mindre
bygninger. På den måde vil der blive opbygget de rette kompetencer, parallelt med
indfasningsmodellen for CO2-krav. Danske Regioner bemærker, at klimakrav forventes at øge
efterspørgslen på bæredygtige byggematerialer som genbrugte materialer.
Lendager bemærker ligeledes manglende oplysning om tidsperspektivet på udvidelse af
kravene og på overgangsperioden.
FRI er generelt i tvivl om, hvornår forskellige initiativer træder i kraft, og efterspørger mere
struktur.
Miljøministeriet oplyser, at der i lovforslaget gives bemyndigelse til at indføre krav om
selektiv nedrivning ved fuldstændig fjernelse af etageareal på 50 m2 eller derover, til
nedrivning af anlæg eller dele af anlæg samt til nedrivninger i forbindelse med
renoveringer. Det er imidlertid et politisk spørgsmål, om og i så fald hvornår man ønsker
at gøre brug af denne hjemmel. I første omgang har regeringen ønsket at indføre krav om
selektiv nedrivning ved nedrivning af bygninger på 250 m2 eller derover.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Evaluering og fleksibilitet
DI Byggeri pointerer, at der er behov for en evaluering af reglerne efter en treårig periode.
Desuden mener DI Byggeri, at bemyndigelserne skal skrives i mere brede vendinger for at
tillade fleksibilitet, såfremt at man finder, at dele af den foreslåede ordning ikke fungerer
hensigtsmæssigt.
Landbrug & Fødevarer skriver, at de opgjorte erhvervsøkonomiske konsekvenser er meget
optimistiske, og at der bør laves en evaluering af de faktiske konsekvenser, inden man
omfatter flere nedrivninger.
11
Miljøministeriet bemærker, at lovforslaget indeholder krav om, at der skal foretages en
regelmæssig evaluering af uddannelser til hhv. miljø- og ressourcekoordinator og
ressourceansvarlig. Derudover skal autorisationsordningen evalueres sammen med
Miljøstyrelsen og branchen. Yderligere sker der løbende evaluering af både nye og
eksisterende regler på Miljøministeriets område.
Miljømærker bemærker desuden, at der skal findes en balance i lovforslaget mellem på den
ene side fleksibilitet i udmøntningen, og på den anden side, at hjemlerne er tilstrækkelige,
og at det er tydeligt, hvad Folketinget giver miljøministeren bemyndigelse til. Denne
balance er efterstræbt.
Bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Ressourceudnyttelse og håndtering af problematiske stoffer
Der er flere høringssvar, som centrerer sig om det modsætningsforhold, der kan være mellem
på den ene side genbruge og på den anden side sikkerheden i, at byggeaffald, der indeholder
miljø- og sundhedsfarlige stoffer, håndteres korrekt.
ARI konstaterer, at det i dag er en stor udfordring at sikre markedets tillid til, at brugte
byggematerialer er fri for problematiske stoffer. Den mest hensigtsmæssige måde at sikre
dette på er at håndtere byggeaffald korrekt under nedrivning. Det vil samtidig mindske
omfanget af materialer, som kasseres pga. kontaminering af andre dele af affaldet. ARI
efterspørger desuden regulering af indholdet af kemiske stoffer ved genbrug, da regulering er
uklar, hvilket er en barriere for genbrug.
FRI foreslår, at der indføres en klassificering af genbrugsmaterialer baseret på problematiske
stoffer og deres fremtidige anvendelse for at undgå udelukkelse af materialer, der f.eks. kan
bruges udendørs.
Københavns Kommune oplyser, at materialer ofte bliver fjernet fra bygninger uden
forudgående kortlægning af problematiske stoffer. Københavns Kommune byder det derfor
velkommen, at der skal laves en miljøscreening og evt. miljøkortlægning af hele bygningen
inden nedrivning og dermed også genbrugsmaterialer. Københavns Kommune efterspørger
desuden, at det undersøges, om der er behov for og kan udarbejdes regler om bygherres
håndtering og afsætning af genbrugelige materialer, der indeholder problematiske stoffer,
når produktlovgivning og regler om PCB ikke finder anvendelse. Endelig efterspørger
Københavns Kommune en PCB-grænseværdi.
Lendager pointerer, at udsortering af problematiske stoffer ikke må sætte en stopper for
udnyttelsen af materialerne til højest mulige værdi. Bevaring af materialer med indhold af
problematiske stoffer kan sagtens lade sig gøre, og der bør skabes større incitament til
afrensning af problematiske stoffer for at fremme genbrug.
TRE foreslår, at alle nedrivningsmaterialer som udgangspunkt skal anses som værende affald
for at sikre ansvarlig håndtering af materialerne. TRE understreger, at princippet om, at det
12
er kommunen, der afgør, hvad der er affald, og om materialer er egnet til genbrug, og ikke
den enkelte bygherre, er et vigtigt princip. Der er i dag en udbredt misforståelse, at bygherre
ikke behøver at oplyse kommune om materialer til genbrug. Dette åbner for udbredt snyd,
herunder at affaldet ikke anmeldes med henvisning til, at det er blevet afsat til genbrug
Miljøministeriet forventer, at krav om at hele bygningen skal screenes og kortlægges for
problematiske stoffer, samt et generelt kompetenceløft af bygherrer og
nedrivningsvirksomheder, der udfører selektiv nedrivning, vil bidrage til, at
byggematerialer og -affald, der indeholder problematiske stoffer, vil blive håndteret
korrekt med hensyn til miljø og sundhed.
Hvorvidt et givent nedrivningsmateriale er affald, beror på, om indehaveren skiller sig af
med genstanden eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med den. Denne
affaldsdefinition følger af EU-regulering. Derfor kan det ikke lægges til grund, at alle
nedrivningsmaterialer er affald. Dog kan en større viden om indholdet af problematiske
stoffer bidrage til en mere kvalificeret vurdering af, om nedrivningsmaterialet er affald.
Miljøministeriet noterer sig ønsket om bedre retningslinjer for genbrug, når det genbrugte
produkt eller materiale indeholder problematiske stoffer.
Der findes grænseværdier i restproduktbekendtgørelsen [1], som der henvises til.
Fastsættelsen af grænseværdier har ikke været en del af arbejdet med selektiv nedrivning.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Brancheforeningen Cirkulær savner anvendelse af ”forberedelse med henblik på genbrug”, og
efterspørger desuden, at der kommer initiativer, der sikrer korrekt håndtering af
byggematerialer og -affald på genbrugspladser.
Bygherreforeningen efterspørger klare (end of waste) kriterier for, hvornår affald ophører
med at være affald.
Miljøministeriet noterer, at der efterspørges initiativer, der skal sikre korrekt håndtering af
byggematerialer -og affald på genbrugspladser, og at der efterspørges ”end of waste”-
kriterier. Når Miljøstyrelsen fra 2025 overtager opgaven med at klassificere affald, samles
klassificeringskompetencen ét sted. Det vil bidrage til at sikre en mere ensartet
klassificeringspraksis på tværs af kommuner samt bidrage til at skabe mere lige
konkurrencevilkår.
Miljøministeriet har i lovforslaget anvendt ”genbrug” som en fællesbetegnelse, uagtet om
det tidligere har været affald. Miljøministeriet imødekommer høringssvar og har i
lovforslaget specificeret, at der er tale om genbrug og forberedelse med henblik på genbrug.
Bemærkningerne giver ikke i øvrigt anledning til ændringer i lovforslaget.
13
Nedrivningsplan
Danske Arkitektvirksomheder foreslår, at nedrivningsplanen i stedet kaldes ”nedtagnings- og
ressourceplan” for at afspejle, at materialer har værdi. Danske Arkitektvirksomheder foreslår
desuden, at nedrivningsplanen skal indeholde en plan og begrundelse for, hvordan
materialer fastholdes øverst i affaldshierarkiet.
FRI mener, at det skal præciseres, hvem der fastsætter kravene i nedrivningsplanen, og at der
som en del af nedrivningsplanen skal overvejes at stille krav om en vurdering af
”nedtagbarhed”, som beskriver konkrete nedtagningsprocesser.
Miljøministeriet vurderer, at ”nedrivningsplan” er en passende navngivning af det, som
skal fremsendes til kommunalbestyrelsen inden, der kan foretages nedrivning af et byggeri.
Miljøministeriet oplyser, at indhold i nedrivningsplanen vil blive fastsat i bekendtgørelser.
Miljøministeriet opfatter, at der med ”nedtagbarhed” menes, at nedrivning foregår
forsvarligt for de udførende parter, samt at nedrivningen foregår på en sådan måde, at
materialerne bibeholder deres tekniske egenskaber så vidt muligt. Det forventes, at selektiv
nedrivning skaber incitament til, at materialerne bibeholder deres tekniske egenskaber, og
der derved ses en større andel af materialerne, som vil blive afsat til genbrug og
genanvendelse. Se desuden ”Arbejdsmiljø”.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Godkendelse og ajourføring af nedrivningsplan
Dansk Erhverv bemærker, at krav om nedrivningsplan som en del af nedrivningstilladelse vil
skabe et bedre beslutningsgrundlag for bygherren, herunder give anledning til at overveje,
om en bygning skal renoveres i stedet for at blive revet ned.
KL noterer sig, at der i lovforslaget lægges op til, at kommunerne sagsbehandler og
godkender nedrivningsplanen, samtidig med, at der gives tilladelse til nedrivning. Det
vurderer KL er hensigtsmæssigt, fordi bygherre dermed tidligt vil skulle forholde sig til,
hvordan bygningens dele og -materialer skal anvendes. Der gøres dog opmærksom på, at der
på grund af fredninger, lokalplaner eller lign. indimellem gives afslag på
nedrivningsansøgninger.
Københavns Kommune er enige i KL’s betragtninger og bemærker desuden, at en ansøgning
om nedrivningstilladelse, der indeholder nedrivningsplan, kortlægning af problematiske
stoffer og affaldsanmeldelse vil ligge i naturlig forlængelse af hinanden. En krav om, at
nedrivningsplanen følger nedrivningstilladelse vil medføre flere affaldsanmeldelser.
TRE pointerer, at der uundgåeligt vil være ændringer i nedrivningsplanen, som indsendes til
kommunen i forbindelse med ansøgning om nedrivningstilladelse, da nedrivningstilladelsen
ansøges op til et år før selve nedrivningen. TRE mener derfor, at det skal være krav, at
ændringer i nedrivningsplanen sendes til kommunen med henblik på fornyet godkendelse.
14
Miljøministeriet oplyser, at nedrivningsplanen vil skulle ajourføres ved ændringer.
Miljøministeriet oplyser desuden, at man i lovforslaget har valgt at ændre formuleringen
om, at kommunerne skal godkende nedrivningsplan til, at kommunerne skal behandle og
vurdere nedrivningsplan. Denne ændring er foretaget for at muliggøre, at kommunen kan
give stiltiende accept til nedrivningsplanen f.eks. ved løbende ajourføring og dermed kan
det undgås, at kommunens behandling af nedrivningsplanen bliver unødig flaskehals. Det
bemærkes desuden, at kommunerne på samme måde har mulighed for at give stiltiende
accept af affaldsanmeldelser.
Bemærkninger giver ikke anledning til øvrige ændringer i lovforslaget.
ARI efterspørger en national indrapportering af nedrivningsplaner, som sikrer, at der kan
føres tilsyn med disse, når en del af affaldstilsynet flyttes fra kommuner til Miljøstyrelsen.
Herudover vil en national indrapportering muliggøre løbende evaluering af reglernes
virkning. ARI bemærker desuden, at nedrivningsplaner skal træde i stedet for
affaldsanmeldelser, når en nedrivning af omfattet krav om selektiv nedrivning.
Miljøministeriet har noteret ARI’s ønske om en national database til nedrivningsplanerne,
hvilket lovforslaget ikke vurderes at udgøre en hindring for.
Bekendtgørelse til udmøntning af selektiv nedrivning er under udarbejdelse, og det vil heri
fremgå, hvordan samspillet mellem nedrivningsplan og affaldsanmeldelse udmøntes.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Bygherres strafferetlige ansvar
DI Byggeri forstår, at bygherrens strafansvar er begrænset til de tilfælde, hvor bygherren ikke
har udpeget en uddannet miljø- og ressourcekoordinator, og ikke har benyttet sig af en
autoriseres nedrivningsvirksomhed.
DI Byggeri forstår, at miljø- og ressourcekoordinatoren (MRK) ikke har et strafferetligt
ansvar, hvilket DI vurderer er fornuftigt, da der undgås flaskehalse, som er set ved
certificeringsordningen for statikere. DI Byggeri opfatter således regler om MRK som en
virksomhedsordning.
Danske Arkitektvirksomheder forslår, at det skal gøres strafbart, hvis bygherre har et projekt,
der ikke følger kravene om selektiv nedrivning til trods for, at de har udpeget en miljø- og
ressourcekoordinator, og har benyttet en autoriseret virksomhed til at rive bygningen ned.
Danske Arkitektvirksomheder mener derved, at bygherre vil lægge pres på, at rådgiver og
entreprenør følger reglerne.
FRI understreger, at det bør fremgå af lovforslaget, at MRK har ansvar for proces, men ikke
har det faglige ansvar for indholdet af nedrivningstilladelsen.
15
Miljøministeriet oplyser, at man har tilstræbt, at det strafferetlige ansvar fordeles mellem
bygherre og den nedrivningsvirksomhed, der udfører selektiv nedrivning, med henblik på,
at begge aktører efterlever krav om selektiv nedrivning. Det påtænkes, at det i
bekendtgørelse skal gøres strafbart at overtræde bestemmelserne, herunder hvis bygherre
ved selektiv nedrivning undlader at sikre, at der udpeges en uddannet miljø- og
ressourcekoordinator, undlader at benytte en autoriseret nedrivningsvirksomhed eller
undlader at indsende nedrivningsplan forud for påbegyndt nedrivning af et byggeri eller at
ajourføre denne. For nedrivningsvirksomheder vil det eksempelvis ved udmøntning i
bekendtgørelse blive gjort strafbart, hvis en virksomhed påbegynder en nedrivning uden at
være autoriseret. Der er alene tale om ikke udtømmende eksempler.
Miljøministeriets oplyser, at bygherre desuden er forpligtet til at screene og kortlægge
bygge- og anlægsaffald på mere end ét ton for problematiske stoffer og anmelde bygge- og
anlægsaffald over ét ton, og at bygherre i øvrigt uafhængigt af de nye krav fortsat bærer
det strafferetlige ansvar i relation til affaldshåndteringen.
Miljøministeriet har i bemærkningerne uddybet, at bygherres strafansvar fastlægges i
bekendtgørelse, og at det også vil omfatte krav om at indsende og ajourføre
nedrivningsplanen. Bemærkningerne giver i øvrigt ikke anledning til ændringer i
lovforslaget.
Uddannelse til miljø- og ressourcekoordinator
FRI mener, at det bør beskrives, hvilke forudgående kvalifikationer det kræver at kunne
deltage i uddannelse til miljø- og ressourcekoordinator.
Dansk Erhverv opfordrer til, at uddannelserne udvikles og afvikles med virksomheder i
branchen, som arbejder med nedrivning, genbrug og genanvendelse i praksis. Dansk Erhverv
påpeger endvidere, at der er vigtige erfaringer at hente hos de etablerede nedrivningsfirmaer,
og i virksomheder inden for genbrug af byggevarer og byggematerialer som Greendozer og
Genbyg og virksomheder inden for upscaling som A:gain og Næste.
Miljøministeriet oplyser, at relevante virksomheder og brancherepræsentanter vil blive
inddraget i udarbejdelsen af uddannelserne. Udarbejdelse af uddannelserne er endnu ikke
fastlagt og vil blive udmøntet i bekendtgørelser.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Uddannelse til ressourceansvarlig
DI Byggeri forstår, at den ressourceansvarlige kan være ansat i en anden virksomhed end
nedrivningsvirksomhed. DI Byggeri forstår desuden, at den ressourceansvarlige kan påtage
sig andre opgaver.
Miljøministeriet oplyser, at det fremgår af lovforslaget, at en virksomhed, der udfører
selektiv nedrivning, er forpligtet til at anvende en ressourceansvarlig. Hvad det vil sige at
anvende en ressourceansvarlig, vil blive præciseret i udmøntning i bekendtgørelser. Den
16
ressourceansvarlige skal opfylde sine forpligtelser under selektiv nedrivning, men
derudover definerer lovforslaget ikke den ressourceansvarliges opgaver.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
3F Byggegruppen pointerer, at den ressourceansvarlige uddannelse som minimum skal svare
til nedriveruddannelsen i AMU-systemet samt til et niveau svarende til den viderebyggende
formandsuddannelse i AMU-systemet. 3F Byggegruppen påpeger endvidere, at der er behov
for løbende at evaluere uddannelserne, så disse er tidssvarende, samt opkvalificere de
medarbejdere, der har færdiggjort en uddannelse, så de besidder væsentlig viden på området.
Miljøministeriets oplyser, at relevante parter vil blive inddraget i udarbejdelsen af
uddannelserne. Udarbejdelse af uddannelserne er endnu ikke fastlagt og vil blive udmøntet
i bekendtgørelser. Dog er det fastlagt i lovforslaget, at uddannelsen til ressourceansvarlig
vil blive evalueret løbende.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Ufaglært arbejdskraft
3F Byggegruppen stiller sig kritisk over for, om branchen fortsat kan bære at være
overvejende ufaglært. 3F Byggegruppen forstiller sig, at branchen på sigt udvikler sig til at
være faglig, og hvor evt. ufaglærte tilbydes at starte på en nedriveruddannelse efter tre
måneders prøveperiode. 3F Byggegruppen vil adressere dette på overenskomstniveau til
næstkommende forhandlinger. 3F Byggegruppen forklarer, at når en branche står over for en
radikal forandring, som nedrivningsbranchen gør, så bliver man nødt til at se på, hvad der
skal til for at gøre branchen klar på dette. 3F Byggegruppen tror, at tiden er moden til at
opkvalificere nedrivningsbranchen på flere parametre.
Landbrug og Fødevarer gør opmærksomme på FN’s verdensmål princip om ”leaving no one
behind” og udtrykker en bekymring for, at mindre virksomheder og ansatte uden lange
boglige uddannelser kan leve op til kravene i lovforslaget.
Miljøministeriets bemærker, at den grønne omstilling kræver nye kompetencer, og at der
netop for at sikre, at selektiv nedrivning sker med hensyn til miljø, sundhed og sikkerhed er
behov for et kompetenceløft. Miljøministeriet bemærker desuden, at alle virksomheder kan
vælge at lade sig autorisere i selektiv nedrivning.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Autorisationsordning
Dansk Erhverv er positiv over for en autorisationsordning, som de formoder vil højne
niveauet i hele branchen og skabe mere lige vilkår for alle involverede virksomheder. Dansk
Erhverv anbefaler dog en tilstrækkelig lang indfasningsperiode, der giver tid til at etablere
smidige og effektive processer.
17
Miljøministeriet oplyser, at man er opmærksom på at sikre en tilstrækkelig lang
overgangsperiode, så virksomheder kan nå at lade sig autorisere.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
DM&E mener, at der bør stilles særskilt krav om autorisation ved nedrivning af bygninger på
50 m2 eller derover, og at branchen er klar. På den måde vil man sikre, at hele
nedrivningsbranchens kompetencer løftes, og at de ønskede effekter ved selektiv nedrivning
indfries. DM&E er bekymret for, at der opstår et A og et B-hold i forhold til nedrivning, og at
det risikerer at føre til, at også nedrivning af bygninger over 250 m2 vil blive udført at folk
uden de rette kompetencer med risiko for forkert håndtering af problematiske stoffer og
dermed miljø- og sundhedsrisiko, der ligger heri.
KL påpeger, at der ved nedrivning af private boliger og af mindre nedrivningsvirksomheder
er problemer med at overholde eksisterende regler. Derfor foreslår KL, at der indføres en
generel autorisationsordning for alle nedrivninger omhandlende eksisterende regler for
håndtering og sortering af byggeaffald.
Miljøministeriet noterer sig, at der er et ønske om at indføre krav om autorisation ved
nedrivning af bygninger over 50 m2, og at en sådant krav vil bidrage til korrekt håndtering
af byggeaffald ved mindre nedrivninger. Miljøministeriet bemærker, at der gives
bemyndigelse til på sigt at stille et sådant krav.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Brancheforeningen Cirkulær udtrykker bekymring for flaskehalse, hvis der regnes med, at
kun 25 virksomheder skal autoriseres. Brancheforeningen Cirkulær mener, at det lyder at få
virksomheder.
Miljøministeriet oplyser, at der er tale om et skøn på, hvor mange virksomheder, der vil
lade sig autorisere. Skønnet har ikke noget at gøre med den kapacitet, der vil være til at
behandle ansøgninger om autorisation. Med en overgangsperiode på et år forventes ikke
flaskehalse.
Manglede regelefterlevelse og behov for tilsyn
Brancheforeningen Cirkulær bemærker, at klassificeringskompetencen overgår fra
kommunerne til Miljøstyrelsen fra 2025, og efterspørger klarhed om, hvordan dette spiller
sammen med reglerne for selektiv nedrivning. ARI efterspørger hertil, at affaldstilsynet bliver
effektivt i forhold til byggepladserne og modtagere af byggeaffald.
Miljøministeriet oplyser, at det er korrekt, at klassificeringskompetencen bliver flyttet fra
kommunerne til Miljøstyrelsen fra 2025. Reglerne herfor er fortsat under udarbejdelse og
vil blive udmøntet i en særskilt bekendtgørelse. Miljøministeriet bemærker yderligere, at
affaldstilsynet bliver udformet effektivt i forhold til byggepladserne og modtagere af
byggeaffaldet.
18
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Arbejdsmiljø
3F Byggegruppen udtrykker bekymring for øget nedslidning og øget eksponering for støv,
kemi og problematiske stoffer pga. mere manuelt nedrivningsarbejde ved selektiv nedrivning.
Hidtil har meget nedrivning foregået med maskiner, hvorimod selektiv nedrivning i højere
grad kræver manuelt arbejde. 3F Byggegruppen påpeger, at autoriserede virksomheder skal
tage højde for arbejdsmiljø, så selektiv nedrivning sker i overensstemmelse med
arbejdsmiljølovens regler. Der er allerede gjort gode erfaringer i frivillige selektiv nedrivning,
men der er behov for, at de gode oplysninger bliver delt.
FRI understreger ligeledes, at der bør være fokus på arbejdsmiljø, særligt når materialer
udtages til genbrug. FRI mener, at der bør udarbejdes klar beskrivelser og retningslinjer for
nedtagningsprocesser af hensyn til arbejdsmiljø, sikkerhed og effektivitet.
Miljøministeriet anerkender, at krav om selektiv nedrivning skaber mere manuelt arbejde
og kan øge risikoen for eksponering af støv og problematiske stoffer. Miljøministeriet
arbejder på, at viden om arbejdsmiljø er en del af nedrivningsbranchens kompetenceløft.
Miljøministeriet henviser desuden til, at arbejdsmiljøloven skal overholdes, og at de enkelte
virksomheder skal træffe foranstaltninger for at imødegå eventuelle forøgede
arbejdsmiljørisici.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.


NOTAT
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Jura
J.nr. 2023 - 3185
Ref. FIMOE
Den 13. oktober 2023
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af
miljøskadeloven, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre
love (Præcisering af kredsen af personer, der kan anmode
myndighederne om at træffe foranstaltninger m.v. efter
miljøskadereglerne og klage over afgørelser herom)
Miljøministeriet sendte den 11. september 2023 forslag til lov om ændring af miljøskadeloven, lov om
miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Præcisering af kredsen af personer, der kan anmode
myndighederne om at træffe foranstaltninger m.v. efter miljøskadereglerne og klage over afgørelser
herom) i offentlig høring med frist for afgivelse af høringssvar den 9. oktober 2023.
Miljøministeriet skal indledningsvis takke alle høringsparter for deres bemærkninger. Der er
indkommet 5 eksterne høringssvar.
Følgende 2 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget.
- Biogas Danmark
- Dansk Industri
Følgende 3 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget.
- Danske Regioner
- Myndigheden spildevand i Tønder Kommune
- Dansk arbejdsgiverforening
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget. Der er foretaget lovtekniske
rettelser af lovforslaget, bl.a. på baggrund af drøftelser med Justitsministeriet.
Samtlige høringssvar er vedlagt i deres fulde længde og er ligeledes lagt på høringsportalen. I det
følgende redegøres for synspunkterne i de 2 modtagne høringssvar. Miljøministeriets bemærkninger
hertil er markeret med kursiv.
Dansk Industri bemærker, det er et fornuftigt forslag, at hele miljøansvarsdirektivets tekst om den
omfattede personkreds nu optages i miljøskadeloven.
Offentligt
L 90 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
2
Biogas Danmark har noteret, at det i høringsmaterialet anføres, at der alene er tale om en præcisering
af gældende ret på baggrund af en begrundet udtalelse fra EU-Kommissionen om gennemførelsen af
miljøansvarsdirektivet, hvor Kommissionen finder, at den gældende implementering af direktivet ikke
er tilstrækkelig klar og præcis, hvorfor borgernes retssikkerhed ikke skulle være tilstrækkeligt sikret.
Biogas Danmark bemærker endvidere i deres høringssvar, at formuleringen ”kan forventes at blive
berørt” er meget løs og uklar. Der er derfor efter Biogas Danmarks opfattelse behov for en yderligere
præcisering af, hvad der menes hermed – og herunder hvordan det afgøres, hvem der kan forventes at
være omfattet heraf – samt hvordan og af hvem denne forventning afklares og afgøres og herunder, at
den pågældende person har en væsentlig interesse og konkret berøring.
Miljøministeriets bemærkninger:
Det fremgår af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a, at fysiske eller juridiske personer, som
berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade, har adgang til at meddele den kompetente
myndighed bemærkninger vedrørende miljøskader eller overhængende fare herfor, som de har
kendskab til, og til at kræve, at den kompetente myndighed træffer foranstaltninger efter direktivet.
Det er ikke defineret nærmere i direktivet, hvad der skal forstås ved ”berøres eller kan forventes at
blive berørt.” Der er alene truffet én afgørelse ved EU-domstolen, hvor der i begrænset omfang tages
stilling til fortolkningen af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a. Der redegøres for denne
afgørelse i lovforslaget. Der er herudover ikke praksis, der belyser begrebet. På den baggrund vurderes
det ikke muligt i lovforslaget at foretage en nærmere fastlæggelse af, hvad begrebet indebærer.
Miljøskadeloven og de enkelte sektorlove, som miljøskadeloven fungerer sammen med, fastsætter
hvem der træffer afgørelse om, hvorvidt den fysiske eller juridiske personer er berørt eller forventes
at blive berørt af miljøskade. Dette ændres ikke ved lovforslaget.


Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
14. december 2023
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed notat om lovforslagets hovedindhold,
høringssvar og høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af miljøskadelo-
ven, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Præcisering af kredsen af
personer, der kan anmode myndighederne om at træffe foranstaltninger m.v. efter
miljøskadereglerne og klage over afgørelser herom).
Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 11. september til den 9. oktober
2023.
Der er modtaget 5 høringssvar, hvoraf 2 havde bemærkninger til lovforslaget.
Dansk Industri har bemærket, at det er et fornuftigt forslag, at hele miljøansvarsdi-
rektivets tekst om den omfattede personkreds nu optages i miljøskadeloven.
Biogas Danmark har bemærket, at formuleringen ”kan forventes at blive berørt” er
meget løs og uklar. Der er derfor efter Biogas Danmarks opfattelse behov for en
yderligere præcisering af, hvad der menes hermed. Miljøministeriet har i hørings-
notatet bemærket hertil, at det ikke er defineret nærmere i direktivet, hvad der
skal forstås ved ”berøres eller kan forventes at blive berørt.” Der er alene truffet én
afgørelse ved EU-Domstolen, hvor der i begrænset omfang tages stilling til fortolk-
ningen af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a. Der redegøres for denne
afgørelse i lovforslaget. Der er herudover ikke praksis, der belyser begrebet. På den
baggrund vurderes det ikke muligt i lovforslaget at foretage en nærmere fastlæg-
gelse af, hvad begrebet indebærer.
Der er foretaget lovtekniske og redaktionelle justeringer af lovforslaget i forhold til
den udgave, som var i høring.
Lovforslaget fremsættes torsdag den 14. december 2023.
Lovforslagets formål er at rette op på implementeringen af miljøansvarsdirektivet
på baggrund af en begrundet udtalelse fra EU-Kommissionen. I den begrundede
udtalelse konkluderede EU-Kommissionen, at direktivets artikel 12, stk. 1, litra a,
ikke er gennemført tilstrækkeligt klart og præcist i dansk ret, hvorfor den danske
lovgivning ikke giver borgerne tilstrækkelig retssikkerhed. Regeringen har i svaret
på den begrundede udtalelse tilkendegivet, at den er enig med EU-Kommissionen
i, at ordlyden af de danske bestemmelser, der gennemfører miljøansvarsdirektivets
artikel 12, stk. 1, litra a, kan være mere klar med hensyn til de tillagte rettigheder,
der følger af bestemmelsen. Regeringen meddelte endvidere EU-Kommissionen, at
regeringen forventer at fremsætte lovforslag, der præciserer denne del af gennem-
førelsen af miljøansvarsdirektivet, med ikrafttrædelse senest den 1. juli 2024.
./.
Offentligt
L 90 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
2
Miljøansvarsdirektivet er implementeret i miljøskadeloven samt en række sektor-
love. Med lovforslaget foreslås det, at persongruppen i miljøansvarsdirektivets ar-
tikel 12, stk. 1, litra a, gengives ordret i miljøskadeloven og sektorlovene, således at
det udtrykkeligt fremgår, at enhver ”som berøres eller kan forventes at blive berørt
af en miljøskade” har ret til at anmode om foranstaltninger m.v. og til at klage over
myndighedernes afgørelse herom.
Lovforslaget indebærer alene en præcisering af gældende ret. Ændringen af ordly-
den i lovene vil således ikke medføre, at flere eller færre vil have mulighed for at
anmode den kompetente myndighed om at træffe foranstaltninger eller have mu-
lighed for at klage.
Magnus Heunicke / Paolo Perotti


bq
Biogas
Danmark
Miljøministeriet Biogas Danmark
Frederiksholms Kanal 26 Axeltorv 3
1220 København K 1609 København V
Att.: mim®mim.dk
9. oktober 2023
Høring af udkast til lov om ændring af miljøskadeloven, lov om miljøbe
skyttelse og forskellige andre love
Miljøministeriet har udsendt udkast til forslag til lov om ændring af lov miljøskadeloven lov om miljøbeskyttelse og
forskellige andre love i høring, i. nr. 2023-3185.
Biogas Danmark har noteret, at det i høringsmaterialet anføres, at der alene er tale om en præcisering af gældende
ret på baggrund af en såkaldt berettiget udtalelse fra EU-Kommissionen om gennemførelsen afmiljøansvarsdirekti
vet, hvor Kommissionen finder at den gældende implementering af direktivet ikke er tilstrækkelig klar og præcis,
hvorfor borgernes retssikkerhed ikke skulle være tilstrækkeligt sikret.
Det anføres videre i høringsudkastet, at der med den foreslåede udskiftning af den nuværende formulering “mdlvi
duel, væsentlig interesse” med ordlyden “som berøres eller kanforventes at blive berørt af en miljøskade” alene lægges
op til en direktivnær implementering uden der sker en udvidelse af kredsen af personer, der kan påklage miljømini
sterens afgørelser.
Formuleringen “kanforventes at blive berørt” er meget løs og uklar. Der er derfor efter Biogas Danmarks opfattelse
behov for en yderligere præcisering af, hvad der menes hermed — og herunder hvordan det afgøres, hvem der kan
forventes at være omfattet heraf— samt hvordan og af hvem denne forventning afklares og afgøres og herunder at
den pågældende person har en væsentlig interesse og konkret berøring.
Endelig skal anmodes om, at Foreningen Biogasbranchen ændres til Foreningens nuværende navn: Biogas Danmark
på ministeriets høringsliste og i forbindelse med dette lovforslag.
Med venlig hilsen
Bruno Sander Nielsen
2724 5967
bsn®biogas.dk
C.c.: Fie Mørup, fimoe@mim.dk
Side iafi
Offentligt
L
90
-
Bilag
1
Miljø-
og
Fødevareudvalget
2023-24
Til: Fie Mørup (fimoe@mim.dk)
Fra: da@da.dk (da@da.dk)
Titel: SV: Høring over lovforslag om ændring af miljøskadeloven, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre
love, sagsnr. 2023-3185
E-mailtitel: SV: Høring over lovforslag om ændring af miljøskadeloven, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre
love, sagsnr. 2023-3185 (MIM Id nr.: 454974)
Sendt: 11-09-2023 17:01
Kære Fie Mørup
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jeanet Danneberg Jepsen
Ledelsessekretær
Fra: Fie Mørup <fimoe@mim.dk>
Sendt: 11. september 2023 15:05
Emne: Høring over lovforslag om ændring af miljøskadeloven, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love,
sagsnr. 2023-3185 (MIM Id nr.: 454974)
Til rette vedkommende
Miljøministeriet sender hermed udkast til lovforslag om ændring af miljøskadeloven, lov om miljøbeskyttelse og
forskellige andre love (præcisering af kredsen af personer, der kan anmode myndighederne om at træffe foranstaltninger
m.v. efter miljøskadereglerne og klage over afgørelser herom) i høring.
Se venligst vedlagte høringsbrev og udkast til lovforslag. Der henvises desuden til høringsportalen.dk, hvor høringen kan
findes https://hoeringsportalen.dklHearing/Details/67845
Frist for bemærkninger er mandag den 9. oktober 2023. Høringssvar sendes til mim@mim.dk med kopi
til fimoe@mim.dk og angivelse afjournalnummer 2023-3185 i emnefeltet.
Venlig hilsen
Fie Mørup
Fuldmægtig IJura
+45 30 63 76 15 I +45 30 63 76 15 fimoe@mim.dk
Miljøministeriet
Departementet I Frederiksholms Kanal 26 11220 København K Tlf. +45 38 1421 42 I mim@mim.dk I www.mim.dk
Facebook I Twitter I lnstagram I Link&dln I Rrivatlivspolitik
Til: Miljøministeriets Departement (mim@mim.dk)
Cc: Fie Mørup (fimoe@mim.dk)
Fra: Bente Villumsen (BVlregioner.dk)
Titel: J. nr. 2023-3185 SV: Høring over lovforslag om ændring af miljøskadeloven, lov om miljøbeskyttelse og
forskellige andre love
Sendt: 09-10-2023 17:45
Til MiljØministeriet
Tak for den modtagne høring vedr. miljøskadeloven mfl.
Danske Regioner har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Bente Villumsen
Enhedschef I Videncenter for Miljø og Ressourcer
IHIfiTI
Danske Regioner I Dampfærgevej 22 I 2100 København Ø
M 2399 2372 E bvi@regioner.dk
Officiel post bedes sendt til egionerregionerdk
Fra: Fie Mørup <fimoe@mim.dk>
Sendt: 11. september 2023 15:02
Emne: Høring over lovforslag om ændring af miljøskadeloven, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love,
sagsnr. 2023-3 185 (MIM Id nr.: 454974)
Til rette vedkommende
Miljøministeriet sender hermed udkast til lovforslag om ændring af miljøskadeloven, lov om miljøbeskyttelse og
forskellige andre love (præcisering af kredsen af personer, der kan anmode myndighederne om at træffe foranstaltninger
mv. efter miljøskadereglerne og klage over afgørelser herom) i høring.
Se venligst vedlagte høringsbrev og udkast til lovforslag. Der henvises desuden til høringsportalen.dk, hvor høringen kan
findes https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67845
Frist for bemærkninger er mandag den 9. oktober 2023. Høringssvar sendes til mim@mim.dk med kopi
til flmoe@mim.dk og angivelse afjournalnummer 2023-31 85 i emnefeltet.
Venlig hilsen
Fie Mørup
Fuldmægtig IJura
+4530637615 1+4530637615 Ifimoe@mim.dk
Miljøministeriet
Departementet I Frederiksholms Kanal 26 11220 København K I Tlf. +45 38 1421 42 I mirn@mimdk I iw.mim.dk
Facebook I Twitter I Instagram I Linkedln I Privatlivspolitik
D
9. oktober 2023
MOLO
Dansk Industri
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Sendt elektronisk til mim@mim.dk
cc. fimoe@mim.dk
Dl’s Høringssvar vedr. miljøskadeloven og andre love, j.nr. 2023-3185
Dl bekræfter at have modtaget høringsmateriale om ændring af miljøskadeloven og andre love,
som er foreslået på baggrund da åbningsskrivelse til Danmark fra EU Kommissionen.
DI finder, at det er et fornuftigt forslag, at hele miljøskadedirektivets tekst om den omfattede
personkreds nu optages i miljøskadeloven.
Med venlig hilsen
Morten Løber
Seniorchefkonsulent
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Til: Fie Mørup (flmoe@mim.dk)
Fra: Postkasse Spildevand (posspi@toender.dk)
Titel: VS: Høring over lovforslag om ændring af miljøskadeloven, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre
love, sagsnr. 2023-3185
E-mailtitel: VS: Høring over lovforslag om ændring af miljøskadeloven, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre
love, sagsnr. 2023-3185 (MIM Id nr.: 454974)
Sendt: 14-09-2023 10:57
Bilag: I-Iøringsliste.docx; Høringsbrev.docx; Udkast til lovforslag om ændring af miljøskadeloven=c lov
miljøbeskyttelse og forskellige andre love.docx; Sig naturbevis.txt;
Ingen bemærkninger fra myndighed spildevand.
Venlig hilsen
Claudia Skjønnemand
Miljømedarbejder
Myndighed - Teknik & Miljø
Teknik & Miljø
Tønder Kommune
Wegners Plads 2 - 6270 Tønder
Tlf. +45 74 92 92 37 - Mobil +45 20 34 96 77 - E-mail cws@toender.dk
RIG PATUR
NATUR A</TbTUR .QTUR VA’J hLTUR
TØNDER FORTI(.ÏUR “USiKK(JLTUR ST’R/NDTUR
KOMMUNE MARSKTUR CAFETUR S ?C),PLTUR LTUR
Læs mere om hvad Myndighed - Teknik & Miljø bruger dine personoplysninger
til
Fra: Postkasse Miljø <posmil@toender.dk>
Sendt: 12. september 2023 08:23
Til: Postkasse Byggesager <postbg@toender.dk>; Postkasse Industri <posind@toender.dk>; Postkasse Jordogaffald
<jordogaffald@toender.dk>; Postkasse Landbrug <Landbrug@toender.dk>; Postkasse Natur <natur@toender.dk>;
Postkasse Spildevand <posspi@toender.dk>; Postkasse Vandløb <vandloeb@toender.dk>; Postkasse Vej
<PV2@toender.dk>; Postkasse Grundvand <gruvan@toender.dk>
Emne: VS: Høring over lovforslag om ændring af miljøskadeloven, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love,
sagsnr. 2023-3185 (MIM Id nr.: 454974)
Venlig hilsen
Susanne Løsche
Sagsbehandler
Myndighed - Teknik & Miljø
Teknik & Miljø
Tønder Kommune
Wegners Plads 2 - 6270 Tønder
Tlf. ÷45 74 92 92 92 - Mobil ÷45 21 49 34 27 - E-mail susLotomideidk
RIG PATUR
NATUR ARKITE TUR KULTUR VANLL TUR
TØNDE R 1TDSTUR MUSWJ’ÇVLTUR STRANDTUR
KOMMUNE P4A.TUR .‘LTUR SHOPPETUR L,”TUR
Læs mereomiivad Myndighed Teknik & Miljø bruger dinpersonop1ysninger
til
Fra: Inge Torp Kristensen <itkl@toender.dk> På vegne af Teknik og Miljø OFF
Sendt: 12. september 2023 08:01
Til: Postkasse Miljø <posmil@toender.dk>
Emne: VS: Høring over lovforslag om ændring af miljøskadeloven, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love,
sagsnr. 2023-3 185 (MIM Id nr.: 454974)
Venlig hilsen
Inge Torp Kristensen
Overassistent
Sekretariatet
Politik & Strategi
Tønder Kommune
Wegners Plads 2 - 6270 Tønder
Tlf. ÷45 74 92 9744 - E-mail itkl@toender.dk
RIG PATUR
‘.TUR Arn<ITETUR /tULTUR V4NL»’LTUR
TØNDER flJR MUSi’KK(JLTUR T,r,HTUR
KOMMUNE MARS(rLJR •TUR ‘‘/LTUR L\TUR
Fra: Fie Mørup <fimoe@mim.dk>
Sendt: 11. september 2023 15:11
Emne: Høring over lovforslag om ændring af miljøskadeloven, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love,
sagsnr. 2023-3185 (MIM Id nr.: 454974)
Til rette vedkommende
Miljøministeriet sender hermed udkast til lovforslag om ændring af miljøskadeloven, lov om miljøbeskyttelse og
forskellige andre love (præcisering af kredsen af personer, der kan anmode myndighederne om at træffe foranstaltninger
m.v. efter miljøskadereglerne og klage over afgørelser herom) i høring.
Se venligst vedlagte høringsbrev og udkast til lovforslag. Der henvises desuden til høringsportalen.dk, hvor høringen kan
findes https://haeringsportalen.dklHearingtDeiallsL67M5
Frist for bemærkninger er mandag den 9. oktober 2023. Høringssvar sendes til mim@mimdk med kopi
til firnoe@mim.dk og angivelse afjournalnummer 2023-3185 i emnefeltet.
Venlig hilsen
Fie Mørup
Fuldmægtig Jura
+45 30 63 76 15 I +45 30 63 76 15 I finioe@mim.dk
Miljøministeriet
Departementet I Frederiksholms Kanal 26 11220 København K I Tlf. +45 38 1421 42 I rnim@mimdk I www.mirndk
Eacebook I Twiller I Instagram I Linkedin I Privatlivspolitik