Fremsat den 14. december 2023 af Miljøministeren (Magnus Heunicke)

Fremsat den 14. december 2023 af Miljøministeren (Magnus Heunicke)
Forslag
til
Lov om ændring af miljøskadeloven, lov om miljøbeskyttelse og forskellige
andre love1)
(Præcisering af kredsen af personer, der kan anmode myndighederne om at træffe foranstaltninger m.v. efter
miljøskadereglerne og klage over afgørelser herom)
§ 1
I miljøskadeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 482 af 25.
april 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 55, stk. 1, nr. 2, ændres »der har en individuel, væsent-
lig interesse i sagens udfald,« til: »som berøres eller kan
forventes at blive berørt af en miljøskade,«.
§ 2
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 3.
januar 2023, som ændret bl.a. ved § 32 i lov nr. 679 af 3.
juni 2023 og senest ved § 1 i lov nr. 745 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændringer:
1. I § 73 i, stk. 1, ændres »§ 98, stk. 1 og 2,« til: »§ 98, stk.
1-3,«.
2. I § 98 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Enhver, som berøres eller kan forventes at blive
berørt af en miljøskade, kan påklage afgørelser truffet efter
kapitel 9 a.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 3
I lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af
27. marts 2017, som ændret ved § 16 i lov nr. 278 af 17.
april 2018, § 3 i lov nr. 126 af 30. januar 2021, § 12 i lov nr.
900 af 21. juni 2022 og § 36 i lov nr. 679 af 3. juni 2023,
foretages følgende ændring:
1. I § 82 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Enhver, som berøres eller kan forventes at blive
berørt af en miljøskade, kan påklage afgørelser truffet efter
kapitel 4 a.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 4
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1032 af 25. juni 2023, som ændret ved § 1 i lov nr. 463 af
15. maj 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 52 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Afgørelser truffet efter kapitel 14 a kan påklages
af enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af
en miljøskade.«
§ 5
I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
602 af 10. maj 2022, som ændret ved § 11 i lov nr. 900 af
21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 80 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Enhver, som berøres eller kan forventes at blive
berørt af en miljøskade, kan påklage afgørelser truffet efter
kapitel 11 a.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
2. I § 80, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk.
5«.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt
angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56.
Lovforslag nr. L 90 Folketinget 2023-24
Miljømin., j.nr. 2023-3185
DD000338
§ 6
I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, som ændret
senest ved lov nr. 419 af 25. april 2023, foretages følgende
ændringer:
1. I § 54 i, stk. 1, ændres »§ 84, stk. 1 og 2,« til: »§ 84, stk.
1-3,«.
2. I § 84 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Afgørelser truffet efter kapitel 5 a kan påklages af
enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en
miljøskade.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 7
I lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse nr.
9 af 4. januar 2017, som ændret ved § 7 i lov nr. 126 af
30. januar 2021 og lov nr. 528 af 27. marts 2021, foretages
følgende ændring:
1. I § 30, stk. 4, nr. 2, ændres »der har en væsentlig, indivi-
duel interesse i sagen,« til: »som berøres eller kan forventes
at blive berørt af en miljøskade,«.
§ 8
I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25.
november 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 2210 af 29.
december 2020, § 8 i lov nr. 126 af 30. januar 2021, § 6 i lov
nr. 900 af 21. juni 2022 og § 34 i lov nr. 679 af 3. juni 2023,
foretages følgende ændringer:
1. I § 60 j, stk. 1, ændres »§ 84, stk. 1, nr. 2, eller stk. 2,« til:
»§ 84, stk. 3,«.
2. § 84, stk. 3, nr. 1, affattes således:
»1) den, afgørelsen er rettet til,«
3. I § 84, stk. 3, nr. 2, ændres »stk. 2.« til: »stk. 2, og«.
4. I § 84, stk. 3, indsættes som nr. 3:
»3) enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt
af en miljøskade.«
§ 9
I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 26.
januar 2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 427 af 18. maj
2016, § 7 i lov nr. 720 af 8. juni 2018, § 9 i lov nr. 126 af 30.
januar 2021 og § 5 i lov nr. 900 af 21. juni 2022, foretages
følgende ændring:
1. I § 26 a, stk. 3, ændres », 4-6 og 11.« til: »og 4-6, samt
enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en
miljøskade.«
§ 10
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1392
af 4. oktober 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 77 h, stk. 1, udgår »stk. 1, nr. 4-6, og«.
2. I § 86, stk. 2, nr. 1, ændres »har en individuel, væsentlig
interesse i sagen,« til: »berøres eller kan forventes at blive
berørt af en miljøskade,«.
§ 11
I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj
2023, som ændret ved lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages
følgende ændringer:
1. I § 59 i, stk. 1, ændres »§ 62, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 1
og 2,« til: »§ 62, stk. 3,«.
2. § 62, stk. 3, nr. 1, affattes således:
»1) adressaten for afgørelsen,«
3. I § 62, stk. 3, nr. 2, ændres »2-4.« til: »2-4, og«.
4. I § 62, stk. 3, indsættes som nr. 3:
»3) enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt
af en miljøskade.«
§ 12
I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr.
639 af 26. maj 2023, foretages følgende ændring:
1. I § 53 k, stk. 1, nr. 2, ændres »har en væsentlig, individuel
interesse i sagen,« til: »berøres eller kan forventes at blive
berørt af en miljøskade,«.
§ 13
I lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken,
jf. lovbekendtgørelse nr. 691 af 26. maj 2023, foretages
følgende ændring:
1. I § 44, stk. 4, nr. 2, ændres »har en væsentlig, individuel
interesse i sagen,« til: »berøres eller kan forventes at blive
berørt af en miljøskade,«.
§ 14
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
§ 15
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Præcisering af kredsen af personer, der kan anmode myn-
dighederne om at træffe foranstaltninger m.v. efter miljøska-
dereglerne og klage over afgørelser herom
2.1. Gældende ret
2.1.1. Kort om miljøansvarsreglerne
2.1.2. EU-ret
2.1.3. Dansk ret
2.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
3. Konsekvenser for FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at præcisere dele af gennemfø-
relsen af miljøansvarsdirektivet.
Danmark modtog i februar 2023 en begrundet udtalelse fra
EU-Kommissionen om gennemførelsen af miljøansvarsdi-
rektivet. EU-Kommissionen konkluderede, at direktivets ar-
tikel 12, stk. 1, litra a, ikke er gennemført tilstrækkelig klart
og præcist i dansk ret, hvorfor den danske lovgivning ikke
giver borgerne tilstrækkelig retssikkerhed. Ifølge direktivets
artikel 12, stk. 1, litra a, har personer, som berøres eller kan
forventes at blive berørt af en miljøskade, adgang til at med-
dele den kompetente myndighed bemærkninger vedrørende
miljøskader eller overhængende fare herfor, som de har
kendskab til, og til at kræve, at den kompetente myndighed
træffer foranstaltninger efter direktivet. EU-Kommissionen
finder, at det for en almindelig borger ikke fremgår tilstræk-
kelig klart af lovteksten, at det juridiske begreb ”individuel,
væsentlig interesse” i de danske gennemførelsesbestemmel-
ser dækker den situation, der sigtes til med udtrykket ”kan
forventes at blive berørt” i direktivets artikel 12, stk. 1, litra
a. Det fremgår af den begrundede udtalelse, at en almindelig
borger ikke nødvendigvis vil kunne forstå, at der også er ret
til at anmode om, at der træffes foranstaltninger i tilfælde af
en risiko for skade.
Den danske regering har besvaret EU-Kommissionens be-
grundede udtalelse i april 2023. Regeringen har tilkendegi-
vet, at den er enig med EU-Kommissionen i, at ordlyden
af de danske bestemmelser, der gennemfører miljøansvarsdi-
rektivets artikel 12, stk. 1, litra a, kan være mere klar med
hensyn til de tillagte rettigheder, der følger af bestemmelsen.
Regeringen har derfor meddelt EU-Kommissionen, at den
vil fremsætte lovforslag med henblik på at rette op på den
danske gennemførelse med forventet ikrafttrædelse senest
den 1. juli 2024.
Lovforslaget indeholder forslag til de nødvendige tilpasnin-
ger af miljøskadeloven og de berørte sektorlove.
Lovforslaget indebærer alene en præcisering af gældende ret
og medfører derfor ikke ændringer i retstilstanden.
2. Præcisering af kredsen af personer, der kan anmode
myndighederne om at træffe foranstaltninger m.v. efter
miljøskadereglerne og klage over afgørelser herom
2.1. Gældende ret
2.1.1. Kort om miljøansvarsreglerne
Formålet med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt an-
går forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, som senest
ændret ved forordning nr. 2019/1010 af 5. juni 2019 (her-
efter miljøansvarsdirektivet), er at forebygge og afhjælpe
fremtidige større miljøskader, dvs. væsentlige eller betydeli-
ge skader på jord, vand og beskyttede arter og naturtyper.
Det grundlæggende princip er, at den, der er ansvarlig for
driften (dvs. den der driver eller kontrollerer den erhvervs-
mæssige aktivitet), som indebærer en risiko for miljø eller
natur, også er ansvarlig for miljøskader eller overhængende
fare for miljøskader som følge af disse erhvervsmæssige
aktiviteter. Den ansvarlige skal forebygge en miljøskade
eller en overhængende fare for en miljøskade, og hvis mil-
jøskaden er sket, skal den ansvarlige afhjælpe skaden og
3
afholde alle omkostninger i den forbindelse (forureneren
betaler-princippet).
Miljøansvarsdirektivet indeholder en fælles ramme for fore-
byggelse og afhjælpning af miljøskader og overhængende
fare for miljøskade, herunder særligt i forhold til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. novem-
ber 2009 om beskyttelse af vilde fugle, Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper og
vilde dyr og planter og Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en
ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.
Miljøansvarsdirektivet blev gennemført i dansk lovgivning
ved miljøskadeloven (lov nr. 466 af 17. juni 2008 om under-
søgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader) og lov
nr. 507 af 17. juni 2008 om ændring af lov om miljøbeskyt-
telse og forskellige andre love, der indsatte særlige regler
i en række sektorlove. Reglerne trådte i kraft den 1. juli
2008. Miljøansvarsdirektivet er efterfølgende blevet ændret
flere gange. Den danske gennemførelse af direktivet er ænd-
ret i overensstemmelse med disse ændringer.
Den danske gennemførelse af direktivet indebærer en todelt
beslutningsproces. Den første del af beslutningsprocessen
indebærer en konstatering af, at skaden har en sådan karak-
ter, at den er omfattet af reglerne om miljøskader. Denne
konstatering sker efter reglerne i følgende sektorlove eller
regler fastsat i medfør heraf: 1) Lov om miljøbeskyttelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 3. januar 2023 (herefter miljø-
beskyttelsesloven), 2) lov om forurenet jord, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 282 af 27. marts 2017 (herefter jordforurenings-
loven), 3) lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1032 af 25. juni 2023 (herefter havmiljøloven),
4) lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 602
af 10. maj 2022 (herefter vandforsyningsloven), 5) lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 520 af 1. maj 2019 (herefter husdyrbrugloven),
6) lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse nr.
9 af 4. januar 2017 (herefter miljø- og genteknologiloven),
7) lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1392
af 4. oktober 2022 (herefter naturbeskyttelsesloven), 8) lov
om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023
(herefter skovloven), 9) lov om jagt og vildtforvaltning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 639 af 26. maj 2023 (herefter jagt og
vildtforvaltningsloven), 10) lov om beskyttelse af de ydre
koge i Tøndermarsken, jf. lovbekendtgørelse nr. 691 af 26.
maj 2023 (herefter Tøndermarskloven), 11) lov om vandløb,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25. november 2019 (her-
efter vandløbsloven), 12) lov om råstoffer, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 124 af 26. januar 2017 (herefter råstofloven),
13) søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1505 af 17. december
2018, 14) fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 1.
marts 2023 og 15) lov om havne (herefter havneloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012.
Den anden del af beslutningsprocessen består i meddelel-
sen af konkrete krav til den ansvarlige for driften om
bl.a. sikkerhedsstillelse og gennemførelse af undersøgelser
samt forebyggende og afhjælpende foranstaltninger. Regler-
ne herom er fastsat i miljøskadeloven. Miljøskadeloven defi-
nerer derudover, hvad en miljøskade og en overhængende
fare for en miljøskade er. Hertil fastlægger miljøskadeloven
visse regler om, hvad den ansvarlige er forpligtet til efter
det tidspunkt i en sag, hvor der er truffet afgørelse om, at
der foreligger en miljøskade. Modsvarende indeholder sek-
torreguleringerne reglerne om, hvad der forstås ved den an-
svarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade, samt regler om hvad den ansvarlige for driften
er forpligtet til frem til det tidspunkt, hvor de kompetente
myndigheder har truffet afgørelse om, at der foreligger en
miljøskade.
Miljøansvarsdirektivets artikel 12 og 13, som bestemmer,
hvilke personer, der kan anmode den kompetente myndig-
hed om at træffe foranstaltninger vedrørende miljøskader
eller overhængende fare for miljøskader og klage over myn-
dighedens afgørelse herom, er gennemført i både miljøska-
deloven og sektorlovene.
Ved gennemførelsen af artikel 12 er der i sektorlovene indsat
bestemmelser, der forpligter den kompetente myndighed til
efter anmodning at træffe afgørelse om, hvorvidt der fore-
ligger en miljøskade, som skal behandles efter miljøskade-
loven. Når der er truffet afgørelse efter sektorlovgivningen
om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøska-
deloven, giver miljøskadeloven klageberettigede efter miljø-
skadeloven mulighed for at anmode om foranstaltninger, jf.
miljøskadelovens § 36, og for at klage over afgørelser truffet
i medfør af loven, jf. § lovens 55.
2.1.2. EU-ret
Miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a, tillægger
fysiske og juridiske personer, som berøres eller kan forven-
tes at blive berørt af en miljøskade rettigheder til at med-
dele den kompetente myndighed bemærkninger vedrørende
miljøskader eller overhængende fare herfor, som de har
kendskab til, og til at kræve, at den kompetente myndighed
træffer foranstaltninger efter direktivet.
Det følger af miljøansvarsdirektivets artikel 13, at person-
kredsen nævnt i artikel 12, stk. 1, er klageberettigede i
forhold til at få prøvet lovligheden af den kompetente myn-
digheds afgørelser, handlinger og undladelser i henhold til
direktivet.
EU-Domstolen har i begrænset omfang taget stilling til for-
tolkningen af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra
a. I sag C-529/15, Folk, har EU-Domstolen udtalt, at selvom
medlemsstaterne råder over en skønsmargen med hensyn til
4
at fastlægge, hvad der skal forstås begreberne ”tilstrækkelig
interesse” og ”krænkelse af en rettighed” i artikel 12, stk. 1,
litra b og c, råder de ikke over et sådant skøn med hensyn til
prøvelsesadgangen for fysiske eller juridiske personer, som
berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade,
som det fremgår af direktivets artikel 12, stk. 1, litra a, jf.
dommens præmis 47. Det var derfor i modstrid med direkti-
vets artikel 12, stk. 1, litra a, at det fremgik af den østrigske
lovgivning, at alle indehavere af fiskerettigheder var afskå-
ret fra den i artikel 12 og 13 fastsatte prøvelsesadgang.
2.1.3. Dansk ret
Miljøskadelovens § 36 fastlægger adgangen til at anmode
om foranstaltninger og henviser for så vidt angår den be-
rettigede personkreds til oplistningen af klageberettigede i
miljøskadelovens § 55. Blandt klageberettigede er enhver,
der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, jf.
miljøskadelovens § 55, stk. 1, nr. 2.
Persongruppen fysiske og juridiske personer ”som berøres
eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade” er såle-
des blevet gennemført i miljøskadelovens § 55, stk. 1, nr.
2, ved begrebet ”enhver der har en individuel, væsentlig
interesse” i sagens udfald.
Det følger af forarbejderne til miljøskadelovens § 55, jf.
Folketingstidende 2007-08, tillæg A, side 4524, at bestem-
melsen tillægger enhver, der har en individuel, væsentlig
interesse i sagens udfald, klageret i overensstemmelse med
gældende regler på miljø- og naturområdet. Det følger end-
videre af forarbejderne, at miljøansvarsdirektivet i artikel
12 og 13 anvender begrebet ”berøres eller kan forventes at
blive berørt”, og at det ikke er nærmere fastlagt i direktivet,
hvad der følger af kravet om ”at være eller blive berørt”,
men at begrebet antages at være i overensstemmelse med
begrebet ”individuel, væsentlig interesse” i sagens udfald,
som anvendes i lovene på miljøområdet.
Miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a, er blevet
gennemført på tilsvarende måde i miljøbeskyttelsesloven og
de øvrige sektorlove, som gennemfører miljøansvarsdirekti-
vet.
I de gældende regler i sektorlovgivningen (de i pkt. 2.1.1.
nævnte love) er den berettigede personkreds, der efter sek-
torloven kan anmode den kompetente myndighed om at
træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade
eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal
behandles efter miljøskadeloven, eller om der foreligger
en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-
land, ligeledes fastsat ved en henvisning til reglerne om
klageberettigelse, hvorefter bl.a. personer, som har en indi-
viduel, væsentlig interesse i sagen, er klageberettiget.
De gældende regler i de 12 sektorlove beskrives i det føl-
gende.
Ifølge den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens
§ 73 i, stk. 1, skal tilsynsmyndigheden på anmodning fra
en klageberettiget efter § 98, stk. 1 og 2, og § 100 træffe
afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles
efter miljøskadeloven (dvs. hvorvidt miljøskadeloven skal
anvendes), jf. § 73 f, eller om der foreligger en miljøskade,
som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 73
g. Personkredsen i § 73 i, stk. 1, fastsættes på denne måde
ved en henvisning til kredsen af klageberettigede i § 98,
stk. 1 og 2, og § 100, som kan påklage afgørelser truffet i
medfør af loven. Ifølge § 98, stk. 1, nr. 2, kan kommunalbe-
styrelsens og ministerens afgørelser påklages af enhver, der
har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
Ifølge den gældende bestemmelse i jordforureningslovens
§ 38 i, stk. 1, skal påbudsmyndigheden på anmodning fra
en klageberettiget efter § 82 og § 83 træffe afgørelse om,
hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøska-
deloven, jf. § 38, eller om der foreligger en miljøskade,
som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 38
g. Personkredsen i § 38 i, stk. 1, fastsættes på denne måde
ved en henvisning til kredsen af klageberettigede i §§ 82 og
83, som kan påklage afgørelser truffet i medfør af loven. Det
følger af § 82, stk. 1, nr. 2, at enhver, der har en individuel,
væsentlig interesse i sagens udfald, er klageberettiget.
Den gældende bestemmelse i havmiljølovens § 47 k fastsæt-
ter, at miljøministeren på anmodning fra en klageberettiget
efter § 52 skal træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger
en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade,
som skal behandles efter miljøskadeloven, jf. § 47 h, eller
om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan
påvirke et andet EU-land, jf. § 47 i. § 52 fastsætter kredsen
af klageberettigede i henhold til afgørelser truffet i medfør
af bl.a. lovens kapitel 14 a om miljøskade. Det fremgår af
§ 52, stk. 1, nr. 1, at afgørelser efter bl.a. kapitel 14 a kan
påklages af enhver, der må antages at have en individuel
væsentlig interesse i sagens udfald.
Det følger af den gældende bestemmelse i vandforsynings-
lovens § 68 h, stk. 1, at kommunalbestyrelsen på anmodning
fra en klageberettiget efter § 80 skal træffe afgørelse om,
hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøska-
deloven, jf. § 68 e, eller om der foreligger en miljøskade,
som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 68
f. § 80 fastsætter, hvem der er klageberettigede i henhold
til afgørelser truffet i medfør af loven. Det fremgår af § 80,
stk. 1, nr. 2, at enhver, der må antages at have individuel,
væsentlig interesse i sagens udfald, er klageberettiget.
5
Det følger af den gældende bestemmelse i husdyrbruglovens
§ 54 i, at tilsynsmyndigheden på anmodning fra en klagebe-
rettiget efter § 84, stk. 1 og 2, og §§ 86 og 87 skal træffe
afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles
efter miljøskadeloven, jf. § 54 f, eller om der foreligger
en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-
land, jf. § 54 g. Lovens §§ 84-87 fastsætter, hvem der er
klageberettigede i henhold til afgørelser truffet af henholds-
vis kommunalbestyrelsen og miljøministeren i henhold til
loven. Det fremgår af § 84, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 2, at
enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens
udfald, er klageberettiget.
Den gældende bestemmelse i miljø- og genteknologilovens
§ 25 i, stk. 1, fastsætter, at tilsynsmyndigheden på anmod-
ning fra en klageberettiget efter § 30, stk. 4, nr. 2-6, skal
træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade
eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal
behandles efter miljøskadeloven, jf. § 25 f, eller om der
foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke
et andet EU-land, jf. § 25 g. § 30 fastsætter, hvem der er
klageberettigede i henhold til afgørelser truffet i medfør af
loven. Det fremgår af § 30, stk. 4, nr. 2, at enhver, der
har en væsentlig, individuel interesse i sagen, kan påklage
afgørelser efter kapitel 3 a om miljøskade.
Den gældende § 60 j, stk. 1, i vandløbsloven fastsætter, at
vandløbsmyndigheden på anmodning fra en klageberettiget
efter § 84, stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, skal træffe afgørelse om,
hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskade-
loven, jf. § 60 g, eller om der foreligger en miljøskade, som
påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 60 h. Vand-
løbslovens § 84 fastsætter, hvem der er klageberettigede i
henhold til afgørelser truffet af vandløbsmyndigheden. Det
fremgår af lovens § 84, stk. 1, nr. 2, at enhver, der må
antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens
udfald, er klageberettiget.
Det følger af den gældende bestemmelse i råstoflovens § 33
j, at hvis en klageberettiget efter § 15, stk. 2, og § 26 a, stk.
3, har formodning om en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade, skal tilsynsmyndigheden på anmod-
ning fra de klageberettigede træffe afgørelse om, hvorvidt
miljøskadeloven skal anvendes, jf. § 33 g, eller om der fore-
ligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet
EU-land, jf. § 33 h. Råstoflovens § 26 a, stk. 3, fastsætter,
hvem der er klageberettigede i henhold til afgørelser truffet
efter lovens kapitel 7 a om miljøskade. Det fremgår af §
26 a, stk. 3, at afgørelserne kan påklages af den kreds af
klageberettigede, som er nævnt i stk.1, nr. 1, 4-6 og 11. Af
§ 26 a, stk. 1, nr. 11, fremgår, at enhver med individuel
væsentlig interesse i afgørelsen er klageberettiget.
Ifølge naturbeskyttelseslovens § 77 h, stk. 1, at tilsynsmyn-
digheden på anmodning fra en klageberettiget efter § 86,
stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2, skal træffe afgørelse om, hvorvidt
der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for
en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, jf.
§ 77 e, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker
eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 77 f. Naturbeskyt-
telseslovens § 86, stk. 1, fastsætter, hvem der er klageberet-
tigede i henhold til afgørelser truffet i medfør af loven. Det
fremgår af lovens § 86, stk. 2, nr. 1, at afgørelser efter
lovens kapitel 11 a om miljøskade kan påklages af enhver,
som har en individuel, væsentlig interesse i sagen.
Det følger af skovlovens § 59 i, stk. 1, at miljøministeren
på anmodning fra en klageberettiget efter § 62, stk. 1, nr.
2, og stk. 2, nr. 1 og 2, skal træffe afgørelse om, hvorvidt
der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for
en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, jf.
§ 59 f, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker
eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 59 g. Det følger af
skovlovens § 62, stk. 3, nr. 1, at afgørelser, der er truffet i
medfør af lovens kapitel 8 a om miljøskade, kan påklages
af de personer m.v., som er nævnt i stk. 1 (adressaten for
afgørelsen, jf. stk. 1, nr. 1, og enhver, som i øvrigt har en
individuel, væsentlig interesse i sagen, jf. stk. 1, nr. 2).
Det følger af jagt- og vildtforvaltningslovens 53 i, at miljø-
ministeren på anmodning fra en klageberettiget efter § 53
k, stk. 1, nr. 2-5, skal træffe afgørelse om, hvorvidt der
foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, jf. §
53 f, eller der foreligger en miljøskade, som påvirker eller
kan påvirke et andet EU-land, jf. § 53 g. Ifølge § 53 k,
stk. 1, nr. 2, kan afgørelser efter lovens kapitel 8 a om miljø-
skade påklages af enhver, som har en væsentlig, individuel
interesse i sagen.
Det følger af den gældende bestemmelse i tøndermarkslo-
vens § 37 i, stk. 1, at kommunalbestyrelsen på anmodning
fra en klageberettiget efter § 44, stk. 4, nr. 2-5, skal træffe
afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles
efter miljøskadeloven, jf. lovens § 37 f, eller der foreligger
en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-
land, jf. § 37 g. Lovens § 44, stk. 4, nr. 1-5, fastsætter,
hvem der er klageberettiget for så vidt angår afgørelser
truffet af kommunalbestyrelsen efter lovens kapitel 9 a om
miljøskade. Det følger af § 44, stk. 4, nr. 2, at enhver, som
har en væsentlig, individuel interesse i sagen, kan påklage
kommunalbestyrelsens afgørelser efter lovens kapitel 9 a om
miljøskade.
Som det fremgår af afsnittene ovenfor, er sektorlovene op-
bygget på samme måde, hvorved der sikres sammenfald
mellem personkredsene i overensstemmelse med miljøan-
svarsdirektivets artikel 12 og 13.
6
2.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Lovforslaget har baggrund i en begrundet udtalelse fra EU-
Kommissionen om gennemførelsen af miljøansvarsdirekti-
vets artikel 12, stk. 1, litra a, jf. pkt. 1. I den begrundede
udtalelse vurderede EU-Kommissionen, at miljøansvarsdi-
rektivets artikel 12, stk. 1, litra a, ikke er gennemført til-
strækkelig klart og præcist i dansk lovgivning, hvorfor den
danske gennemførelse ikke giver borgerne tilstrækkelig rets-
sikkerhed. EU-Kommissionen finder, at det ikke er tilstræk-
kelig klart for en almindelig borger på grundlag af de danske
retsforskrifter alene, at det juridiske begreb ”individuel, væ-
sentlig interesse” i sagen eller sagens udfald dækker den
situation, der sigtes til med udtrykket ”kan forventes at blive
berørt” i direktivets artikel 12, stk. 1, litra a.
Hensigten med den valgte gennemførelse var at skabe en
sammenhæng med de eksisterende regler på miljø- og na-
turområdet, hvor udgangspunktet er, at enhver, der har en
individuel, væsentlig interesse i sagen eller sagens udfald er
klageberettigede. Der blev samtidig lagt vægt på, at begrebet
”personer som berøres eller kan forventes at blive berørt af
en miljøskade” kunne indfortolkes i begrebet ”individuel,
væsentlig interesse”.
På baggrund af EU-Kommissionens begrundede udtalelse
foreslås en præcisering af formuleringen i miljøskadelovens
§ 55, stk. 1, nr. 2, således, at personkredsen af fysiske eller
juridiske personer i miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1,
litra a, gengives ordret i miljøskadeloven.
Den foreslåede ordning vil medføre, at det udtrykkeligt
fremgår af den danske gennemførelse af miljøansvarsdirek-
tivet, at enhver, dvs. juridiske og fysiske personer, ”som be-
røres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade” er
klageberettigede og har ret til at anmode om foranstaltninger
m.v. efter miljøskadeloven.
Det bemærkes, at den foreslåede ordning alene vil indebæ-
re en præcisering af gældende ret. Den foreslåede ordning
indebærer således ikke en udvidelse af kredsen af personer,
der kan anmode den kompetente myndighed om at træffe
foranstaltninger vedrørende miljøskader og klage over myn-
dighedens afgørelse herom.
Det foreslås endvidere, at enhver, dvs. persongruppen fysi-
ske og juridiske personer, ”som berøres eller kan forventes
at blive berørt af en miljøskade” i miljøansvarsdirektivets
artikel 12, stk. 1, litra a, tilsvarende gengives ordret i klage-
bestemmelserne i de sektorlove, som gennemfører miljøan-
svarsdirektivet, jf. lovforslagets §§ 2-13. Samtidig foreslås
en række andre mindre præciseringer af reglerne om klage-
berettigelse.
I de gældende regler i sektorlovgivningen, jf. pkt. 2.1.1., der
fastsætter den personkreds, der efter sektorloven, er beretti-
get til at anmode den kompetente myndighed om at træffe
afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles
efter miljøskadeloven, eller om der foreligger en miljøskade,
som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, foreslås
endvidere en række ændringer med henblik på konsekvens-
rettelser af gældende henvisninger til reglerne om klagebe-
rettigelse i sager vedrørende miljøskade.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§§ 2-13, hvor de foreslåede præciseringer beskrives for sek-
torlovene, som gennemfører miljøansvarsdirektivet, herun-
der: miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, havmil-
jøloven, vandforsyningsloven, husdyrbrugloven, miljø- og
genteknologiloven, vandløbsloven, råstofloven, naturbeskyt-
telsesloven, skovloven, jagt og vildtforvaltningsloven og
tøndermarskloven.
3. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Lovforslaget vurderes i et begrænset omfang at understøtte
delmål 16.3, hvorefter retssikkerheden skal fremmes på nati-
onalt og internationalt niveau, og der skal sikres lige adgang
til en retfærdig rettergang for alle.
Det vurderes således, at lovforslaget i et begrænset omfang
vil styrke borgernes retssikkerhed, da forslaget indebærer, at
det kommer til at fremgå direkte af lovteksten, at personer,
som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljø-
skade, har adgang til at anmode den kompetente myndighed
om at træffe foranstaltninger m.v. om miljøskader og har
adgang til at klage over myndighedens afgørelser om foran-
staltninger. Det bemærkes, at lovforslaget ikke indebærer,
at kredsen af personer udvides. Der er alene tale om en
præcisering af den pågældende personkreds.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser eller implementeringskonsekvenser af betydning for det
offentlige.
Det er Miljøministeriets vurdering, at lovforslaget følger de
syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, som Digi-
taliseringsstyrelsen har udarbejdet. Særligt udmønter lovfor-
slaget princip 1 om enkle og klare regler, idet den foreslåede
præcisering af kredsen af personer, som kan anmode myn-
dighederne om at træffe foranstaltninger m.v. efter miljøska-
dereglerne og klage over afgørelser herom, vil styrke rets-
sikkerheden, da det tydeliggøres, hvilke personer som har
de ovennævnte rettigheder. Præciseringen af kredsen af per-
soner, som kan anmode den kompetente myndighed om at
træffe foranstaltninger m.v. vedrørende miljøskader og klage
7
over myndighedens afgørelse herom, vil derudover bidrage
til en ensartethed i begreberne på tværs af lovgivningen,
som gennemfører miljøansvarsdirektivet. Dette understøtter
tillige princip 4 om sammenhæng på tværs – ensartede be-
greber og genbrug af data.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at lovforslaget i et begrænset omfang vil styr-
ke borgernes retssikkerhed, da forslaget indebærer, at det
kommer til at fremgå direkte af lovteksten, at personer, som
berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade,
har adgang til at anmode den kompetente myndighed om at
træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade
og til at anmode den kompetente myndighed om at træffe
foranstaltninger m.v. om miljøskader og til at klage over
myndighedernes afgørelser. Det bemærkes, at lovforslaget
ikke indebærer, at kredsen af personer udvides. Der er alene
tale om en præcisering af den pågældende personkreds. For-
slaget har ikke i øvrigt administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Danmark modtog i februar 2023 en begrundet udtalelse fra
EU-Kommissionen, der konkluderede, at direktivets artikel
12, stk. 1, litra a, ikke er gennemført tilstrækkelig klart og
præcist i dansk ret.
Ifølge direktivets artikel 12, stk. 1, litra a, har personer,
som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljø-
skade, adgang til at meddele den kompetente myndighed
bemærkninger vedrørende miljøskader eller overhængende
fare herfor, som de har kendskab til, og til at kræve, at
den kompetente myndighed træffer foranstaltninger efter di-
rektivet. EU-Kommissionen finder, at det for en almindelig
borger ikke fremgår tilstrækkelig klart af lovteksten, at det
juridiske begreb ”individuel, væsentlig interesse” i de dan-
ske gennemførelsesbestemmelser dækker den situation, der
sigtes til med udtrykket ”kan forventes at blive berørt” i
direktivets artikel 12, stk. 1, litra a. Det fremgår af den
begrundede udtalelse, at en almindelig borger ikke nødven-
digvis vil kunne forstå, at der også er ret til at anmode
om, at der træffes foranstaltninger i tilfælde af en risiko for
skade.
Formålet med lovforslaget er på denne baggrund at præcise-
re gennemførelsen af denne del af miljøansvarsdirektivet.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. september
2023 til den 9. oktober 2023 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Alle kommuner, alle regioner, 92-gruppen for bæredygtig
udvikling, AffaldPlus, Agrolab Group, Biogas Danmark,
By og havn, Bæredygtigt landbrug, CARE COWI A/S,
DAKOFA (Dansk Komité for Affald), DANAK, DanGød-
ning, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund,
Danmarks Landboungdom, Danmarks Miljøundersøgelser,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfisker-
forbund, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Affalds-
forening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk By-
planlaboratorium, Dansk El-forbund, Dansk Energi Bran-
cheforening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme,
Dansk Falkejagt Klub, Dansk Falkoner Klub, Dansk Fjern-
varme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Gartneri, Dansk
Gasteknisk Center, Dansk Industri, Dansk Land- og Strand-
jagt, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitolo-
gisk Forening, Dansk Pattedyrforening, Dansk Planteværn,
Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Selskab for Miljøret,
Dansk Skovforening, Dansk Standard, Dansk Transport og
Logistik, Dansk Træforening, Dansk Vejforening, Danske
Fjernvarmeværkers forening, Danske Havne, Danske Ma-
ritime, Danske Medier, Danske Rederier, Danske Regio-
ner, Danske Råstoffer, Danske Speditører, Danske Vand-
løb, Danske Vandværker, DANVA (Dansk Vand- og Spil-
devandsforening), Datatilsynet, DAZA Danish Association
of Zoos and Aquaria, DCA – Nationalt Center for Fødeva-
rer og Jordbrug, De Samvirkende Købmænd, DELTA, Den
Danske Naturfond, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på
Århus Universitet, Det Miljøøkonomiske Råd, Det Natur- og
Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Det
Økologiske Råd, DFDS, DHI – Institut for Vand og Miljø,
DTU aqua, DTU Miljø, DTU Transport, Dyreværnsorgani-
sationernes Samarbejdsorganisation (DOSO), Emballagein-
dustrien, Endelavegruppen - Endelave Hav- og dambrug,
Miljø, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Farvands-
væsenet, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finans
Danmark, Forbrugerrådet, Foreningen af Bioteknologiske
Industrier i Danmark, Foreningen af Byplanlæggere (FAB),
Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af miljø-, plan-
og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa), Foreningen
af Naturfredningsformænd i Danmark, Foreningen af Vand-
værker i Danmark, Foreningen Bæredygtige Byer og Byg-
ninger, Fortum Waste Solutions, Friluftsrådet, Genvindings-
industrien, Green Network, Greenpeace Danmark, Green
8
Power Denmark, Grøn Hverdag, GTS (Godkendt Teknolo-
gisk Service), Handelsflådens Velfærdsråd, HedeDanmark,
Hedeselskabet, HK-Kommunal Miljøudvalg, HOFOR, Hold
Danmark Rent, HORESTA, Håndværksrådet, ICIS, Ingeni-
ørforeningen i Danmark, International Transport Danmark,
Jordlab, KL, Kommunalteknisk Chefforening, Kommuneke-
mi, Kyst, Land & Fjord, Københavns Universitet, Køben-
havns Universitet – Institut for Plante- og Miljøvidenskab,
Landbrug & Fødevarer, Landbrugsrådgivning Syd, Landdi-
strikternes Fællesråd, LO (Landsorganisationen i Danmark),
Miljø- og Fødevareklagenævnet, Miljølogistik A/S, Miljø-
mærkenævnet, Miljøservice, Nævnenes Hus, Plastindustrien
i Danmark, Praktiserende Landinspektørers Forening, Pro-
fessor, dr. jur. Helle Tegner Anker, Professor, dr. jur. Ellen
Margrethe Basse, Professor, dr. jur., Peter Pagh, Rambøll
Danmark, Retspolitisk Forening, Roskilde Universitetscen-
ter (RUC), Rådet for Grøn Omstilling, SEGES, Sund og
Bælt, Syddansk Universitet, Søsportens Sikkerhedsråd, Tek-
nologirådet, Teknologisk Institut, Ørsted, Aalborg Universi-
tet, Aarhus Lystbådehavn, Aarhus Universitet, Aarhus Uni-
versitet - fagdatacenter for ferskvand - Institut for Bioscien-
ce, Aarhus Universitet - Fagdatacenter for stofudvaskning
fra dyrkede arealer - Institut for Bioscience og Aarhus Uni-
versitet - Institut for Agroøkologi.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen af betydning. Ingen af betydning.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ja. Lovforslaget vurderes i begrænset om-
fang at styrke borgernes retssikkerhed, da
direktivets rettigheder gengives ordret i
lovene.
Ingen.
Limamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indebærer en præcisering af dele af gennemførelsen af miljøansvarsdirekti-
vet.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regule-
ring (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter miljøskadelovens § 55, stk. 1, nr. 2, har enhver, der
har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, ret til
at klage over miljøministerens afgørelser. Ved ”individuel,
væsentlig interesse” forstås, at den pågældende klageberet-
tigede skal være berørt af afgørelsen i en vis kvalificeret
grad (”væsentlig”), og at denne påvirkning skal være speciel
(”individuel”) i sammenligning med den påvirkning, som
afgørelsen vil have i forhold til alle og enhver inden for en
større personkreds, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. sam-
ling), tillæg A, spalte 4524.
Miljøskadelovens § 55, stk. 1, nr. 2, gennemfører miljøan-
svarsdirektivets artikel 13, stk. 1, om klageberettigelse.
Miljøansvarsdirektivets artikel 13, stk. 1, henviser til per-
sonkredsen nævnt i artikel 12, stk. 1, litra a, hvis ordlyd
er fysiske eller juridiske personer, som ”berøres eller kan
forventes at blive berørt”. Det er ikke nærmere fastlagt i
direktivet, hvad der følger af dette krav, men begrebet anta-
ges at være i overensstemmelse med begrebet ”individuel,
væsentlig interesse” i sagen eller sagens udfald, jf. Folke-
tingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, spalte 4524.
Det foreslås, at i § 55, stk. 1, nr. 2, ændres »der har en
individuel, væsentlig interesse i sagens udfald,« til: »som
9
berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøska-
de,«.
Den foreslåede præcisering vil indebære, at gennemførelsen
af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a, og artikel
13, stk. 1, der henviser til artikel 12, stk. 1, bliver direktiv-
nær, således at det udtrykkeligt vil fremgå af ordlyden af
bestemmelsen, at enhver, ”som berøres eller kan forventes
at blive berørt af en miljøskade”, har adgang til at påklage
miljøministerens afgørelser.
Det foreslåede vil få den virkning, at personkredsen i miljø-
skadelovens § 36 ligeledes vil blive præciseret. Det følger af
§ 36, at klageberettigede efter § 55 kan anmode miljømini-
steren om at træffe foranstaltninger efter kapitel 3 og 5. Det
fremgår af lovforslagets bemærkninger, at § 36 gennemfø-
rer miljøansvarsdirektivets artikel 12, jf. Folketingstidende
2007-08 (2. Samling), tillæg A, spalte 4518.
Den foreslåede præcisering af § 55, stk. 1, nr. 2, vil inde-
bære, at enhver, dvs. fysiske og juridiske personer, som
berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade,
kan anmode miljøministeren om at træffe afgørelse om for-
anstaltninger efter kapitel 3 og 5.
Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af
gældende ret. Det foreslåede vil således ikke indebære en
udvidelse af kredsen af personer, der kan påklage miljømini-
sterens afgørelser.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 73 i, stk. 1, at til-
synsmyndigheden på anmodning fra en klageberettiget efter
§ 98, stk. 1 og 2, og § 100 skal træffe afgørelse om, hvorvidt
der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for
en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven
(dvs. hvorvidt miljøskadeloven skal anvendes), jf. § 73 f,
eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan
påvirke et andet EU-land, jf. § 73 g. Det fremgår af forarbej-
derne til § 73 i, at § 73 i gennemfører miljøansvarsdirekti-
vets artikel 12, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. Samling),
tillæg A, spalte 4334.
Det foreslås, at § 73 i, stk. 1, ændres, således at »§ 98, stk. 1
og 2« ændres til: »§ 98, stk. 1-3«.
Det foreslåede indebærer, at § 73 i, stk. 1, også vil henvise
til § 98, stk. 3.
Den foreslåede præcisering skal ses i sammenhæng med den
foreslåede § 2, nr. 2, hvorved det foreslås at indsætte et nyt
stk. 3 i miljøbeskyttelseslovens § 98.
Den foreslåede præcisering indebærer således, at tilsyns-
myndigheden skal træffe afgørelse efter miljøbeskyttelseslo-
vens § 73 f eller § 73 g på anmodning fra enhver, som
berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøska-
de. Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af
gældende ret, jf. bemærkningerne nedenfor til lovforslaget §
2, nr. 2.
Til nr. 2
Miljøbeskyttelseslovens § 98 fastsætter, sammen med § 99
og § 100, hvem der er klageberettigede i henhold til afgø-
relser truffet i medfør af loven. Det fremgår af miljøbeskyt-
telseslovens § 98, stk. 1, nr. 2, at kommunalbestyrelsens
og ministerens afgørelser kan påklages af ”enhver, der har
en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald”. Dette
omfatter bl.a. tilsynsmyndighedens afgørelser om, hvorvidt
der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for
en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, jf.
§ 73 f, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker
eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 73 g.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 98, stk. 3, som fastsæt-
ter, at enhver som berøres eller kan forventes at blive berørt
af en miljøskade, kan påklage afgørelser truffet efter kapitel
9 a om miljøskade.
Forslaget vil indebære, at fastsættelse af kredsen af klage-
berettigede for så vidt angår afgørelser truffet efter kapitel
9 a præciseres, således at »enhver, der har en individuel,
væsentlig interesse« i sagen eller sagens udfald, jf. § 98, stk.
1, nr. 2, ændres til »enhver, som berøres eller kan forventes
at blive berørt af en miljøskade«.
Den foreslåede præcisering vil medføre, at den danske gen-
nemførelse af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra
a, og artikel 13, stk. 1, der henviser til artikel 12, stk. 1,
bliver direktivnær. Det vil således udtrykkeligt fremgå af
ordlyden af § 98, stk. 3, at enhver, dvs. fysiske og juridiske
personer, ”som berøres eller kan forventes at blive berørt af
en miljøskade” har adgang til at påklage afgørelser truffet
efter kapitel 9 a.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den under § 2, nr. 1,
foreslåede præcisering af § 73 i, hvori henvisningen til § 98,
stk. 1 og 2, foreslås ændret til en henvisning til § 98, stk. 3.
Som det fremgår af bemærkningerne til § 2, nr. 1, følger det
af miljøbeskyttelseslovens § 73 i, at tilsynsmyndigheden på
anmodning fra klageberettigede efter § 98, stk. 1 og stk. 2,
og § 100 skal træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger
en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade,
10
som skal behandles efter miljøskadeloven, jf. § 73 f, eller
om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan
påvirke et andet EU-land, jf. § 73 g.
Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af
gældende ret. Den foreslåede præcisering vil således ikke
indebære en udvidelse af kredsen af personer, som har ad-
gang til at klage, og derfor heller ikke en udvidelse af kred-
sen af personer, der efter § 73 i er berettiget til at anmode
tilsynsmyndigheden om at træffe afgørelse.
Til § 3
Til nr. 1
Jordforureningslovens § 82 og § 83 fastsætter, hvem der
er klageberettigede i henhold til afgørelser truffet i medfør
af loven. Det følger af jordforureningslovens § 82, stk. 1,
nr. 2, at »enhver, der har en individuel, væsentlig interesse
i sagens udfald« er klageberettigede. Dette omfatter bl.a.
påbudsmyndighedens afgørelser om, hvorvidt der foreligger
en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøska-
de, som skal behandles efter miljøskadeloven (dvs. hvorvidt
miljøskadeloven skal anvendes), jf. § 38 f, eller om der
foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et
andet EU-land, jf. § 38 g.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 82, stk. 3, som fastsæt-
ter, at enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt
af en miljøskade, kan påklage afgørelser truffet efter kapitel
4 a om miljøskade.
Forslaget vil indebære, at kredsen af klageberettigede for
så vidt angår afgørelser truffet i medfør af lovens kapitel
4 a præciseres, således at »enhver, der har en individuel,
væsentlig interesse i sagens udfald«, jf. § 82, stk. 1, nr. 2,
ændres til »enhver, som berøres eller kan forventes at blive
berørt af en miljøskade«.
Den foreslåede præcisering vil medføre, at den danske gen-
nemførelse af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra
a, og artikel 13, stk. 1, der henviser til artikel 12, stk. 1,
bliver direktivnær, således at det udtrykkeligt vil fremgå af
ordlyden af § 82, stk. 3, at enhver, dvs. fysiske og juridiske
personer, ”som berøres eller kan forventes at blive berørt af
en miljøskade” har adgang til at påklage afgørelser truffet
efter kapitel 4 a.
Forslaget skal ses i sammenhæng med jordforureningslo-
vens § 38 i. Det følger af § 38 i, at påbudsmyndigheden på
anmodning fra en klageberettiget efter § 82 og § 83 skal
træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade
eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal
behandles efter miljøskadeloven, jf. § 38 f, eller om der
foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et
andet EU-land, jf. § 38 g. Det fremgår af bemærkningerne
til § 38 i, at § 38 i gennemfører miljøansvarsdirektivets
artikel 12, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg
A, spalte 4340.
Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af
gældende ret. Den foreslåede præcisering vil således ikke
indebære en udvidelse af kredsen af personer, som har ad-
gang til at klage, og derfor heller ikke en udvidelse af kred-
sen af personer, der efter § 38 i er berettiget til at anmode
påbudsmyndigheden om at træffe afgørelse.
Til § 4
Til nr. 1
Havmiljølovens § 52 fastsætter kredsen af klageberettigede
i henhold til afgørelser truffet i medfør af bl.a. lovens kapi-
tel 14 a om miljøskade. Det fremgår af havmiljølovens §
52, stk. 1, nr. 1, at afgørelser efter bl.a. kapitel 14 a kan
påklages af »enhver, der må antages at have en individuel
væsentlig interesse i sagens udfald«. Dette omfatter bl.a.
miljøministerens afgørelser om, hvorvidt der foreligger en
miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade,
som skal behandles efter miljøskadeloven (dvs. hvorvidt
miljøskadeloven skal anvendes), jf. § 47 h, eller om der
foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et
andet EU-land, jf. § 47 i.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 52, stk. 7, som fastsæt-
ter, at afgørelser truffet efter kapitel 14 a kan påklages af
enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en
miljøskade.
Forslaget vil indebære, at klageberettigede for så vidt angår
afgørelser efter lovens kapitel 14 a præciseres, således at
»enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig
interesse i sagens udfald«, jf. § 52, stk. 1, nr. 1, ændres til
»enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en
miljøskade«.
Den foreslåede præcisering vil medføre, at den danske gen-
nemførelse af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra
a, og artikel 13, stk. 1, der henviser til artikel 12, stk. 1,
bliver direktivnær, således at det udtrykkeligt vil fremgå af
ordlyden af § 52, stk. 7, at enhver, dvs. fysiske og juridiske
personer, ”som berøres eller kan forventes at blive berørt af
en miljøskade” har adgang til at påklage afgørelser truffet
efter kapitel 14 a.
Forslaget skal ses i sammenhæng med havmiljølovens § 47
k. Det følger af § 47 k, at miljøministeren på anmodning
fra en klageberettiget efter § 52 skal træffe afgørelse om,
hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskade-
11
loven, jf. § 47 h, eller om der foreligger en miljøskade, som
påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 47 i. Det
fremgår af lovforslagets bemærkninger, at § 47 k gennemfø-
rer miljøansvarsdirektivets artikel 12, jf. Folketingstidende
2007-08 (2. Samling), tillæg A, spalte 4351.
Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af
gældende ret. Den foreslåede præcisering vil således ikke
indebære en udvidelse af kredsen af personer, som har ad-
gang til at klage, og derfor heller ikke en udvidelse af kred-
sen af personer, der efter § 47 k er berettiget til at anmode
miljøministeren om at træffe afgørelse.
Til § 5
Til nr. 1
Vandforsyningslovens § 80 fastsætter, hvem der er klage-
berettigede i henhold til afgørelser truffet i medfør af lo-
ven. Det fremgår af vandforsyningslovens § 80, stk. 1, nr.
2, at »enhver, der må antages at have individuel, væsentlig
interesse i sagens udfald« er klageberettigede. Dette omfat-
ter bl.a. kommunalbestyrelsens afgørelser om, hvorvidt der
foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven (dvs.
hvorvidt miljøskadeloven skal anvendes), jf. § 68 e, eller om
der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke
et andet EU-land, jf. § 68 f.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 80, stk. 4, som fastsæt-
ter, at enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt
af en miljøskade, kan påklage afgørelser truffet efter kapitel
11 a om miljøskade.
Forslaget vil indebære, at klageberettigede for så vidt angår
afgørelser truffet i medfør af lovens kapitel 11 a præciseres,
således at »enhver, der må antages, at have individuel, væ-
sentlig interesse i sagens udfald«, jf. § 80, stk. 1, nr. 2,
ændres til »enhver, som berøres eller kan forventes at blive
berørt af en miljøskade«.
Den foreslåede præcisering vil medføre, at den danske gen-
nemførelse af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra
a, og artikel 13, stk. 1, der henviser til artikel 12, stk. 1,
bliver direktivnær, således at det udtrykkeligt vil fremgå af
ordlyden af § 80, stk. 4, at enhver, dvs. fysiske og juridiske
personer, ”som berøres eller kan forventes at blive berørt af
en miljøskade” har adgang til at påklage afgørelser truffet
efter kapitel 11 a.
Forslaget skal ses i sammenhæng med vandforsyningslovens
§ 68 h. Det følger af § 68 h, stk. 1, at kommunalbestyrelsen
på anmodning fra en klageberettiget efter § 80 skal træffe
afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles
efter miljøskadeloven, jf. § 68 e, eller om der foreligger
en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-
land, jf. § 68 f. Det fremgår af bemærkningerne til 68 h,
at § 68 h gennemfører miljøansvarsdirektivets artikel 12,
jf. Folketingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg A, spalte
4355.
Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af gæl-
dende ret. Den foreslåede præcisering vil således ikke inde-
bære en udvidelse af kredsen af personer, som har adgang
til at klage, og derfor heller ikke en udvidelse af kredsen
af personer, der efter § 68 h er er berettiget til at anmode
kommunalbestyrelsen om at træffe afgørelse.
Til nr. 2
Efter vandforsyningslovens § 80, stk. 5, kan Miljø- og Føde-
vareklagenævnet til efterprøvelse af klageberettigelsen for-
lange, at de foreninger eller organisationer, der er nævnt i
stk. 4, skal fremsende vedtægter. Dette omfatter landsdæk-
kende foreninger og organisationer, der efter deres vedtæg-
ter har beskyttelse af natur og miljø som deres hovedformål,
jf. § 80, stk. 4. Det fremgår af bemærkningerne til bestem-
melsen, at § 80, stk. 5, gennemfører miljøansvarsdirektivets
artikel 13, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg
A, spalte 4355.
Som en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 1, foreslås hen-
visningen i § 80, stk. 5, der bliver stk. 6, ændret, så der
henvises til stk. 5 i stedet for stk. 4.
Det foreslåede vil ikke indebære en ændring af, hvilke for-
eninger eller organisationer som Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet kan forlange fremsender vedtægterne. Det vil derfor
fortsat være landsdækkende foreninger og organisationer,
der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø
som deres hovedformål, som Miljø- og Fødevareklagenæv-
net kan forlange fremsender vedtægterne.
Til § 6
Til nr. 1
Det følger af husdyrbruglovens § 54 i, at tilsynsmyndighe-
den på anmodning fra en klageberettiget efter § 84, stk. 1
og 2, og §§ 86 og 87 skal træffe afgørelse om, hvorvidt der
foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven (dvs.
hvorvidt miljøskadeloven skal anvendes), jf. § 54 f, eller om
der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke
et andet EU-land, jf. § 54 g. Bemærkningerne til bestem-
melsen henviser til bemærkningerne til miljøbeskyttelseslo-
vens § 73 i, hvoraf det fremgår, at bestemmelsen gennemfø-
rer miljøansvarsdirektivets artikel 12, jf. Folketingstidende
2007-08 (2. Samling), tillæg A, spalte 4361 og spalte 4334.
12
Det foreslås i § 54 i, stk. 1, at ændre »§ 84, stk. 1 og 2,« til:
»§ 84, stk. 1-3,«.
Den foreslåede præcisering vil indebære, at § 54 i, stk. 1,
også vil henvise til § 84, stk. 3.
Den foreslåede præcisering skal ses i sammenhæng med den
foreslåede § 6, nr. 2, hvorved det foreslås at indsætte et nyt
stk. 3 i husdyrbruglovens § 84.
Det foreslåede vil således indebære, at tilsynsmyndigheden
skal træffe afgørelse efter husdyrbrugslovens § 54 f eller 54
g på anmodning fra enhver, som berøres eller kan forventes
at blive berørt af en miljøskade. Det bemærkes, at der alene
er tale om en præcisering af gældende ret, jf. bemærkninger-
ne nedenfor til lovforslagets § 6, nr. 2.
Til nr. 2
Husdyrbruglovens §§ 84-87 fastsætter, hvem der er klagebe-
rettigede i henhold til afgørelser truffet af henholdsvis kom-
munalbestyrelsen og miljøministeren i henhold til loven. Det
fremgår af lovens § 84, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 2, at en-
hver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens ud-
fald er klageberettigede for så vidt angår afgørelser truffet af
henholdsvis kommunalbestyrelsen og miljøministeren. Dette
omfatter bl.a. tilsynsmyndighedens afgørelser om, hvorvidt
der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for
en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, jf.
§ 54 f, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker
eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 54 g.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 82, stk. 3, som fastsæt-
ter, at enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt
af en miljøskade, kan påklage afgørelser truffet efter kapitel
5 a om miljøskade.
Forslaget vil indebære, at klageberettigede for så vidt angår
afgørelser truffet i medfør af kapitel 5 præciseres, således at
»enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens
udfald«, jf. § 84, stk. 2, nr. 2, ændres til »enhver, som
berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade«.
Den foreslåede præcisering vil medføre, at den danske gen-
nemførelse af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra
a, og artikel 13, stk. 1, der henviser til artikel 12, stk. 1,
bliver direktivnær, således at det udtrykkeligt vil fremgå af
ordlyden af § 84, stk. 3, at enhver, dvs. fysiske og juridiske
personer, ”som berøres eller kan forventes at blive berørt af
en miljøskade” har adgang til at påklage afgørelser truffet
efter kapitel 5 a.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den under nr. 1 fore-
slåede præcisering af husdyrbrugslovens § 54 i. Det følger
af husdyrbruglovens § 54 i, at tilsynsmyndigheden på an-
modning fra en klageberettiget efter § 84, stk. 1 og 2, og §§
86 og 87 skal træffe afgørelse efter lovens § 54 f eller § 54
g. § 54 i gennemfører miljøansvarsdirektivets artikel 12. Der
henvises til bemærkningerne ovenfor til lovforslagets § 6,
nr. 1.
Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af
gældende ret. Den foreslåede præcisering vil således ikke
indebære en udvidelse af kredsen af personer, som har ad-
gang til at klage, og derfor heller ikke en udvidelse af kred-
sen af personer, der efter § 54 i er berettiget til at anmode
tilsynsmyndigheden om at træffe afgørelse.
Til § 7
Til nr. 1
Miljø- og genteknologilovens § 30 fastsætter, hvem der er
klageberettigede i henhold til afgørelser truffet i medfør af
loven. Det fremgår af lovens § 30, stk. 4, nr. 2, at enhver,
der har en væsentlig, individuel interesse i sagen kan påkla-
ge afgørelser efter kapitel 3 a om miljøskade. Dette omfat-
ter bl.a. tilsynsmyndighedens afgørelser om, hvorvidt der
foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven (dvs.
hvorvidt miljøskadeloven skal anvendes), jf. § 25 f, eller om
der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke
et andet EU-land, jf. § 25 g.
Det foreslås, at i § 30, stk. 4, nr. 2, ændres »der har en
væsentlig, individuel interesse i sagen,« til: »som berøres
eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade,«.
Forslaget vil indebære, at kredsen af klageberettigede for så
vidt angår afgørelser truffet efter lovens kapitel 3 a præcise-
res, således at »enhver, der har en væsentlig, individuel inte-
resse i sagen«, jf. § 30, stk. 4, nr. 2, ændres til »enhver, som
berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade«.
Den foreslåede præcisering vil medføre, at den danske gen-
nemførelse af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra
a, og artikel 13, stk. 1, der henviser til artikel 12, stk. 1,
bliver direktivnær, således at det udtrykkeligt vil fremgå af
ordlyden af § 30, stk. 4, nr. 2, at enhver, dvs. fysiske og
juridiske personer, ”som berøres eller kan forventes at blive
berørt af en miljøskade” har adgang til at påklage afgørelser
truffet efter kapitel 3 a om miljøskade.
Forslaget skal ses i sammenhæng med miljø- og genteknolo-
gilovens § 25 i. Det følger af § 25 i, stk. 1, at tilsynsmyndig-
heden på anmodning fra en klageberettiget efter § 30, stk.
4, nr. 2-6, skal træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger
en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade,
som skal behandles efter miljøskadeloven, jf. § 25 f, eller
13
om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan
påvirke et andet EU-land, jf. § 25 g. Bemærkningerne til §
25 i henviser til bemærkningerne til miljøbeskyttelseslovens
§ 73 i, hvoraf det fremgår, at § 73 i gennemfører miljø-
ansvarsdirektivets artikel 12, jf. Folketingstidende 2007-08
(2. Samling), tillæg A, spalte 4365 og spalte 4334.
Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af
gældende ret. Den foreslåede præcisering vil således ikke
indebære en udvidelse af kredsen af personer, som har ad-
gang til at klage, og derfor heller ikke en udvidelse af kred-
sen af personer, der efter § 25 i er berettiget til at anmode
tilsynsmyndigheden om at træffe afgørelse.
Til § 8
Til nr. 1
Det følger af vandløbslovens § 60 j, stk. 1, at vandløbsmyn-
digheden på anmodning fra en klageberettiget efter § 84,
stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, skal træffe afgørelse om, hvorvidt
der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for
en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven
(dvs. hvorvidt miljøskadeloven skal anvendes), jf. § 60 g,
eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller
kan påvirke et andet EU-land, jf. § 60 h. Bemærkningerne
til bestemmelsen henviser til bemærkningerne til naturbe-
skyttelseslovens § 77 h, hvoraf det fremgår, at bestemmel-
sen gennemfører miljøansvarsdirektivets artikel 12, jf. Fol-
ketingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg A, spalte 4373
og spalte 4368.
Det foreslås, at i § 60 j, stk. 1, ændres »§ 84, stk. 1, nr. 2,
eller stk. 2,« til: »§ 84, stk. 3,«.
Den foreslåede præcisering skal ses i sammenhæng med den
foreslåede § 8, nr. 4, hvorved det foreslås at indsætte et nyt
nr. 3 i § 84, stk. 3.
Det foreslåede indebærer således, at vandløbsmyndigheden
skal træffe afgørelse efter vandløbslovens § 60 g eller 60 h
på anmodning fra enhver, som berøres eller kan forventes
at blive berørt af en miljøskade, jf. den foreslåede § 84,
stk. 3, nr. 3. Det bemærkes, at der alene er tale om en
præcisering af gældende ret, jf. bemærkningerne nedenfor til
lovforslagets § 8, nr. 4.
Det foreslåede indebærer også, at henvisningen til stk. 1,
nr. 2, og stk. 2, udgår og erstattes af henvisningen til stk.
3. Det bemærkes, at stk. 3 henviser til personerne i stk.
1, nr. 2 og stk. 2, hvorfor disse personer fortsat vil være
klageberettigede.
Til nr. 2
Det følger af vandløbslovens § 84, stk. 3, nr. 1, at afgørelser
efter lovens kapitel 11 a om miljøskade kan påklages af
de personer m.v., der er nævnt i bestemmelsens stk. 1, nr.
1 (den, afgørelsen er rettet til) og nr. 2 (enhver, der må an-
tages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens ud-
fald). Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at §
84 fastlægger kredsen af klageberettigede i overensstemmel-
se med miljøansvarsdirektivets artikel 13 sammenholdt med
artikel 12, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg
A, spalte 4373.
Det foreslås, at § 84, stk. 3, nr. 1, nyaffattes, så det fremgår,
at den, afgørelsen er rettet til, er klageberettiget i forhold til
afgørelser truffet efter lovens kapitel 11 a om miljøskade.
Den foreslåede § 84, stk. 3, nr. 1, indebærer, at henvisningen
til de klageberettigede efter stk. 1, nr. 2 udgår.
Det følger af lovforslagets § 8, nr. 4, at der indsættes et nyt
nr. 3 i vandløbslovens § 84, stk. 3, hvilket vil indebære,
at det udtrykkeligt vil fremgå, at enhver, som berøres eller
kan forventes at blive berørt af en miljøskade, er klageberet-
tiget. Artikel 12 er gennemført ved begrebet ”enhver, der må
antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens
udfald” i § 84, stk. 1, nr. 2. Det er derfor ikke længere
nødvendigt, at der i § 84, stk. 3, nr. 1, henvises til § 84, stk.
1, nr. 2.
Forslaget indebærer også, at det vil fremgå direkte, at den,
afgørelsen er rettet, er klageberettiget i stedet for at henvise
til personerne i lovens § 84, stk. 1, nr. 1.
Det bemærkes, at det foreslåede er en præcisering af gæl-
dende ret.
Til nr. 3
Det følger af vandløbslovens § 84, stk. 3, nr. 2, at afgørelser
efter kapitel 11 a kan påklages af de foreninger og organisa-
tioner, som er nævnt i stk. 2.
Det foreslås, at i § 84, stk. 3, nr. 2, ændres »stk. 2.« til: »stk.
2, og«.
Den foreslåede ændring er en lovteknisk konsekvens af ind-
sættelsen af et nyt nr. 3 i § 84, stk. 3, hvorefter nr. 2 ikke
længere er det sidste, men det næstsidste nummer i § 84, stk.
3.
Til nr. 4
Vandløbslovens § 84 fastsætter, hvem der er klageberetti-
gede i henhold til afgørelser truffet af vandløbsmyndighe-
den. Det fremgår af lovens § 84, stk. 1, nr. 2, at enhver,
der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i
14
sagens udfald er klageberettiget. Dette gælder også for så
vidt angår afgørelser truffet efter vandløbslovens kapitel 11
a om miljøskade, jf. lovens § 84, stk. 3, nr. 1, som henviser
til stk. 1, nr. 2. Dette omfatter bl.a. vandløbsmyndighedens
afgørelser om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles
efter miljøskadeloven, jf. § 60 g, eller om der foreligger
en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-
land, jf. § 60 h.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 84, stk. 3, som fast-
sætter, at enhver, som berøres eller kan forventes at blive
berørt af en miljøskade, kan påklage afgørelser truffet efter
vandløbslovens kapitel 11 a om miljøskade.
Forslaget indebærer, at kredsen af klageberettigede for så
vidt angår afgørelser truffet i medfør af lovens kapitel 11 a
præciseres, således at »enhver, der må antages at have en
individuel, væsentlig interesse i sagens udfald«, jf. § 84, stk.
1, nr. 2, ændres til »enhver, som berøres eller kan forventes
at blive berørt af en miljøskade«.
Den foreslåede præcisering vil medføre, at den danske gen-
nemførelse af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra
a, og artikel 13, stk. 1, der henviser til artikel 12, stk. 1,
bliver direktivnær, således at det udtrykkeligt vil fremgå af
ordlyden af § 84, stk. 3, nr. 3, at enhver, dvs. fysiske og
juridiske personer, ”som berøres eller kan forventes at blive
berørt af en miljøskade” har adgang til at påklage afgørelser
truffet efter kapitel 11 a.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den under § 8, nr. 1,
foreslåede præcisering af vandløbslovens § 60 j, stk. 1. Det
følger af vandløbslovens § 60 j, stk. 1, at vandløbsmyndig-
heden på anmodning fra en klageberettiget efter § 84, stk.
1, nr. 2, eller stk. 2, skal træffe afgørelse om, hvorvidt der
foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven (dvs.
hvorvidt miljøskadeloven skal anvendes), jf. § 60 g, eller
om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan
påvirke et andet EU-land, jf. § 60 h. Bemærkningerne til §
60 j henviser til bemærkningerne til naturbeskyttelseslovens
§ 77 h, hvoraf det fremgår, at § 77 h gennemfører miljø-
ansvarsdirektivets artikel 12, jf. Folketingstidende 2007-08
(2. Samling), tillæg A, spalte 4373 og spalte 4368.
Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af
gældende ret. Den foreslåede præcisering vil således ikke
indebære en udvidelse af kredsen af personer, som har ad-
gang til at klage, og derfor heller ikke en udvidelse af kred-
sen af personer, der efter § 60 j er berettiget til at anmode
vandløbsmyndigheden om at træffe afgørelse.
Til § 9
Til nr. 1
Råstoflovens § 26 a, stk. 3, fastsætter, hvem der er klagebe-
rettigede i henhold til afgørelser truffet efter lovens kapitel
7 a om miljøskade. Det fremgår af råstoflovens § 26 a, stk.
3, at afgørelserne kan påklages af den kreds af klageberetti-
gede, som er nævnt i stk. 1, nr. 1, 4-6 og 11. Af § 26 a,
stk. 1, nr. 11, fremgår, at enhver med individuel væsentlig
interesse i afgørelsen er klageberettiget. Dette omfatter bl.a.
tilsynsmyndighedens afgørelser om, hvorvidt der foreligger
en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøska-
de, som skal behandles efter miljøskadeloven (dvs. hvorvidt
miljøskadeloven skal anvendes), jf. § 33 g, eller om der
foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et
andet EU-land, jf. § 33 h.
Det foreslås, at i § 26 a, stk. 3, ændres », 4-6 og 11. « til:
»og 4-6, samt enhver, som berøres eller kan forventes at
blive berørt af en miljøskade.«
Forslaget indebærer, at henvisningen til stk. 1, nr. 11, erstat-
tes af ordene ”samt enhver, som berøres eller kan forventes
at blive berørt af en miljøskade. ”
Med den foreslåede præcisering af § 26 a, stk. 3, vil enhver,
som berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljø-
skade, kunne påklage afgørelser truffet efter kapitel 7 a om
miljøskade.
Den foreslåede præcisering vil medføre, at den danske gen-
nemførelse af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra
a, og artikel 13, stk. 1, bliver direktivnær, således at det
udtrykkeligt vil fremgå af ordlyden af den foreslåede æn-
dring af § 26 a, stk. 3, at enhver, dvs. fysiske og juridiske
personer, ”som berøres eller kan forventes at blive berørt af
en miljøskade” har adgang til at påklage afgørelser truffet
efter kapitel 7 a.
Forslaget skal ses i sammenhæng med råstoflovens § 33
j. Det følger af § 33 j, at hvis en klageberettiget efter §
15, stk. 2, og § 26 a, stk. 3, har formodning om en miljø-
skade eller en overhængende fare for en miljøskade, skal
tilsynsmyndigheden på anmodning fra de klageberettigede
træffe afgørelse om, hvorvidt miljøskadeloven skal anven-
des, jf. § 33 g, eller om der foreligger en miljøskade, som
påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 33 h.
Bemærkningerne til § 33 j henviser til bemærkningerne til
naturbeskyttelseslovens § 77 h, hvoraf det fremgår, at § 77
h gennemfører miljøansvarsdirektivets artikel 12, jf. Folke-
tingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg A, spalte 4375 og
spalte 4368.
Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af
gældende ret. Den foreslåede præcisering vil således ikke
15
indebære en udvidelse af kredsen af personer, som har ad-
gang til at klage.
Til § 10
Til nr. 1
Det følger af naturbeskyttelseslovens § 77 h, stk. 1, at til-
synsmyndigheden på anmodning fra en klageberettiget efter
§ 86, stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2, skal træffe afgørelse om, hvor-
vidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven
(dvs. hvorvidt miljøskadeloven skal anvendes), jf. § 77 e,
eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan
påvirke et andet EU-land, jf. § 77 f.
Klageberettigede efter § 86, stk. 1, nr. 4-6, er en berørt
nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, jf. nr.
4, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig
interesse i afgørelsen, jf. nr. 5, og landsdækkende foreninger
og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur
og miljø, jf. nr. 6.
Det følger af den foreslåede ændring af § 77 h, stk. 1, at
»stk. 1, nr. 4-6, og« udgår.
Med det foreslåede henviser § 77 h, stk. 1, ikke længere til
§ 86, stk. 1, nr. 4 (en berørt nationalparkfond oprettet efter
lov om nationalparker), men alene til § 86, stk. 2, som bl.a.
henviser til stk. 1, nr. 5-7. Den foreslåede præcisering vil
indebære, at der bliver overensstemmelse mellem kredsen af
fysiske og juridiske personer, som kan anmode tilsynsmyn-
digheden om at træffe afgørelse efter § 77 e og § 77 f, jf. §
77 h, stk. 1, og kredsen af fysiske og juridiske personer, der
kan påklage afgørelser truffet efter kapitel 11 a om miljøska-
de, jf. § 86, stk. 2. Hermed bliver der overensstemmelse
mellem personkredsene, hvilket svarer til ordningen i miljø-
ansvarsdirektivets artikel 12 og 13. At der ikke tidligere har
været denne overensstemmelse, må antages at have været en
fejl ved den hidtidige gennemførelse af miljøansvarsdirekti-
vet, som der nu rettes op på. Henvisningen i § 77 h, stk. 1,
skulle have været til klageberettigede efter § 86, stk. 1, nr.
5-7, i stedet for § 86, stk. 1, nr. 4-6.
For så vidt angår en nærmere beskrivelse af artikel 12 og
artikel 13 henvises til lovforslagets pkt. 2.1.2.
Det bemærkes, at en nationalparkfond oprettet efter lov om
nationalparker fortsat vil kunne anmode tilsynsmyndigheden
om at træffe afgørelser efter § 77 e og § 77 f, jf. § 77 h,
stk. 1, i det omfang den vil være eller kan forventes at blive
berørt af en miljøskade, jf. lovforslagets § 10, nr. 2.
Til nr. 2
Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, fastsætter, hvem der er
klageberettigede i henhold til afgørelser truffet i medfør af
loven. Det fremgår af lovens § 86, stk. 2, nr. 1, at afgørelser
efter lovens kapitel 11 a om miljøskade kan påklages af
enhver, som har en individuel, væsentlig interesse i sagen.
Det foreslås, at i § 86, stk. 2, nr. 1, ændres »har en indivi-
duel, væsentlig interesse i sagen,« til: »berøres eller kan
forventes at blive berørt af en miljøskade,«.
Forslaget indebærer således, at klageberettigede for så vidt
angår afgørelser truffet i medfør af kapitel 11 præciseres, så-
ledes at »enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i
sagen«, jf. § 86, stk. 2, nr. 1, ændres til »enhver, som berøres
eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade«.
Den foreslåede præcisering vil medføre, at den danske gen-
nemførelse af miljøansvarsdirektivets artikel 13, stk. 1, bli-
ver direktivnær, idet det udtrykkeligt vil fremgå af ordlyden
af § 86, stk. 2, nr. 1, at enhver, dvs. fysiske og juridiske
personer, ”som berøres eller kan forventes at blive berørt af
en miljøskade”, har adgang til at påklage afgørelser truffet
efter kapitel 11 a.
Forslaget indebærer endvidere en direktivnær gennemførsel
af artikel 12, stk. 1, litra a, idet de klageberettigede i den
foreslåede § 86, stk. 2, ifølge § 77 h har adgang til at anmo-
de tilsynsmyndigheden om at træffe afgørelse om, hvorvidt
der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for
en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven, jf.
§ 77 e, eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker
eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 77 f.
Forslaget skal ses i sammenhæng med naturbeskyttelseslo-
vens § 77 h. Det følger af § 77 h, at tilsynsmyndigheden på
anmodning fra en klageberettiget efter § 86, stk. 1, nr. 4-6,
og stk. 2, skal træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger
en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøska-
de, som skal behandles efter miljøskadeloven (dvs. hvorvidt
miljøskadeloven skal anvendes), jf. § 77 e, eller om der
foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et
andet EU-land, jf. § 77 f. Det fremgår af bemærkningerne
til § 77 h, at § 77 h gennemfører miljøansvarsdirektivets
artikel 12, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg
A, spalte 4368.
Da § 77 h fastsætter, at tilsynsmyndigheden på anmodning
fra en klageberettiget efter § 86, stk. 1, nr. 4-6, og stk.
2, skal træffe afgørelse efter § 77 e eller § 77 f, vil den
foreslåede ændring af stk. 2, indebære en tilsvarende præci-
sering af kredsen af personer, der er berettigede efter denne
bestemmelse.
Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af
16
gældende ret. Den foreslåede præcisering vil således ikke
indebære en udvidelse af kredsen af personer, som har ad-
gang til at klage, og derfor heller ikke en udvidelse af kred-
sen af personer, der efter § 77 h er berettiget til at anmode
tilsynsmyndigheden om at træffe afgørelse.
Til § 11
Til nr. 1
Det følger af skovlovens § 59 i, stk. 1, at miljøministeren
på anmodning fra en klageberettiget efter § 62, stk. 1, nr. 2,
(enhver, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse
i sagen) og stk. 2, nr. 1 og 2, (en berørt nationalparkfond
og landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hoved-
formål er beskyttelse af natur og miljø) skal træffe afgørelse
om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhæn-
gende fare for en miljøskade, som skal behandles efter mil-
jøskadeloven, jf. § 59 f, eller om der foreligger en miljøska-
de, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 59
g.
Bemærkningerne til § 59 i henviser til bemærkningerne til
naturbeskyttelseslovens § 77 h, hvoraf det fremgår, at § 77
h gennemfører miljøansvarsdirektivets artikel 12, jf. Folke-
tingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg A, spalte 4369 og
spalte 4368.
Det foreslås, at i § 59 i, stk. 1, ændres »§ 62, stk. 1, nr. 2, og
stk. 2, nr. 1 og 2,« til: »§ 62, stk. 3,«.
Med den foreslåede præcisering af § 59 i, stk. 1, udgår
henvisningen til § 62, stk. 1, nr. 2 (enhver, som i øvrigt
har en individuel, væsentlig interesse) og henvisningen til
stk. 2, nr. 1 (en berørt nationalparkfond oprettet efter lov
om nationalparker) og nr. 2 (landsdækkende foreninger og
organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og
miljø). I stedet henvises til § 62, stk. 3.
Den foreslåede præcisering vil indebære, at der bliver over-
ensstemmelse mellem kredsen af fysiske og juridiske per-
soner, som kan anmode miljøministeren om at træffe afgø-
relse efter §§ 59 f og 59 g, jf. § 59 i, stk. 1, og kredsen
af fysiske og juridiske personer, der kan påklage afgørelser
truffet efter kapitel 8 a om miljøskade, jf. den foreslåede §
62, stk. 3. En sådan overensstemmelse mellem personkred-
sene svarer til ordningen i miljøansvarsdirektivets artikel 12
og 13. At der ikke tidligere har været denne overensstem-
melse, må antages at have været en fejl ved den hidtidige
gennemførelse af miljøansvarsdirektivet, som der nu rettes
op på.
For så vidt angår en nærmere beskrivelse af artikel 12 og
artikel 13 henvises til lovforslagets pkt. 2.1.2.
Selvom henvisningen til stk. 2, nr. 1 og 2, udgår, bemærkes
det, at en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nati-
onalparker og landsdækkende foreninger og organisationer,
hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, fortsat vil
kunne anmode miljøministeren om at træffe afgørelser efter
§ 59 f og 59 g, i det omfang de vil være eller kan forventes
at blive berørt af en miljøskade, jf. lovforslagets § 11, nr. 4.
Ved den foreslåede præcisering rettes der samtidig op på
en forkert gennemførelse af litra b og c i miljøansvarsdirek-
tivets artikel 12, stk. 1. Ifølge artikel 12, stk. 1, litra b og c,
har fysiske eller juridiske personer, som har en tilstrækkelig
interesse involveret i beslutningsprocessen på miljøområdet
for så vidt angår skaden, eller som hævder, at en rettighed
er krænket, hvis en medlemsstats administrative regler stiller
krav herom adgang til at meddele den kompetente myndig-
hed bemærkninger vedrørende miljøskader eller overhæn-
gende fare herfor, som de har kendskab til, og til at kræve,
at den kompetente myndighed træffer foranstaltninger efter
direktivet. Med præciseringen henvises der i § 59 i, stk. 1,
til § 62, stk. 3, der i nr. 2 henviser til de foreninger og
organisationer, der er nævnt i stk. 2, nr. 2-4. Landsdækkende
foreninger og organisationer, som efter deres formål vareta-
ger væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører
sådanne interesser (stk. 2, nr. 3), og lokale foreninger og
organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
(stk. 2, nr. 4), vil som følge heraf også få adgang til at
anmode den kompetente myndighed om at træffe afgørelser
efter § 59 i.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 11,
nr. 4, som ændrer § 62, stk. 3, ved indsættelse af et nyt nr.
3, hvorefter enhver, som berøres eller kan forventes at blive
berørt af en miljøskade vil være klageberettiget i forhold til
miljøministerens afgørelser efter skovlovens kapitel 8 om
miljøskade.
Forslaget vil således også indebære, at henvisningen til §
62, stk. 1, nr. 2 (enhver, som i øvrigt har en individuel,
væsentlig interesse) udgår og i stedet henviser til stk. 3,
hvilket indebærer, at enhver, som berøres eller kan forventes
at blive berørt af en miljøskade vil kunne anmode miljømi-
nisteren om at træffe afgørelse efter skovlovens §§ 59 f og
59 g. Herved sikres der en direktivnær gennemførelse af
artikel 12, stk. 1, litra a.
Til nr. 2
Det følger af skovlovens § 62, stk. 3, nr. 1, at afgørelser,
der er truffet i medfør af lovens kapitel 8 a om miljøskade,
kan påklages af de personer m.v., som er nævnt i stk. 1
(adressaten for afgørelsen, jf. stk. 1, nr. 1, og enhver, som
i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen, jf.
stk. 1, nr. 2). Det fremgår af bemærkningerne til § 62, stk.
3, at bestemmelsen tillige med bestemmelsen i § 62, stk.
1, fastlægger kredsen af klageberettigede i en sag om en
miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade
17
i overensstemmelse med miljøansvarsdirektivets artikel 13
sammenholdt med artikel 12, jf. Folketingstidende 2007-08
(2. Samling), tillæg A, spalte 4373.
Det foreslås, at § 62, stk. 3, nr. 1, nyaffattes, så det fremgår,
at adressaten for afgørelsen er klageberettiget i forhold til
afgørelser truffet efter lovens kapitel 8 a om miljøskade.
Det foreslåede indebærer, at kun personer omfattet af § 62,
stk. 1, nr. 1, (adressaten for afgørelsen), kan påklage afgørel-
ser, der er truffet efter lovens kapitel 8 a om miljøskade efter
§ 63, stk. 3, nr. 1.
Derved udgår den gældende henvisning til stk. 1, nr. 2,
hvorefter enhver, som i øvrigt har en individuel, væsentlig
interesse i sagen er klageberettiget, som herved ikke længere
vil være klageberettiget efter § 62, stk. 3, nr. 1.
Forslaget indebærer også, at det vil fremgå direkte, at adres-
saten for afgørelsen kan påklage afgørelser, der er truffet
efter lovens kapitel 8 a i stedet for at henvise til personerne i
lovens § 62, stk. 1, nr. 1.
Det bemærkes, at det foreslåede er en præcisering af gæl-
dende ret.
Til nr. 3
Det følger af § 62, stk. 3, nr. 2, at afgørelser, der er truffet
efter skovlovens kapitel 8 a om miljøskade, kan påklages af
de foreninger og organisationer, der er nævnt i § 62, stk. 2,
nr. 2-4.
Det foreslås, at »2-4.« i § 62, stk. 3, nr. 2, ændres til: »2-4,
og«.
Den foreslåede ændring er en lovteknisk konsekvens af ind-
sættelsen af et nyt nr. 3 i § 62, stk. 3, hvorefter nr. 2 ikke
længere er det sidste, men nu det næstsidste nummer i § 62,
stk. 3.
Til nr. 4
Det fremgår af skovlovens § 62, stk. 3, nr. 1 og 2, at afgø-
relser, der er truffet efter lovens kapitel 8 a om miljøskade
kan påklages af de personer m.v., som er nævnt i stk. 1, og
de foreninger og organisationer, der er nævnt i stk. 2, nr.
2-4 (landsdækkende foreninger og organisationer, hvis ho-
vedformål er beskyttelse af natur og miljø, landsdækkende
foreninger og organisationer, som efter deres formål vareta-
ger væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører
sådanne interesser, og lokale foreninger og organisationer,
som har en væsentlig interesse i afgørelsen).
Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 3 i § 62, stk. 3,
som fastsætter, at enhver, som berøres eller kan forventes
at blive berørt af en miljøskade er klageberettigede for så
vidt angår afgørelser truffet efter skovlovens kapitel 8 a
om miljøskade. Forslaget skal ses i sammenhæng med den
foreslåede præcisering af § 62, stk. 3, nr. 1, jf. lovforslagets
§ 11, nr. 2, som indebærer, at ”enhver, som i øvrigt har
en individuel, væsentlig interesse i sagen” ikke længere vil
være klageberettiget efter § 62, stk. 3, nr. 1.
Forslaget vil medføre, at den danske gennemførelse af mil-
jøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a, og artikel 13,
stk. 1, der henviser til artikel 12, stk. 1, bliver direktivnær,
således at det udtrykkeligt vil fremgå af ordlyden af bestem-
melsen, at enhver, dvs. fysiske og juridiske personer, ”som
berøres eller kan forventes at blive berørt af en miljøskade”,
har adgang til at påklage afgørelser truffet efter kapitel 8 a.
Forslaget skal ses i sammenhæng med § 59 i og den foreslå-
ede præcisering af denne bestemmelse i lovforslagets § 11,
nr. 1, som fastsætter, at miljøministeren på anmodning fra en
klageberettiget efter § 62, stk. 3, skal træffe afgørelse om,
hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskade-
loven, jf. § 59 f, eller om der foreligger en miljøskade, som
påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, jf. § 59 g. Der
henvises til bemærkningerne ovenfor til lovforslagets § 11,
nr. 1.
Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af
gældende ret. Den foreslåede præcisering vil således ikke
indebære en udvidelse af kredsen af personer, som har ad-
gang til at klage, og derfor heller ikke en udvidelse af kred-
sen af personer, der efter § 59 i er berettiget til at anmode
miljøministeren om at træffe afgørelse.
Til § 12
Til nr. 1
Det følger af jagt- og vildtforvaltningslovens § 53 k, stk. 1,
nr. 2, at afgørelser efter lovens kapitel 8 a om miljøskade
kan påklages af enhver, som har en væsentlig, individuel in-
teresse i sagen. Dette omfatter bl.a. afgørelser om, hvorvidt
der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for
en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven
(dvs. hvorvidt miljøskadeloven skal anvendes), jf. § 53 f,
eller om der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan
påvirke et andet EU-land, jf. § 53 g.
Det foreslås, at i § 53 k, stk. 1, nr. 2, ændres »har en væ-
sentlig, individuel interesse i sagen,« til: »berøres eller kan
forventes at blive berørt af en miljøskade,«.
Forslaget indebærer således, at kredsen af klageberettigede
18
for så vidt angår afgørelser truffet i medfør af kapitel 8 a
præciseres, således at »enhver, som har en væsentlig, indivi-
duel interesse i sagen«, jf. § 53 k, stk. 1, nr. 2, ændres til
»enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en
miljøskade«.
Den foreslåede præcisering vil medføre, at den danske gen-
nemførelse af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra
a, og artikel 13, stk. 1, der henviser til artikel 12, stk. 1,
bliver direktivnær, således at det udtrykkeligt vil fremgå
af ordlyden af bestemmelsen, at enhver, dvs. fysiske eller
juridiske personer, ”som berøres eller kan forventes at blive
berørt af en miljøskade”, har adgang til at påklage afgørelser
truffet efter kapitel 8 a.
Forslaget skal ses i sammenhæng med jagt- og vildtforvalt-
ningslovens § 53 i. Det følger af 53 i, at miljøministeren
på anmodning fra en klageberettiget efter § 53 k, stk. 1,
nr. 2-5, skal træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en
miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade,
som skal behandles efter miljøskadeloven, jf. § 53 f, eller
der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke
et andet EU-land, jf. § 53 g. Bemærkningerne til § 53 i
henviser til bemærkningerne til naturbeskyttelseslovens § 77
h, hvoraf det fremgår, at § 77 h gennemfører miljøansvars-
direktivets artikel 12, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. Sam-
ling), tillæg A, spalte 4370 og spalte 4368.
Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af
gældende ret. Den foreslåede præcisering vil således ikke
indebære en udvidelse af kredsen af personer, som har ad-
gang til at klage, og derfor heller ikke en udvidelse af kred-
sen af personer, der efter § 53 i er berettiget til at anmode
miljøministeren om at træffe afgørelse.
Til § 13
Til nr. 1
Tøndermarkslovens § 44, stk. 4, nr. 1-5, fastsætter, hvem
der er klageberettiget for så vidt angår afgørelser truffet
af kommunalbestyrelsen efter lovens kapitel 9 a om miljø-
skade. Det følger af § 44, stk. 4, nr. 2, at enhver, som
har en væsentlig, individuel interesse i sagen kan påklage
kommunalbestyrelsens afgørelser efter lovens kapitel 9 a
om miljøskade. Dette omfatter bl.a. kommunalbestyrelsens
afgørelser om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles
efter miljøskadeloven, jf. § 37 f, eller om der foreligger
en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-
land, jf. § 37 g.
Det foreslås, at i § 44, stk. 4, nr. 2, ændres »har en væsentlig,
individuel interesse i sagen,« til: »berøres eller kan forven-
tes at blive berørt af en miljøskade,«.
Forslaget indebærer, at kredsen af klageberettigede for så
vidt angår afgørelser truffet i medfør af lovens kapitel 9 a
præciseres, således at »enhver, som har en væsentlig, indivi-
duel interesse i sagen«, jf. § 44, stk. 4, nr. 2, ændres til
»enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en
miljøskade«.
Den foreslåede præcisering vil medføre, at den danske gen-
nemførelse af miljøansvarsdirektivets artikel 12, stk. 1, litra
a, og artikel 13, stk. 1, der henviser til artikel 12, stk. 1,
bliver direktivnær, således at det udtrykkeligt vil fremgå
af ordlyden af bestemmelsen, at enhver, dvs. fysiske og
juridiske personer, ”som berøres eller kan forventes at blive
berørt af en miljøskade”, har adgang til at påklage afgørelser
truffet efter kapitel 9 a.
Forslaget skal ses i sammenhæng med tøndermarsklovens §
37 i. Det følger af § 37 i, stk. 1, at kommunalbestyrelsen
på anmodning fra en klageberettiget efter § 44, stk. 4, nr.
2-5, skal træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en mil-
jøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som
skal behandles efter miljøskadeloven (dvs. hvorvidt miljø-
skadeloven skal anvendes), jf. lovens § 37 f, eller der fore-
ligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet
EU-land, jf. § 37 g. Bemærkningerne til § 37 i henviser til
bemærkningerne til naturbeskyttelseslovens § 77 h, hvoraf
det fremgår, at § 77 h gennemfører miljøansvarsdirektivets
artikel 12, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. Samling), tillæg
A, spalte 4370 og spalte 4368.
Forslaget vil således indebære en tilsvarende præcisering af
den personkreds, som tillægges rettigheder i § 37 i, stk. 1,
som henviser til de klageberettigede efter § 44, stk. 4, nr.
2-5.
Det bemærkes, at der alene er tale om en præcisering af
gældende ret. Den foreslåede præcisering vil således ikke
indebære en udvidelse af kredsen af personer, som har ad-
gang til at klage og derfor heller ikke en udvidelse af kred-
sen af personer, der efter § 37 i er berettiget til at anmode
kommunalbestyrelsen om at træffe afgørelse.
Til § 14
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Til § 15
Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af miljøska-
deloven og en række sektorlove, som miljøskadeloven
fungerer sammen med, herunder miljøbeskyttelsesloven,
jordforureningsloven, havmiljøloven, vandforsyningsloven,
husdyrbrugloven, miljø- og genteknologiloven, vandløbslo-
ven, råstofloven, naturbeskyttelsesloven, skovloven, jagt og
vildtforvaltningsloven og tøndermarskloven.
19
Miljøskadeloven gælder som udgangspunkt ikke for Færøer-
ne og Grønland, men kan helt eller delvist sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Ovenfor nævnte sektorlove, som miljøskadeloven fungerer
samme med, gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan
heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Dog
kan dele af havmiljøloven sættes helt eller delvist i kraft for
Grønland.
På den baggrund foreslås det i lovforslagets § 15, at nærvæ-
rende ændringslov ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land.
Dette indebærer, at ændringen af miljøskadeloven og æn-
dringerne af de øvrige natur- og miljølove ikke vil gælde for
Færøerne og Grønland og heller ikke vil kunne sættes i kraft
for Færøerne og Grønland.
20
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I miljøskadeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 482 af 25. april
2022, foretages følgende ændring:
§ 55. Miljøministerens afgørelser kan påklages af
1) ---
2) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens
udfald,
3-7) ---
Stk. 2-3. ---
1. I § 55, stk. 1, nr. 2, ændres »der har en individuel, væsent-
lig interesse i sagens udfald,« til: »som berøres eller kan
forventes at blive berørt af en miljøskade,«.
§ 2
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 3.
januar 2023, som ændret bl.a. ved § 32 i lov nr. 679 af 3.
juni 2023 og senest ved § 1 i lov nr. 745 af 13. juni 2023,
foretages følgende ændringer:
§ 73 i. På anmodning fra en klageberettiget efter § 98, stk.
1 og 2, og § 100 skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse
efter § 73 f eller § 73 g.
Stk. 2-3. ---
1. I § 73 i, stk. 1, ændres »§ 98, stk. 1 og 2,« til: »§ 98, stk.
1-3,«.
§ 98. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan påklage afgørelser efter kapi-
tel 3, 4 og 5. Sundhedsstyrelsen kan endvidere tillægges
klageret i regler, der udstedes i medfør af § 16.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestem-
me, at afgørelser efter loven kan påklages af bestemte myn-
digheder i andre lande.
2. I § 98 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Enhver, som berøres eller kan forventes at blive
berørt af en miljøskade, kan påklage afgørelser truffet efter
kapitel 9 a.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 3
I lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 27.
marts 2017, som ændret ved § 16 i lov nr. 278 af 17. april
2018, § 3 i lov nr. 126 af 30. januar 202, § 12 i lov nr. 900 af
21. juni 2022 og § 36 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages
følgende ændring:
§ 82. ---
Stk. 2. ---
1. I § 82 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
21
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser efter
loven kan påklages af bestemte myndigheder i andre lande.
»Stk. 3. Enhver, som berøres eller kan forventes at blive
berørt af en miljøskade, kan påklage afgørelser truffet efter
kapitel 4 a.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 4
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr.
1032 af 25. juni 2023, som ændret ved § 1 i lov nr. 463 af
15. maj 2017, foretages følgende ændring:
§ 52. ---
Stk. 2-6. ---
1. I § 52 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Afgørelser truffet efter kapitel 14 a kan påklages af
enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en
miljøskade.«
§ 5
I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af
10. maj 2022, som ændret ved § 11 i lov nr. 900 af 21. juni
2022, foretages følgende ændringer:
§ 80. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Landsdækkende foreninger og organisationer, der ef-
ter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som
deres hovedformål, kan påklage afgørelser efter § 67, hvis
påbuddet er meddelt med henblik på kommunalbestyrelsens
afgørelse af, om der er tale om en miljøskade eller en over-
hængende fare for en miljøskade, samt afgørelser efter § 68
e og § 68 h.
1. I § 80 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Enhver, som berøres eller kan forventes at blive
berørt af en miljøskade, kan påklage afgørelser truffet efter
kapitel 11 a.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
Stk. 5. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan til efterprøvelse
af klageberettigelsen forlange, at foreningen eller organisati-
onen, jf. stk. 4, fremsender vedtægterne.
2. I § 80, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk.
5«.
§ 6
I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, som ændret senest
ved lov nr. 419 af 25. april 2023, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 54 i. På anmodning fra en klageberettiget efter § 84, stk.
1 og 2, og §§ 86 og 87 skal tilsynsmyndigheden træffe
afgørelse efter § 54 f eller § 54 g.
Stk. 2-3. ---
1. I § 54 i, stk. 1, ændres »§ 84, stk. 1 og 2,« til: »§ 84, stk.
1-3,«.
§ 84. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påklage afgørelser
efter kapitel 3. Styrelsen for Patientsikkerhed kan endvidere
tillægges klageret i regler, der udstedes i medfør af loven.
2. I § 84 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Afgørelser truffet efter kapitel 5 a kan påklages af
enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en
miljøskade.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
22
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser efter
loven kan påklages af bestemte myndigheder i andre lande.
§ 7
I lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse nr.
9 af 4. januar 2017, som ændret ved § 7 i lov nr. 126 af
30. januar 2021 og lov nr. 528 af 27. marts 2021, foretages
følgende ændring:
§ 30. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Afgørelser efter kapitel 3 a kan påklages af
1) ---
2) enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
3-6) ---
Stk. 5. ---
1. I § 30, stk. 4, nr. 2, ændres »der har en væsentlig, indivi-
duel interesse i sagen,« til: »som berøres eller kan forventes
at blive berørt af en miljøskade,«.
§ 8
I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25.
november 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 2210 af 29.
december 2020, § 8 i lov nr. 126 af 30. januar 2021, § 6 i lov
nr. 900 af 21. juni 2022 og § 34 i lov nr. 679 af 3. juni 2023,
foretages følgende ændringer:
§ 60 j. På anmodning fra en klageberettiget efter § 84,
stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, skal vandløbsmyndigheden træffe
afgørelse efter § 60 g eller § 60 h.
Stk. 2-3. ---
1. I § 60 j, stk. 1, ændres »§ 84, stk. 1, nr. 2, eller stk. 2,« til:
»§ 84, stk. 3,«.
§ 84. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Afgørelser efter kapitel 11 a kan påklages af
1) de personer m.v., der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, og
2. § 84, stk. 3, nr. 1, affattes således:
»1) den, afgørelsen er rettet til,«.
2) de foreninger og organisationer, der er nævnt i stk. 2. 3. I § 84, stk. 3, nr. 2, ændres »stk. 2.« til: »stk. 2, og«.
Stk. 4-5. ---
4. I § 84, stk. 3, indsættes som nr. 3:
»3) enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af
en miljøskade.«
§ 9
I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 26. januar
2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, § 7
i lov nr. 720 af 8. juni 2018, § 9 i lov nr. 126 af 30. januar
23
2021 og § 5 i lov nr. 900 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændring:
§ 26 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Afgørelser efter kapitel 7 a kan påklages af den kreds
af klageberettigede, som er nævnt i stk. 1, nr. 1, 4-6 og 11.
Stk. 4. ---
1. I § 26 a, stk. 3, ændres », 4-6 og 11.« til: » og 4-6, samt
enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en
miljøskade.«
§ 10
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1392 af
4. oktober 2022, foretages følgende ændring:
§ 77 h. På anmodning fra en klageberettiget efter § 86, stk.
1, nr. 4-6, og stk. 2, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørel-
se efter § 77 e eller 77 f.
1. I § 77 h, stk. 1, udgår »stk. 1, nr. 4-6, og«.
§ 86. ---
Stk. 2. Afgørelser efter kapitel 11 a kan påklages af
1) enhver, som har en individuel, væsentlig interesse i sagen,
og
2) ---
Stk. 3. ---
2. I § 86, stk. 2, nr. 1, ændres »har en individuel, væsentlig
interesse i sagen,« til: »berøres eller kan forventes at blive
berørt af en
miljøskade,«.
§ 11
I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj
2023, som ændret ved § 33 i lov nr. 679 af 3. juni 2023,
foretages følgende ændringer:
§ 59 i. På anmodning fra en klageberettiget efter § 62, stk.
1, nr. 2, og stk. 2, nr. 1 og 2, skal miljøministeren træffe
afgørelse efter § 59 f eller § 59 g.
Stk. 2-3. ---
1. I § 59 i, stk. 1, ændres »§ 62, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 1
og 2,« til: »§ 62, stk. 3,«.
§ 62. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Afgørelser, der er truffet efter denne lovs kapitel 8 a,
kan påklages af
1) de personer m.v., som er nævnt i stk. 1, og
2. § 62, stk. 3, nr. 1, affattes således:
»1) adressaten for afgørelsen,«.
2) de foreninger og organisationer, der er nævnt i stk. 2, nr.
2-4.
3. I § 62, stk. 3, nr. 2, ændres »2-4.« til: »2-4, og«.
Stk. 4-5. ---
4. I § 62, stk. 3, indsættes som nr. 3:
»3) enhver, som berøres eller kan forventes at blive berørt af
en miljøskade.«
§ 12
24
I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr.
639 af 26. maj 2023, foretages følgende ændring:
§ 53 k. Afgørelser efter dette kapitel kan påklages af
1) ---
2) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
3-5) ---
Stk. 2. ---
1. I § 53 k, stk. 1, nr. 2, ændres »har en væsentlig, individuel
interesse i sagen,« til: »berøres eller kan forventes at blive
berørt af en miljøskade,«.
§ 13
I lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, jf.
lovbekendtgørelse nr. 691 af 26. maj 2023, foretages følgen-
de ændring:
§ 44.
Stk. 1-3. ---
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter kapitel 9 a
kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som be-
handler klage i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet af
1) ---
2) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
3-5) ---
Stk. 5-14. ---
1. I § 44, stk. 4, nr. 2, ændres »har en væsentlig, individuel
interesse i sagen,« til: »berøres eller kan forventes at blive
berørt af en miljøskade,«.
25