Fremsat den 14. december 2023 af Miljøministeren (Magnus Heunicke)

Fremsat den 14. december 2023 af Miljøministeren (Magnus Heunicke)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Selektiv nedrivning af visse byggerier)
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af
3. januar 2023, som ændret bl.a. ved lov nr. 898 af 21. juni
2022 og senest ved lov nr. 745 af 13. juni 2023, foretages
følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 6 affattes således:
»Kapitel 6
Affald og bygge- og anlægsmaterialer«
2. Efter § 45 b indsættes:
»§ 45 c. Miljøministeren kan fastsætte regler om krav
om selektiv nedrivning af visse byggerier eller dele heraf,
herunder om følgende:
1) Bygherrens forpligtelser.
2) Miljø- og ressourcekoordinatorens forpligtelser, uddan-
nelse og regler om egenbetaling for uddannelsen.
3) Nedrivningsvirksomhedens forpligtelser og autorisa-
tion, herunder at autorisation kan nægtes, tilbagekaldes
og bortfalde.
4) Den ressourceansvarliges forpligtelser, uddannelse og
regler om egenbetaling for uddannelsen.
5) Kommunalbestyrelsens behandling og vurdering af
nedrivningsplaner.
Stk. 2. En afgørelse om tilbagekaldelse af autorisation
efter regler udstedt i medfør af stk. 1, nr. 3, kan af den ned-
rivningsvirksomhed, som er afgørelsens adressat, forlanges
indbragt for domstolene. Anmodning om indbringelse for
domstolene skal fremsættes over for Miljøstyrelsen senest
4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende virk-
somhed. Miljøstyrelsen anlægger sag mod nedrivningsvirk-
somheden i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 3. En anmodning efter stk. 2 har opsættende virkning,
medmindre retten ved kendelse bestemmer andet.«
3. I § 79 b, stk. 1, indsættes efter nr. 10 som nyt nummer:
»11) registrering, ansøgning, afgørelser m.v. i henhold til
regler udstedt i medfør af § 45 c, stk. 1.«
Nr. 11-17 bliver herefter nr. 12-18.
4. I § 79 b, stk. 1, nr. 16, der bliver nr. 17, ændres »nr. 5« til:
»nr. 6 og 11«.
5. I § 79 b, stk. 1, nr. 17, der bliver nr. 18, ændres »nr. 1-16«
til: »nr. 1-17«.
6. I § 110, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 45 b, «: »§ 45 c,
stk. 1,«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 79 b, stk. 1, nr. 11-17,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler,
udstedt i medfør af § 79 b, stk. 1, nr. 12-18.
Lovforslag nr. L 91 Folketinget 2023-24
Miljømin., j.nr. 2022-1980
DD000335
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om selektiv nedriv-
ning af visse byggerier eller dele heraf
3.1. Gældende ret
3.1.1. Miljøbeskyttelsesloven
3.1.2. Affaldsbekendtgørelsen
3.1.3. Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning 1996
3.1.4. Bekendtgørelse om selektiv nedrivning af statsbyg-
ninger
3.1.5. Øvrig lovgivning om nedrivning
3.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
3.2.1. Generelt
3.2.2. Bygherrens forpligtelser
3.2.3. Miljø- og ressourcekoordinatorens forpligtelser
3.2.4. Nedrivningsvirksomhedens og den ressourceansvarli-
ges forpligtelser
3.2.5. Uddannelseskrav til miljø- og ressourcekoordinatoren
og til den ressourceansvarlige
3.2.6. Overgangsperiode
3.2.7. Kommunalbestyrelsens behandling og vurdering af
nedrivningsplaner
3.2.8. Digital kommunikation
3.2.9. Straf
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Selektiv nedrivning af byggerier har gennem en årrække
været på den politiske dagsorden og har i lang tid været et
ønske fra store dele af nedrivningsbranchen. Dertil kommer,
at op mod 45 % af det affald, der genereres i Danmark,
vurderes at være bygge- og anlægsaffald, hvorfor det miljø-
mæssige potentiale for selektiv nedrivning vurderes at være
stort.
Ved selektiv nedrivning forstås hel eller delvis nedtagning af
byggerier på en måde, hvor byggeriets materialer adskilles
og sorteres under nedtagning med henblik på at opnå mak-
simal udnyttelse og recirkulering af materialerne. Samtidig
udsorteres de materialer, som indeholder problematiske stof-
fer.
Der er i dag kun lovgivet om selektiv nedrivning for stats-
bygninger. Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes
2
en bemyndigelse til miljøministeren i lov om miljøbeskyt-
telse, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 3. januar 2023 med se-
nere ændringer, (herefter miljøbeskyttelsesloven), som kan
anvendes til at fastsætte regler om selektiv nedrivning af
visse byggerier eller dele heraf.
Bemyndigelsen skal anvendes til at udmønte de dele af Kli-
maplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (af
juni 2020), som vedrører selektiv nedrivning.
Med den foreslåede bestemmelse sikres grundlaget for at
fastsætte administrative regler, herunder krav til proces for
selektiv nedrivning af visse byggerier.
Derudover sikres der hjemmel til at fastsætte regler om, at
bygherre skal sørge for, at der udarbejdes en standardiseret
nedrivningsplan forud for nedrivning af et byggeri, der bl.a.
skitserer, hvilke materialer byggeriet indeholder, hvordan
materialerne forventes håndteret, samt en kortlægning af
problematiske stoffer. Det påtænkes, at nedrivningsplanen
skal behandles af kommunen.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne anvendes
til at fastsætte krav om, at bygherre skal udpege en såkaldt
miljø- og ressourcekoordinator (MRK), der skal sikre, at
bygherrens forpligtelser varetages forsvarligt i både plan-
lægnings- og udførelsesfasen. MRK skal have taget en kort
MRK-uddannelse eller besidde påkrævede kompetencer.
Desuden sikres der hjemmel til at fastsætte regler om,
at nedrivningsvirksomheder skal være autoriserede til at
udføre selektiv nedrivning. For at blive autoriseret og op-
retholde autorisationen skal nedrivningsvirksomheden have
implementeret et kvalitetsledelsessystem, have tilknyttet et
eksternt kontrolorgan og anvende en ressourceansvarlig, der
sikrer, at der nedrives selektivt, og at nedrivningsplanen
følges. Den ressourceansvarlige skal have taget en kort res-
sourceansvarlig-uddannelse eller besidde påkrævede kompe-
tencer.
I første omgang stilles alene krav om selektiv nedrivning af
bygninger ved fuldstændig fjernelse af etageareal på 250 m2
eller derover.
Det påtænkes, at der i forbindelse med udmøntningen etab-
leres en overgangsperiode, der sikrer, at et tilstrækkeligt
antal personer har mulighed for at blive uddannet til mil-
jø- og ressourcekoordinator og ressourceansvarlig, og et
tilstrækkeligt antal nedrivningsvirksomheder har mulighed
for at blive autoriseret, inden kravene indføres, således at
flaskehalse kan undgås.
Lovforslaget giver mulighed for, at der, hvis regeringen på
sigt skulle ønske det, kan stilles krav for flere typer af
nedrivninger end ved fuldstændig fjernelse af etageareal i
bygninger på 250 m2 eller derover. Der kan således med
bemyndigelsen fastsættes krav til “nedrivning af visse byg-
gerier” ved:
1) fuldstændig fjernelse af etageareal på 50 m2 eller derover
i bygninger, uanset om hele eller dele af bygningen fjernes,
2) fjernelse af materialer over en vis mængde målt i vægt i
forbindelse med renovering af bygninger, og
3) fjernelse af materialer over en vis mængde målt i vægt i
forbindelse med fjernelse af hele eller dele af anlæg og ved
renovering af anlæg.
Ved fjernelse af materialer i forbindelse med renovering af
bygninger eller i forbindelse med fjernelse af hele eller dele
af anlæg eller ved renovering af anlæg fastlægges det ved
udmøntning i en bekendtgørelse, hvor stor en mængde målt
i vægt, der skal fjernes, før reglerne om selektiv nedrivning
finder anvendelse.
Afgrænsningen af udtrykket ”nedrivning af visse byggerier”
er foretaget på baggrund af en række miljøprojekter om
vurdering af miljøeffekter og samfundsøkonomiske konse-
kvenser og med afsæt i en efterfølgende branchedialog. Der
henvises til pkt. 2 om lovforslagets baggrund for en nærme-
re omtale heraf.
2. Lovforslagets baggrund
I dag beror selektiv nedrivning på frivillige aftaler og vej-
ledninger. De frivillige aftaler og vejledninger har med tiden
vist sig at være uhensigtsmæssige, på grund af de set med
nutidens øjne uambitiøse genanvendelsesmål i aftalerne, og
da ikke alle aktører i branchen har tilsluttet sig aftalerne. Det
har gennem en årrække løbende været diskuteret, hvordan
man kan indføre bindende regulering vedrørende selektiv
nedrivning i branchen.
Der er blevet indført en række krav i bekendtgørelse nr.
2512 af 10. december 2021 om affald (affaldsbekendtgørel-
sen), der skal sikre, at problematiske stoffer fjernes fra byg-
ge- og anlægsaffaldet, herunder krav om at der skal udføres
en miljøscreening og -kortlægning ved byggearbejder, der
generer mere end ét ton affald. Det er dog erfaringen i
branchen, at disse krav ikke altid efterleves.
I 2017 udkom Miljøstyrelsen med en undersøgelse af, hvor-
dan selektiv nedrivning kunne implementeres (Miljøprojekt
nr. 1962). Undersøgelsen resulterede i forslag om, at der
forud for fastsættelse af regler skulle arbejdes videre med
fastlæggelse af nærmere retningslinjer for udførelse af se-
lektiv nedrivning, krav om bygherres forpligtelse til at udar-
bejde en miljø- og ressourceplan samt krav om, at bygherre
3
tilknytter en uddannet MRK. Desuden blev det foreslået at
arbejde videre med en godkendelsesordning for virksomhe-
der, der udfører nedrivningsarbejde.
Miljøstyrelsen udkom i 2018 med en guide til ressourcekort-
lægning af bygninger, der beskriver, hvordan en bygnings
ressourcer kan kortlægges forud for nedrivning for at sikre
den optimale anvendelse af ressourcerne efterfølgende (Mil-
jøprojekt nr. 2006).
VLAK-regeringens Strategi for cirkulær økonomi (2018)
og den medfølgende politiske aftale mellem Venstre, Libe-
ral Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre
og Dansk Folkeparti (2018) indeholder et initiativ om at
’Udbrede selektiv nedrivning’, som rummer en analyse af,
hvordan nedrivningsplaner og uddannelse kan udmøntes i
dialog med erhvervslivet. Det fremgår bl.a. af strategien,
at den daværende regering ønskede at fremme genbrug af
byggematerialer i nye bygninger og minimere værditabet
i forbindelse med nedrivning. Det skulle bl.a. ske ved at
gøre det nemmere for bygherre at leve op til de eksisteren-
de regler, gøre kommunikationen med myndighederne mere
smidig og udbrede selektiv nedrivning. Samtidig ønskede
regeringen at skabe fair konkurrencevilkår for de mange
virksomheder, der allerede overholder reglerne. Derfor ville
den daværende regering sammen med erhvervslivet se på,
hvordan man kunne lave standardiserede nedrivningsplaner
og uddannelse. På baggrund af en analyse af de økonomi-
ske og miljømæssige konsekvenser ville man i dialog med
erhvervslivet aftale, hvilke bygninger og renoveringer, der
evt. skulle omfattes af krav om selektiv nedrivning.
Med Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær øko-
nomi (2020) vedtog en bred aftalekreds (Socialdemokratiet,
Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal
Alliance) at indføre krav om standardiserede nedrivnings-
planer og kompetencekrav til selektiv nedrivning. Det frem-
går af aftalen, at der i 2023 indføres krav om standardisere-
de nedrivningsplaner og kompetencekrav til selektiv nedriv-
ning af bygninger, så værdifulde materialer i højere grad end
i dag, genbruges og genanvendes, før de nyttiggøres som
f.eks. fyld under veje eller i støjvolde.
S-regeringens Handlingsplan for cirkulær økonomi (2021)
gentager de to initiativer om selektiv nedrivning fra hen-
holdsvis Strategi for cirkulær økonomi (2018) og Klimaplan
for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (2020).
I både VLAK-regeringens Strategi for cirkulær økonomi
(2018) og S-regeringens Handlingsplan for cirkulær økono-
mi (2021) indgår et initiativ om at udarbejde en analyse med
kortlægning af det økonomiske og miljømæssige potentiale
ved at benytte selektiv nedrivning, hvilket skulle ligge til
grund for en vurdering af, om der kunne fastsættes krav
til selektiv nedrivning i forbindelse med nedrivning af he-
le bygninger og større renoveringer, og i givet fald hvilke
bygninger og renoveringer, der skulle omfattes af et sådant
krav. I dialog med erhvervslivet skulle derefter fastsættes,
hvilke bygninger og renoveringer, der skulle omfattes. Ana-
lysen blev publiceret i februar 2022 som fem miljøprojekter
(nr. 2184-2188). Miljøprojekterne, der er udført af Teknolo-
gisk Institut, Golder Associates, WSP Danmark, Deloitte
og Lauritzen Advising for Miljøstyrelsen, har til formål at
give konkrete forslag til implementering af selektiv nedriv-
ning samt at analysere de potentielle miljømæssige og sam-
fundsøkonomiske effekter ved at indføre krav om selektiv
nedrivning. Miljøprojekterne skitserer således, hvordan ned-
rivningsplaner og kompetencekrav til selektiv nedrivning
kan udmøntes, og kortlægger de økonomiske- og miljømæs-
sige effekter ved at indføre krav til selektiv nedrivning for
totalnedrivninger.
Det vurderes i miljøprojekterne, at indførsel af krav om bl.a.
nedrivningsplaner, tilknytning af miljø- og ressourcekoordi-
nator og autorisationsordning for nedrivningsvirksomheder
vil kunne implementere selektiv nedrivning, og det anbefa-
les, at der fastsættes krav herom. Derudover vurderes det
i miljøprojekterne, at krav om selektiv nedrivning i højere
grad end det er tilfældet i dag vil sikre, at eksisterende regler
omkring håndtering af bygge- og anlægsaffald overholdes.
Det konkluderes, at der bør fastsættes krav om selektiv
nedrivning for alle typer bygninger uanset deres opførel-
sestidspunkt, da bygninger opført før 1950 har det største
potentiale for selektiv nedrivning – både miljømæssigt og
samfundsøkonomisk, mens bygninger opført 1950-1977 in-
deholder en væsentlig mængde problematiske stoffer, der
bør fjernes, og selektiv nedrivning er et middel hertil. Yder-
ligere vurderes det for bygninger opført efter 1977, at det er
hensigtsmæssigt at implementere selektiv nedrivning, dels
da der fortsat er risiko for forekomst af problematiske stoffer
og dels for at fastholde et incitament i byggeriet til at bygge
cirkulært, så materialer fra bygninger, der bliver bygget i
dag, kan kildesorteres og anvendes igen.
I forhold til størrelsen af bygningen, der skal nedrives, er
der i analyserne skelnet mellem bygninger under 250 m2
(mindre bygninger) og bygninger over 250 m2 (større byg-
ninger). I analyserne er der ikke væsentlig forskel på miljø-
effekterne ved at indføre selektiv nedrivning alt efter, om det
er en større eller mindre bygning. Der kan dog være nogle
praktiske og økonomiske forhold i branchen, der gør, at det
kan være relevant f.eks. at indføre selektiv nedrivning alene
for nedrivning af bygninger over 250 m2.
Miljøprojekterne og dermed også forslagene omhandler to-
talnedrivninger og ikke nedrivning i forbindelse med reno-
vering. Der har ifølge rapporterne igennem projektperioden
været stillet spørgsmål fra branchen om, hvorvidt forslaget
om selektiv nedrivning også bør gælde de større nedrivnin-
4
ger i forbindelse med renoveringer, som i omfang kan side-
stilles med totalnedrivninger.
Miljøstyrelsen har efter udgivelsen af miljøprojekterne af-
holdt branchedialog i 2022 med henblik på at belyse bran-
chens vurdering af, hvilke nedrivninger der burde omfattes
af krav om selektiv nedrivning samt for at forbedre grundla-
get for at estimere de økonomiske og miljømæssige konse-
kvenser ved at indføre kravene.
3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om selektiv nedriv-
ning af visse byggerier eller dele heraf
3.1. Gældende ret
3.1.1. Miljøbeskyttelsesloven
Den gældende miljøbeskyttelseslov indeholder ikke regler
om selektiv nedrivning af byggerier eller dele heraf, men
indeholder en række regler om affald, herunder bygge- og
anlægsaffald, som har betydning for selektiv nedrivning.
Det fremgår af § 6 b, stk. 1, at udarbejdelse af politikker og
udstedelse af regler om affaldsforebyggelse og -håndtering
i udgangspunktet skal ske i overensstemmelse med det så-
kaldte affaldshierarki. Affaldshierarkiet består af 5 niveauer,
hvoraf kun niveau 2-5 omhandler affaldshåndtering, mens
niveau 1 omhandler affaldsforebyggelse.
Affaldshierarkiet ser ud som følger:
1) Affaldsforebyggelse: Tiltag, der reducerer mængden af
affald, der produceres (f.eks. direkte genbrug af bygge-
materialer).
2) Forberedelse med henblik på genbrug: Enhver nyttig-
gørelsesoperation i form af kontrol, rengøring eller
reparation, hvor produkter eller produktkomponenter,
der er blevet til affald, forberedes, således at de kan
genbruges uden anden forbehandling (f.eks. kasserede
mursten, der rengøres og indgår i et nyt byggeprojekt).
3) Genanvendelse: Enhver nyttiggørelsesoperation, hvor
affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materia-
ler eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige
formål eller til andre formål (f.eks. nedknusning af gips
til anvendelse i nye plader). Heri indgår omforarbejd-
ning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse
og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til
brændsel eller til opfyldningsoperationer.
4) Anden nyttiggørelse: Enhver nyttiggørelsesoperation,
bortset fra de operationer, hvor affald forberedes til
genbrug, genanvendes, energiudnyttes ved forbrænding
eller forbehandles (f.eks. nedknust bygge- og anlægsaf-
fald til opbygning af en støjvold).
5) Bortskaffelse: Enhver operation, der ikke er nyttiggø-
relse, også hvis operationen som sekundær konsekvens
fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse
(f.eks. deponering).
Det fremgår af § 44, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at
miljøministeren kan fastsætte regler om klassificering, hånd-
tering, sortering og opbevaring af affald.
Det fremgår af § 46 a, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven, at
miljøministeren kan fastsætte regler om krav til anmeldel-
se, dokumentation og oplysninger om affald, herunder om
myndigheders, borgeres, grundejeres, virksomheders, ejeres,
køberes, sælgeres og eksportørers pligt til at foretage an-
meldelse af, dokumentere og afgive oplysninger om affald,
herunder i sager om klassificering af affald samt foretage
undersøgelser af affald for egen regning.
Det fremgår af § 7 a, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at mil-
jøministeren kan fastsætte regler om den ansvarliges pligt
til for egen regning at gennemføre egenkontrol af virksom-
heder, anlæg og indretninger m.v. eller for egen regning
at lade egenkontrollen gennemføre af sagkyndige, herunder
af autoriserede, akkrediterede eller lignende sagkyndige og
tilsvarende laboratorier.
Det fremgår af § 79 b, stk. 1, nr. 11, i miljøbeskyttelses-
loven, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at der
skal ske anvendelse af digital kommunikation, herunder be-
stemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur
el.lign., ved indberetning m.v. til myndigheder i visse situa-
tioner.
Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 88, stk. 1, at miljø-
ministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis
dækning af myndighedernes omkostninger ved administra-
tion og tilsyn i forbindelse med loven.
3.1.2. Affaldsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 2512 af 10. december 2021 om affald
(affaldsbekendtgørelsen), indeholder med hjemmel i miljø-
beskyttelsesloven regler om affald. Herunder indeholder
særligt kapitel 11 regler om bygge- og anlægsaffald.
Det fremgår af § 2, at ved affald forstås i bekendtgørelsen
ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller
sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af
med.
Det fremgår af § 63, at affaldsproducerende virksomheder
altid skal udsortere farligt affald, PCB-holdigt affald og ter-
moruder fra deres bygge- og anlægsaffald. Endvidere skal
de på stedet kildesortere bygge- og anlægsaffald, der over-
stiger 1 ton.
Det fremgår af § 68, at private og professionelle bygherrer
skal foretage miljøscreening og miljøkortlægning for proble-
5
matiske stoffer forud for nedrivning, hvis der frembringes
mere end 1 ton affald.
Det fremgår af § 69, at der stilles krav om anmeldelse af
bygge- og anlægsaffald til kommunen, inden nedrivning på-
begyndes.
3.1.3. Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning 1996
En stor del af større nedrivningsprojekter følger i dag den
frivillige NMK96-aftale (Nedbrydningsbranchens Miljøkon-
trolordning 1996) om selektiv nedbrydning af bygninger
samt en række vejledninger. Denne aftale har til formål at
fremme miljørigtig nedbrydning og øget genanvendelse af
bygge- og anlægsaffald, og aftalen indeholder derudover
bl.a. regler om styring af kvalitet, kontrol og miljøsikring
under nedbrydningsprocessen.
3.1.4. Bekendtgørelse om selektiv nedrivning af statsbyg-
ninger
Ombygning og nedrivning af statsbygninger, hvor der for-
ventes at fremkomme mere end ti tons byggeaffald pr. pro-
jekt, er i dag omfattet af bekendtgørelse nr. 282 af 18. april
1997 om selektiv nedrivning af statsbygninger. Bekendtgø-
relsen har hjemmel i lov om statens byggevirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1712 af 16. december 2010 og har til
formål at fremme størst mulig genanvendelse og ressourceu-
dnyttelse af byggeaffald. Reglerne betyder, at bygherre skal
sikre, at NMK96-aftalen om selektiv nedrivning af bygnin-
ger efterleves.
3.1.5. Øvrig lovgivning om nedrivning
Et byggeri, der kræver byggetilladelse, før det må opføres,
må som udgangspunkt ikke nedrives uden en tilladelse fra
kommunalbestyrelsen, jf. § 47 i bekendtgørelse nr. 1399 af
12. december 2019 om bygningsreglement 2018 (BR18).
3.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
3.2.1. Generelt
På trods af, at affaldsproducerende virksomheder allerede i
dag er forpligtet til at kildesortere bygge- og anlægsaffald
over et ton, sker sorteringen ofte først, når byggeriet er
revet ned. Det gør det svært at udsortere de værdifulde dele
af affaldet, hvorfor mange fraktioner ender som restaffald
og derfor oftere nyttiggøres på et lavere niveau i affaldshie-
rarkiet, frem for at blive oparbejdet til nye byggemateria-
ler. Samtidig øger det risikoen for, at problematiske stoffer
bliver recirkuleret fremfor at blive håndteret miljømæssigt
forsvarligt.
Det foreslås, at der indføres en ny bemyndigelsesbestem-
melse i miljøbeskyttelseslovens § 45 c, stk. 1, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 2.
Bemyndigelsesbestemmelsen foreslås indført for at kunne
udmønte de dele af Klimaplan for en grøn affaldssektor
og cirkulær økonomi, der vedrører indførelse af krav til
standardiserede nedrivningsplaner og kompetencekrav til se-
lektiv nedrivning.
Desuden er formålet med reglerne om selektiv nedrivning at
bidrage til at reducere mængden af affald og indvindingen
af råstoffer, der kan relateres direkte eller indirekte til byg-
geri, og samtidigt bidrage til, at materialer fra nedrivninger
udnyttes så højt oppe i affaldshierarkiet som muligt, hvorved
nedrivningsmaterialer i højere grad recirkuleres som sekun-
dære råstoffer. Endvidere øges udsortering og korrekt hånd-
tering af byggeaffald, der indeholder problematiske stoffer.
Med den foreslåede ordning i miljøbeskyttelseslovens § 45
c, stk. 1, vil miljøministeren få mulighed for at fastsætte ad-
ministrative regler om selektiv nedrivning af visse byggerier
eller dele heraf.
Ministeren kan herunder fastsætte regler om, hvilke typer
af nedrivninger, der skal være omfattet, og hvilke krav,
herunder proceskrav, der stilles i forbindelse med selektiv
nedrivning.
Ved ”selektiv nedrivning” forstås hel eller delvis nedtagning
af byggerier eller dele heraf på en måde, hvor byggeriets
materialer adskilles og sorteres under nedtagning, med hen-
blik på at opnå maksimal udnyttelse og recirkulering af
materialerne. Samtidig udsorteres de materialer, som inde-
holder problematiske stoffer.
Bemyndigelsen påtænkes både anvendt til at fastsætte regler
om materialer, som er blevet til affald, jf. affaldsdefinitionen
i § 2 i bekendtgørelse nr. 2512 af 10. december 2021 om
affald, men også til at fastsætte regler om de materialer,
der genbruges uden at være blevet til affald. Det skal sikre
samme proceskrav for hele nedrivningen og sikre, at der kan
stilles krav om screening og kortlægning af problematiske
stoffer for materialer, der genbruges, uden at være blevet til
affald, så ressourcekortlægningen kan foretages på et mere
oplyst grundlag.
I første omgang stilles alene krav om selektiv nedrivning af
bygninger for fuldstændig fjernelse af etageareal på 250 m2
og derover.
Lovforslaget giver mulighed for, at der, hvis regeringen på
sigt skulle ønske det, kan stilles krav for flere typer af
nedrivninger end ved fuldstændig fjernelse af etageareal i
6
bygninger på 250 m2 eller derover. Der kan således med
bemyndigelsen fastsættes krav til ”nedrivning af visse byg-
gerier” ved:
1) fuldstændig fjernelse af etageareal på 50 m2 eller derover
i bygninger, uanset om hele eller dele af bygningen fjernes,
2) fjernelse af materialer over en vis mængde målt i vægt i
forbindelse med renovering af bygninger, og
3) fjernelse af materialer over en vis mængde målt i vægt i
forbindelse med fjernelse af hele eller dele af anlæg og ved
renovering af anlæg.
For fuldstændig fjernelse af etageareal er afgrænsningen
foretaget med henblik på at undgå, at carporte, garager og
andre mindre byggerier omfattes. Det skønnes, at få borgere
i dag selv fjerner etageareal fuldstændigt i bygninger over
50 m2.
Ved fjernelse af materialer i forbindelse med renovering af
bygninger eller i forbindelse med fjernelse af hele eller dele
af anlæg eller ved renovering af anlæg fastlægges det ved
udmøntning i en bekendtgørelse, hvor stor en mængde målt
i vægt, der skal fjernes, før reglerne om selektiv nedrivning
finder anvendelse. Det påtænkes, at kun større nedrivninger
i forbindelse med renovering af bygninger skal omfattes
af bemyndigelsen, således at der i udgangspunktet ikke vil
blive stillet krav om selektiv nedrivning i forbindelse med
renovering af private boliger. Det påtænkes derudover, at
den mængde målt i vægt, der skal fjernes, før reglerne om
selektiv nedrivning finder anvendelse, varierer alt efter hvil-
ken type af materiale, der fjernes.
Afgrænsningen af udtrykket ”nedrivning af visse byggerier”
er foretaget på baggrund af en række miljøprojekter om
vurdering af miljøeffekter og samfundsøkonomiske konse-
kvenser og med afsæt i en efterfølgende branchedialog. Der
henvises til pkt. 2 om lovforslagets baggrund for en nærme-
re omtale heraf.
Ved fuldstændig fjernelse af etageareal i bygninger er det
nedrivningens samlede kvadratmeterantal (m2) og ved fjer-
nelse af materialer i forbindelse med renovering af bygnin-
ger eller anlæg eller i forbindelse med fjernelse af hele eller
dele af anlæg, er det den fjernede mængde målt i vægt,
der skal ses på, når det skal vurderes, om nedrivning af et
byggeri er omfattet af lovforslaget.
Etageareal skal for bygninger forstås i overensstemmelse
med afgrænsningen i § 455, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1399
af 12. december 2019 om bygningsreglement 2018 (BR18)
og beregnes som summen af bruttoarealerne af samtlige
etager, inkl. evt. kælder- og udnyttelige tagetager, udestuer,
forbindelsesgange og lignende.
Afgørende ved nedrivninger af byggerier i forbindelse med
renoveringer er ikke byggeriets størrelse, men den samlede
materialevægt, der nedrives.
Nedrivninger under samme nedrivningsprojekt, der vedrører
flere bygninger eller anlæg, skal vurderes under ét. Et ned-
rivningsprojekt skal betragtes som en enhed, selv om det
baserer sig på flere kontrakter, under forudsætning af, at det
kommercielt og geografisk udgør et sammenhængende hele.
Ved ”fuldstændig fjernelse af etageareal i bygninger, uanset
om hele eller dele af bygningerne fjernes”, forstås både en
fuldstændig fjernelse af en bygning eller anlæg, inklusive
fundament, men termen rummer også en nedrivning, hvor
fundament eller kælder ikke nedrives, herunder såkaldte
nedrenoveringer. Hvis der kræves nedrivningstilladelse til
nedrivning af en bygning, vil der i udgangspunktet være tale
om fuldstændig fjernelse af etageareal.
Termen ”byggerier” i bemyndigelsesbestemmelsen er valgt
med henblik på, at bemyndigelsen skal kunne rumme både
”bygninger” og ”anlæg”.
Ved ”bygning” forstås, i overensstemmelse med § 7, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1010 af 24. oktober 2012 om ajourføring
af Bygnings- og Boligregistret en eller flere konstruktioner,
der udgør en rumlig helhed, og som skærmer mod vejrli-
get. En bygning består som minimum af en overdækning
(et tag). Eksempler på bygninger kan være en- eller flerfa-
miliehuse, fritidshuse, etageejendomme, skoler, centre, lader
m.v., uanset om de anvendes til beboelse, erhverv, af det
offentlige eller finder anden anvendelse.
Ved ”anlæg” forstås en større stedfast konstruktion eller
teknisk system, der udgør en helhed, og som har en bestemt
funktion, eller et bestemt formål. Forud for udmøntning af
reglerne på bekendtgørelsesniveau, forventes afgrænsningen
af anlæg at blive drøftet med branchen, således at opgørel-
sesmetoden inden for rammerne af den foreslåede bemyndi-
gelse bliver praktisk anvendelig.
Med ”bygherre” forstås i overensstemmelse med § 2, stk. 2,
i bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 om bygherrens
pligter den fysiske eller juridiske person for hvis regning,
der udføres et bygge- og anlægsarbejde.
3.2.2. Bygherrens forpligtelser
Bemyndigelsen forventes anvendt til at udmønte krav i be-
kendtgørelse om, at bygherre, der som udgangspunkt betrag-
tes som affaldsproducent ved renovering eller nedrivning af
et byggeri, skal udpege en såkaldt miljø- og ressourcekoor-
dinator (MRK). Bygherre skal udpege en MRK til at udar-
bejde nedrivningsplanen og til at koordinere efterlevelse af
nedrivningsplanen. Det kan i praksis enten være forskellige
7
MRK’er men kan også være samme person. MRK’en kan
f.eks. være ansat i nedrivningsvirksomheden eller ansat af
bygherren, men kan også være en ekstern rådgiver.
Desuden forventes bemyndigelsen anvendt til at udmønte
krav om, at bygherre skal sørge for, at der udarbejdes og
indsendes en standardiseret nedrivningsplan, forud for på-
begyndt nedrivning af et byggeri. Den standardiserede ned-
rivningsplan skal bl.a. skitsere, hvilke materialer byggeriet
indeholder, hvordan materialerne forventes håndteret, samt
en kortlægning af problematiske stoffer. Bygherre vil være
ansvarlig for løbende ajourføring af planen og til en vis grad
for, at den følges.
I øvrigt forventes bemyndigelsen at blive anvendt til at stille
bekendtgørelseskrav om, at bygherre skal anvende en autori-
seret nedrivningsvirksomhed og herved sikre, at nedrivning
af et byggeri sker i overensstemmelse med principperne for
selektiv nedrivning, dvs. så byggeriets materialer adskilles
og sorteres under nedtagning, med henblik på at opnå mak-
simal udnyttelse og recirkulering af materialerne. Samtidig
udsorteres de materialer, som indeholder problematiske stof-
fer. Mens der med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 46
a, stk. 2, er fastsat krav om screening og kortlægning af
problematiske stoffer i de materialer, der er blevet til affald,
påtænkes der med hjemmel i den foreslåede ordning ligele-
des at blive fastsat krav om screening og kortlægning af
problematiske stoffer i de materialer, der genbruges, hvis
der frembringes mere end 1 ton materialer (i alt inkl. af-
fald). Der vil blive fastsat nærmere regler herom på bekendt-
gørelsesniveau.
Bygherre er påtænkt at bære et strafferetligt ansvar. Det
påtænkes på den baggrund, at det i de kommende admini-
strative regler (bekendtgørelser) skal gøres strafbart at over-
træde bestemmelserne, herunder hvis bygherre ved selektiv
nedrivning undlader at sikre, at der udpeges en uddannet
miljø- og ressourcekoordinator, undlader at benytte en auto-
riseret nedrivningsvirksomhed eller undlader at indsende
nedrivningsplan forud for påbegyndt nedrivning af et bygge-
ri eller at ajourføre denne.
3.2.3 Miljø- og ressourcekoordinatorens forpligtelser
MRK’en har en koordinatorfunktion og skal have indsigt
i alle elementer i en nedrivningsproces. MRK’en påtæn-
kes at skulle sikre, at bygherrens forpligtelser varetages
forsvarligt i både planlægnings- og udførelsesfasen, herun-
der at de enkelte elementer i nedrivningsplanen bliver efter-
levet. MRK’en forventes f.eks. at skulle sikre, at affaldet
bliver anmeldt, løbende at koordinere med både arbejdsmil-
jøkoordinator samt udførende entreprenører for at fremme
selektiv nedrivning og for at sikre korrekt sortering af res-
sourcer og affald. Det er hensigten, at vedkommende skal
have taget en kort MRK-uddannelse eller besidde kræve-
de kompetencer. Der etableres med den foreslåede ordning
hjemmel til at fastsætte regler om egenbetaling for uddan-
nelsen, og herunder regler om beløbets størrelse. MRK’en er
ikke påtænkt at bære et strafferetligt ansvar.
3.2.4 Nedrivningsvirksomhedens og den ressourceansvarli-
ges forpligtelser
Bemyndigelsen forventes anvendt til at udmønte krav om,
at nedrivningsvirksomheder skal være autoriseret for egen
regning til at udføre selektiv nedrivning. Formålet er at
sikre, at krav om selektiv nedrivning overholdes. For at bli-
ve autoriseret og opretholde autorisationen skal nedrivnings-
virksomheden for egen regning have implementeret et kvali-
tetsledelsessystem med egenkontrol, som dækker nedrivnin-
gens aspekter, for egen regning have tilknyttet et eksternt
kontrolorgan og for egen regning anvende mindst én res-
sourceansvarlig, der bistår nedrivningsvirksomheden med at
sikre, at der nedrives selektivt, og at nedrivningsplanen ef-
terleves. Vedkommende skal som udgangspunkt have taget
en kort ressourceansvarlig-uddannelse eller alternativt besid-
de krævede kompetencer. Der etableres med den foreslåede
ordning hjemmel til at fastsætte regler om egenbetaling for
uddannelsen, og herunder regler om beløbets størrelse.
Kvalitetsledelsessystemet skal bidrage til, at affaldet hånd-
teres korrekt og så langt oppe i affaldshierarkiet som
muligt. Kvalitetsledelsessystemet skal godkendes og løben-
de efterprøves af et af Miljøstyrelsen godkendt kontrolor-
gan. Nedrivningsvirksomheden afholder omkostningerne i
forbindelse med godkendelse og efterprøvning af virksom-
hedens kvalitetsledelsessystem. Det overordnede mål med
tredjepartskontrollen af kvalitetsledelsessystemet via kon-
trolorganet er at give alle parter tillid til, at kvalitetsledelses-
systemet opfylder specificerede krav.
Kontrolorganet påtænkes at være en selvstændig juridisk
enhed med eget CVR-nummer og at skulle efterleve den
internationale standard ”DS/EN ISO/IEC 17021:2015 Over-
ensstemmelsesvurdering - Krav til organer, der foretager
audit og certificering af ledelsessystemer” - eller tilsvarende
anerkendt standard. Kontrolorganets auditorer skal have de
nødvendige kompetencer til at kunne varetage opgaven som
kontrolorgan inden for kontrolorganets godkendelse. Audi-
torer påtænkes således at have bestået en prøve som audi-
tor, for eksempel ”IRCA External QMS Auditor for ISO
9000:2015 Series Auditor / Lead Auditor Training Course”
eller tilsvarende.
Kontrolorganet påtænkes at skulle have en leder, som er
ansvarlig for beslutninger om godkendelse af kvalitetsledel-
sessystemer og beslutninger om tilbagekaldelse af godken-
delser af kvalitetsledelsessystemer.
Det påtænkes, at kvalitetsledelsessystemet i faste intervaller
skal gennemgås i en egenkontrol. Kvalitetsledelsessystemet
forventes at være tilgængeligt for Miljøstyrelsen og kontrol-
organerne. Desuden skal dokumentation for udført arbejde
8
være tilgængelig for kommunalbestyrelser og andre relevan-
te interessenter.
Det er forventningen, at Miljøstyrelsen skal godkende an-
søgninger om autorisation, og at behandlingen af autorisa-
tioner og øvrig administration, direkte forbundet med auto-
risationsordningen, skal finansieres inden for eksisterende
bevillinger. Der vil blive fastsat nærmere regler om autori-
sationsordningen, herunder om mulighed for dispensation,
på bekendtgørelsesniveau. Det påtænkes, at Miljøstyrelsen
skal have mulighed for at nægte autorisation og under visse
forudsætninger, der fastsættes ud fra en proportionalitetsbe-
tragtning, skal kunne tilbagekalde en autorisation. Tilbage-
kaldelse af autorisation forudsætter, at tilbagekaldelsen ikke
er uforholdsmæssig i forhold til den forseelse mv., som
den pågældende har begået. Det påtænkes, at autorisationen
f.eks. kan tilbagekaldes, hvis virksomheden gør sig skyldig
i grov eller oftere gentagen forsømmelighed, kontrolorganet
ikke kan godkende kvalitetsledelsessystemet endeligt, eller
den løbende efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet viser
grove mangler i egenkontrollen, eller betingelserne for auto-
risationen i øvrigt ikke længere er opfyldt. Desuden påtæn-
kes autorisationen at kunne bortfalde, hvis virksomheden
kommer under konkursbehandling, træder i likvidation eller
ophører.
Det foreslås, at der i miljøbeskyttelseslovens § 45 c, stk.
2, indføres regler om, at en afgørelse om tilbagekaldelse af
autorisation kan forlanges indbragt for domstolene af den
nedrivningsvirksomhed, som er afgørelsens adressat. An-
modning om indbringelse for domstolene skal fremsættes
over for Miljøstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen
er meddelt den pågældende virksomhed. Miljøstyrelsen an-
lægger sag mod nedrivningsvirksomheden i den borgerlige
retsplejes former.
Afgørelse om tilbagekaldelse af autorisation skal indeholde
oplysning om muligheden for at forlange afgørelsen ind-
bragt for domstolene og om fristen herfor.
I miljøbeskyttelseslovens § 45 c, stk. 3, foreslås indført
regler om, at en anmodning om sagsanlæg vedrørende tilba-
gekaldelse efter stk. 2 har opsættende virkning, medmindre
retten ved kendelse bestemmer andet.
Miljøbeskyttelseslovens § 7 a, stk. 1, vil blive anvendt til at
fastsætte regler om nedrivningsvirksomheders egenkontrol,
som skal dække nedrivningens aspekter, for egen regning.
Nedrivningsvirksomheden er påtænkt at bære et strafferet-
ligt ansvar. For nedrivningsvirksomheder vil det eksempel-
vis ved udmøntning i bekendtgørelse blive gjort strafbart,
hvis en virksomhed påbegynder en nedrivning uden at være
autoriseret. Den ressourceansvarlige er ikke påtænkt at bære
et strafferetligt ansvar.
3.2.5 Uddannelseskrav til miljø- og ressourcekoordinatoren
og til den ressourceansvarlige
Med den forslåede ordning etableres hjemmel til at fastlæg-
ge krav til MRK’ens og den ressourceansvarliges uddan-
nelse eller kompetencer samt til at lave regler om selve
uddannelserne. Herunder kan f.eks. fastsættes regler om ud-
dannelsernes indhold, varighed, opfølgende kurser, udbyde-
re af uddannelserne, krav til undervisere, herunder disses
kvalifikationer m.v. med henblik på at fastlægge et vist fag-
ligt minimumsniveau. Der fastsættes regler om, at Miljøsty-
relsen udpeger udbydere af uddannelserne. Uddannelserne
til MRK og ressourceansvarlig finansieres af den enkelte
virksomhed eller person. Der etableres med den foreslåede
ordning hjemmel til at fastsætte regler om egenbetaling for
uddannelserne, herunder beløbets størrelse.
Det er hensigten, at der med udmøntningen stilles krav om
regelmæssige evalueringer af uddannelserne til MRK og
ressourceansvarlig.
3.2.6. Overgangsperiode
Det påtænkes, at der i forbindelse med udmøntningen etab-
leres en overgangsperiode, der sikrer, at et tilstrækkeligt
antal personer har mulighed for at blive uddannet, og et
tilstrækkeligt antal nedrivningsvirksomheder har mulighed
for at blive autoriseret, inden kravene indføres, således at
flaskehalse kan undgås. Miljøstyrelsen forventes i samarbej-
de med branchen at evaluere autorisationsordningen.
3.2.7. Kommunalbestyrelsens behandling og vurdering af
nedrivningsplaner
Miljøministeren bemyndiges med forslaget til at fastsætte
regler om kommunernes behandling og vurdering af stan-
dardiserede nedrivningsplaner. Det er hensigten, at kommu-
nernes vurdering er afgrænset til en vurdering af, om nedriv-
ningsplanen er tilstrækkelig udfyldt. Kommunernes admini-
stration kan gebyrfinansieres. Miljøbeskyttelseslovens § 88,
stk. 1, vil blive anvendt til at fastsætte regler om kommuner-
nes gebyrer. Det er tanken, at kommunerne kan sagsbehand-
le den standardiserede nedrivningsplan i forbindelse med,
at de behandler ansøgning om og giver nedrivningstilladel-
se. Kommunerne forventes desuden at skulle vejlede borge-
re og virksomheder i reglerne om selektiv nedrivning samt
have tilsynsforpligtelsen med, at de udmøntede bekendtgø-
relseskrav overholdes.
Tilsynsmyndighederne vil med selektiv nedrivning få bedre
forudsætninger for at føre tilsyn med efterlevelse af affalds-
reglerne, idet de kan sammenligne de forventede affalds-
mængder i nedrivningsplanen med de faktiske affaldsmæng-
der. Der vil blive taget nærmere stilling til indholdet af og
proces for behandling af nedrivningsplanen ved udmøntning
i bekendtgørelse.
9
3.2.8. Digital kommunikation
Der foreslås i lovens § 79 b, stk. 1, hjemmel til at fast-
sætte regler om anvendelse af digital kommunikation ved
registrering, ansøgning, afgørelser, klage, indberetning til og
kommunikation med myndigheder, der reguleres af regler
udstedt i medfør af § 45 c, stk. 1.
3.2.9. Straf
Det foreslås, at miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, æn-
dres, således at der ved manglende overholdelse af regler,
fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse, etableres
mulighed for at fastsætte straf.
Det påtænkes på den baggrund, at det i de kommende
administrative regler (bekendtgørelser) skal gøres strafbart
at overtræde bestemmelserne, herunder hvis bygherre ved
selektiv nedrivning undlader at sikre, at der udpeges en ud-
dannet miljø- og ressourcekoordinator, undlader at benytte
en autoriseret nedrivningsvirksomhed eller undlader at ind-
sende nedrivningsplan forud for påbegyndt nedrivning af et
byggeri eller at ajourføre denne.
For nedrivningsvirksomheder vil det eksempelvis blive gjort
strafbart, hvis en virksomhed påbegynder en nedrivning
uden at være autoriseret.
Udgangspunktet er, jf. miljøbeskyttelseslovens § 110, stk.
3, bødestraf, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning. Straffen kan dog stige til fængsel i indtil
2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade
på miljøet eller fremkaldt fare derfor, eller opnået eller til-
sigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller an-
dre, herunder ved besparelser. Derudover kan der pålægges
juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Selektiv nedrivning forventes at bidrage positivt til realise-
ringen af verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og pro-
duktion. Selektiv nedrivning forventes særligt at bidrage til
opfyldelsen af delmål nr. 12.2 om effektiv anvendelse af
ressourcer og delmål nr. 12.4 om affaldsforebyggelse, idet
selektiv nedrivning sikrer bedre sortering og dermed højere
kvalitet af de nedrevne byggematerialer, hvilket gør dem
mere egnede til forberedelse med henblik på genbrug eller
anden oparbejdning. Selektiv nedrivning forventes endvide-
re at bidrage positivt til delmål nr. 12.8 om ansvarlig håndte-
ring af kemikalier og affald, idet selektiv nedrivning medvir-
ker til, at byggeaffald, der indeholder problematiske stoffer,
udsorteres og håndteres miljømæssigt forsvarligt. Det bety-
der, at den samlede eksponering af sundhedsskadelige stof-
fer vil reduceres væsentligt, dog med forbehold for, at der
under selve nedrivningen af bygningen kan være en højere
eksponering.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil ikke i sig
selv medføre hverken økonomiske konsekvenser eller im-
plementeringskonsekvenser for det offentlige.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes ved
udmøntning i bekendtgørelse at medføre forøgede opgaver
for Miljøstyrelsen i form af godkendelse af udstedelse, for-
længelse og tilbagekaldelse af autorisationer, der finansie-
res inden for eksisterende bevilliger. Det skønnes, at der
i første omgang skal autoriseres ca. 25 nedrivningsvirksom-
heder. Miljøstyrelsen vil have implementeringskonsekvenser
ved at etablere et administrativt system og udstede autori-
sationer, og løbende økonomiske konsekvenser ved evt. at
skulle behandle nye ansøgninger om autorisation, samt til at
behandle forlængelse og tilbagekaldelse af autorisationer.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes ved
udmøntning i bekendtgørelse endvidere at medføre forøgede
opgaver for kommunerne til administration af nedrivnings-
planer. Udgifterne forventes ved udmøntning i bekendtgø-
relse at kunne gebyrfinansieres i medfør af Miljøbeskyttel-
seslovens § 88, stk. 1, hvorfor der ikke vurderes at være
kommunale merudgifter. Kommunerne vil have implemen-
teringskonsekvenser ved at kompetenceudvikle medarbejde-
re, og løbende økonomiske konsekvenser ved at behandle
nedrivningsplanen.
Kommunerne giver i dag nedrivningstilladelse på bygge-
sagsområdet og vil på miljøområdet skulle behandle den
standardiserede nedrivningsplan, når de behandler ansøg-
ning om nedrivningstilladelse. Det estimeres, at kommuner-
ne vil have 0,9 mio. kr. i implementeringsomkostninger det
første år til oplæring af medarbejdere i selektiv nedrivning
og derefter løbende økonomiske konsekvenser på 4,5 mio.
kr. årligt for behandling af nedrivningsplaner i forbindelse
med krav om selektiv nedrivning ved fjernelse af etageareal
i bygninger på 250 m2 eller derover.
I dag er der meget bygge- og anlægsaffald, der ikke anmel-
des, og forventningen er, at selektiv nedrivning vil styrke
regelefterlevelsen af gældende regler, så mere affald anmel-
des. Denne eksisterende myndighedsopgave følger ikke af
lovforslaget.
Tilsynsmyndighederne vil med selektiv nedrivning få bedre
forudsætninger for at føre tilsyn med efterlevelse af affalds-
reglerne, idet de kan sammenligne de forventede affalds-
mængder i nedrivningsplanen med de faktiske affaldsmæng-
der.
De samlede kommunale udgifter forventes hermed ved ud-
møntning i bekendtgørelse at kunne finansieres ved gebyrer,
10
mens statslige udgifter finansieres inden for eksisterende
bevillinger.
De foretagne skøn er behæftet med en vis usikkerhed.
Det bemærkes, at omkostninger og indtægter for selektiv
nedrivning forventes overvæltet på bygherre, og herunder
også på det offentlige, i det forhold, bygningsmassen er
fordelt. Bygningsmassen estimeres med en vis usikkerhed
fordelt på erhverv (ca. 39 pct.), borgere (27,7 pct.), almene
boligselskaber (13,5 pct.), det offentlige (10,2 pct.) og andre
(9,3 pct.).
Såfremt regeringen på sigt beslutter, at den øvrige hjemmel
skal udmøntes i bekendtgørelse, vil konsekvenserne i den
forbindelse blive estimeret.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller imple-
menteringskonsekvenser for det offentlige i øvrigt.
Ved udmøntning af bekendtgørelser med hjemmel i den
foreslåede bestemmelse vil principperne for digitaliserings-
klar lovgivning blive inddraget.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil ikke i sig
selv medføre økonomiske eller administrative konsekvenser
for erhvervslivet. Omfanget af de økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet vil afhænge af, hvor-
ledes bemyndigelsesbestemmelsen udmøntes. Nedenstående
skøn er derfor behæftet med en betydelig usikkerhed.
Selektiv nedrivning er mere tidskrævende end konventionel
nedrivning, fordi byggematerialerne ofte skal nedtages på
mere manuel vis og sorteres under nedtagningen. På sigt for-
ventes det, at markedet effektiviserer selektiv nedrivning, så
der skal bruges relativt færre arbejdstimer pr. nedrivning. De
økonomiske omkostninger ved efterlevelse af reglerne, som
følger af det højere timeforbrug udlignes til dels af, at kvali-
teten og værdien af de nedrevne byggematerialer er højere
ved selektiv nedrivning end konventionel nedrivning.
Som beskrevet under pkt. 3.2 vil den foreslåede bemyn-
digelsesbestemmelse i første omgang blive anvendt til ud-
møntning af de dele af Klimaplan for en grøn affaldssektor
og cirkulær økonomi, der indeholder krav til standardise-
rede nedrivningsplaner og kompetencekrav til selektiv ned-
rivning. I første omgang vil krav om selektiv nedrivning
indføres for fuldstændig fjernelse af etageareal af bygninger
på 250 m2 eller derover. Ved udmøntning af disse krav
estimeres værditilvæksten fra nedrevne materialer (527 mio.
kr.) at overstige omkostningerne (446,2 mio. kr.) og give
erhvervslivet et potentielt overskud på ca. 80,8 mio. kr. fra
2030, hvor det antages, at markedet har omstillet sig til krav
om selektiv nedrivning, når øvrige løbende administrative
omkostninger (6,0 mio. kr.) og løbende direkte omkostnin-
ger (2,2 mio. kr.) fratrækkes. Markedet skal dog omstille
sig, før dette scenarie er realistisk. Frem mod 2030 skøn-
nes erhvervet at have omkostninger forbundet med selektiv
nedrivning. Skønnet bygger på antagelser om, at selektiv
nedrivning medfører en større mængde af ensartede bygge-
materialer, at markedskræfterne vil sikre, at byggematerialer
kan afsættes, og at de kan konkurrere med nyproducerede
byggevarer. Skønnet skal dog tages med forbehold, da det
er vurderet ud fra, at erhvervet skaber en værditilvækst,
hvilket forudsætter, at markedet kan absorbere de nedrevne
byggematerialer. Indtægterne fra nedrevne byggerier er i ud-
gangspunktet højere for fuldstændig fjernelse af etageareal
af større end af mindre byggerier, idet der ofte er mere
ensartede byggematerialer i høj volumen.
Det bemærkes, at omkostninger og indtægter fra selektiv
nedrivning forventes overvæltet på bygherre og herunder
også på erhvervet, i et forhold, der svarer til fordelingen
af bygningsmassen. Bygningsmassen skønnes med en vis
usikkerhed fordelt på erhverv (ca. 39 pct.), borgere (27,7
pct.), almene boligselskaber (13,5 pct.), det offentlige (10,2
pct.) og andre (9,3 pct.).
Bygherre er ansvarlig for at udpege en miljø- og ressource-
koordinator (MRK) samt sikre, at nedrivningsplanen udfyl-
des og følges for hvert nedrivningsprojekt. MRK’s uddan-
nelse skønnes at medføre omstillingsomkostninger på ca.
2,4 mio. kr., og løbende efterlevelsesomkostninger på 0,7
mio. kr./året for selve uddannelsen og den arbejdstid, som
bruges på uddannelsen ved krav, der vedrører fuldstændig
fjernelse af etageareal i bygninger på 250 m2 eller derover.
Nedrivningsvirksomheden skønnes at have administrative
omkostninger til at etablere et kvalitetsledelsessystem (0,4
mio. kr. i 2024 og 0,1 mio. kr./året derefter) og løbende
økonomiske omkostninger til den ressourceansvarliges ud-
dannelse (3,3 mio. kr. i omstillingsomkostninger og 1,3 mio.
kr./året derefter). Det er estimeret, at ca. 25 virksomheder
vil skulle autoriseres i første omgang for at leve op til krav
om selektiv nedrivning. Autorisationen vil blive indstillet
af uvildige kontrolorganer, som har erfaring fra autorisatio-
ner, mod en mindre betaling (virksomhederne skønnes at
have 0,5 mio. kr. i omstillingsomkostninger og 0,1 mio. kr./
året derefter i løbende økonomiske omkostninger til autori-
sation), og vil efterfølgende blive godkendt af Miljøstyrel-
sen.
Erhvervsstyrelsen har vurderet de administrative konsekven-
ser for krav ved fuldstændig fjernelse af etageareal på 250
m2 eller derover og vurderer, at kravene medfører omstil-
lingsomkostninger på ca. 0,5 mio. kr. og løbende admini-
strative omkostninger for erhvervslivet på ca. 6,0 mio. kr.
årligt. Administrative omkostninger ved eventuelt på sigt at
11
indføre krav om selektiv nedrivning ved nedrivning af min-
dre bygninger og nedrivninger ifm. renoveringer og anlæg
estimeres ved udmøntning i bekendtgørelser.
De erhvervsøkonomiske meromkostninger for den enkelte
nedrivningsvirksomhed afhænger af de nedrevne materialer,
mængder, type af nedrivning, samt i hvilket omfang virk-
somheden allerede nedriver selektivt i dag. Der vil være
nogle virksomheder, som vil have behov for at ændre deres
praksis mere end andre. Der forventes endvidere at være va-
rierende muligheder for at genbruge, forberede med henblik
på genbrug og genanvende de nedtagne byggematerialer
samt forskelle i deres afsætningsværdi.
Såfremt det på sigt besluttes, at den øvrige hjemmel skal
udmøntes i bekendtgørelse, vil konsekvenserne i den forbin-
delse blive estimeret.
Ved udmøntning i bekendtgørelser med hjemmel i den fore-
slåede § 45 c, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven vil principper-
ne for agil erhvervsrettet regulering blive inddraget.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil ikke i sig
selv medføre administrative konsekvenser for borgerne.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes ved
udmøntning i bekendtgørelse at kunne medføre administrati-
ve konsekvenser for borgerne i det omfang, de er bygherre
og skal udfylde en nedrivningsplan (f.eks. ved nedrivning af
egen bolig).
Udmøntningen vil i første omgang rette sig mod bygherre
ved fuldstændig fjernelse af etageareal på 250 m2 eller dero-
ver, hvilket kun i meget begrænset omfang forventes at om-
fatte private boliger. Dog kan private bygninger som f.eks.
en lade m.v. på 250 m2 eller derover blive omfattet. Lovfor-
slaget giver mulighed for, at der på sigt, hvis regeringen
skulle ønske det, kan stilles krav om selektiv nedrivning til
bygherre, ved fuldstændig fjernelse af etageareal på 50 m2
eller derover, hvilket kan omfatte private boliger.
På sigt kan bygherre ved større nedrivninger i forbindelse
med renoveringer af bygninger, samt ved nedrivning af hele
eller dele af anlæg, desuden omfattes af krav til selektiv ned-
rivning. Dette forventes dog kun i meget begrænset omfang
at berøre muligheden for at private borgere selv kan nedrive
i forbindelse med renovering af egen bolig.
8. Klimamæssige konsekvenser
De klimamæssige konsekvenser vil afhænge af, hvorledes
bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 45 c, stk. 1, i
miljøbeskyttelsesloven udmøntes. De konkrete klimamæssi-
ge konsekvenser vil derfor først endeligt kunne vurderes i
forbindelse med udmøntningen i bekendtgørelse.
Selektiv nedrivning forventes at reducere CO2-udledningen,
såfremt genbrug, forberedelse med henblik på genbrug
og genanvendelse erstatter produktionen af nye byggeva-
rer. Indførelsen af selektiv nedrivning for fuldstændig fjer-
nelse af etageareal estimeres globalt set at medføre en
CO2-besparelse på 55.000 tons om året sammenlignet med
konventionel nedrivningspraksis. Der er alene regnet på ef-
fekten af øget genbrug herunder forberedelse med henblik
på genbrug og genanvendelse af beton af henholdsvis høj og
moderat/lav kvalitet, tegl og ubehandlet træ for fuldstændig
fjernelse af etageareal.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
De miljø- og naturmæssige konsekvenser vil afhænge af,
hvorledes bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 45
c, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven udmøntes. De konkrete
miljø- og naturmæssige konsekvenser vil derfor først ende-
ligt kunne vurderes i forbindelse med udmøntningen i be-
kendtgørelse.
Selektiv nedrivning forventes at føre til øget genbrug, forbe-
redelse med henblik på genbrug og genanvendelse af byg-
gematerialer- og affald, fordi byggematerialerne ofte nedta-
ges manuelt og sorteres løbende, og fordi der allerede i
planlægningen tages stilling til, hvordan byggematerialerne
skal anvendes efter nedrivningen. Det vil give arkitekter og
rådgivende ingeniører overblik over, hvilke byggematerialer,
de har til rådighed og dermed give dem bedre forudsætnin-
ger for at tænke dem ind i designet af nybyggeri, tilbygnin-
ger mv. Samtidig forventes selektiv nedrivning at levere en
højere volumen af ensartede byggematerialer, der gør mate-
rialerne både mere tilgængelige og anvendelige i (ny)bygge-
ri. Det bemærkes, at selektiv nedrivning ikke indebærer krav
om, at byggematerialer og -affald skal genbruges, forberedes
med henblik på henblik på genbrug eller genanvendes, hvis
det kan. Kravene ventes dog at medføre et økonomisk inci-
tament til stadigt mere genbrug, forberedelse med henblik
på genbrug og genanvendelse i takt med, at markedet om-
stiller sig.
Selektiv nedrivning forventes, udover at medføre mere gen-
brug, forberedelse med henblik på genbrug og genanvendel-
se, at bidrage til en række miljøeffekter, herunder:
– Reduceret behov for indvinding af råstoffer. Det forven-
tes, at det øgede udbud af ensartede sekundære ressour-
cer og genbrugte byggevarer i nogen grad vil kunne
erstatte indvinding af virgine råstoffer.
– Øge udsortering og korrekt håndtering af byggeaffald,
der indeholder problematiske stoffer som f.eks. PFAS,
PCB og asbest grundet øget sporbarhed på bygge- og an-
lægsaffald. Selektiv nedrivning forventes at styrke efter-
levelse af gældende regler om screening og kortlægning
af problematiske stoffer, og anmeldelse af bygge- og
anlægsaffald over ét ton, da det skal med i nedrivnings-
planen.
12
– Nedsat behov for transport af byggematerialer, som igen
vil reducere trængsel på veje, støj- og luftforurening. Det
skyldes, at byggematerialerne på grund af selektiv ned-
rivning i højere grad må forventes at blive brugt lokalt.
– Mindre affald i deponi grundet øget sporbarhed.
10. Forholdet til EU-retten
Den foreslåede § 45 c, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven inde-
holder ikke EU-retlige aspekter i sig selv.
Ved udmøntning af den foreslåede § 45 c, stk. 1, i miljø-
beskyttelsesloven i bekendtgørelse vil relevante EU-retlige
aspekter blive inddraget.
Det forventes, at der i udmøntningen af bemyndigelsesbe-
stemmelsen om krav til bygherrers udpegning af en miljø-
og ressourcekoordinator samt nedrivningsvirksomheders an-
vendelse af en ressourceansvarlig vil blive stillet krav til
de respektives kompetencer eller uddannelse. Ligeledes for-
ventes det, at der i forbindelse med udmøntning vil blive
fastsat krav om autorisation af nedrivningsvirksomheder til
at udføre selektiv nedrivning.
Disse krav forventes – afhængigt af udmøntningen – at med-
føre notifikationsforpligtelse i henhold til servicedirektivet
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.
december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked) og –
afhængigt af udmøntningen – tillige notifikationsforpligtelse
i henhold til anerkendelsesdirektivet Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535 af 9.
september 2015 om en informationsprocedure med hensyn
til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssam-
fundets tjenester (Informationsproceduredirektivet) vurderes
ikke relevant for lovforslaget, da der heri alene fastsættes
bemyndigelsesbestemmelser. Der vil i forbindelse med udar-
bejdelse af bekendtgørelser blive taget stilling til, hvorvidt
bekendtgørelsesudkastene skal notificeres efter reglerne i
informationsproceduredirektivet.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. september
til den 26. oktober 2023 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
92-gruppen Forum for bæredygtig udvikling, Advokatrå-
det/Advokatsamfundet, Akademiet for tekniske videnska-
ber, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, As-
faltindustrien, Boligselskabernes Landsforening, Branchear-
bejdsmiljøudvalget Jord til Bord, BUILD – Institut for Byg-
geri, By og Miljø, Bygge- Anlægs- og Trækartellet, Bygge-
riets Samfundsansvar, Byggesocietetet, Bygherreforeningen,
CONCITO, Centralorganisationen af industriansatte i Dan-
mark (CO - Industri), Centralorganisationernes Fællesud-
valg (CFU), Copenhagen Cleantech Cluster, DAKOFA, DA-
NAK, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Affaldsfor-
ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Byggecentre,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Arkitektvirksom-
heder, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk In-
dustri, DI Byggeri, DI Byggeri - Danske Råstoffer, DI –
Nedrivningssektionen, Danske Maskinstationer og Entrepre-
nører, Danske Regioner, Dansk Standard, DCE - Nationalt
Center for Miljø og Energi, Fagbevægelsens Hovedorgani-
sation, Fagligt Fælles Forbund 3F, Finans Danmark, For-
brugerrådet Tænk, Foreningen Bæredygtige Byer og Byg-
ninger, Foreningen af Byplanlæggere (FAB), Foreningen af
miljø, plan og naturmedarbejdere i det offentlige (Envina),
Foreningen for rådgivende Ingeniører (FRI), Gate 21, Gen-
vindingsindustrien, Green Network, Greenpeace Danmark,
HK-Kommunal Miljøudvalg, KL, Konstruktørforeningen,
Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Parcel-
husejernes Landsforening, Plastindustrien i Danmark, Regi-
on Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland,
Region Sjælland, Region Syddanmark, Rådet for bæredyg-
tigt byggeri, Rådet for grøn Omstilling, Rigsrevisionen,
SMV Danmark, TEKNIQ Installatørernes organisation, Tek-
nologirådet, Teknologisk Institut, VCØB – Videncenter for
cirkulær økonomi i byggeriet og Værdibyg.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ved udmøntning i bekendtgørelse skønnes
indføring af krav om selektiv nedrivning
ved fuldstændig fjernelse af etageareal på
250 m2 eller derover at kunne medføre for-
øgede opgaver for Miljøstyrelsen i form af
godkendelse af udstedelse, forlængelse og
tilbagekaldelse af autorisationer. Udgifterne
for Miljøstyrelsen finansieres inden for ek-
sisterende bevillinger. Desuden skønnes for-
13
øgede opgaver for kommunerne til admini-
stration af nedrivningsplaner på 4,5 mio.
kr. årligt. Kommunernes udgifter kan gebyr-
finansieres, hvorfor der ikke vurderes at være
kommunale merudgifter.
Dertil vil staten, kommuner og regioner have
omkostninger og indtægter som bygherre, da
det skønnes, at de opgjorte omkostninger og
gevinster for erhvervet overvæltes på bygher-
re.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ved udmøntning i bekendtgørelse skønnes
kravene at medføre mindre implementerings-
udgifter for Miljøstyrelsen. Der skønnes des-
uden udgifter for kommunerne på 0,9 mio.
kr. Udgifterne for Miljøstyrelsen finansie-
res inden for eksisterende bevillinger, mens
kommunernes udgifter kan gebyrfinansieres.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Udmøntning i bekendtgørelse af krav om
selektiv nedrivning ved nedrivninger byg-
ninger på 250 m2 eller derover skønnes at
medføre en øget indtjening for erhvervet
på 82,9 mio. kr. årligt fra 2030, hvor det
antages, at markedet har omstillet sig til
krav om selektiv nedrivning. Frem mod
2030 skønnes erhvervet at have omkost-
ninger forbundet med selektiv nedrivning.
Skønnet er forbundet med en betydelig
usikkerhed og afhænger af den konkrete
udmøntning.
Udmøntningen af krav om selektiv nedriv-
ning ved nedrivninger af bygninger på 250
m2 eller derover skønnes at medføre omstil-
lingsomkostninger for uddannelse af MRK
og ressourceansvarlig, hvilket skønnes til 3,3
mio. kr. I tillæg vil erhvervet have omkost-
ninger til kontrolinstansen for behandling af
ansøgning om og fornyelse af autorisation på
0,2 mio. kr.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ved udmøntning i bekendtgørelse skønnes
krav om selektiv nedrivning ved bygninger
over 250 m2 at medføre administrative om-
stillingsomkostninger for erhvervet på 0,5
mio. kr. og løbende administrative omkost-
ninger for erhvervet på ca. 6,0 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ved udmøntning i bekendtgørelse forventes
kravene at kunne medføre begrænsede admi-
nistrative konsekvenser for borgerne i det
omfang, de er bygherre.
Klimamæssige konsekvenser Ved udmøntning i bekendtgørelse forven-
tes selektiv nedrivning at bidrage til at
reducere CO2-udledningen, såfremt gen-
brug, forberedelse med henblik på gen-
brug og genanvendelse fortrænger produk-
tionen af nye byggevarer. Indførelsen af
selektiv nedrivning for fuldstændig fjer-
nelse af etageareal estimeres globalt set
at medføre en CO2-besparelse på 55.000
tons om året sammenlignet med konven-
tionel nedrivningspraksis.
Miljømæssige konsekvenser Ved udmøntning i bekendtgørelse forven-
tes selektiv nedrivning at føre til øget gen-
brug af byggematerialer og øget forbere-
14
delse med henblik på genbrug og genan-
vendelse af byggeaffald.
Selektiv nedrivning forventes derudover at
bidrage til en række miljøeffekter, herun-
der at:
– Reducere behovet for indvinding af rå-
stoffer.
– Øge udsortering og korrekt håndtering
af byggeaffald, der indeholder proble-
matiske stoffer.
Mindre affald i deponi grundet øget spor-
barhed.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering/Over-
implementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Overskriften til kapitel 6 foreslås ændret fra ”Affald” til
”Affald og bygge- og anlægsmaterialer” for at afspejle, at
den foreslåede § 45 c, stk. 1, også omfatter genbrugsmate-
rialer, der ikke er blevet til affald. Ændringen vil medføre, at
overskriften er dækkende for kapitlets indhold.
Til nr. 2
Der findes ikke hjemmel i gældende ret, der giver mulighed
for, at miljøministeren kan fastsætte regler om selektiv ned-
rivning.
Det foreslås med lovforslaget, at der indsættes en ny § 45 c,
stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, som bemyndiger miljømini-
steren til at fastsætte regler om selektiv nedrivning af visse
byggerier.
Det følger af den foreslåede § 45 c, stk. 1, at miljøministeren
kan fastsætte regler om krav om selektiv nedrivning af visse
byggerier eller dele heraf, herunder om følgende:
1) Bygherrens forpligtelser.
2) Miljø- og ressourcekoordinatorens forpligtelser, uddan-
nelse og regler om egenbetaling for uddannelsen.
3) Nedrivningsvirksomhedens forpligtelser og autorisation,
herunder at autorisation kan nægtes, tilbagekaldes og bort-
falde.
4) Den ressourceansvarliges forpligtelser, uddannelse og
regler om egenbetaling for uddannelsen.
5) Kommunalbestyrelsens behandling og vurdering af ned-
rivningsplaner.
Ved ”selektiv nedrivning” forstås hel eller delvis nedtagning
af byggerier eller dele heraf på en måde, hvor byggeriets
materialer adskilles og sorteres under nedtagning, med hen-
blik på at opnå maksimal udnyttelse og recirkulering af
materialerne. Samtidig udsorteres de materialer, som inde-
holder problematiske stoffer.
Bemyndigelsen påtænkes både anvendt til at fastsætte regler
om materialer, som er blevet til affald, jf. affaldsdefinitionen
i § 2 i bekendtgørelse nr. 2512 af 10. december 2021 om
affald, men også til at fastsætte regler om de materialer,
der genbruges uden at være blevet til affald. Det skal sikre
samme proceskrav for hele nedrivningen og sikre, at der kan
stilles krav om screening og kortlægning af problematiske
stoffer for materialer, der genbruges, uden at være blevet til
affald, så ressourcekortlægningen kan foretages på et mere
oplyst grundlag.
Ministeren kan stille krav om, hvilke typer af nedrivninger,
der skal være omfattet, og hvilke krav, herunder proceskrav,
der stilles i forbindelse med selektiv nedrivning.
Der vil i første omgang alene blive stillet krav om selektiv
nedrivning af bygninger for fuldstændig fjernelse af etage-
areal på 250 m2 og derover.
15
Lovforslaget giver mulighed for, at der, hvis regeringen på
sigt skulle ønske det, kan stilles krav for flere typer af
nedrivninger end ved fuldstændig fjernelse af etageareal i
bygninger på 250 m2 eller derover. Der kan således med
bemyndigelsen fastsættes krav til “nedrivning af visse byg-
gerier” ved:
1) fuldstændig fjernelse af etageareal på 50 m2 eller derover
i bygninger, uanset om hele eller dele af bygningen fjernes,
2) fjernelse af materialer over en vis mængde målt i vægt i
forbindelse med renovering af bygninger, og
3) fjernelse af materialer over en vis mængde målt i vægt i
forbindelse med fjernelse af hele eller dele af anlæg og ved
renovering af anlæg.
For fuldstændig fjernelse af etageareal er afgrænsningen
foretaget med henblik på at undgå, at carporte, garager og
andre mindre byggerier omfattes. Det skønnes, at få borgere
i dag selv fjerner etageareal fuldstændigt i bygninger over
50 m2.
Ved fjernelse af materialer i forbindelse med renovering af
bygninger eller i forbindelse med fjernelse af hele eller dele
af anlæg eller ved renovering af anlæg fastlægges det ved
udmøntning i en bekendtgørelse, hvor stor en mængde målt
i vægt, der skal fjernes, før reglerne om selektiv nedrivning
finder anvendelse. Det påtænkes, at kun større nedrivninger
i forbindelse med renovering af bygninger skal omfattes af
bemyndigelsen, således at der i videst muligt omfang ikke
vil blive stillet krav om selektiv nedrivning i forbindelse
med renovering af private boliger. Det påtænkes derudover,
at den mængde målt i vægt, der skal fjernes, før reglerne
om selektiv nedrivning finder anvendelse, varierer alt efter
hvilken type af materiale, der fjernes.
Termen renoveringer skal forstås i bred forstand og omfatter
også transformationer og anden omdannelse af bygninger.
Ved fuldstændig fjernelse af etageareal i bygninger er det
nedrivningens samlede kvadratmeterantal (m2) og ved fjer-
nelse af materialer i forbindelse med renovering af bygnin-
ger eller anlæg eller i forbindelse med fjernelse af hele eller
dele af anlæg, er det den fjernede mængde målt i vægt,
der skal ses på, når det skal vurderes, om nedrivning af et
byggeri er omfattet af lovforslaget.
Etageareal skal for bygninger forstås i overensstemmelse
med afgrænsningen i § 455, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1399
af 12. december 2019 om bygningsreglement 2018 (BR18)
og beregnes som summen af bruttoarealerne af samtlige
etager, inkl. evt. kælder- og udnyttelige tagetager, udestuer,
forbindelsesgange og lignende.
Afgørende ved nedrivninger af byggerier i forbindelse med
renoveringer er ikke byggeriets størrelse, men den samlede
materialevægt, der nedrives.
Nedrivninger under samme nedrivningsprojekt, der vedrører
flere bygninger eller anlæg, skal vurderes under ét. Et ned-
rivningsprojekt skal betragtes som en enhed, selv om det
baserer sig på flere kontrakter, under forudsætning af, at det
kommercielt og geografisk udgør et sammenhængende hele.
Ved ”fuldstændig fjernelse af etageareal i bygninger, uanset
om hele eller dele af bygningerne fjernes”, forstås både en
fuldstændig fjernelse af en bygning eller anlæg, inklusive
fundament, men termen rummer også en nedrivning, hvor
fundament eller kælder ikke nedrives, herunder såkaldte
nedrenoveringer. Hvis der kræves nedrivningstilladelse til
nedrivning af en bygning, vil der i udgangspunktet være tale
om fuldstændig fjernelse af etageareal.
Eksempler på nedrivninger i forbindelse med renovering
af bygninger, omfattet af lovforslaget, er tagrenoveringer
med fjernelse af eksisterende tagdækning, hultagninger i
eksisterende vægge til døre og vinduer, udskiftning af gulve,
nedrivning af indendørs vægge, udtagning af vinduer og dø-
re og facaderenoveringer med fjernelse af ydervægge eller
yderbeklædninger.
Termen ”byggerier” i bemyndigelsesbestemmelsen er valgt
med henblik på, at bemyndigelsen skal kunne rumme både
”bygninger” og ”anlæg”.
Ved ”bygning” forstås, i overensstemmelse med § 7, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1010 af 24. oktober 2012 om ajourføring
af Bygnings- og Boligregistret en eller flere konstruktioner,
der udgør en rumlig helhed, og som skærmer mod vejrli-
get. En bygning består som minimum af en overdækning
(et tag). Eksempler på bygninger kan være en- eller flerfa-
miliehuse, fritidshuse, etageejendomme, skoler, centre, lader
m.v., uanset om de anvendes til beboelse, erhverv, af det
offentlige eller finder anden anvendelse.
Ved ”anlæg” forstås en større stedfast konstruktion eller tek-
nisk system, der udgør en helhed, og som har en bestemt
funktion, eller et bestemt formål. F.eks. betragtes broer,
sportsanlæg, lufthavne, havne, diger, gylletanke, gaslednin-
ger, vandforsynings- og kloaknet samt industrianlæg såsom
elværker, vindmøller og raffinaderier som anlæg. Definitio-
nen omfatter ikke bygninger. Forud for udmøntning af reg-
lerne på bekendtgørelsesniveau, forventes afgrænsningen for
anlæg at blive drøftet med branchen, således at opgørelses-
metoden inden for rammerne af den foreslåede bemyndigel-
se bliver praktisk anvendelig.
Det følger af den foreslåede § 45 c, stk. 1, nr. 1, at mil-
16
jøministeren kan fastsætte regler om krav om bygherrens
forpligtelser.
Med ”bygherre” forstås i overensstemmelse med § 2, stk. 2,
i bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 om bygherrens
pligter den fysiske eller juridiske person for hvis regning,
der udføres et bygge- og anlægsarbejde.
Med den foreslåede bestemmelse kan miljøministeren stille
krav om, at bygherre skal sørge for, at der udarbejdes og
indsendes en standardiseret nedrivningsplan forud for påbe-
gyndt nedrivning af et byggeri. Den standardiserede ned-
rivningsplan skal bl.a. skitsere, hvilke materialer byggeriet
indeholder, hvordan materialerne forventes håndteret, samt
en kortlægning af problematiske stoffer. Bygherre vil være
ansvarlig for løbende ajourføring af planen og til en vis grad
for, at den følges.
Der kan endvidere stilles krav om, at bygherre skal udpege
en såkaldt miljø- og ressourcekoordinator (MRK). Bygherre
skal udpege en MRK til at udarbejde nedrivningsplanen og
til at koordinere efterlevelse af nedrivningsplanen. Det kan i
praksis enten være forskellige MRK’er men kan også være
samme person. MRK’en kan f.eks. være ansat i nedrivnings-
virksomheden eller ansat af bygherren, men kan også være
en ekstern rådgiver.
I øvrigt kan der fastsættes krav om, at bygherre skal sørge
for screening og kortlægning af problematiske stoffer i de
materialer, der genbruges, hvis der frembringes mere end 1
ton materialer (i alt inkl. affald).
Derudover kan der fastsættes regler om at bygherre skal
anvende en autoriseret nedrivningsvirksomhed og herved
sikre, at nedrivning af et byggeri sker i overensstemmelse
med principperne for selektiv nedrivning, dvs. så byggeri-
ets materialer adskilles og sorteres under nedtagning, med
henblik på at opnå maksimal udnyttelse og recirkulering af
materialerne. Samtidig udsorteres de materialer, som inde-
holder problematiske stoffer.
Bygherre er påtænkt at bære et strafferetligt ansvar. Det
påtænkes på den baggrund, at det i de kommende admini-
strative regler (bekendtgørelser) skal gøres strafbart at over-
træde bestemmelserne, herunder hvis bygherre ved selektiv
nedrivning undlader at sikre, at der udpeges en uddannet
miljø- og ressourcekoordinator, undlader at benytte en auto-
riseret nedrivningsvirksomhed eller undlader at indsende
nedrivningsplan forud for påbegyndt nedrivning af et bygge-
ri eller at ajourføre denne.
Der vil blive fastsat nærmere regler herom på bekendtgørel-
sesniveau.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det følger af den foreslåede § 45 c, stk. 1, nr. 2, at mil-
jøministeren kan fastsætte regler om krav om miljø- og
ressourcekoordinatorens (MRK’s) forpligtelser, uddannelse
samt om egenbetaling for uddannelsen.
MRK’en har en koordinatorfunktion og skal have indsigt
i alle elementer i en nedrivningsproces. MRK’en påtæn-
kes at skulle sikre, at bygherrens forpligtelser varetages
forsvarligt i både planlægnings- og udførelsesfasen, herun-
der at de enkelte elementer i nedrivningsplanen bliver efter-
levet. MRK’en forventes f.eks. at skulle sikre, at affaldet
bliver anmeldt, løbende at koordinere med både arbejdsmil-
jøkoordinator samt udførende entreprenører for at fremme
selektiv nedrivning og for at sikre korrekt sortering af res-
sourcer og affald. Det er hensigten, at vedkommende skal
have taget en kort MRK-uddannelse eller besidde krævede
kompetencer. MRK’en er ikke påtænkt at bære et strafferet-
ligt ansvar.
Med den forslåede ordning etableres hjemmel til at fastlæg-
ge krav til MRK’ens uddannelse eller kompetencer samt
til at lave regler om selve uddannelserne. Der etableres des-
uden hjemmel til at fastsætte regler om egenbetaling for
uddannelsen, og herunder regler om beløbets størrelse. Det
påtænkes, at der i forbindelse med udmøntningen etableres
en overgangsperiode, der sikrer, at et tilstrækkeligt antal per-
soner har mulighed for at blive uddannet, og et tilstrækkeligt
antal nedrivningsvirksomheder har mulighed for at blive
autoriseret, inden kravene indføres, således at flaskehalse
kan undgås.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det følger af den foreslåede § 45 c, stk. 1, nr. 3, at miljø-
ministeren kan fastsætte regler om krav om nedrivningsvirk-
somhedens forpligtelser samt regler om, at nedrivningsvirk-
somheder skal være autoriserede, herunder at autorisation
kan nægtes, tilbagekaldes og bortfalde.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at miljøministe-
ren kan fastsætte krav om, at nedrivningsvirksomheder skal
være autoriseret for egen regning til at udføre selektiv ned-
rivning. Det er bygherrens ansvar at sikre, at selektiv nedriv-
ning udføres af en autoriseret nedrivningsvirksomhed. For-
målet er at sikre, at krav om selektiv nedrivning overhol-
des. For at blive autoriseret og opretholde autorisationen
skal nedrivningsvirksomheden for egen regning have imple-
menteret et kvalitetsledelsessystem med egenkontrol, som
dækker nedrivningens aspekter, for egen regning have til-
knyttet et kontrolorgan og for egen regning anvende mindst
én ressourceansvarlig.
17
Kvalitetsledelsessystemet skal bidrage til, at affaldet håndte-
res korrekt og så langt oppe i affaldshierarkiet som muligt,
og skal godkendes og løbende efterprøves af et af Miljø-
styrelsen godkendt kontrolorgan. Nedrivningsvirksomheden
afholder omkostningerne i forbindelse med godkendelse og
efterprøvning af virksomhedens kvalitetsledelsessystem. Det
overordnede mål med tredjepartskontrollen af kvalitetsledel-
sessystemet via kontrolorganet er at give alle parter tillid til,
at kvalitetsledelsessystemet opfylder specificerede krav.
Kontrolorganet påtænkes at være en selvstændig juridisk
enhed med eget CVR-nummer og at skulle efterleve den
internationale standard ”DS/EN ISO/IEC 17021:2015 Over-
ensstemmelsesvurdering - Krav til organer, der foretager
audit og certificering af ledelsessystemer” - eller tilsvarende
anerkendt standard. Kontrolorganets auditorer skal have de
nødvendige kompetencer til at kunne varetage opgaven som
kontrolorgan inden for kontrolorganets godkendelse. Audi-
torer påtænkes således at have bestået en prøve som audi-
tor, for eksempel ”IRCA External QMS Auditor for ISO
9000:2015 Series Auditor / Lead Auditor Training Course”
eller tilsvarende.
Kontrolorganet påtænkes at skulle have en leder, som er
ansvarlig for beslutninger om godkendelse af kvalitetsledel-
sessystemer og beslutninger om tilbagekaldelse af godken-
delser af kvalitetsledelsessystemer.
Det påtænkes, at kvalitetsledelsessystemet i faste intervaller
skal gennemgås i en egenkontrol. Kvalitetsledelsessystemet
forventes at være tilgængeligt for Miljøstyrelsen og kontrol-
organerne. Desuden skal dokumentation for udført arbejde
være tilgængelig for kommunalbestyrelser og andre relevan-
te interessenter.
Det er forventningen, at Miljøstyrelsen skal godkende an-
søgninger om autorisation, og at behandlingen af autorisa-
tioner og øvrig administration, direkte forbundet med auto-
risationsordningen, skal finansieres inden for eksisterende
bevillinger. Der vil blive fastsat nærmere regler om autori-
sationsordningen, herunder om mulighed for dispensation
fra elementer i autorisationsordningen, på bekendtgørelses-
niveau. Det påtænkes, at Miljøstyrelsen skal have mulighed
for at nægte autorisation og under visse forudsætninger, der
fastsættes ud fra en proportionalitetsbetragtning, skal kunne
tilbagekalde en autorisation. Tilbagekaldelse af autorisation
forudsætter, at tilbagekaldelsen ikke er uforholdsmæssig i
forhold til den forseelse mv., som den pågældende har begå-
et. Det påtænkes, at autorisationen f.eks. kan tilbagekaldes,
hvis virksomheden gør sig skyldig i grov eller oftere gen-
tagen forsømmelighed, kontrolorganet ikke kan godkende
kvalitetsledelsessystemet endeligt, eller den løbende efter-
prøvning af kvalitetsledelsessystemet viser grove mangler
i egenkontrollen, eller betingelserne for autorisationen i øv-
rigt ikke længere er opfyldt. Afgørelse om tilbagekaldelse af
autorisation skal indeholde oplysning om muligheden for at
forlange afgørelsen indbragt for domstolene og om fristen
herfor. Desuden påtænkes autorisationen at kunne bortfalde,
hvis virksomheden kommer under konkursbehandling, træ-
der i likvidation eller ophører.
Miljøbeskyttelseslovens § 7 a, stk. 1, vil blive anvendt til at
fastsætte regler om nedrivningsvirksomheders egenkontrol,
som skal dække aspekter, for egen regning.
Nedrivningsvirksomheden er påtænkt at bære et strafferet-
ligt ansvar. For nedrivningsvirksomheder vil det eksempel-
vis ved udmøntning i bekendtgørelse blive gjort strafbart,
hvis en virksomhed påbegynder en nedrivning uden at være
autoriseret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det følger af den foreslåede § 45 c, stk. 1, nr. 4, at miljø-
ministeren kan fastsætte regler om krav om den ressourcean-
svarliges forpligtelser, uddannelse samt om egenbetaling for
uddannelsen.
Den ressourceansvarlige skal bistå nedrivningsvirksomhe-
den med at sikre, at der nedrives selektivt, og at nedriv-
ningsplanen efterleves. Vedkommende skal som udgangs-
punkt have taget en kort ressourceansvarlig-uddannelse eller
alternativt besidde krævede kompetencer.
Den ressourceansvarlige er ikke påtænkt at bære et straffe-
retligt ansvar.
Med den forslåede ordning etableres hjemmel til at fastlæg-
ge krav til den ressourceansvarliges uddannelse eller kom-
petencer samt til at lave regler om selve uddannelsen. Der
etableres desuden hjemmel til at fastsætte regler om egenbe-
taling for uddannelsen, og herunder regler om beløbets stør-
relse. Det påtænkes, at der i forbindelse med udmøntningen
etableres en overgangsperiode, der sikrer, at et tilstrækkeligt
antal personer har mulighed for at blive uddannet, og et
tilstrækkeligt antal nedrivningsvirksomheder har mulighed
for at blive autoriseret, inden kravene indføres, således at
flaskehalse kan undgås.
Det følger af den foreslåede § 45 c, stk. 1, nr. 5, at miljø-
ministeren kan fastsætte regler om krav om kommunalbesty-
relsens behandling og vurdering af standardiserede nedriv-
ningsplaner.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at miljøministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens
behandling og vurdering af nedrivningsplaner. Det er tan-
ken, at kommunerne kan sagsbehandle den standardiserede
nedrivningsplan i forbindelse med, at de behandler ansøg-
18
ning om og giver nedrivningstilladelse. Det er hensigten, at
kommunernes vurdering er afgrænset til en vurdering af, om
nedrivningsplanen er tilstrækkelig udfyldt.
Kommunerne forventes desuden at skulle vejlede borgere
og virksomheder i reglerne om selektiv nedrivning samt
have tilsynsforpligtelsen med, at de udmøntede bekendtgø-
relseskrav overholdes. Tilsynsmyndighederne vil med selek-
tiv nedrivning få bedre forudsætninger for at føre tilsyn
med efterlevelse af affaldsreglerne, idet de kan sammenligne
de forventede affaldsmængder i nedrivningsplanen med de
faktiske affaldsmængder. Kommunernes administration kan
gebyrfinansieres. Miljøbeskyttelseslovens § 88, stk. 1, vil
blive anvendt til at fastsætte regler om kommunernes geby-
rer. Der vil blive taget nærmere stilling til indholdet af og
proces for behandling af nedrivningsplanen ved udmøntning
i bekendtgørelse.
Det følger af den foreslåede § 45 c, stk. 2, at en afgørelse om
tilbagekaldelse af autorisation efter regler udstedt i medfør
af stk. 1, nr. 3, af den nedrivningsvirksomhed, som er afgø-
relsens adressat, kan forlanges indbragt for domstolene. An-
modning om indbringelse for domstolene skal fremsættes
over for Miljøstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen
er meddelt den pågældende virksomhed. Miljøstyrelsen an-
lægger sag mod nedrivningsvirksomheden i den borgerlige
retsplejes former.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgørelsens
adressat kan forlange afgørelsen indbragt for domstole-
ne. Miljøstyrelsen skal uden unødigt ophold anlægge sag
mod den pågældende efter retsplejelovens regler om borger-
lige sager. Hvis fristen for at forlange sagen indbragt for
domstolene udløber på en lørdag, søndag eller helligdag,
forlænges fristen til den følgende hverdag. Udløb af fristen
påvirker ikke muligheden for, at virksomheden selv kan an-
lægge sagen ved en domstol efter grundlovens § 63.
Ifølge den foreslåede § 45 c, stk. 3, har anmodning om sags-
anlæg vedrørende tilbagekaldelse af autorisation efter stk.
2 har opsættende virkning, medmindre retten ved kendelse
bestemmer andet.
Til nr. 3-5
Der etableres i lovens § 79 b, stk. 1, hjemmel til at fast-
sætte regler om anvendelse af digital kommunikation ved
registrering, ansøgning, afgørelser, klage, indberetning til og
kommunikation med myndigheder, der reguleres af regler
udstedt i medfør af § 45 c, stk. 1. Desuden foretages følgen-
de konsekvensrettelser, som følge af, at der indsættes et nyt
nr. 11 efter nr. 10. I § 79 b, stk. 1, nr. 16, der bliver nr. 17,
ændres »nr. 5« til: »nr. 6 og 11«. I § 79 b, stk. 1, nr. 17, der
bliver nr. 18, ændres »nr. 1-16« til: »nr. 1-17«. I § 110, stk.
3, 1. pkt., indsættes efter »§ 45 b, «: »§ 45 c, stk. 1,«.
Til nr. 6
Der tilføjes en henvisning til § 45 c, stk. 1, i § 110, stk. 3,
1. pkt., så der i regler fastsat i medfør af § 45 c, stk. 1, kan
fastsættes straf for overtrædelse af regler.
Det påtænkes på den baggrund, at det i de kommende
administrative regler (bekendtgørelser) skal gøres strafbart
at overtræde bestemmelserne, herunder hvis bygherre ved
selektiv nedrivning undlader at sikre, at der udpeges en ud-
dannet miljø- og ressourcekoordinator, undlader at benytte
en autoriseret nedrivningsvirksomhed eller undlader at ind-
sende nedrivningsplan forud for påbegyndt nedrivning af
et byggeri eller at ajourføre denne. For nedrivningsvirksom-
heder vil det eksempelvis blive gjort strafbart, hvis en virk-
somhed påbegynder en nedrivning uden at være autoriseret.
Udgangspunktet er, jf. miljøbeskyttelseslovens § 110, stk.
3, bødestraf, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning. Straffen kan dog stige til fængsel i indtil
2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade
på miljøet eller fremkaldt fare derfor, eller opnået eller til-
sigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller an-
dre, herunder ved besparelser. Derudover kan der pålægges
juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Til § 2
Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1.
juli 2024.
Hovedloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lo-
vens § 118, hvorfor denne lov heller ikke vil gælde for
Færøerne og Grønland.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at regler udstedt i medfør af § 79
b, stk. 1, nr. 11-17, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af regler, udstedt i medfør af § 79 b, stk. 1, nr. 12-18.
19
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 3.
januar 2023, som ændret ved § 1, nr. 14, i lov nr. 898 af 21.
juni 2022, foretages følgende ændringer:
Kapitel 6
Affald
1. Overskriften til kapitel 6 affattes således:
» Kapitel 6
Affald og bygge- og anlægsmaterialer«.
§ 45 c. (ophævet) 2. Efter § 45 b, indsættes:
§ 45 c. Miljøministeren kan fastsætte regler om krav om
selektiv nedrivning af visse byggerier eller dele heraf, her-
under om følgende:
1) Bygherrens forpligtelser.
2) Miljø- og ressourcekoordinatorens forpligtelser, uddan-
nelse og regler om egenbetaling for uddannelsen.
3) Nedrivningsvirksomhedens forpligtelser og autorisation,
herunder at autorisation kan nægtes, tilbagekaldes og bort-
falde.
4) Den ressourceansvarliges forpligtelser, uddannelse og
regler om egenbetaling for uddannelsen.
5) Kommunalbestyrelsens behandling og vurdering af ned-
rivningsplaner.
Stk. 2. En afgørelse om tilbagekaldelse af autorisation efter
regler udstedt i medfør af stk. 1, nr. 3, kan af den ned-
rivningsvirksomhed, som er afgørelsens adressat, forlanges
indbragt for domstolene. Anmodning om indbringelse for
domstolene skal fremsættes over for Miljøstyrelsen senest
4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende virk-
somhed. Miljøstyrelsen anlægger sag mod nedrivningsvirk-
somheden i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 3. En anmodning efter stk. 2 har opsættende virkning,
medmindre retten ved kendelse bestemmer andet.
§ 79 b. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at der
skal ske anvendelse af digital kommunikation, herunder be-
stemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur
el.lign., ved
1) anmeldelse og ansøgning i henhold til regler udstedt i
medfør af § 7,
2) ansøgning om tilladelse efter § 19,
3. I § 79 b, stk. 1, indsættes efter nr. 10 som nyt nummer:
»11) registrering, ansøgning, afgørelser m.v. i henhold til
regler udstedt i medfør af § 45 c, stk. 1«.
Nr. 11-17 bliver herefter nr. 12-18.
20
3) ansøgning om tilladelse efter § 28,
4) ansøgning om godkendelse efter § 33 og fremsendelse af
oplysninger til brug for revurdering af godkendelse, jf. §§ 41
a og 41 b,
5) afgørelser truffet i medfør af § 19 og kapitel 4, 5, 9 og 9 a
samt regler udstedt i medfør heraf og i medfør af § 7,
6) ansøgning og afgørelse om dispensation efter § 15 c, stk.
1, og ved registrering af undtagelser efter regler udstedt i
medfør af § 15 c, stk. 3,
7) indsendelse af dokumentation for overholdelse af kravene
om registrering i § 15 b, stk. 1, nr. 4, stk. 2, nr. 5, og stk. 3,
nr. 3,
8) sager omfattet af § 110 c, stk. 1, og § 110 d, stk. 1,
9) ansøgning og afgørelse om autorisation og om tilbagekal-
delse af en sådan autorisation i henhold til regler udstedt i
medfør af § 17, stk. 3,
10) ansøgning og afgørelse om godkendelse som indsam-
lingsvirksomhed og om tilbagekaldelse af sådan godkendel-
se i henhold til regler udstedt i medfør af § 44, stk. 4, nr. 1,
og stk. 5,
11) indberetning m.v. til myndigheder i medfør af § 19,
kapitel 4, 5, 6, 9 og 9 a og § 79 d samt regler udstedt i
medfør heraf og afgørelser truffet i medfør af disse regler
samt regler udstedt i medfør af §§ 7 og 7 a og § 17, stk. 3,
12) tilmelding og indberetning til Affaldsregistret i henhold
til regler udstedt i medfør af § 45 d, stk. 2,
13) sagkyndiges indberetning i henhold til regler udstedt i
medfør af § 7 a til myndigheder og til private organisationer,
som udøver nærmere fastlagte beføjelser i henhold til regler
udstedt i medfør af § 7 a, stk. 4,
14) tilsynsmyndigheders udøvelse af tilsynsvirksomhed, her-
under resultater af tilsynsmyndigheders udøvelse af tilsyns-
virksomhed,
15) kommunalbestyrelsens indsendelse af indberetning om
deres kortlægnings- og tilsynsvirksomhed i henhold til reg-
ler udstedt i medfør af § 73, stk. 3, herunder om resultaterne
af målinger og undersøgelser,
16) klage over afgørelser som nævnt i nr. 5 og
17) kommunikation med myndigheder i forbindelse med de
forhold, som er nævnt i nr. 1-16.
Stk. 2-5. ---
21
4. I § 79 b, stk. 1, nr. 16, der bliver nr. 17, ændres »nr. 5« til:
»nr. 6 og 11«.
5. I § 79 b, stk. 1, nr. 17, der bliver nr. 18, ændres »nr. 1-16«
til: »nr. 1-17«.
§ 110. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. I regler og forskrifter, der udstedes i medfør af §§
7-10, §§ 12-16, § 17, stk. 3, § 18, § 19, stk. 5, § 19 a, § 27,
stk. 3, § 31, stk. 3, § 32 a, stk. 2 og 3, § 35, § 35 a, § 35 b, §
35 c, § 37 b, stk. 2, § 39, stk. 4, § 39 b, stk. 2, § 39 c, § 44,
§ 45, stk. 2, 4, 5 og 7, § 45 b, § 45 d, § 46 a, stk. 2, § 46 b,
§ 47, stk. 2, § 48, § 50 a, stk. 3, § 50 c, § 50 d, § 51, § 51 b,
§ 53, § 53 c, stk. 3, § 55 c, stk. 2, § 56, stk. 3, § 72 a, stk. 3,
§ 79 d, § 79 e, § 89, stk. 2, og § 89 a, kan der fastsættes straf
af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til
fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som
anført i stk. 2.
Stk. 4-12. ---
6. i § 110, stk. 3, 1. pkt, indsættes efter »§ 45 b,«: »§ 45 c,
stk. 1,«.
22