Samlenotat vedr. forslag til ændring af forordning om finansielle benchmarks

13. december 2023
Samlenotat vedrørende forslag til ændring af forordning om
finansielle benchmarks
1) Forslag til ændring af forordning om finansielle benchmarks
KOM(2023) 660 2
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og
Erhvervsministeriet
Offentligt
KOM (2023) 0660 - Bilag 6
Europaudvalget 2023
Side 2 af 12
Dagsordenspunkt 1: Forslag til ændring af forordning
om finansielle benchmarks
KOM(2023) 660
1. Resume
Dette er en revideret version af samlenotat om sagen af 23. november 2023.
Revisionen af notatet skyldes en fejllæsning af forslaget.
Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 sit forslag til revision af
benchmarkforordningen (BMR). Et finansielt benchmark er et indeks, der
bruges som reference til fx at fastlægge en rente i lånekontrakter.
Formålet med forslaget er at lette de administrative byrder for
administratorer af mindre og ikke-væsentlige benchmarks og derved i sidste
ende mindske omkostningerne for brugerne, fx banker og deres kunder.
Samtidig skal benchmarks fra administratorer i tredjelande også omfattes af
reglerne.
Regeringen støtter generelt forslaget. Regeringen støtter formålet om at
reducere byrderne for benchmarkadministratorer og brugere og samtidig
sikre, at de største og vigtigste benchmarks fortsat er omfattet BMR.
Regeringen finder, at rentebenchmarks bør følge forslagets generelle kriterier
for at være underlagt krav og tilsyn under BMR. Regeringen finder det således
vigtigt, at EU-landenes myndigheder kan udpege rentebenchmarks som
’væsentlige’ for deres respektive nationale markeder, og at det skal medføre,
at disse benchmarks stadig er omfattet af BMR.
Regeringen finder, at det foreliggende kompromisforslag i væsentlig grad
opfylder dens prioriteter, og forventer at kunne støtte et kompromis på linje
hermed.
Økonomiministeren forelagde sagen til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN
8. december 2023. Der er 12. december 2023 fremlagt et kompromisforslag.
Formandskabet lægger op til enighed i Rådet i løbet af december 2023. Efter
enighed i Rådet skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet.
2. Baggrund
Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 et forslag om ændring af
benchmarkforordningen (BMR). BMR har til formål at gøre finansielle
benchmarks mere robuste og øge investorernes tillid til benchmarks.
Et benchmark er et indeks i form af et tal, som offentliggøres regelmæssigt og
bruges som reference til at fastlægge betalinger iht. lånekontrakter, fastlægge
værdien af finansielle instrumenter eller måle en investeringsfonds resultater.
Side 3 af 12
Et benchmark kan fx være prisen på et udvalg af aktier i et aktieindeks, eller
prisen på en råvare som olie. Når et indeks anvendes som referencepris for et
finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, udgør det et benchmark.
De mest anvendte benchmarks er rentebenchmarks, som er baseret på renter
på fx lån mellem banker. Rentebenchmarks bruges bredt af både husholdninger
og finansielle såvel som ikke-finansielle virksomheder. Referencerenterne
CIBOR og CITA-renten er eksempler på danske rentebenchmarks.1 De danske
referencerenter benyttes eksempelvis til at bestemme renten på mange kunders
boliglån, der fx kan være fastsat til CIBOR plus et fast tillæg på 0,5 pct.-point.
Ud over referencerenterne findes der mange andre typer af benchmarks, bl.a.
aktieindeks, råvareindeks eller valutaindeks.
Benchmarks leveres af benchmarkadministratorer, der indsamler inputdata (fx
fra banker eller børser) og bearbejder dem til et benchmark. Et eksempel på en
administrator af et benchmark er Danish Financial Benchmark Facility ApS
(DFBF), som er godkendt af Finanstilsynet og administrerer bl.a. CIBOR og
CITA. Også CITA-renten spiller en stor rolle i dansk økonomi, herunder i
forbrugerlånekontrakter. Derudover findes der en række andre benchmarks
udbudt af danske benchmarkadministratorer, som generelt bruges mindre og
hovedsageligt af professionelle aktører.
BMR stiller bl.a. krav til administratorer af benchmarks om passende
governance og gennemsigtighed af metodologi og krav til de banker, børser
m.v., der leverer data til brug for beregning af et benchmark. BMR regulerer
også brugen af benchmarks, herunder at finansielle virksomheder underlagt
tilsyn i EU-landene kun må benytte benchmarks fra administratorer med
tilladelse.
Administratorer etableret indenfor EU, der ønsker at udbyde benchmarks i EU
under BMR, skal have en tilladelse fra de nationale kompetente myndigheder i
administratorens hjemland. Administratorer etableret udenfor EU skal også
have en tilladelse til at udbyde benchmarks i EU.
BMR inddeler benchmarks i tre kategorier på baggrund af størrelsen og
vigtigheden. De tre kategorier er kritiske, væsentlige og ikke-væsentlige
benchmarks, hvor der er flest krav til administratorer af kritiske benchmarks.
Rente- og råvarebenchmarks er i dag underlagt visse særregler, som betyder, at
de kan kategoriseres som kritiske, men ikke kan kategoriseres som væsentlige,
selvom de måtte opfylde de kvantitative eller kvalitative kriterier for
væsentlighed. I de nuværende regler har det haft begrænset praktisk betydning,
1 CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate) udtrykker den rentesats, som en bank er villig til
at udlåne danske kroner til uden sikkerhedsstillelse for en nærmere defineret periode (fra 1 uge
og op til 12 måneder) til en anden bank med høj kreditværdighed. CITA (Copenhagen Interbank
Tomorrow/Next Average) udtrykker den faste rente, som en bank vil bytte for den variable dag-
til-dag-rente DESTR i en nærmere defineret periode.
Side 4 af 12
da alle rente- eller råvarebenchmark har været underlagt BMR, uanset
væsentlighed.
Der er aktuelt ingen danske kritiske benchmarks.
Kravene i BMR til administratorer indenfor og udenfor EU er generelt ens. I
praksis har reglerne for administratorer fra tredjelande ikke været
implementeret. Kommissionen vurderer, at tredjelandsadministratorernes
manglende ansøgninger om BMR-tilladelse skyldes, at de administrative byrder
under BMR ofte ikke står mål med den kommercielle fordel for
administratorerne (særligt små administratorer) ved at udbyde benchmarks i
EU.
Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet
træffer beslutning med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er særligt:
1. at sikre mere proportionale krav til en benchmarkadministrator i
forhold til størrelsen og vigtigheden af benchmarket. Det skal især
reducere byrderne for administratorer af mindre benchmarks
2. at sikre, at reglerne for administratorer i tredjelande implementeres, så
de reguleringsmæssige byrder ikke afholder disse administratorer fra et
udbyde deres benchmarks i EU. Det vil samtidig sikre generel
ligebehandling af administratorer hhv. indenfor og udenfor EU.
Formandskabet har 12. december 2023 fremsat et kompromisforslag, der
overordnet fastholder Kommissionens forslag om at reducere, hvilke
benchmarks der er underlagt krav og tilsyn, men som bl.a. justerer
afgrænsningen. Indholdet af kompromisforslaget på de mest centrale områder
beskrives nedenfor.
Der henvises til tabel 1, som giver et overblik over nuværende regler,
Kommissionens forslag og kompromisforslaget.
Side 5 af 12
Tabel 1 Rammer for regulering af finansielle benchmarks
Nuværende regler Kommissionens
forslag
Kompromisforslaget
Kritiske
benchma
rks
- Omfattet af benchmarkforordningen
(BMR)
- Flest krav samt særlige beføjelser til
tilsynsmyndigheder. Gælder generelt
alle typer af benchmarks, herunder
rente- og råvarebenchmarks
- Et eller flere af følgende krav er
opfyldte:
- Benchmarket har en samlet værdi på
over 500 mia. euro (benchmarket
anses som kritisk)
- Brugen af benchmarket har en samlet
værdi over 400 mia. euro og visse
kvalitative krav er opfyldt
(benchmarket ansessom kritisk)
- Et EU-lands kompetente myndighed
vurderer, at benchmarket er kritisk ud
fra kvalitative kriterier
- Nuværende
regler
fastholdes
generelt
- Kompromisforslaget
ændrer ikke på
Kommissionens
forslag ift. udpegning
af kritiske
benchmarks
Væsentli
ge
benchma
rks
- Omfattet af BMR
- Færre krav. Rente- og
råvarebenchmarks kan ikke udpeges
som væsentlige, hverken på
baggrund af den kvantitative grænse
eller kvalitativ
- Et eller flere af følgende krav er
opfyldte:
- Benchmarket har en samlet værdi
over 50 mia. euro (benchmarket
anses som væsentligt)
- Et EU-lands kompetente myndighed
vurderer, at benchmarket er
væsentligt ud fra kvalitative kriterier
- Nuværende
regler
fastholdes
generelt
- Nuværende regler
fastholdes generelt
- Rente og
råvarebench-marks
kan godt udpeges
som væsentlige
enten på baggrund af
den kvantitative
grænse eller kvalitativ
vurdering
Ikke-
væsentli
ge
benchma
rks
- Omfattet af BMR
- Færrest krav. Omfatter generelt alle
benchmarks, der ikke er kritiske eller
væsentlige benchmarks
- Rente- og råvarebenchmarks
defineres formelt ikke som ”ikke-
væsentlige”, selv når de hverken er
væsentlige eller kritiske. Det skyldes,
de er underlagt særlige regler, som
ligger udover reglerne for ikke-
væsentlige benchmarks. Alle rente-
og råvarebenchmarks er dog som
udgangspunkt omfattet af BMR’s
anvendelsesområde,
- Nu ikke
omfattet af
BMR,
medmindre
de udpeges
som
væsentlige
(bortset fra
BMR’s
klimabench
marks)
- Rente- og
råvarebenc
hmarks skal
udpeges
som
kritiske, hvis
de skal
omfattes
BMR
- Benchmarks, som i
dag er kategoriseret
som ikke-væsentlige
vil falde uden for
BMR (bortset fra
klimabenchmarks),
medmindre de
udpeges som
væsentlige eller
kritiske
- Rente og
råvarebenchmarks er
underlagt BMR, hvis
de enten er
væsentlige eller
kritiske.
- Visse særlige typer
råvarebenchmarks er
dog underlagt EU-
reglerne uanset
deres størrelse og
uanset om de er
væsentlige/kritiske
eller ej.
Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.
Side 6 af 12
3.1 Indsnævring af BMR’s anvendelsesområde
Forslaget indsnævrer BMR’s anvendelsesområde, så ikke-væsentlige
benchmarks fremover ikke vil være underlagt BMR. Forslaget indebærer, at et
benchmark alene vil være underlagt BMR, hvis ét eller flere af følgende krav er
opfyldt, mens benchmarks der ikke opfylder et eller flere af kravene ikke vil være
omfattet BMR:
• Benchmarket bruges i finansielle instrumenter, finansielle
kontrakter og/eller investeringsfonde med en samlet værdi i
EU på mindst 50 mia. euro med undtagelse af rente- og
råvarebenchmarks, hvor værdien skal overstige 500 mia.
euro
Det er benchmarkadministratorens ansvar at overvåge, hvorvidt dens
benchmarks overstiger tærsklen. Benchmarks, der i dag er kategoriseret
som ikke-væsentlige, vil falde udenfor anvendelsesområdet, medmindre
de kvalitativt udpeges som væsentlige eller kritiske af et EU-lands
myndighed. For rente- og råvarebenchmarks gælder, at de ikke kan
udpeges som væsentlige, men skal udpeges som kritiske, hvis de skal
være omfattet af BMR. Kommissionens forslag får dermed den
betydning, at ikke-kritiske rente- og råvarebenchmarks vil falde udenfor
anvendelsesområdet. Kommissionen skønner, at antallet af
benchmarkadministratorer inden for EU, der er underlagt BMR, vil
falde med ca. 90 pct. som følge af tærskelværdien isoleret set.
• Benchmarket udpeges af en kompetent myndighed i et EU-
land med inddragelse af ESMA til at være underlagt BMR’s
anvendelsesområde på baggrund af dets vigtighed for
økonomien i et eller flere EU-lande
De kompetente myndigheder i EU-landene (i Danmark Finanstilsynet)
har kvalitativt mulighed for under visse betingelser at udpege et
benchmark som væsentligt eller kritisk, således at benchmarket og dets
administrator er omfattet af BMR, i lyset af, at nogle benchmarks kan
være vigtige for et eller flere EU-lande, selvom det rent kvantitativt
kategoriseres som ikke-væsentligt for EU som helhed. For
rentebenchmarks (fx CIBOR og CITA) og råvarebenchmarks gælder, at
de ikke kan udpeges som væsentlige, men skal udpeges som kritiske,
hvis de skal omfattes BMR. Det vurderes umiddelbart, at hvis den
danske referencerente CIBOR og CITA skal omfattes BMR, skal det
udpeges som kritisk på baggrund af en nærmere vurdering af
opfyldelsen af de kvalitative betingelser for væsentlighed.
• Benchmarket bruger BMR’s særlige betegnelser for
klimarelaterede benchmarks
BMR har to slags særlige klimarelaterede benchmarks, som anvendes i
investeringsøjemed, hvor fx virksomheder og aktiver (aktier,
Side 7 af 12
obligationer mv.) der investeres i skal opfylde specifikke mål relateret til
udledninger mv. for at bruge BMR’s beskyttede klimalabels. Det drejer
sig om: ”EU-benchmark for klimaovergangen” (”Climate Transition
Benchmark”, CTB) og ”Paris-tilpasset EU-benchmark” (”Paris-Aligned
Benchmark”, PAB). Sådanne benchmarks vil være underlagt BMR
uanset størrelse, og kun administratorer indenfor EU vil ifølge forslaget
kunne benytte disse betegnelser fremover.
Et benchmark, der falder ind under BMR’s anvendelsesområde, kan desuden
fortsat blive kategoriseret som kritisk, hvis det opfylder de samme kriterier for
et kritisk benchmark som i dag, og dermed være underlagt skærpede krav i
BMR. Kategorien " ikke-væsentlige” benchmarks udgår helt af BMR (bortset fra
tilfældet med PAB/CTB), da disse er udenfor det reviderede
anvendelsesområde.
Kompromisforslaget fremsat 12. december indebærer, at rente-og
råvarebenchmarks vil kunne blive underlagt BMR som væsentlige benchmarks
og ikke kun som kritiske benchmarks. Det betyder, at rente- og
råvarebenchmarks vil kunne udpeges af en kompetent myndighed i et EU-land
med inddragelse af ESMA til at være underlagt BMR uden nødvendigvis at
skulle udpeges som kritisk, og dermed med færre tilknyttede administrative
byrder. Det er i den forbindelse et krav, at benchmarkets værdi overstiger 50
mia. euro, eller alternativt at det af andre grunde udpeges som væsentligt af den
kompetente myndighed på baggrund af kvalitative kriterier for væsentlighed.
Det vurderes, at det danske CIBOR-rentebenchmark overstiger en tærskel på 50
mia. euro, mens CITA vurderes ikke at overstige en sådan tærskel.
Kompromisforslaget indebærer yderligere, at visse råvarebenchmarks2 vil blive
underlagt krav og tilsyn under BMR uanset anvendelsesværdien af
benchmarket (dog gælder i nogle tilfælde en undtagelse for meget små
benchmarks)3.
3.2 EU-landenes kompetente myndigheders, ESMAs og Kommissionens roller
i udpegningen af kritiske benchmarks
Kommissionens forslag ændrer ikke på, hvordan kritiske benchmarks kan
udpeges. Kommissionen skal fortsat udpege et benchmark som kritisk på EU-
niveau, hvis benchmarket enten 1) overstiger 500 mia. euro i værdi eller
alternativt 2) overstiger 400 mia. euro og derudover opfylder nogle kvalitative
krav om økonomisk vigtighed. Disse EU-kritiske benchmarks er under tilsyn af
ESMA.
2 Råvarebenchmarks, som ikke er baseret på regulerede data eller input fra enheder som i forvejen
er underlagt tilsyn under anden finansiel regulering.
3 I nogle tilfælde vil visse råvarebenchmarks med en anvendelsesværdi under 100 mio. euro dog
stadig være undtaget fra BMR, svarende til en undtagelse, der også er i den nuværende BMR.
Side 8 af 12
Derudover kan den kompetente myndighed i et EU-land udpege et benchmark
fra en administrator i sit eget land som nationalt kritisk, hvis benchmarket
opfylder kvalitative krav for vigtighed. Benchmarket vil i så fald være under
tilsyn i hjemlandet. I forbindelse med den nationale udpegning afgiver ESMA
en udtalelse om opfyldelsen af de kvalitative kriterier for kritiske benchmarks
til Kommissionen, hvorefter Kommissionen vedtager en gennemførselsretsakt.
Kompromisforslaget vurderes ikke at ændre på udpegningen af kritiske
benchmarks.
3.3 EU-landenes kompetente myndigheder og ESMA’s roller i udpegningen af
væsentlige benchmarks
Det er den kompetente myndighed i et EU-land, der skal igangsætte processen
for at udpege et benchmark som væsentligt, som skal underlægges BMR’s regler
grundet dets kvalitativt vurderede vigtighed for økonomien i dette land, uanset
hvor administratoren er baseret. Processen derefter afhænger af, om
administratoren er baseret indenfor eller udenfor EU.
Rente- og råvarebenchmarks kan ikke udpeges som væsentlige.
Kompromisforslaget indebærer dog, at rentebenchmarks og råvarebenchmarks
godt kan udpeges som væsentlige ud fra de samme kriterier som de øvrige typer
af benchmarks.
3.3.1 Benchmarks leveret af administratorer indenfor EU
En kompetent myndighed i et EU-land kan udpege et benchmark som
væsentligt, så benchmarket og dets administrator omfattes af BMR, hvis det
vurderes at opfylde kvalitative krav om vigtighed i EU-landet og ikke allerede er
udpeget i et andet EU-land. Den kompetente myndighed skal konsultere ESMA
og tage højde for ESMA’s rådgivning.
Kompromisforslaget gør det klarere, at en kompetent myndighed, der udpeger
et benchmark som væsentligt, kan udpege benchmarket uanset ESMA’s
udtalelse i sagen. Hvis den kompetente myndigheds beslutning går imod
ESMA’s vurdering, gælder der et ”følg-eller-forklar”-princip, som betyder, at
den kompetente myndighed skal offentliggøre en forklaring om, hvorfor dens
beslutning ikke følger ESMA’s vurdering.
3.3.2 Benchmarks leveret af administratorer udenfor EU
En kompetent myndighed i et EU-land kan bede ESMA om at udpege et
benchmark leveret af en administrator fra et tredjeland som væsentligt, på basis
af de samme kriterier, som gælder for benchmarks leveret fra et EU-land.
Kompromisforslaget ændrer ikke på dette.
3.4 Ansøgning om tilladelse for administratorer underlagt BMR
Side 9 af 12
En administrator, som udbyder et eller flere benchmarks indenfor BMR’s
anvendelsesområde, skal ansøge om en tilladelse til at levere benchmarks.
Administratorer indenfor EU skal fortsat enten søge om en tilladelse i et EU-
land.
Administratorer udenfor EU, der har benchmarks indenfor BMR’s
anvendelsesområde, kan opnå tilladelse til levering af benchmarks som hidtil.
Kompromisforslaget indebærer, at en benchmarkadministrator, som falder
indenfor anvendelsesområdet som følge af, at et af administratorens
benchmarks bliver udpeget som væsentligt af en myndighed i et andet EU-land,
skal søge om tilladelse i sit hjemland (modsat Kommissionens forslag om
ansøgning i det udpegende land).
3.5 Offentliggørelsesforpligtelser for myndigheder og regler for tilsynsbelagte
enheders brug af benchmarks
Forslaget pålægger de nationale kompetente myndigheder og ESMA at
offentliggøre centrale beslutninger relateret til benchmarks, herunder når et
benchmark falder indenfor BMR’s anvendelsesområde, og når en administrator
vurderes ikke at leve op til BMR.
Kompromisforslaget ændrer generelt ikke på de offentliggørelsesforpligtelser
for nationale myndigheder og ESMA, der følger af Kommissionens forslag.
36 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
Forslaget indeholder en ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2026.
Det fremgår af forslaget, at der skal være en forenklet procedure for ansøgning
om tilladelse under de reviderede BMR-regler for de administratorer, som har
en eksisterende tilladelse under de nuværende BMR-regler.
Kompromisforslaget indebærer, at nuværende BMR-tilladelser vil kunne
fortsætte i mindst seks måneder under de nye regler for at tillade tid til at
gennemføre udpegninger af benchmarks og minimere behov for
genansøgninger under de nye regler.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har
endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i deres forslag, at nærhedsprincippet overholdes.
Kommissionen fremfører, at EU-landene fortsat vil kunne udpege benchmarks,
der ellers ville falde uden for anvendelsesområdet, som væsentlige eller kritiske,
så de er omfattet af BMR, uanset hvilket EU-land benchmark-administratoren
er lokaliseret i.
Side 10 af 12
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget er en forordning, der er direkte gældende i Danmark. Anden brug af
benchmarks er ikke reguleret i dansk ret.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser. Forslaget
kan reducere antallet af benchmarkadministratorer under tilsyn i Danmark, og
som Finanstilsynet derfor skal føre tilsyn med. Finanstilsynet vil dog fortsat skulle
føre tilsyn med administratorer af de økonomisk vigtigste benchmarks.
Finanstilsynet er finansieret ved afgifter på finansielle virksomheder under tilsyn.
Det følger af Budgetvejledningen, at udgifter som følge af EU-retsakter, der
medfører statslige merudgifter, afholdes inden for eksisterende bevillinger.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget kan potentielt have positive samfundsøkonomiske konsekvenser
afhængig af forslagets udformning, herunder tærskelværdi for at omfattes BMR.
Forslaget vil ifølge Kommissionen samtidig gøre det nemmere for brugerne af
benchmarks, fx banker og deres kunder, at verificere de enkelte benchmarks
regulatoriske status, dvs. hvilke EU-regler de pågældende benchmarks er
underlagt, og hvorvidt der eksisterer et forbud mod brugen af konkrete
benchmarks (f.eks. hvis administratoren ikke har den nødvendige tilladelse
under BMR).
For investorer vil der være færre benchmarks underlagt tilsyn. De største og
mest centrale benchmarks vil dog fortsat være under tilsyn, herunder de mest
centrale forbrugerrettede benchmarks samt tredjelands-benchmarks.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for de
administratorer, hvis benchmarks fremover falder udenfor BMR. De vil dermed
ikke skulle ansøge om tilladelser og løbende sikre opdateret dokumentation.
Forslaget vil desuden bidrage til at sikre mere lige regler og konkurrence for
administratorer hhv. indenfor og udenfor EU.
Forslaget kan potentielt have administrative konsekvenser i form af styrket
regulering og tilsyn, hvis et benchmark rykker op i vigtighedskategori ved fx at
gå fra væsentligt til kritisk.
Side 11 af 12
8. Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle
sektor med frist for bemærkninger den 3. november 2023. Der henvises til
grund- og nærhedsnotat for høringssvar.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er aktuelt ikke nærmere kendskab til andre EU-landes holdninger til
forslaget. EU-landene ventes dog generelt at støtte formålet med forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag, der forventes fortsat at
bidrage til troværdighed og gennemsigtighed på de finansielle markeder og
samtidig sikrer proportionalitet i kravene til aktørerne.
Regeringen støtter at reducere byrderne for benchmarkadministratorer.
Samtidig finder regeringen det vigtigt, at forslaget får den rette balance mellem
byrdelempelser og fortsat tilsyn med de benchmarks, der er mest centrale for
økonomien og forbrugerne. Det er blandt andet vigtigt med en proportional og
hensigtsmæssig tærskel for, hvornår et benchmark underlægges BMR’s krav.
Regeringen arbejder for nærmere afklaring af konsekvenserne af den foreslåede
grænse på 50 mia. euro og vil tage nærmere stilling hertil i lyset heraf.
Regeringen støtter, at kompromisforslaget indebærer, at rente- og
råvarebenchmarks vil komme indenfor anvendelsesområdet, hvis de overstiger
den generelle tærskel for væsentlighed. Regeringen finder det dog ikke
nødvendigt, at kompromisforslaget underlægger visse råvarebenchmarks krav
og tilsyn, uanset om de er meget små og langt under den generelle tærskel for
væsentlighed. Samlet set vurderes forslaget dog at have en passende balance
mellem byrdelettelser og fortsat tilsyn.
Regeringen finder det vigtigt, at rentebenchmarks bør følge forslagets generelle
kriterier for at være underlagt krav og tilsyn under BMR. Regeringen finder det
således vigtigt, at EU-landenes myndigheder kan udpege rentebenchmarks som
væsentlige for deres respektive nationale markeder, og at det skal medføre, at
disse benchmarks stadig er omfattet af EU-reglerne uden at skulle defineres
som kritiske. Det er i den forbindelse vigtigt, at de enkelte EU-landes
kompetente myndigheder har tilstrækkelige beføjelser i udpegningen, og at der
er klare rammer for ESMAs involvering i processen. ESMA skal bidrage til en
ensartet tilgang og koordination af udpegelser på tværs af EU-landene.
Regeringen støtter, at kompromisforslaget indebærer, at rentebenchmarks kan
udpeges som væsentlige. Regeringen støtter også, at kompromisforslaget gør
det klarere, at beslutningskompetencen vedr. national udpegning af væsentlige
benchmarks ligger hos de nationale myndigheder. Hvis den kompetente
myndigheds beslutning går imod ESMA’s vurdering, gælder der et ”følg-eller-
forklar”-princip.
Side 12 af 12
Regeringen finder det positivt, at forslaget tilpasser reglerne for administratorer
i tredjelande og vil arbejde for, at reglerne bliver implementeret og håndhævet.
Det vil sikre tilsyn med en række benchmarkadministratorer fra tredjelande og
ligebehandling mellem alle administratorer uanset geografisk placering.
Regeringen støtter, at kompromisforslaget generelt fastholder Kommissionens
forslag for så vidt angår regler for tredjelande, idet forslaget ventes at
understøtte, at reglerne for tredjelande vil blive implementeret og håndhævet.
Regeringen finder det positivt, at BMR’s klimarelaterede benchmarks fortsat vil
reguleres af BMR, da dette kan mindske risici for greenwashing. Regeringen
støtter, at kompromisforslaget sikrer fortsat tilsyn med BMR’s klimarelaterede
benchmarks samt ændrer på Kommissionens forslag, så administratorer i
tredjelande også kan udbyde PAB og CTB.
Regeringen finder det vigtigt, at der sikres en gnidningsfri overgang til de nye
regler. I den forbindelse finder regeringen det positivt, at forslaget indeholder
lettede overgangsprocedurer for de administratorer, der allerede har en
tilladelse. Det skal sikres, at disse procedurer er tilstrækkeligt klare. Regeringen
støtter i det lys, at kompromisforslaget indebærer, at eksisterende BMR-
tilladelser fortsat vil gælde i en overgangsperiode, hvor udpegelser under det
nye regime kan foretages.
Regeringen finder, at kompromisforslaget i væsentlig grad opfylder dens
prioriteter, og forventer at kunne støtte et kompromis på linje hermed.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 1.
december 2023.
Grund- og nærhedsnotat om forslaget er oversendt til Folketingets
Europaudvalg 21. november 2023. Revideret grund- og nærhedsnotat
oversendes til Folketingets Europaudvalg.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 23/00248 EKN 13. december
2023
SAMLENOTAT
Forslag til ændring af forordning om finansielle
benchmarks
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 15.
december 2023 vedlægges Erhvervsministeriet og
Økonomiministeriets samlenotat vedrørende forslag til
ændring af forordning om finansielle benchmarks, KOM
(2023) 0660.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
KOM (2023) 0660 - Bilag 6
Europaudvalget 2023