Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng

EN EN
EUROPEAN
COMMISSION
Strasbourg, 12.12.2023
COM(2023) 790 final
2018/0198 (COD)
Amended proposal for a
REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL
on a mechanism to resolve legal and administrative obstacles in a cross-border context
Offentligt
KOM (2018) 0373 - Ændret forslag
Europaudvalget 2018
EN 1 EN
EXPLANATORY MEMORANDUM
1. CONTEXT OF THE PROPOSAL
• Reasons for and objectives of the proposal
This proposal amends the Commission’s proposal for a Regulation of the European
Parliament and of the Council on a mechanism to resolve legal and administrative obstacles in
a cross-border context1
(‘the ECBM proposal’) including amending the title for a Regulation
on Facilitating Cross-Border Solutions.
The Commission adopted the ECBM proposal in May 2018, but no agreement was reached
between Parliament and Council on the file, due to the two co-legislators taking different
stances. Parliament adopted its first reading position on 14 February 2019. Overall, this
position was very supportive of the Commission proposal and proposed a few additions to
give greater flexibility in implementation. The Council did not adopt a formal position, as
Member States raised several concerns with the proposal at working group level, and
discontinued work on the file.
On 14 September 2023, Parliament adopted an own-initiative legislative resolution with
recommendations to the Commission on amending the ECBM proposal, in accordance with
Article 225 of the Treaty on the Functioning of the European Union (‘the Treaty).
This amended proposal from the Commission takes due account of the concerns, comments
and recommendations from the two co-legislators, while maintaining the original focus of the
ECBM proposal on resolving the obstacles that hamper the lives of cross-border communities.
Since the Commission adopted the ECBM proposal in 2018, the need to unlock the potential
of EU cross-border regions by proposing a legal framework to resolve cross-border obstacles
has become even more pressing. Legal and administrative cross-border obstacles pose
significant challenges for the daily lives of 150 million citizens who live in cross-border
regions, as well as for businesses and institutions, hindering their activities and adversely
affecting economic performance. It is estimated that removing 20% of the obstacles would
boost GDP by 2% and create over one million jobs in cross-border regions2
. Beyond
macroeconomic impacts, access to public services such as transport, hospitals and universities
is generally more difficult in cross-border regions. Navigating between different
administrative and legal systems is often complex and costly.
In a survey conducted by the Commission in July 20203
, 44% of the citizens in EU cross-
border regions identified legal and administrative differences as the most important obstacles
to cooperation. The impact of cross-border obstacles in the development of cross-border
regions has been documented in the Cross-Border Review, including the Commission
Communication on "Boosting Growth and Cohesion in EU Border regions"4
.
Furthermore, cross-border regions risk being disproportionately affected at times of crisis. For
1
COM(2018) 373 final, 29.5.2018.
2
European Commission, Directorate-General for Regional and Urban Policy, Caragliu, A., Capello, R.,
Camagni, R. et al., Quantification of the effects of legal and administrative border obstacles in land border
regions – Final report, Publications Office, 2017, https://data.europa.eu/doi/10.2776/25579;
COM(2017) 534 final, 20.9.2017 “Boosting growth and cohesion in EU border regions”, p. 6.
3
https://ec.europa.eu/regional_policy/sources/policy/cooperation/european-territorial/survey-2020/cross-
border-survey-2020-report_en.pdf .
4
Communication from the Commission to the Council and the European Parliament 'Boosting growth and
cohesion in EU border regions' - COM(2017) 534 final, 20.9.2017.
EN 2 EN
example, during the COVID-19 pandemic, the economic impact for cross-border regions of
border-related measures taken by Member States was more than double the average impact on
all EU regions5
.
To pioneer work to overcome cross-border obstacles, the Commission launched in 2018 b-
solutions6
, an innovative initiative providing legal support to public authorities in cross-border
regions to identify the root causes of legal or administrative obstacles affecting their cross-
border interactions and to explore potential solutions. As of the end of November 2023, 154
cases have been selected by the initiative, of which 90 have been concluded by finding the
cause of the obstacle. These 90 cases covered 27 cross-border regions in 21 Member States
and tackled obstacles mainly in employment, public transport, health care and institutional
cooperation. In over a third of those cases, the root cause has been divergent legal and
administrative norms on either side of the border requiring Member States to get involved in
finding a solution. The experience of the b-solutions initiative has been instrumental to
analyse and identify legal and administrative cross-border obstacles and has revealed the
potential of a new tool, established at EU level, to help resolve these obstacles. While b-
solutions has been helping in identifying obstacles, that initiative is not sufficient to offer a
tool as such, that Member States can use and rely on for their corresponding processes, should
they wish to eliminate an obstacle.
The current financing and legal instruments available at EU level do not provide a
comprehensive and effective response to the obstacles affecting cross-border regions. In
particular, while European groupings of territorial cooperation (EGTCs)7
are effective in
facilitating cross-border cooperation by creating legal entities that straddle national borders,
they lack regulatory powers to resolve obstacles in cross-border cases. Similarly, while
Interreg programmes provide effective financial support for cross-border projects that help to
bring regions and citizens closer on both sides of the border, they cannot alone tackle the legal
and administrative barriers as they require decisions outside of the scope of programme and
project management structures.
The amended proposal therefore provides a legal framework applicable to all Member States
to help find solutions to legal and administrative obstacles that potentially undermine cross-
border interaction and the development of cross-border regions. The scope encompasses items
of infrastructure with an impact on a cross-border region or a public service provided in a
cross-border region. This proposal only covers obstacles stemming from national law,
including where Member States transpose EU directives correctly but in a diverging way.
Obstacles involving a potential breach of Union law are out of the scope of this amended
proposal, given that there are other specific instruments tailored to resolving these issues, such
as SOLVIT. Cross-border coordination points may cooperate with national SOLVIT centres
to carry out potential transfer of files where appropriate.
The amended proposal requires setting up cross-border coordination points in all Member
States for reporting cross-border obstacles and assessing files submitted by “initiators”.
Initiators are public law or private law entities or natural persons who prepare a cross-border
file by setting out the cross-border interaction and describing the obstacles for the
5
European Commission, Directorate-General for Regional and Urban Policy, Capello, R., Caragliu,
A., Analysis of the economic impacts of border-related measures taken by Member States in the fight
against COVID-19 – Final report, Publications Office of the European Union,
2022, https://data.europa.eu/doi/10.2776/973169.
6
https://www.b-solutionsproject.com/ .
7
Regulation (EC) No 1082/2006 of the European Parliament and of the Council of 5 July 2006 on a
European grouping of territorial cooperation (EGTC) (OJ L 210, 31.7.2006, p. 19).
EN 3 EN
consideration of coordination points. Member States may identify current or new bodies and
they may choose to set up one or several coordination points, including joint bodies with
neighbouring Member States, in line with their institutional framework and preferences.
The cross-border coordination point is tasked with assessing the cross-border obstacle
described by the initiator. If it concludes that there is an obstacle, it looks at what cooperation
structures are available to resolve the identified obstacle. If there is no institutional structure
for cross-border cooperation to resolve the obstacle or if the existing ones are not sufficient to
solve it, Member States may opt to use the Cross-Border Facilitation Tool set up under this
Regulation. At any procedural step, the cross-border coordination point may choose not to
resolve the obstacle, even if it concludes that the obstacle exists. If so, it will inform the
initiator accordingly and explain why the obstacle described in the file will not be addressed.
After assessing a cross-border file, the cross-border coordination point must forward the
conclusion of the assessment to the initiator within a reasonable timeframe.
The Cross-Border Facilitation Tool consists of a single procedure to tackle obstacles of a
legislative or administrative nature. After assessing the obstacle and identifying the nature of
the provision at the origin of the obstacle, the cross-border coordination point is responsible
for contacting the competent authority to first verify the interest and feasibility of resolving
the obstacle through the identified administrative or legal provision(s) and for informing the
initiator and the cross-border coordination point of the neighbouring Member State
accordingly. For cross-border obstacles that would require an adaptation of the current
legislation, the position taken by the cross-border coordination point to suggest to the national
government to launch a legislative procedure is in no way binding on the competent
legislative body. The decision as to whether to resolve an administrative or legal obstacle
remains voluntary and rests with the competent national authorities.
This amended proposal has multiple benefits. It gives Member States a standard procedure for
resolving obstacles and ensures that EU citizens living in border areas receive a (positive or
negative) response from their Member State within a reasonable timeframe on the scope to
overcome the identified obstacles. It gives Member States that lack sufficient cooperation
structures a new tool to resolve these obstacles. In addition, cross-border coordination points
in each Member State will create an efficient network to share knowledge and strengthen
capacities, in liaison with the Commission. More broadly, the amended proposal can play an
an important role in enabling the functioning of the single market and fostering the economic,
social and territorial cohesion of the EU. The proposal can have a direct impact on the daily
life of people living in cross-border regions by improving their access to services and
economic opportunities.
Compared to the 2018 ECBM proposal, this amended proposal has been adapted to take into
account concerns about subsidiarity and proportionality. The Cross-Border Facilitation Tool is
optional and should be used only if no other tools from existing cooperation structures are
available or able to satisfactorily resolve the obstacle.
While Member States will have to analyse whether an obstacle exists and can be resolved,
they can decide, after analysing the file, whether to resolve the obstacle, taking account of the
assessment made by the cross-border cooperation point. The amended proposal is therefore
fully based on the principle of subsidiarity, respecting Member States’ legislative
prerogatives.
Compared to the 2018 ECBM proposal, the amended proposal simplifies the procedures for
assessing cross-border files submitted by initiators. Under the Cross-Border Facilitation Tool,
one single procedure is established, with limited requirements for Member States and
applicable to both legal and administrative obstacles. In addition, the amended proposal
EN 4 EN
includes limited administrative requirements, as Member States can nominate an existing
body as a cross-border coordination point and can decide how best to organise their resources.
Member States can also nominate joint cross-border coordination points along their common
borders, thus optimising their resources.
• Consistency with existing policy provisions in the policy area
Interreg is the main funding instrument of Cohesion Policy to support cross-border
cooperation programmes in EU cross-border regions, including those with bordering EFTA
countries and Andorra. These programmes help to bring regions and citizens on both sides of
the border closer to each other. Under Interreg VI (2021-2027)8
, the European Regional
Development Fund (ERDF) may support the Interreg-specific objective of ‘a better
cooperation governance’ with the aim of boosting efficiency of public administration by
promoting legal and administrative cooperation and cooperation between citizens, civil
society and institutions, in particular with a view to resolving legal and other obstacles in
cross-border regions9
. Some Interreg programmes may use this option to fund the creation of
structures that can function as cross-border coordination points. Where this support is not
already included in the Interreg programmes concerned or where the allocation is not
substantive enough, Member States and programme partners may consider re-programming
the ERDF for the creation and the functioning of cross-border coordination points. Beyond
this complementary support and the provision of EU funding, Interreg programmes cannot
alone tackle the legal and administrative cross-border obstacles as they require decisions
outside of the scope of programme and project management structures.
The amended proposal therefore provides the legal framework applicable to all Member
States to find solutions to legal and administrative obstacles as a complement both to the
financial support provided under Interreg, and to institutional support such as EGTCs, as
those groupings lack the legislative powers needed to overcome legal obstacles10
.
• Consistency with other Union policies
Cohesion Policy and the single market are mutually reinforcing. The mechanism created
under this Regulation would contribute to the objectives of the single market, in particular by
boosting the economic potential of cross-border regions, which is partially untapped due to
differing legal and administrative systems.
In 2017, a study contracted by the Commission on the economic impact of cross-border
obstacles on GDP and employment in internal land cross-border regions estimated that even
removing only 20% of existing obstacles would boost GDP in cross-border regions by 2%11
.
A legal framework applicable to all Member States to find solutions to legal and
administrative obstacles in cross-border regions is therefore also a necessary complement to
the proper functioning of the internal market, a core EU objective (Article 3 TEU and Article
8
Regulation (EU) 2021/1059 of the European Parliament and of the Council of 24 June 2021 on specific
provisions for the European territorial cooperation goal (Interreg) supported by the European Regional
Development Fund and external financing instruments (OJ L 231, 30.6.2021, p. 94).
9
Article 14(4), point (b), of Regulation (EU) 2021/1059.
10
See the first subparagraph of Article 7(4) of Regulation (EC) No 1082/2006.
11
European Commission, Directorate-General for Regional and Urban Policy, Caragliu, A., Capello, R.,
Camagni, R. et al., Quantification of the effects of legal and administrative border obstacles in land border
regions – Final report, Publications Office, 2017, https://data.europa.eu/doi/10.2776/25579'; see
COM(2017) 534 final, p. 6; for more details see its accompanying SWD(2017) 307 final, point 2.2, p. 20-
22.
EN 5 EN
3(1)(b) of the Treaty)12
.
The material scope of the amended proposal does not affect the exercise of other
competences and measures decided upon in the framework of other EU policies nor affect
the institutional balance as laid down in the Treaties.
This Regulation will not affect any other Union legal acts, in particular those are applicable
to the non-judicial resolution of legal issues arising from cross-border obstacles or that are
relevant to the correct interpretation or implementation of Union law. This Regulation is
without prejudice to the coordination mechanisms established for social security and
taxation.
2. LEGAL BASIS, SUBSIDIARITY AND PROPORTIONALITY
• Legal basis
Article 175 of the Treaty, third subparagraph, provides for specific actions to be decided
upon outside the Funds listed in the first subparagraph, in order to achieve the objective of
social and economic cohesion envisaged by the of the Treaty. To achieve a harmonious
development of the European Union as a whole and greater economic, social and territorial
cohesion, more intensive territorial cooperation is needed. To this end, it is appropriate to
take measures to improve the implementing conditions for cooperation across cross-border
regions, which merit particular attention, in line with Article 174 of the Treaty, paragraph 3.
• Subsidiarity
The conditions for territorial cooperation should be created in line with the subsidiarity
principle enshrined in Article 5(3) TEU. Member States have taken individual, bilateral and
even multilateral initiatives to resolve legal cross-border obstacles. However, not all Member
States have such cooperation structures, and not for all borders of a given Member State.
Similarly, cross-border coordination points are not operational in all Member States covering
all internal EU borders, though they are needed to create an efficient network to share
knowledge and strengthen capacities, in liaison with the Commission. In addition, EU
funding (mainly under the Interreg programmes) and legal instruments (mainly EGTCs)
have so far not been sufficient to resolve the legal cross-border obstacles identified across
the Union.
As a result, the objectives of the proposed action cannot be sufficiently achieved by the
Member States, either at national, regional or local level. Given the scale and effects of the
proposed action, they are better achieved by taking action at EU level. Further action by the
EU legislator is therefore needed.
• Proportionality
In line with the principle of proportionality, as set out in Article 5(4) TEU, the content and
form of EU action should not exceed what is necessary to achieve the objectives of the
Treaties. Use of the Cross-Border Facilitation Tool set up under this Regulation is voluntary.
Member States may decide with one or more neighbouring Member States to continue to
resolve legal obstacles in a specific cross-border region under existing cooperation
12
See also the 9th consideration of the preamble to the Treaty on European Union (bold added):
"DETERMINED to promote economic and social progress for their peoples, taking into account the
principle of sustainable development and within the context of the accomplishment of the internal
market and of reinforced cohesion and environmental protection, and to implement policies ensuring that
advances in economic integration are accompanied by parallel progress in other fields".
EN 6 EN
structures.
Member States can decide how best to organise their resources when nominating a cross-
border coordination point, including by nominating an existing body or joint cross-border
coordination points with neighbouring Member States.
If a Member State lacks such a tool or if the cooperation structures in place are not sufficient
to resolve a given cross-border obstacle, it may opt to use the Cross-Border Facilitation Tool
set up under this Regulation.
Therefore, this Regulation does not go beyond what is necessary to achieve its objectives.
The amended proposal is without prejudice to the legal remedies laid down by the Treaties
for tackling breaches of Union law by Member States.
• Choice of the instrument
As described in Section 1 above, Member States have taken individual, bilateral and even
multilateral initiatives to resolve legal cross-border obstacles; however, this is not
necessarily the case for all Member States and certainly insufficient to cover all obstacles.
A regulation establishes obligations on Member States to nominate cross-border cooperation
points and to ensure that initiators receive a reply from them after an assessment of a cross-
border file, within a reasonable deadline (which may be set under national law). A regulation
is compatible with proposing a voluntary, off-the-shelf tool (the Cross-Border Facilitation
Tool) and with Member States’ prerogative to choose the appropriate instrument. The choice
of this amended Regulation is consistent with the Commission’s 2018 ECBM proposal and
with the interinstitutional context of this file (see Section 1).
3. RESULTS OF EX-POST EVALUATIONS, STAKEHOLDER
CONSULTATIONS AND IMPACT ASSESSMENTS
• Ex-post evaluations/fitness checks of existing legislation
N/A: new legislation
• Stakeholder consultations
The concept of a cross-border policy stems initially from the work undertaken by the
Luxembourg Presidency of the Council in 2015. This led to the establishment of an informal
working group of Member States and groupings of Member States that met until December
2018. The working group explored options to facilitate the resolution of persisting cross-
border obstacles, especially when implementing cross-border projects.
Other stakeholders, in particular cross-border regions and institutions, have asked for an
instrument addressing cross-border obstacles for quite some time. This has been particularly
visible during the Cross-Border Review carried out by the Commission between 2015 and
2017. The public consultations carried during the Review in all the official languages of the
Union received over 620 replies. On the question linked to potential solutions to border
issues, respondents explicitly asked the Commission to promote greater flexibility in
implementing national/regional legislation in border regions.
The opinion issued by the Committee of the Regions and the resolution of the European
Parliament in response to the Communication “Boosting Growth and Cohesion in EU Border
Regions” welcomed the 2018 proposal to develop this instrument. Both documents were
adopted in summer 2018. Reacting to the 2018 proposal, on 5 December 2018, the
Committee of the Regions adopted another report (Rapporteur: Bouke Arends, NL/PES) in
support of the proposal. The Committee of the Regions adopted a new opinion on “European
EN 7 EN
Cross-Border Mechanism 2.0” on 10 October 2023 (Rapporteur: Magali Altounian, FR/
RENEW).
The b-solutions initiative referred to in Section 1 further evidenced the need for a legal tool
established under Union law to help resolve cross-border obstacles. In the 2020 survey
conducted by the Commission (see also Section 1), 44% of the citizens in EU border regions
identified legal and administrative differences as the most important obstacles to cross-border
cooperation.
• Impact assessment
The impact and European added value of Interreg programmes are well recognised13
.
However, in many cases, cross-border barriers (especially regarding health services, local
public transport and business development) stem from differences in administrative practices
and national legal frameworks. These are difficult for programmes to address alone and they
require decisions that are outside the scope of programme structures.
The 2018 ECBM proposal was part of the 2021-2027 Cohesion Policy legislative package,
which was accompanied by an impact assessment14
, which continues to apply. This impact
assessment draws on the aforementioned study from 2017 contracted by the Commission. The
findings being still relevant and valid today, there is no need for an updated impact
assessment for the amended proposal. This proposal brings in substantial simplifications to
the 2018 ECBM proposal, while maintaining its original focus on resolving the legal and
administrative obstacles that hamper the economic and social development of EU cross-
border regions.
A more recent study carried out by the European Parliamentary Research Service entitled
‘Mechanism to resolve legal and administrative obstacles in a cross-border context -
European added value assessment’15
concluded that adopting a new legislative instrument at
EU level tackling cross-border legal and administrative obstacles could bring economic
benefits of EUR 123 billion per year within the EU and have a positive social impact on
border regions.
The Commission launched a call for evidence on the need for a legal act at EU level to
resolve cross-border obstacles. All interested parties were invited to provide feedback and
empirical evidence on the obstacles they face, their impacts and whether there were
alternative tools to find solutions. The consultation period closed on 16 November 2023. Over
50 stakeholders submitted responses and evidence. Contributions demonstrate the persistence
of many administrative and legal obstacles to cooperation between EU border regions. They
underline the need to create a new off-the-shelf tool under Union law to overcome these
obstacles, thus improving cross-border cooperation and contributing to the development of
border regions.
This amended proposal aims to unlock the potential positive impacts of greater cross-border
interaction across the Union. It provides a comprehensive framework applicable to all
Member States to find solutions to the legal and administrative obstacles that limit such
cross-border interaction and curb the potential of EU border regions.
13
Commission, ‘European Territorial Cooperation, Work Package 11, Ex-post evaluation of Cohesion Policy
programmes 2007-2013, focusing on the European Regional Development Fund (ERDF) and the Cohesion
Fund (CF)’, July 2016.
14
SWD(2018) 282 final - 2018/0197 (COD).
15
EPRS, Mechanism to resolve legal and administrative obstacles in a cross-border context: European added
value assessment, PE 740.233, 2023.
EN 8 EN
• Regulatory fitness and simplification
N/A: new legislation.
• Fundamental rights
This amended proposal creates a legal mechanism to resolve legal and administrative
obstacles in cross-border regions and therefore it is mainly addressed to the authorities in the
Member States. People should benefit from the solutions found using the proposed
mechanism. Resolving legal obstacles in cross-border regions under this proposal should
positively impact on the daily life of people living in these regions by improving their access
to services and economic opportunities. The proposal observes the principles recognised by
the Charter of Fundamental Rights of the European Union and has no negative impact on
any Fundamental Right. In particular, and due to its aim of removing legal obstacles in a
cross-border context, the Regulation fosters the right to access to public services (Article 36)
and the freedom to conduct business (Article 16). However, as cross-border public services
encompass a wider range of activities, the proposal will also foster the access to health care
(Article 35). In a more general way, cross-border public transport services may benefit from
the Cross-Border Facilitation Tool, as well as the freedom of movement and of residence
(Article 45).
The amended proposal also covers the issue of effective legal protection of people living in
cross-border regions.
4. BUDGETARY IMPLICATIONS
The amended proposal does not have a budgetary impact as it does not involve providing
financial resources in any form.
5. OTHER ELEMENTS
• Implementation plans and monitoring, evaluation and reporting arrangements
Like any EU regulation, the proposed Regulation will be binding in its entirety and directly
applicable in all Member States. Article 291(1) of the Treaty requires Member States to
adopt all measures of national law needed to implement legally binding EU acts. As set out
in Section 3.2 of the Border Regions Communication, even where there is European
legislation, Member States have a degree of flexibility and discretion in the way they apply
the legislation in their national systems and in the detailed implementing rules. As a result,
when two different systems meet along internal borders, this may create complexity – and
sometimes even legal uncertainty – and inflate costs.
To assess whether the mechanism established under the proposed Regulation proves to be an
additional effective tool to resolve legal obstacles in cross-border regions, the Commission
should evaluate the legislation, following the Better Regulation Agenda16
. The Commission
therefore proposes to carry out an evaluation and report to the European Parliament, the
Council, the Committee of the Regions, and the European Economic and Social Committee
on the application of the proposed Regulation. In its report, it will use indicators to evaluate
its effectiveness, efficiency, relevance, European added value and scope for simplification
within 5 years of application of the proposed Regulation.
16
Communication from the Commission to the European Parliament, the European Council and the Council
“Better Regulation: Delivering better results for a stronger Union” - COM(2016) 615 final, 14.9.2016.
EN 9 EN
• Detailed explanation of the specific provisions of the proposal
Since the co-legislative negotiations on the 2018 ECBM proposal showed strong concerns
from the Council, the detailed provisions have undergone thorough scrutiny, revision,
simplification, and restructuring to address the key concerns. This process involved reducing
the number of provisions from 26 to 14 articles. The amended proposal combines elements of
the initial Commission proposal with new elements brought in following the own initiative
legislative resolution of the Parliament.
Chapter I - General provisions (Articles 1 to 3)
Chapter I sets out the subject matter and scope of the proposed Regulation and defines key
terms.
The subject matter (Article 1) is a procedure to facilitate the resolution of cross-border
obstacles. To select the appropriate tool, Member States will set up and organise cross-border
coordination points (CBCP). The proposal specifies the tasks of these CBCPs as well as the
coordinating tasks of the Commission.
The scope of the proposal (Article 2) covers both geographical and substance aspects. Due to
the legal basis, the Regulation will apply to cross-border obstacles under national law in all
internal land and maritime border regions between neighbouring Member States. The
Regulation does not affect other Union legal acts, in particular those applicable to the non-
judicial resolution of legal issues arising from cross-border obstacles and to the correct
interpretation or implementation of Union law.
Article 3 lists the definitions needed to implement the proposal. As regards the definition of
initiators, the proposal is broad by including any private or public entity involved in the
provision, operation, establishment or functioning of any cross-border public service or
infrastructure, or any natural person having an interest in the solution of the cross-border
obstacle. Several legal or natural persons may submit a cross-border file jointly.
Chapter II – Cross-border coordination points (Articles 4 and 5)
The proposal sets out several options to set up CBCPs (Article 4) and lists their tasks (Article
5). The options allow Member States to implement this obligation as flexibly as possible and
in full accordance with their internal institutional and legal frameworks (one or several
CBCPs, at national and/or regional level, a separate or an existing authority or public law
body). Neighbouring Member States may also apply these options to a joint CBCP covering
both sides of a common border.
Cross-border coordination points should act as ‘one-stop shops’ for the initiators and be their
privileged contact point in the respective Member State. If a given Member State sets up
several CBCPs, one should take the role of the main CBCP and the others should support its
tasks and transmit the necessary information.
Chapter III – Cross-border files (Articles 6 to 9)
At the core of the proposal is the management of a cross-border file identifying a cross-border
obstacle. The proposal sets out the elements of a cross-border file (Article 7), the preliminary
assessment steps in Member States (Article 8) and some procedural aspects (Article 9).
Based on experience with b-solutions, initiators should not be obliged to identify the
administrative and legal provision at the origin of the obstacle, but they may be supported by
organisations with expertise on cross-border obstacles in doing so (e.g., the Association of
European Border Regions, the Mission Opérationnelle Transfrontalière, or the Central
European Service for Cross-border Initiatives). Initiators can submit cross-border files only
EN 10 EN
once, i.e., in the Member State where the initiator is located or has its registered office
(Article 6(2)).
In addition to giving a description of the elements necessary for the CBCPs to assess the file,
the cross-border file should also describe the scope of any derogation from or exception to the
normally applicable provisions or practice to limit them to the strict minimum.
The purpose of the preliminary assessment is to ascertain whether there is a cross-border
obstacle or whether the file can be closed. Even if the preliminary assessment concludes that
there is a cross-border obstacle, the resolution mechanism for cross-border obstacles is
voluntary, so the procedure can be closed at any stage provided a due explanation is given to
the initiator.
Article 8(5) refers to the list of tools available to Member States. The competent body
assesses whether one or more tools are available to apply to the specific cross-border obstacle
and to resolve it in coordination with other parties using these tools. When applying these
tools, Member States follow the procedures and aspects of these tools. However, where the
competent body assesses that none of the tools available applies to the specific cross-border
obstacle or that none of them is sufficient to resolve it, the Member State may apply the
Cross-Border Border Facilitation Tool, proposed in Chapter IV as an additional tool
established under Union law.
To provide the initiator with legal certainty, Article 9 sets out a procedural framework for the
preliminary assessment: deadlines, the need to set out the reasons of a decision whether to
resolve a given cross-border obstacle, and the means of legal redress against those decisions.
Chapter IV – The Cross-Border Facilitation Tool (Articles 10 to 13)
Article 10 sets out the applying procedure if the CBCP or the competent authority uses the
Cross-Border Facilitation Tool (Article 8(6)) after assessing the cross-border obstacle under
Article 8(1) and the other existing tools available to resolve the identified obstacle (Article
8(5)). The CBCP or the competent authority transmits to the initiator the information about
the cross-border obstacle identified, the nature of the provision at the origin of the obstacle
and the next steps, leading to its removal or not (Article 10(2)). A coordination is also ensured
with the neighbouring Member State if there is no joint CBCP once the obstacle is identified
in the national legal system (Article 10(3)). Whether the obstacle is of administrative or legal
nature, the CBCP is responsible for contacting the competent authority to first verify the
interest and feasibility of resolving the obstacle through the identified national administrative
or legal provision(s) or practice (Article 10(4) and (5)). The initiator may be informed that
more time is needed for legal analysis, consultations inside the Member State, or coordination
with the neighbouring Member State (Article 10(7)).
If a decision is taken to resolve the identified obstacle, the procedure may vary depending on
the nature of the provision at the origin of the cross-border obstacle. In the context of an
administrative provision, the authority contacted by the CBCP may decide to change the
provision or practice, including its interpretation (Article 10(4)). In this case, the CBCP
notifies the initiator in writing (Article 11(1), point (a)). In the context of a legislative
provision, the authority contacted by the CBCP may only suggest adapting the legislative
framework to resolve the obstacle (Article 10(5)), in line with the constitutional rules of the
Member State. In this case, the CBCP shall inform the initiator in writing of the steps of the
legislative procedure that might be envisaged. If two or more neighbouring Member States
conclude that they each want to launch a legislative procedure or change an administrative
provision on practice to resolve the same obstacle, they will need to do so in close
coordination, possibly including parallel timing and the setting up of a joint committee, in
EN 11 EN
accordance with their respective legislative frameworks (Article 11(3)).
The decision as to whether to resolve an administrative or legal obstacle remains voluntary.
Chapter V – Final provisions (Articles 12 to 14)
Chapter V sets out the coordination tasks of the Commission (Article 12), monitoring and
reporting tasks (Article 13) and the date of entry into force and application (Article 14).
Article 13(1) requires that each Member State informs the Commission of the establishment
of its CBCPs (six months after the entry into force of the proposed Regulation).
Article 13(2) establishes an obligation of the Commission to report on the application of the
proposed Regulation within five years after its entry into force.
EN 12 EN
2018/0198 (COD)
Amended proposal for a
REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL
on a mechanism to resolve legal and administrative obstacles in a cross-border context
Commission proposal COM(2018) 373 final is amended as follows:
(1) the title is replaced by the following:
“REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL
on facilitating Cross-Border Solutions”;
(2) recitals 1 to 28 are replaced by the following:
(1) “Article 175, third paragraph, of the Treaty on the Functioning of the European
Union (‘the Treaty’) provides for specific actions to be decided upon outside
the Funds17
which are the subject of the first paragraph of that Article, in order
to achieve the objective of social and economic cohesion envisaged by the
Treaty. In that context, territorial cooperation also contributes to the goals set
out in that Article. To that end, it is appropriate to adopt the measures
necessary to improve the implementation conditions for actions of territorial
cooperation.
(2) Article 174, third paragraph, of the Treaty recognises the challenges faced by
cross-border regions and provides that the Union should pay particular
attention to those regions, when developing and pursuing actions leading to the
strengthening of the Union’s economic, social and territorial cohesion.
(3) Commission communication ‘Boosting growth and cohesion in EU border
regions’18
acknowledged the progress made so far in transforming such regions
from mainly peripheral areas into areas of growth and opportunities, but at the
same time highlighted the persisting legal and other obstacles in those regions,
especially obstacles related to health services, labour regulation, taxes, business
development, and obstacles linked to differences in administrative cultures and
national legal frameworks. Neither European Territorial Cooperation funding,
provided in particular in the context of the ‘Interreg’ programmes19
, nor the
17
The European Regional Development Fund (ERDF), the European Social Fund Plus (ESF+), the Cohesion
Fund, the Just Transition Fund (JTF), the European Maritime, Fisheries and Aquaculture Fund (EMFAF),
the Asylum, Migration and Integration Fund (AMIF), the Internal Security Fund (ISF) and the Instrument
for Financial Support for Border Management and Visa Policy (BMVI); See Article 1 of Regulation (EU)
2021/1060 of the European Parliament and of the Council of 24 June 2021 laying down common provisions
on the European Regional Development Fund, the European Social Fund Plus, the Cohesion Fund, the Just
Transition Fund and the European Maritime, Fisheries and Aquaculture Fund and financial rules for those
and for the Asylum, Migration and Integration Fund, the Internal Security Fund and the Instrument for
Financial Support for Border Management and Visa Policy, (OJ L 231, 30.6.2021, p. 159, ELI:
http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1060/oj).
18
Communication from the Commission to the Council and the European Parliament ‘Boosting growth and
cohesion in EU border regions’ - COM(2017) 534 final, 20.9.2017.
19
Regulation (EU) 2021/1059 of the European Parliament and of the Council of 24 June 2021 on specific
provisions for the European territorial cooperation goal (Interreg) supported by the European Regional
EN 13 EN
institutional support to cooperation by the European groupings of territorial
cooperation (‘EGTCs’) established by Regulation (EC) No 1082/2006 of the
European Parliament and of the Council20
or by the initiative b-solutions
launched in 2018 by the Commission21
are sufficient to address the resolution
of some of the administrative and legal obstacles which hamper effective
cooperation.
(4) Cross-border regions risk being disproportionately affected at times of crisis.
During the COVID-19 pandemic, the economic impact for cross-border regions
of border-related measures taken by Member States was more than double the
average impact on all EU regions. This experience reinforces the need for
providing means for addressing cross-border obstacles.
(5) Even though several legal tools to resolve cross-border obstacles already exist
at inter-governmental, national, regional, and local level in certain regions of
the Union, they do not cover all border regions in the Union or do not address
necessarily in a consistent manner issues related to the development and
strengthening of territorial cohesion. To complement the existing tools, an
additional tool established by Union law, namely the Cross-Border Facilitation
Tool is therefore needed.
(6) In order to set up the administrative structure to adequately address requests
concerning cross-border obstacles, each Member State should establish one or
more cross-border coordination points responsible for receiving and assessing
applications on cross-border obstacles. They should liaise with the Commission
and support its role of coordination.
(7) Despite the fact that maritime border regions are different in nature due to
more limited possibilities for cross-border interactions and the use of cross-
border public services, this Regulation should also apply to maritime borders.
(8) At Union level there are several non-judicial tools to monitor and enforce the
respect of Union law, in particular those linked to the single market, such as
SOLVIT22
. This Regulation should not affect such existing tools. The
additional tool created will only apply to cross-border obstacles generated
under national law, including the correct, but diverging application of Union
law potentially resulting in the unintentional hindering of the planning or
implementation of cross-border public services and items of infrastructure. It
should not apply to files involving a potential breach of Union law governing
the internal market by a public authority in another Member State. This
Regulation is also without prejudice to the coordination mechanisms
established for social security and taxation.
Development Fund and external financing instruments (OJ L 231, 30.6.2021, p. 94, ELI:
http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1059/oj).
20
Regulation (EC) No 1082/2006 of the European Parliament and of the Council of 5 July 2006 on a
European grouping of territorial cooperation (EGTC) (OJ L 210, 31.7.2006, p. 19 - ELI:
http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1082/oj).
21
Communication from the Commission to the Council and the European Parliament ‘Boosting growth and
cohesion in EU border regions’ - COM(2017) 534 final, 20.9.2017.
22
Commission Recommendation 2013/461/EU of 17 September 2013 (OJ L 249, 19.9.2013, p. 10, ELI:
http://data.europa.eu/eli/reco/2013/461/oj).
EN 14 EN
(9) In order to identify possible cross-border obstacles that could be covered by
this Regulation, it is necessary to define the situations which qualify as cross-
border interactions. To that end, this Regulation should apply to infrastructure
for cross-border activities and to cross-border public services. Being provided
on a long-term basis, those ‘cross-border public services’ should aim to
generate benefits for the general public or a specific target group in the border
region in which the service is provided, thereby improving living conditions
and territorial cohesion in those regions. Second, items of infrastructure needed
for cross-border activities may be impacted by border obstacles, such as
different technical standards for buildings or vehicles, including for related
equipment. A cross-border file should be submitted by an initiator, that is a
public law or private law entity or a natural person only and insofar as he or
she has a legitimate interest in a cross-border public service or certain items of
infrastructure.
(10) In order to establish the adequate administrative capacity at national level to
deal with the cross-border obstacle applications and to provide for a network of
national bodies able to liaise with each other for the implementation of this
Regulation, Member States should set up one or more cross-border
coordination points at national or regional level. Two or more neighbouring
Member States should also be allowed to identify existing joint bodies as the
cross-border coordination point on a given border or empower an existing joint
authority or body with the additional tasks of the cross-border coordination
point for all their borders.
(11) In order to establish a framework for the treatment of cross-border obstacle
applications common to all cross-border coordination points, it is necessary to
define the tasks which each cross-border coordination point should carry out.
Cross-border coordination points should act as ‘one-stop shops’ for the
initiators and should be their privileged contact point. Member States should
ensure that contact information for cross-border coordination points is publicly
available and ensure its visibility and accessibility. Where there is more than
one cross-border coordination point in a Member State, they shall clearly
identify a single contact point for each initiator. In order to allow for a follow-
up of the outcome of cross-border applications and to increase transparency on
the solution of cross-border obstacles, cross-border coordination points should
also be responsible for setting up and maintaining a public register covering all
cross-border files submitted by initiators located in that Member State.
Moreover, it is necessary that this Regulation sets out obligations with regard
to coordination, cooperation and exchange of information between the different
cross-border coordination points in one Member State and between the cross-
border coordination points of neighbouring Member States.
(12) A given initiator should submit its cross-border file only once. However, in
case a different initiator in another Member State also submits a mirroring
cross-border file in that other Member State, the cross-border coordination
points of those Member States should avoid parallel files by organising their
coordination accordingly.
(13) The different layers of the applicable national law may make it difficult to
identify the specific provision which constitutes a cross-border obstacle. Also
based on the experience with b-solutions, the initiator should therefore only
describe the situation and the problem to be resolved.
EN 15 EN
(14) In order to provide for a procedural framework granting at the same time legal
certainty to the initiator of a cross-border file, the cross-border coordination
point should assess cross-border files and a preliminary and a final reply should
be given to the initiator within reasonable deadlines, which should in principle
be those established in national law. Where the initiator has not identified the
cross-border obstacles, the competent authorities or public-law bodies should
do so. The analysis of a cross-border file could conclude that there is actually
no cross-border obstacle, because the description of the alleged obstacle is
based on insufficient information, on misinterpretation of the applicable legal
or administrative provisions, or because legal or administrative provisions
already cover the necessary requirements to address the obstacle. In that case, the
cross-border obstacle should be considered as resolved and the cross-border file
should be closed. Once the existence of a cross-border obstacle is confirmed,
Member States should remain free to decide what would be the appropriate tool
to address the situation among those available in the cross-border region
concerned, relying in the first instance on already existing mechanisms, where
appropriate, to resolve the obstacle. Where Member States decide not to
resolve cross-border obstacles, they should duly provide the reasons and
indicate possible options of legal redress, in particular, where the Member
State concludes that the obstacle identified does not fall within the scope of this
Regulation.
(15) Where the competent authority has not found an existing appropriate tool it
may select the Cross-Border Facilitation Tool or set out the reasons why it
decides not to resolve the cross-border obstacle. As the outcome of the
procedure might slightly differ depending on the nature of the possible cross-
border legal obstacle, administrative or legislative, it is necessary to provide for
such particularities under the Cross-Border Facilitation Tool.
(16) In order to provide an effective procedural structure to deal with cross-border
obstacles files, this Regulation should set out the essential procedural steps,
both for files where the obstacle is of an administrative and where it is of a
legislative nature. It should also be clarified that the different legal systems in
neighbouring Member States may result in the cross-border obstacles
qualifying as administrative provision in one Member State, but as legal
provision in the other and vice-versa. Each Member State should therefore
apply the appropriate procedure. Neighbouring Member States should
coordinate their respective procedures as close as possible. Where a final
position is taken on a file, the reasons thereof should be communicated to the
initiator together with the decision.
(17) In order to ensure the monitoring of the application of this Regulation at Union
level and to provide support to Member States, also in terms of capacity
building, the Commission should be entrusted with the relevant tasks to
achieve those goals. The coordination point at EU level should, in particular,
support the cross-border coordination points by promoting the exchange of
experiences between those coordination points. That support may also consist
in technical assistance-based tools like b-solutions.
(18) In order to allow for evidence-based policymaking, there should be reporting
on the implementation of this Regulation. That report should address the main
evaluation questions including effectiveness, efficiency, relevance, European
added value, scope for simplification and sustainability and necessity for
EN 16 EN
further action at Union level. The Commission should submit that report to the
European Parliament, the Council and, pursuant to Article 307, first paragraph
of the Treaty, to the Committee of the Regions and the European Economic
and Social Committee. In order to ensure a broad evidence base for the use of
this Regulation and of the Cross-Border Facilitation Tool, the report should be
submitted five years after the entry into force of this Regulation.
(19) This Regulation respects the fundamental rights, observes the principles
recognised by the Charter of Fundamental Rights of the European Union and
has no negative impact on any Fundamental Right. Due to its aim of removing
legal obstacles in a cross-border context, the Regulation may foster the right to
access to services of general economic interest (Article 36) and the freedom to
conduct business (Article 16). The wide range of that kind of services may also
foster the access to health care (Article 35). In a more general way, as it seems
very likely that cross-border public transport services will benefit from the
Cross-Border Facilitation Tool, the freedom of movement and of residence
(Article 45) may be positively impacted by this Regulation.
(20) The conditions for territorial cooperation should be created in accordance with
the subsidiarity principle enshrined in Article 5(3) of the Treaty on the
European Union. Experience shows that Member States have undertaken
individual, bilateral or even multilateral initiatives to resolve legal cross-border
obstacles. However, those tools do not exist in all Member States or not for all
borders of a given Member State. The objectives of the proposed action can
consequently not be sufficiently achieved by the Member States, either at
central level or at regional and local level, but can rather, due to the necessary
involvement of at least two neighbouring Member States, be better achieved at
Union level. Further action by the Union legislator is therefore needed.
(21) In accordance with the principle of proportionality, as set out in Article 5(4) of
the Treaty on the European Union, the content and form of Union action should
not exceed what is necessary to achieve the objectives of the Treaties. The use
of the Cross-Border Facilitation Tool under this Regulation is optional for each
Member State. A Member State should decide, on a specific border with one or
more neighbouring Member States, to resolve cross-border obstacles through
existing tools it has set up at national level or with one or more neighbouring
Member States. This Regulation does therefore not go beyond what is
necessary in order to achieve its objectives for those cross-border regions, for
which Member States have no efficient tool to resolve cross-border obstacles in
place.”
(3) Articles 1 to 26 are replaced by the following:
“CHAPTER I
General provisions
Article 1
Subject matter
1. This Regulation establishes a procedure to facilitate the resolution of cross-border
obstacles that hamper the establishment and functioning of any item of infrastructure
necessary for public or private cross-border activities or of any cross-border public
service provided in a given cross-border region and provided it fosters economic,
EN 17 EN
social and territorial cohesion in the cross-border region (the ‘Cross-Border
Facilitation Tool’).
2. This Regulation also lays down rules on:
(a) the organisation and tasks of cross-border coordination points in the
Member States;
(b) the coordinating tasks of the Commission.
Article 2
Scope
1. This Regulation applies to cross-border obstacles in land or maritime border regions
of neighbouring Member States.
It shall not apply to cross-border obstacles in border regions between Member
States and third countries.
2. This Regulation shall not affect any other Union legal acts, in particular those
applicable to the non-judicial resolution of legal issues arising from cross-border
obstacles and to the correct interpretation or implementation of Union law. It shall be
without prejudice to the coordination mechanisms established for social security and
taxation.
Article 3
Definitions
1. For the purpose of this Regulation, the following definitions shall apply:
(1) ‘cross-border interaction’ means:
(a) any item of infrastructure necessary for public or private cross-border
activities;
(b) the establishment, the functioning or the provision of any cross-border
public service in a cross-border region;
(2) ‘cross-border obstacle’ means any legislative or administrative provision or
practice by a public authority in a Member State that potentially negatively
affects a cross-border interaction and thus the development of a cross-border
region and which does not involve a potential breach of Union law governing
the internal market;
(3) ‘competent authority’ means a body at national, regional or local level that has
the power to adopt legally binding and enforceable acts;
(4) ‘cross-border file’ means the document prepared by one or more initiators to be
submitted to a cross-border coordination point;
(5) ‘cross-border public service’ means an activity carried out in the public interest
to provide a service, or address joint problems or development potentials of
border regions located on different sides of one or more neighbouring Member
States’ borders, provided it fosters economic, social and territorial cohesion in
the cross-border territory;
(6) ‘initiator’ means any private or public entity involved in the provision,
operation, establishment or functioning of any cross-border public service or
EN 18 EN
infrastructure or any natural person having a legitimate interest in the
resolution of a cross-border obstacle.
2. For the purpose of this Regulation, the reference to ‘the competent authority’ shall
also cover situations where more than one competent authority within the same
Member State is competent or has to be consulted.
3. For the purpose of this Regulation, the term ‘cross-border obstacle’ shall cover one
or more cross-border obstacles linked to a cross-border file.
CHAPTER II
Cross-border coordination points
Article 4
Setting-up of cross-border coordination points
1. Each Member State shall establish one or more cross-border coordination points in
accordance with its institutional and legal framework, at national or regional level or
both, in accordance with paragraph 3.
2. Two or more neighbouring Member States may decide to establish a joint cross-
border coordination point competent for one or more of the respective cross-border
regions.
3. Each cross-border coordination point shall be set up in one of the following ways:
(a) as a separate authority or public law body;
(b) as part of an existing authority or of an existing public law body,
including by entrusting an existing authority or public law body with the
additional tasks of the cross-border coordination point.
4. Member States shall ensure that, within two months after the decision establishing
the cross-border coordination point, its contact details and information relating to its
tasks are available on the website of Interreg programmes referred to in Article 36(2)
of Regulation (EU) 2021/1059. Member States shall ensure visibility and
accessibility of the cross-border coordination point.
Article 5
Main tasks of the cross-border coordination points
1. Member States shall define, either individually in the case referred to in Article 4(1)
or jointly in the case referred to in Article 4(2), the tasks that each cross-border
coordination point shall carry out and the tasks which shall be conferred to the
competent authority.
2. Member States shall decide whether cross-border coordination points can act upon a
cross-border file on their own behalf or whether they are only responsible for
communicating with initiators on behalf of the competent authority.
3. The cross-border coordination point shall constitute the only contact point of the
initiator, depending on the organisation of the contact points put in place by the
Member States, in the following way:
EN 19 EN
(a) each national cross-border coordination point for all cross-border files
submitted by an initiator located in the territory of the respective Member
State;
(b) each regional cross-border coordination point for cross-border files
submitted by an initiator located in the border region or regions of the
respective Member State;
(c) each joint cross-border coordination point for cross-border files
submitted by an initiator located in one of the border regions concerned.
4. In addition to their tasks referred to in Articles 8, 10 and 11, cross-border
coordination points shall carry out the following tasks:
(a) setting up and maintaining a public register covering all cross-border
files submitted by initiators located in that Member State;
(b) liaising with the Commission and supporting the Commission’s
coordination tasks referred to in Article 12, by providing the necessary
information, including the NUTS classification for each file.
Where several cross-border coordination points exist in a Member State, one cross-
border coordination (‘the main cross-border coordination point’) shall carry out the
tasks set out in points (a) and (b).
5. Member States shall ensure that the register under paragraph 4 remains available to
the public in open machine-readable formats as set out in Article 5(1) of Directive
(EU) 2019/1024 of the European Parliament and of the Council23
, which allows data
to be sorted, searched, extracted, compared and used; and is updated at least three
times a year. The cross-border coordination point may integrate open access
information or link the register with the single website portal referred to in Article
46, point (b), of Regulation (EU) 2021/1060, the website referred to in Article 49(1)
of that Regulation, or the website referred to in Article 36(2) of Regulation (EU)
2021/1059.
6. In a Member State with more than one cross-border coordination point, the cross-
border coordination points shall transmit the necessary information to the main cross-
border coordination point in order to enable it to implement its tasks under
paragraphs 4 and 5.
7. Where two or more neighbouring Member States have decided to set up a joint cross-
border coordination point, that point shall transmit the necessary information to the
main cross-border coordination points, if any, of the respective Member States.
CHAPTER III
Cross-border files
Article 6
Preparation and submission of cross-border files
1. The initiator shall prepare a cross-border file in accordance with Article 7.
23
Directive (EU) 2019/1024 of the European Parliament and of the Council of 20 June 2019 on open data
and the re-use of public sector information (OJ L 172, 26.6.2019, p. 56, ELI :
http ://data.europa.eu/eli/dir/2019/1024/oj).
EN 20 EN
2. The initiator shall submit the cross-border file to the cross-border coordination point
of the Member State where the initiator is located or has its registered office.
3. Where cross-border files on the same cross-border obstacle are initiated in two or
more neighbouring Member States, their respective coordination cross-border points
shall liaise with each other to clear which of one will deal primarily with the file.
Article 7
Content of cross-border files
1. The cross-border file shall include at least the following elements:
(a) a description of the cross-border interaction, its context and the problem
arising from a cross-border obstacle which should be resolved;
(b) a justification for the need to resolve the cross-border obstacle;
(c) where available, a description of the negative impact of the cross-border
obstacle on the development of the border region;
(d) the geographical area concerned;
(e) where available and relevant, the expected necessary duration of the
application of a derogation from or exception to the cross-border obstacle
or, where duly justified, its removal.
2. The initiator may also identify the cross-border obstacle and, if possible, suggest the
text for a derogation from or exception to the cross-border obstacle or for an ad hoc
legal resolution.
3. The geographical area referred to in paragraph 1, point (d), shall be limited to the
minimum necessary for the effective resolution of a cross-border file.
Article 8
Preliminary assessment steps
1. The cross-border coordination point or the competent authority shall assess each
cross-border file submitted in accordance with Articles 6 and 7 and identify the
cross-border obstacle or cross-border obstacles.
2. Within a deadline of two months from the submission of the file, the cross-border
coordination point or the competent authority may request the initiator to clarify the
cross-border file or to submit additional specific information. Such a request shall set
out why and in which aspect the cross-border file is not considered sufficient to be
examined.
If the revised cross-border file does not address the aspects considered insufficient,
the cross-border coordination point or the competent authority may end the
procedure and shall inform the initiator accordingly setting out the reasons.
3. Where after assessing a cross-border file, the cross-border coordination point or the
competent authority concludes that an alleged cross-border obstacle does not exist,
the cross-border coordination point may end the procedure and shall inform the
initiator accordingly setting out the reasons.
4. Where after assessing a cross-border file, the cross-border coordination point or the
competent authority concludes that the alleged cross-border obstacle exists, it may at
EN 21 EN
any step of the procedure choose not to resolve it and shall inform the initiator
accordingly setting out the reasons.
5. Before concluding the assessment, the cross-border coordination point or the
competent authority shall further assess whether for each alleged cross-border
obstacle, it is possible to rely on an existing international cooperation agreement in
force, be it bilateral or multilateral, multi sectoral or sector specific providing an own
mechanism for the resolution of cross-border obstacles between the Member States
concerned by that obstacle or those obstacles. In the event such an international
agreement exists, the resolution of one or more cross-border obstacles, including the
actors involved and the procedure to be followed, in particular, for liaising and
cooperating with the neighbouring Member State, shall be governed exclusively by
the provisions of that agreement.
6. Where the Member State chooses to resolve the obstacle and in the absence of any
international agreement of the kind mentioned in paragraph 5, or where the available
international agreements do not seem to satisfactorily contribute to the resolution of
the obstacle set out in the cross-border file, the cross-border coordination point or the
competent authority may apply the Cross-Border Facilitation Tool, either
individually or, if necessary and agreed, jointly with the neighbouring Member State.
Article 9
Information to the initiator
1. After the receipt of a cross-border file or a revised cross-border file, the cross-border
cooperation point or the competent authority shall inform the initiator in writing of
any preliminary assessment step taken in accordance with Article 8, within the
standard deadline provided for in the national legislation for replies to an equivalent
request submitted to the administration.
2. Where no such deadline is provided for in the national legislation, the following
deadlines shall apply:
(a) three months for the preliminary assessment steps referred to in Article
8(2), second subparagraph;
(b) six months for the preliminary assessment steps referred to in Article 8(3)
and (4).
3. The information provided under paragraph 1 shall also indicate:
(a) the preliminary assessment steps that have been taken, their justification
and conclusions, if already available;
(b) the ways and procedures of legal redress provided for in the national
legislation against those preliminary assessment steps, if any.
4. The first contact with the initiator under Article 8(2), first subparagraph, may also
state that more time is needed for legal analysis or for consultations inside the
Member State or for coordination with the neighbouring Member State.
EN 22 EN
CHAPTER IV
The Cross-Border Facilitation Tool
Article 10
Procedure
1. Where the cross-border coordination point or the competent authority has decided
pursuant to Article 8(6) to apply the Cross-Border Facilitation Tool, it shall apply the
procedure provided for in this Article.
2. After the cross-border coordination point or the competent authority has identified
the cross-border obstacle in its national legal system, it shall inform the initiator
about:
(a) the cross-border obstacle identified;
(b) the nature of the provision at the origin of the cross-border obstacle
which would need to be amended to solve the obstacle;
(c) the next steps leading to the removal or not of the cross-border obstacle
and which of the procedures under paragraphs 4 or 5 of this Article
should apply.
3. After the assessment of the cross-border file and the identification of the cross-border
obstacle, the competent cross-border coordination point shall exchange relevant
information concerning the cross-border obstacle with the competent cross-border
coordination point in the neighbouring Member State. The cross-border coordination
points shall endeavour to avoid parallel procedures concerning the same cross-border
obstacle.
4.5. Where the cross-border obstacle consists in an administrative provision or practice,
not requiring the change of a legal provision, the cross-border coordination point
shall contact the competent authority responsible for the administrative provision to
check whether an amendment of that administrative provision or practice is sufficient
to resolve the cross-border obstacle and whether the authority is willing to change it
accordingly. The initiator shall be informed in writing within eight months as of the
submission of the cross-border file.
5.6. Where the cross-border obstacle consists in a legal provision, the cross-border
coordination point shall contact the competent authority to check whether an
amendment, including an exception to or a derogation from the applicable legal
provision would resolve the cross-border obstacle and whether the competent
authority will take the necessary steps to trigger a legislative procedure in accordance
with the institutional and legal framework. The initiator shall be informed in writing
within eight months as of the submission of the cross-border file.
6. Where a cross-border file has been submitted to the cross-border coordination point
of two or more neighbouring Member States, each shall decide on the type of
procedure to follow in its Member State.
7. Where a legal analysis, consultations inside the Member State, coordination with the
neighbouring Member State, or the competent authority of the neighbouring Member
State is triggering a change of an administrative provision or launching a legislative
procedure prevents the cross-border coordination point to reply to the initiator within
EN 23 EN
eight months pursuant to paragraphs 4 and 5, the initiator shall be informed in
writing of the reason for the delay and timeline of the reply.
Article 11
Final steps to solve the cross-border obstacle
1. The cross-border coordination point or the competent authority shall, on the basis of
its assessment carried out pursuant to Article 8 and in accordance with the
information received under Article 10(3), inform the initiator in writing about the
outcome of the file, namely:
(a) the outcome of a procedure under Article 10(4), including where
relevant, the amendment of any administrative provision;
(b) the outcome of a procedure under Article 10(5) including where relevant,
the launch of a legislative procedure or the amendment of any legal
provision;
(c) that the cross-border obstacle will not be addressed;
(d) the reasons underpinning the position adopted under points (a), (b) or (c);
(e) the deadline for legal redress under national law if any. In the absence of
any deadline under national law, the initiator shall be granted six months
to request a review of the decision.
2. Where the cross-border coordination point or the competent authority has decided to
solve the cross-border obstacle by way of the procedure provided for in Article
10(5), it shall:
(a) inform the cross-border coordination point of the neighbouring Member
State;
(b) inform the initiator of the most important steps of the amendment of the
legal provision, including where relevant, of the legislative procedure
launched to proceed to a legislative amendment solving the cross-border
obstacle or the final decision dismissing the procedure.
The initiator should equally be informed where the competent authorities of the
neighbouring Member State have also launched the amendment of a legal provision.
3. Where the Member State concerned and the neighbouring Member State conclude
that each of them is willing to launch an own legislative procedure or a change in
their administrative provisions or practices, they shall do so in close coordination, in
accordance with their respective institutional and legal framework. That coordination
may cover the timing of the procedures and may lead to the establishment of a joint
committee with representatives of the cross-border coordination points.
CHAPTER V
Final provisions
Article 12
Coordination tasks of the Commission
The Commission shall fulfil the following coordination tasks:
(a) liaise with the cross-border coordination points;
EN 24 EN
(b) support the enhancement of the institutional capacity in Member States necessary to
implement this Regulation efficiently;
(c) promote the exchange of experience between Member States and in particular
between the cross-border coordination points;
(d) publish and keep an updated list of all national and regional cross-border
coordination points;
(e) set up and maintain a public register of cross-border files.
Article 13
Monitoring and reporting
1. By dd mm yyyy [i.e. the 1st
of the month following the entry into force of this
Regulation + six months; to be filled in by the Publication Office], each Member
State shall inform the Commission of the establishment of its cross-border
coordination point or points and about the contact data thereof.
2. By dd mm yyyy [i.e. the 1st
of the month following the entry into force of this
Regulation + five years; to be filled in by the Publication Office], the Commission
shall carry out an evaluation of the present Regulation and report to the European
Parliament, the Council, the Committee of the Regions and the European Economic
and Social Committee.
Article 14
Entry into force and application
This Regulation shall enter into force on the twentieth day following that of its publication in
the Official Journal of the European Union.”
This Regulation shall be binding in its entirety and directly applicable in all Member States.
Done at Strasbourg,
For the European Parliament For the Council
The President The President


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 12.12.2023
COM(2023) 790 final
2018/0198 (COD)
Ændret forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i en
grænseoverskridende sammenhæng
Offentligt
KOM (2018) 0373 - Ændret forslag
Europaudvalget 2018
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Dette forslag ændrer Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i en
grænseoverskridende sammenhæng1
("forslaget om en mekanisme til at imødegå retlige og
administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng"), herunder ændring af
titlen på en forordning om fremme af grænseoverskridende løsninger.
I maj 2018 vedtog Kommissionen forslaget om en mekanisme til at imødegå retlige og
administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng, men der blev ikke opnået
enighed mellem Parlamentet og Rådet om dossieret, da de to lovgivere havde forskellige
holdninger. Parlamentet vedtog sin førstebehandlingsholdning den 14. februar 2019. Samlet
set støttede denne holdning i høj grad Kommissionens forslag og foreslog nogle få tilføjelser
for at give større fleksibilitet i gennemførelsen. Rådet vedtog ikke en formel holdning, da
medlemsstaterne gav udtryk for en række betænkeligheder ved forslaget på
arbejdsgruppeniveau, og indstillede arbejdet med dossieret.
Den 14. september 2023 vedtog Parlamentet på eget initiativ en lovgivningsmæssig
beslutning med henstillinger til Kommissionen om at ændre forslaget om en mekanisme til at
imødegå retlige og administrative hindringer i overensstemmelse med artikel 225 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("traktaten").
Dette ændrede forslag fra Kommissionen tager behørigt hensyn til de to lovgiveres
bekymringer, bemærkninger og henstillinger, og fastholder det oprindelige fokus i forslaget til
en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer, som er at imødegå de
hindringer, der hæmmer livet i grænsesamfund.
Siden Kommissionen i 2018 vedtog forslaget om en mekanisme til at imødegå retlige og
administrative hindringer, er behovet for at frigøre potentialet i EU's grænseoverskridende
regioner ved at foreslå en retlig ramme med henblik på at imødegå grænsehindringer blevet
endnu mere presserende. Retlige og administrative grænsehindringer udgør betydelige
udfordringer i dagligdagen for 150 millioner borgere, der bor i grænseoverskridende regioner,
samt for virksomheder og institutioner, og de hæmmer deres aktiviteter og påvirker de
økonomiske resultater negativt. Det anslås, at det vil øge BNP med 2 % i
grænseoverskridende regioner2
og skabe over en million arbejdspladser, hvis 20 % af
hindringerne fjernes. Ud over makroøkonomiske virkninger er adgangen til offentlige
tjenester såsom transport, hospitaler og universiteter generelt vanskeligere i
grænseoverskridende regioner. Det er ofte kompliceret og omkostningskrævende at navigere
mellem forskellige administrative og juridiske systemer.
I en undersøgelse, som Kommissionen gennemførte i juli 20203
, angav 44 % af borgerne i
EU's grænseoverskridende regioner, at retlige og administrative forskelle er de vigtigste
1
COM(2018) 373 final af 29.5.2018.
2
Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik, Caragliu, A., Capello, R.,
CaПi, R. et al., Quantification of the effects of legal and administrative border barriers in land border
regions – Final report, Publikationskontoret, 2017, https://data.europa.eu/doi/10.2776/25579; COM (2017)
534 final af 20.9.2017 "Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner", s. 6.
3
https://ec.europa.eu/regional_policy/sources/policy/cooperation/european-territorial/survey-2020/cross-
border-survey-2020-report_en.pdf .
DA 2 DA
hindringer for samarbejdet. Virkningen af grænsehindringer for udviklingen af
grænseregioner er blevet dokumenteret i den grænseoverskridende revision, herunder
Kommissionens meddelelse om "Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner"4
.
Desuden risikerer grænseoverskridende regioner at blive uforholdsmæssigt hårdt ramt i
krisetider. Under covid-19-pandemien var de økonomiske konsekvenser af grænserelaterede
foranstaltninger truffet af medlemsstaterne f.eks. mere end dobbelt så store for de
grænseoverskridende regioner som for EU's regioner som helhed5
.
For at fremme arbejdet med at overvinde grænsehindringer lancerede Kommissionen i 2018
b-solutions6
, et innovativt initiativ, der yder juridisk bistand til offentlige myndigheder i
grænseoverskridende regioner med henblik på at identificere de grundlæggende årsager til
retlige eller administrative hindringer, der påvirker deres grænseoverskridende interaktion, og
udforske mulige løsninger. Ved udgangen af november 2023 var der under initiativet blevet
udvalgt 154 sager, hvoraf 90 er afsluttet, idet der er blevet fundet en årsag til hindringen.
Disse 90 sager vedrørte 27 grænseoverskridende regioner i 21 medlemsstater og tog fat på
hindringer, hovedsagelig inden for beskæftigelse, offentlig transport, sundhedspleje og
institutionelt samarbejde. I mere end en tredjedel af disse sager har den grundlæggende årsag
været forskellige retlige og administrative normer på begge sider af grænsen, hvilket kræver,
at medlemsstaterne skrider til handling for at finde en løsning. Erfaringerne med initiativet b-
solutions har spillet en afgørende rolle i forbindelse med at analysere og identificere retlige og
administrative grænsehindringer og har vist potentialet i et nyt redskab, der er oprettet på EU-
plan, med henblik på at imødegå disse hindringer. Mens b-solutions har bidraget til at
identificere hindringer, er dette initiativ ikke tilstrækkeligt til at tilbyde et redskab som sådan,
som medlemsstaterne kan bruge og forlade sig på i forbindelse med deres tilsvarende
processer, hvis de ønsker at imødegå en hindring.
De finansielle og retlige instrumenter, der for øjeblikket er til rådighed på EU-plan, udgør
ikke en omfattende og effektiv indsats over for de hindringer, der påvirker de
grænseoverskridende regioner. Selv om europæiske grupper for territorialt samarbejde
(EGTS'er)7
er effektive med hensyn til at lette det grænseoverskridende samarbejde ved at
oprette retlige enheder, der grænser op til de nationale grænser, mangler de
reguleringsbeføjelser til at imødegå hindringer i grænseoverskridende sager. Selv om der via
Interreg-programmerne ydes effektiv finansiel støtte til grænseoverskridende projekter, der
bidrager til at bringe regioner og borgere tættere på begge sider af grænsen, kan de heller ikke
alene tackle de retlige og administrative hindringer, da de kræver beslutninger uden for
programmets og projektforvaltningsstrukturernes anvendelsesområde.
Det ændrede forslag udgør derfor en retlig ramme, der gælder for alle medlemsstater, med
henblik på at finde løsninger på retlige og administrative hindringer, der potentielt kan
underminere grænseoverskridende interaktion og udviklingen af grænseoverskridende
regioner. Anvendelsesområdet omfatter infrastruktur med indvirkning på en
grænseoverskridende region eller en offentlig tjeneste, der leveres i en grænseoverskridende
4
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Fremme af vækst og samhørighed i EU's
grænseregioner (COM(2017) 534 final af 20.9.2017).
5
Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik, Capello, R., Caragliu, A.,
Analyse af de økonomiske virkninger af grænserelaterede foranstaltninger truffet af medlemsstaterne i
kampen mod covid-19 – Endelig rapport, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022,
https://data.europa.eu/doi/10.2776/973169.
6
https://www.b-solutionsproject.com/.
7
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk
gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19).
DA 3 DA
region. Dette forslag omfatter kun hindringer, der skyldes national lovgivning, herunder hvor
medlemsstaterne gennemfører EU-direktiver korrekt, men på en afvigende måde. Hindringer,
der indebærer en potentiel overtrædelse af EU-retten, er ikke omfattet af dette ændrede
forslag, da der findes andre specifikke instrumenter, der er skræddersyet til at løse disse
problemer, f.eks. SOLVIT. Grænseoverskridende koordinationspunkter kan samarbejde med
nationale SOLVIT-centre om at overføre dossierer, hvor det er relevant.
Det ændrede forslag kræver, at der oprettes grænseoverskridende koordinationspunkter i alle
medlemsstater til indberetning af grænsehindringer og vurdering af dossierer indgivet af
"initiativtagere". Initiativtagere er offentligretlige eller privatretlige enheder eller fysiske
personer, der udarbejder et grænseoverskridende dossier, som beskriver den
grænseoverskridende interaktion og de hindringer, som koordinationspunkterne skal tage
stilling til. Medlemsstaterne kan angive eksisterende organer eller udpege nye, og de kan
vælge at oprette et eller flere koordinationspunkter, herunder fælles organer med
nabomedlemsstater, i overensstemmelse med deres institutionelle rammer og præferencer.
Grænsekoordinationspunktet har til opgave at vurdere den grænsehindring, som
initiativtageren beskriver. Hvis det konkluderer, at der er en hindring, ser det på, hvilke
samarbejdsstrukturer der er til rådighed til at imødegå den konstaterede hindring. Hvis der
ikke er nogen institutionel struktur for grænseoverskridende samarbejde til at imødegå
hindringen, eller hvis de eksisterende strukturer ikke er tilstrækkelige til at imødegå den, kan
medlemsstaterne vælge at anvende det instrument til lettelse af grænsepassage, der indføres
ved denne forordning. På ethvert proceduremæssigt trin kan grænsekoordinationspunktet
vælge ikke at imødegå hindringen, selv hvis det konkluderer, at hindringen findes.
Grænsekoordinationspunktet vil i givet fald underrette initiativtageren herom og forklare,
hvorfor den hindring, der er beskrevet i dossieret, ikke vil blive behandlet. Efter at have
vurderet et grænseoverskridende dossier skal grænsekoordinationspunktet fremsende
konklusionen på vurderingen til initiativtageren inden for en rimelig frist.
Instrumentet til lettelse af grænsepassage består af en enkelt procedure til håndtering af
hindringer af lovgivningsmæssig eller administrativ karakter. Efter at have vurderet
hindringen og identificeret arten af den bestemmelse, der ligger til grund for hindringen, er
grænsekoordinationspunktet ansvarligt for at kontakte den kompetente myndighed for først at
kontrollere interessen og muligheden for at imødegå hindringen gennem de(n) identificerede
administrative eller retlige bestemmelse(r) og for at underrette initiativtageren og
grænsekoordinationspunktet i nabomedlemsstaten herom. For så vidt angår grænsehindringer,
der kræver en tilpasning af den nuværende lovgivning, er den holdning, som
grænsekoordinationspunktet har indtaget til at foreslå den nationale regering at indlede en
lovgivningsprocedure, på ingen måde bindende for det kompetente lovgivende organ.
Beslutningen om, hvorvidt en administrativ eller retlig hindring skal imødegås, er fortsat
frivillig og ligger hos de kompetente nationale myndigheder.
Dette ændrede forslag har flere fordele. Det giver medlemsstaterne en standardprocedure til at
imødegå hindringer og sikrer, at EU-borgere, der bor i grænseområder, modtager et (positivt
eller negativt) svar fra deres medlemsstat inden for en rimelig tidsramme med hensyn til
mulighederne for at overvinde de konstaterede hindringer. Det giver medlemsstater, der
mangler tilstrækkelige samarbejdsstrukturer, et nyt redskab til at imødegå disse hindringer.
Desuden vil grænsekoordinationspunkter i hver medlemsstat skabe et effektivt netværk til
udveksling af viden og styrkelse af kapaciteten i samarbejde med Kommissionen. Mere
generelt kan det ændrede forslag komme til at spille en vigtig rolle med henblik på at
muliggøre et velfungerende indre marked og fremme den økonomiske, sociale og territoriale
samhørighed i EU. Forslaget kan få en direkte indvirkning på dagligdagen for personer, der
bor i grænseoverskridende regioner, ved at forbedre deres adgang til tjenesteydelser og
DA 4 DA
økonomiske muligheder.
Sammenlignet med forslaget til en mekanisme til at imødegå retlige og administrative
hindringer fra 2018 er dette ændrede forslag blevet tilpasset for at tage hensyn til
betænkeligheder med hensyn til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Instrumentet til lettelse af grænsepassage er valgfrit og bør kun anvendes, hvis der ikke er
andre redskaber fra eksisterende samarbejdsstrukturer til rådighed, eller hvis disse redskaber
ikke på tilfredsstillende vis formår at imødegå hindringen.
Selv om medlemsstaterne skal analysere, om der foreligger en hindring, og om hindringen kan
imødegås, kan de efter at have analyseret dossieret beslutte, om hindringen skal imødegås,
under hensyntagen til den vurdering, der er foretaget af grænsekoordinationspunktet. Det
ændrede forslag er derfor fuldt ud baseret på nærhedsprincippet og respekterer
medlemsstaternes lovgivningsmæssige beføjelser.
I forhold til forslaget fra 2018 til at imødegå retlige og administrative hindringer forenkler det
ændrede forslag procedurerne for vurdering af grænseoverskridende dossierer, der indgives af
initiativtagere. Inden for rammerne af instrumentet til lettelse af grænsepassage er der indført
en enkelt procedure, som stiller begrænsede krav til medlemsstaterne, og som finder
anvendelse på både retlige og administrative hindringer. Desuden indeholder det ændrede
forslag begrænsede administrative krav, da medlemsstaterne kan udpege et eksisterende organ
som grænsekoordinationspunkt og beslutte, hvordan de bedst organiserer deres ressourcer.
Medlemsstaterne kan også udpege fælles grænsekoordinationspunkter langs deres fælles
grænser og dermed optimere deres ressourcer.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Interreg-programmet er det vigtigste finansieringsinstrument i samhørighedspolitikken og
yder støtte til programmer for samarbejde i EU's grænseoverskridende regioner, bl.a. i
regioner, der grænser op til EFTA-lande, og i Andorra. Disse programmer bidrager til at
bringe regioner og borgere på begge sider af grænsen tættere på hinanden. Under Interreg VI
(2021-2027)8
kan Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) støtte den Interreg-
specifikke målsætning om "bedre forvaltning af samarbejdet" med det formål at øge
effektiviteten i den offentlige forvaltning ved at fremme retligt og administrativt samarbejde
og samarbejde mellem borgere, civilsamfund og institutioner, navnlig med henblik på at
imødegå retlige og andre hindringer i grænseoverskridende regioner9
. Nogle Interreg-
programmer kan bruge denne mulighed til at finansiere oprettelsen af strukturer, der kan
fungere som grænsekoordinationspunkter. Hvis denne støtte ikke allerede indgår i de
pågældende Interreg-programmer, eller hvis tildelingen ikke er tilstrækkelig omfattende, kan
medlemsstaterne og programpartnerne overveje at omprogrammere EFRU med henblik på
oprettelse og drift af grænsekoordinationspunkter. Ud over denne supplerende støtte og
tilvejebringelsen af EU-midler kan Interreg-programmerne ikke alene tackle de retlige og
administrative grænsehindringer, da de kræver beslutninger, der ligger uden for programmets
og projektforvaltningsstrukturernes anvendelsesområde.
Det ændrede forslag udgør derfor den retlige ramme, der gælder for alle medlemsstater med
henblik på at finde løsninger på retlige og administrative hindringer som et supplement til
både den finansielle støtte, der ydes under Interreg, og til institutionel støtte såsom EGTS'er,
da disse grupper mangler de lovgivningsmæssige beføjelser, der er nødvendige for at
8
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 af 24. juni 2021 om særlige bestemmelser for
målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 94).
9
Artikel 14, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2021/1059.
DA 5 DA
overvinde retlige hindringer10
.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Samhørighedspolitikken og det indre marked styrker hinanden gensidigt. Den mekanisme,
der oprettes ved denne forordning, vil bidrage til at nå målene for det indre marked, navnlig
ved at styrke det økonomiske potentiale i grænseoverskridende regioner, som delvis er
uudnyttet på grund af forskellige retlige og administrative systemer.
I 2017 blev det fastslået i en undersøgelse bestilt af Kommissionen vedrørende de
økonomiske konsekvenser af grænsehindringer for BNP og af beskæftigelsen i
grænseoverskridende regioner langs indre landgrænser, at selv fjernelse af blot 20 % af de
eksisterende hindringer, ville øge BNP i grænseoverskridende regioner med 2 %11
. En retlig
ramme, der gælder for alle medlemsstater med henblik på at finde løsninger på retlige og
administrative hindringer i grænseoverskridende regioner, er derfor også et nødvendigt
supplement til et velfungerende indre marked, et centralt EU-mål (artikel 3 i TEU og
artikel 3, stk. 1, litra b), i traktaten)12
.
Det ændrede forslags materielle anvendelsesområde påvirker ikke udøvelsen af andre
kompetencer og foranstaltninger, der er vedtaget inden for rammerne af andre EU-politikker,
eller den institutionelle balance som fastsat i traktaterne.
Denne forordning berører ikke andre EU-retsakter, navnlig ikke dem, der finder anvendelse
på ikke-retlig bilæggelse af retlige spørgsmål, der opstår som følge af grænsehindringer, eller
som er relevante for den korrekte fortolkning eller gennemførelse af EU-retten. Denne
forordning berører ikke de koordinationsmekanismer, der er indført for social sikring og
beskatning.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
I artikel 175, stk. 3, i traktaten er det fastsat, at der ud over de fonde, der er omhandlet i
stk. 1 i nævnte artikel, kan vedtages særlige aktioner med henblik på at nå det mål om
økonomisk og social samhørighed, der er opstillet i traktaten. For at opnå en harmonisk
udvikling af Den Europæiske Union som helhed og større økonomisk, social og territorial
samhørighed er der behov for et mere intensivt territorialt samarbejde. Med henblik herpå er
det hensigtsmæssigt at træffe foranstaltninger til at forbedre gennemførelsesbetingelserne for
samarbejde på tværs af grænseoverskridende regioner, som fortjener særlig opmærksomhed,
i overensstemmelse med artikel 174, stk. 3, i traktaten.
10
Se artikel 7, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1082/2006.
11
Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik, Caragliu, A., Capello, R.,
CaПi, R. et al., Quantification of the effects of legal and administrative border barriers in land border
regions – Final report, Publikationskontoret, 2017, https://data.europa.eu/doi/10.2776/25579. Jf.
COM(2017) 534 final, s. 6, for yderligere oplysninger, henvises der til SWD(2017) 307 final, punkt 2.2, s.
20-22.
12
Se også betragtning 9 i præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (fed skrift tilføjet): "SOM ER
BESLUTTET PÅ at fremme økonomiske og sociale fremskridt for deres folk under hensyn til princippet
om bæredygtig udvikling og som led i gennemførelsen af det indre marked samt i tilvejebringelsen af
øget samhørighed og miljøbeskyttelse, og på at gennemføre politikker, der sikrer, at fremskridt med
hensyn til økonomisk integration ledsages af parallelle fremskridt på andre områder".
DA 6 DA
• Nærhedsprincippet
Betingelserne for territorialt samarbejde bør fastlægges i overensstemmelse med
nærhedsprincippet i artikel 5, stk. 3, i TEU. Medlemsstater har taget individuelle, bilaterale
og endog multilaterale initiativer til at imødegå retlige grænsehindringer. Det er dog ikke
alle medlemsstater, der har sådanne samarbejdsstrukturer, og ikke for alle grænser i en given
medlemsstat.
På samme måde er grænsekoordinationspunkter ikke operationelle i alle medlemsstater, der
dækker alle EU's indre grænser, selv om de er nødvendige for at skabe et effektivt netværk
til udveksling af viden og styrkelse af kapaciteten i samarbejde med Kommissionen.
Desuden har EU-finansiering (hovedsagelig inden for rammerne af Interreg-programmerne)
og retlige instrumenter (hovedsagelig EGTS'er) hidtil ikke været tilstrækkelige til at imødegå
de retlige grænsehindringer, der er konstateret i hele Unionen.
Målene for den foreslåede handling kan derfor ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne, hverken på nationalt, regionalt eller lokalt plan. I betragtning af den
foreslåede foranstaltnings omfang og virkninger kan målene bedre nås ved at træffe
foranstaltninger på EU-plan. Yderligere handling fra EU-lovgiverens side er derfor
nødvendig.
• Proportionalitetsprincippet
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i artikel 5, stk. 4, i TEU, bør indholdet
og formen af Unionens handling ikke gå videre end nødvendigt for at nå målsætningerne i
traktaterne. Det er frivilligt at anvende instrumentet til lettelse af grænsepassage, der indføres
ved denne forordning. Medlemsstaterne kan sammen med en eller flere nabomedlemsstater
beslutte fortsat at imødegå retlige hindringer i en specifik grænseoverskridende region inden
for rammerne af eksisterende samarbejdsstrukturer.
Medlemsstaterne kan beslutte, hvordan de bedst organiserer deres ressourcer, når de udpeger
et grænsekoordinationspunkt, bl.a. ved sammen med nabomedlemsstater at udpege et
eksisterende organ eller fælles grænsekoordinationspunkter.
Hvis en medlemsstat mangler et sådant redskab, eller hvis de eksisterende
samarbejdsstrukturer ikke er tilstrækkelige til at imødegå en given grænsehindring, kan den
vælge at anvende instrumentet til lettelse af grænsepassage, der oprettes i henhold til denne
forordning.
Denne forordning går derfor ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dens mål. Det
ændrede forslag berører ikke de retsmidler, der er fastsat i traktaterne til håndtering af
medlemsstaternes overtrædelser af EU-retten.
• Valg af retsakt
Som beskrevet i afsnit 1 ovenfor har medlemsstaterne taget individuelle, bilaterale og endog
multilaterale initiativer til at imødegå retlige grænsehindringer. Dette er dog ikke
nødvendigvis tilfældet for alle medlemsstater, og det er helt sikkert utilstrækkeligt til at
dække alle hindringer.
En forordning fastsætter forpligtelser for medlemsstaterne til at udpege
grænsekoordinationspunkter og sikre, at initiativtagere modtager et svar fra dem efter en
vurdering af et grænseoverskridende dossier inden for en rimelig frist (som kan fastsættes i
henhold til national ret). En forordning er forenelig med forslaget om et frivilligt
standardinstrument (instrumentet til lettelse af grænsepassage) og med medlemsstaternes
beføjelse til at vælge det rette instrument. Valget af denne ændrede forordning er i
overensstemmelse med Kommissionens forslag fra 2018 til en mekanisme til at imødegå
DA 7 DA
retlige og administrative hindringer og med den interinstitutionelle sammenhæng i dette
dossier (se afsnit 1).
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Ikke relevant: ny lovgivning
• Høringer af interesserede parter
Begrebet grænseoverskridende politik stammer oprindeligt fra det arbejde, som det
luxembourgske rådsformandskab udførte i 2015. Dette førte til, at der blev nedsat en uformel
arbejdsgruppe bestående af medlemsstater og grupper af medlemsstater, som mødtes indtil
december 2018. Arbejdsgruppen undersøgte mulighederne for at lette imødegåelsen af
vedvarende grænsehindringer, især i forbindelse med gennemførelse af grænseoverskridende
projekter.
Andre interessenter, navnlig grænseoverskridende regioner og institutioner, har i længere tid
efterspurgt et instrument til at tackle grænsehindringer. Dette har især været synligt i den
grænseoverskridende revision, der blev foretaget af Kommissionen mellem 2015 og 2017.
De offentlige høringer, der blev afholdt i forbindelse med revisionen på alle Unionens
officielle sprog, modtog over 620 svar. I forbindelse med spørgsmålet om den potentielle
løsning af grænsespørgsmål anmodede respondenterne udtrykkeligt Kommissionen om at
søge at fremme større fleksibilitet i gennemførelsen af national eller regional lovgivning i
grænseregionerne.
I udtalelsen fra Regionsudvalget og beslutningen fra Europa-Parlamentet som reaktion på
meddelelsen "Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner" blev forslaget fra
2018 om udvikling af dette instrument hilst velkomment. Begge dokumenter blev vedtaget i
sommeren 2018. Som reaktion på forslaget fra 2018 vedtog Regionsudvalget den 5.
december 2018 endnu en betænkning (ordfører: Bouke Arends, NL/PES) til støtte for
forslaget. Regionsudvalget vedtog den 10. oktober 2023 en ny udtalelse om "Den
europæiske grænseoverskridende mekanisme 2.0" (ordfører: Magali Altounian,
FR/RENEW).
Initiativet "b-solutions", der er omhandlet i afsnit 1, viste yderligere, at der er behov for et
retligt redskab, der er oprettet i henhold til EU-retten, for at bidrage til at imødegå
grænsehindringer. I den undersøgelse, som Kommissionen gennemførte i 2020 (se også afsnit
1), angav 44 % af borgerne i EU's grænseregioner retlige og administrative forskelle som de
vigtigste hindringer for grænseoverskridende samarbejde.
• Konsekvensanalyse
Virkningen og den europæiske merværdi af Interreg-programmerne er almindeligt
anerkendt13
. I mange tilfælde stammer grænsehindringer (navnlig med hensyn til
sundhedsydelser, lokal offentlig transport og erhvervsudvikling) fra forskelle i administrativ
praksis og nationale retlige rammer. Det er vanskeligt for programmerne at håndtere disse
alene, og de kræver beslutninger, der ligger uden for programstrukturernes
anvendelsesområde.
13
Kommissionen, "European Territorial Cooperation, Work Package 11, Ex-post evaluation of Cohesion
Policy programmes 2007-2013, med fokus på Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og
Samhørighedsfonden", juli 2016.
DA 8 DA
Forslaget fra 2018 til en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer var en
del af lovgivningspakken om samhørighedspolitikken for 2021-2027, som blev ledsaget af en
konsekvensanalyse14
, som fortsat finder anvendelse. Denne konsekvensanalyse bygger på
ovennævnte studie fra 2017 bestilt af Kommissionen. Da resultaterne stadig er relevante og
gyldige i dag, er der ikke behov for en ajourført konsekvensanalyse af det ændrede forslag.
Dette forslag indebærer væsentlige forenklinger af forslaget fra 2018 til en mekanisme til at
imødegå retlige og administrative hindringer, samtidig med at det fastholder sit oprindelige
fokus på at imødegå de retlige og administrative hindringer, der hæmmer den økonomiske og
sociale udvikling i EU's grænseoverskridende regioner.
I en nyere undersøgelse foretaget af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste med titlen
"Mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i en grænseoverskridende
sammenhæng - vurdering af europæisk merværdi"15
blev det konkluderet, at vedtagelsen af
et nyt lovgivningsinstrument på EU-plan, der tackler grænseoverskridende retlige og
administrative hindringer, kan medføre økonomiske fordele på 123 mia. EUR om året i EU
og have en positiv social indvirkning på grænseregionerne.
Kommissionen iværksatte en indkaldelse af feedback om behovet for en retsakt på EU-plan til
at imødegå grænsehindringer. Alle interesserede parter blev opfordret til at give feedback om
og empirisk dokumentation for de hindringer, de står overfor, hindringernes virkninger og om,
hvorvidt der var alternative redskaber til at finde løsninger. Høringsperioden blev afsluttet den
16. november 2023. Mere end 50 interessenter indsendte svar og dokumentation. Bidragene
viser, at der fortsat er mange administrative og retlige hindringer for samarbejdet mellem EU's
grænseregioner. De understreger behovet for at skabe et nyt standardinstrument under EU-
retten for at overvinde disse hindringer og dermed forbedre grænsesamarbejdet og bidrage til
udviklingen af grænseregioner.
Dette ændrede forslag har til formål at frigøre de potentielle positive virkninger af bedre
grænseoverskridende interaktion i hele Unionen. Det udgør en omfattende ramme, der
gælder for alle medlemsstater, med henblik på at finde løsninger på de retlige og
administrative hindringer, der begrænser en sådan grænseoverskridende interaktion og
begrænser potentialet i EU's grænseregioner.
• Målrettet regulering og forenkling
Ikke relevant: ny lovgivning
• Grundlæggende rettigheder
Dette ændrede forslag skaber en retlig mekanisme til at imødegå retlige og administrative
hindringer i grænseoverskridende regioner, og det er derfor primært rettet til myndighederne
i medlemsstaterne. Borgerne burde kunne drage fordel af de løsninger, der fremkommer ved
hjælp af den foreslåede mekanisme. En løsning af retlige hindringer i grænseoverskridende
regioner under dette forslag burde få en positiv indvirkning på dagligdagen for de
mennesker, der bor i disse regioner, og forbedre deres adgang til tjenesteydelser og
økonomiske muligheder. Forslaget overholder de principper, der er anerkendt i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og har ingen negativ indvirkning
på de grundlæggende rettigheder. På grund af dens formål om at imødegå retlige hindringer i
en grænseoverskridende sammenhæng fremmer forordningen navnlig retten til adgang til
offentlige tjenester (artikel 36) og friheden til at oprette og drive egen virksomhed
14
SWD(2018) 282 final - 2018/0197 (COD).
15
EPRS, mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i en grænseoverskridende
sammenhæng: Vurdering af europæisk merværdi, PE 740.233, 2023.
DA 9 DA
(artikel 16). Da grænseoverskridende offentlige tjenester imidlertid omfatter en bredere vifte
af aktiviteter, vil forslaget også fremme adgangen til sundhedspleje (artikel 35). Mere
generelt kan grænseoverskridende offentlige transporttjenester være omfattet af instrumentet
til lettelse af grænsepassage samt fri bevægelighed og opholdsret (artikel 45).
Det ændrede forslag omfatter derfor også spørgsmålet om effektiv retsbeskyttelse af
personer, der bor i grænseoverskridende regioner.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Det ændrede forslag har ingen budgetmæssige virkninger, da det ikke indebærer, at der
stilles finansielle midler til rådighed i nogen form.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Som enhver anden EU-forordning er denne forordning bindende i alle enkeltheder og gælder
umiddelbart i alle medlemsstater. Ifølge artikel 291, stk. 1, i traktaten træffer
medlemsstaterne alle de nødvendige nationale foranstaltninger for at gennemføre juridisk
bindende EU-retsakter. Som anført i afsnit 3.2 i meddelelsen om grænseregioner har
medlemsstaterne, selv hvor der findes en europæisk lovgivning, en vis grad af fleksibilitet og
skønsmargin, med hensyn til hvordan de anvender lovgivningen i deres nationale systemer
og de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af EU's forordninger. Resultatet er, at når
to forskellige systemer mødes ved de indre grænser, kan dette skabe en kompleks situation -
og undertiden sågar retsusikkerhed - og øge omkostningerne.
For at vurdere, om den mekanisme, der er oprettet i henhold til den foreslåede forordning,
viser sig at være endnu et effektivt redskab til at imødegå retlige hindringer i
grænseoverskridende regioner, bør Kommissionen evaluere lovgivningen i
overensstemmelse med dagsordenen for bedre regulering16
. Kommissionen foreslår derfor, at
der foretages en evaluering og udarbejdes en rapport til Europa-Parlamentet, Rådet,
Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om anvendelsen af den
foreslåede forordning. Kommissionen vil i sin rapport anvende indikatorer til at evaluere
dens effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, europæiske merværdi og muligheder for
forenkling inden for fem år efter den foreslåede forordnings anvendelse.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Eftersom de fælles lovgivningsmæssige forhandlinger om 2018-forslaget til en mekanisme til
at imødegå retlige og administrative hindringer gav anledning til stor bekymring fra Rådets
side, er de detaljerede bestemmelser blevet grundigt gennemgået, revideret, forenklet og
omstruktureret for at løse de vigtigste problemer. Denne proces indebar en reduktion af
antallet af bestemmelser fra 26 til 14 artikler. Det ændrede forslag kombinerer elementer fra
Kommissionens oprindelige forslag med nye elementer, der er indført efter Parlamentets
lovgivningsmæssige beslutning.
Kapitel I – Almindelige bestemmelser (artikel 1-3)
I kapitel I fastsættes genstanden og anvendelsesområdet for den foreslåede forordning og de
16
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet "Bedre lovgivning:
Levering af bedre resultater for en stærkere Union" (COM (2016) 615 final af 14.9.2016).
DA 10 DA
centrale begreber defineres.
Genstanden (artikel 1) er en procedure, der skal gøre det lettere at imødegå grænsehindringer.
For at vælge det relevante redskab opretter og tilrettelægger medlemsstaterne
grænsekoordinationspunkter. Forslaget specificerer disse grænsekoordinationspunkters
opgaver samt Kommissionens koordineringsopgaver.
Forslagets anvendelsesområde (artikel 2) dækker både geografiske og materielle aspekter. På
grund af retsgrundlaget vil forordningen finde anvendelse på grænsehindringer i henhold til
national ret i alle regioner langs indre land- og søgrænser mellem nabomedlemsstater.
Forordningen berører ikke andre EU-retsakter, navnlig ikke dem, der finder anvendelse på
ikke-retlig bilæggelse af retlige spørgsmål, der opstår som følge af grænsehindringer, og som
er relevante for den korrekte fortolkning eller gennemførelse af EU-retten.
Artikel 3 indeholder de definitioner, der er nødvendige for at gennemføre forslaget. For så
vidt angår definitionen af initiativtagere, er forslaget bredt, idet det omfatter enhver privat
eller offentlig enhed, der er involveret i levering, drift, etablering eller funktion af
grænseoverskridende offentlig tjeneste eller infrastruktur, eller enhver fysisk person, der har
en interesse i at løse grænsehindringen. Flere juridiske eller fysiske personer kan sammen
indgive et grænseoverskridende dossier.
Kapitel II – Grænsekoordinationspunkter (artikel 4 og 5)
Forslaget indeholder flere muligheder for at oprette grænsekoordinationspunkter (artikel 4) og
angiver deres opgaver (artikel 5). Løsningsmulighederne giver medlemsstaterne mulighed for
at gennemføre denne forpligtelse så fleksibelt som muligt og i fuld overensstemmelse med
deres interne institutionelle og retlige rammer (et eller flere grænsekoordinationspunkter på
nationalt og/eller regionalt plan, en særskilt eller en eksisterende myndighed eller et
offentligretligt organ). Nabomedlemsstater kan også anvende disse muligheder på et fælles
grænsekoordinationspunkt, der dækker begge sider af en fælles grænse.
Grænsekoordinationspunkter bør fungere som "kvikskranker" for initiativtagerne og være
deres privilegerede kontaktpunkt i den pågældende medlemsstat. Hvis en given medlemsstat
opretter flere grænsekoordinationspunkter, bør det ene fungere som det primære
grænsekoordinationspunkt, og de andre bør støtte dette grænsekoordinationspunkts opgaver
og bør fremsende de nødvendige oplysninger.
Kapitel III – Grænseoverskridende dossierer (artikel 6-9)
Kernen i forslaget er forvaltningen af et grænseoverskridende dossier, der identificerer en
grænsehindring. Forslaget beskriver elementerne i et grænseoverskridende dossier (artikel 7),
de indledende vurderingstrin i medlemsstaterne (artikel 8) og visse proceduremæssige
aspekter (artikel 9).
På grundlag af erfaringerne med b-solutions bør initiativtagere ikke være forpligtet til at
identificere de administrative og retlige bestemmelser, der ligger til grund for hindringen, men
de kan støttes af organisationer med ekspertise i grænsehindringer i den forbindelse (f.eks.
Europæiske Grænseregioners Arbejdsfællesskab, Mission Opérationnelle Transfrontalière
eller Central European Service for Cross-border Initiatives). Initiativtagere kan kun indgive
grænseoverskridende dossierer én gang, dvs. i den medlemsstat, hvor initiativtageren befinder
sig eller har sit vedtægtsmæssige hjemsted (artikel 6, stk. 2).
Ud over at give en beskrivelse af de elementer, der er nødvendige for, at
grænsekoordinationspunkterne kan vurdere dossieret, bør det grænseoverskridende dossier
også beskrive omfanget af eventuelle undtagelser eller fravigelser fra de normalt gældende
bestemmelser eller praksis for at begrænse dem til det strengt nødvendige.
DA 11 DA
Formålet med den foreløbige vurdering er at fastslå, om der foreligger en grænsehindring,
eller om dossieret kan afsluttes. Selv om det i den foreløbige vurdering konkluderes, at der er
en grænsehindring, er mekanismen til at imødegå grænsehindringer frivillig, så proceduren
kan afsluttes på et hvilket som helst tidspunkt, forudsat at initiativtageren får en behørig
forklaring.
Artikel 8, stk. 5, henviser til listen over redskaber, som medlemsstaterne har til rådighed. Det
kompetente organ vurderer, om der er et eller flere redskaber til rådighed til at anvende på den
specifikke grænsehindring og til at imødegå den i samarbejde med andre parter ved hjælp af
disse redskaber. Når medlemsstaterne anvender disse redskaber, følger de disse redskabers
procedurer og aspekter. Hvis det kompetente organ vurderer, at ingen af de redskaber, der er
til rådighed, finder anvendelse på den specifikke grænsehindring, eller at ingen af dem er
tilstrækkelige til at imødegå den, kan medlemsstaten dog anvende det redskab til lettelse af
grænsepassage, der foreslås i kapitel IV, som et yderligere redskab, der er oprettet i henhold
til EU-retten.
For at give initiativtageren retssikkerhed fastsætter artikel 9 en proceduremæssig ramme for
den foreløbige vurdering: frister, behovet for at begrunde en afgørelse om, hvorvidt en given
grænsehindring skal imødegås, og mulighederne for domstolsprøvelse af disse afgørelser.
Kapitel IV – Instrument til lettelse af grænsepassage (artikel 10-13)
I artikel 10 fastsættes den procedure, der skal anvendes, hvis grænsekoordinationspunktet
eller den kompetente myndighed anvender instrumentet til lettelse af grænsepassage
(artikel 8, stk. 6) efter at have vurderet grænsehindringen i henhold til artikel 8, stk. 1, og de
øvrige eksisterende redskaber, der er til rådighed til at imødegå den konstaterede hindring
(artikel 8, stk. 5). Grænsekoordinationspunktet eller den kompetente myndighed sender
initiativtageren oplysninger om den konstaterede grænsehindring, arten af den bestemmelse,
der ligger til grund for hindringen, og de næste skridt, der fører til, at den imødegås eller ej
(artikel 10, stk. 2). Der sikres også koordinering med nabomedlemsstaten, hvis der ikke findes
noget fælles grænsekoordinationspunkt, når hindringen er konstateret i det nationale
retssystem (artikel 10, stk. 3). Uanset om hindringen er af administrativ eller retlig art, er
grænsekoordinationspunktet ansvarligt for at kontakte den kompetente myndighed for først at
kontrollere interessen og gennemførligheden af at imødegå hindringen gennem den eller de
identificerede nationale administrative eller retlige bestemmelser eller praksis (artikel 10,
stk. 4 og (5)). Initiativtageren kan informeres om, at der er behov for mere tid til juridisk
analyse, høringer i medlemsstaten eller koordinering med nabomedlemsstaten (artikel 10,
stk. 7).
Hvis der træffes afgørelse om at imødegå den konstaterede hindring, kan proceduren variere
afhængigt af arten af den bestemmelse, der ligger til grund for grænsehindringen. I
forbindelse med en administrativ bestemmelse kan den myndighed, der kontaktes af
grænsekoordinationspunktet, beslutte at ændre bestemmelsen eller praksis, herunder
fortolkningen heraf (artikel 10, stk. 4). I så fald skal grænsekoordinationspunktet skriftligt
underrette initiativtageren (artikel 11, stk. 1, litra a)). I forbindelse med en lovbestemmelse
kan den myndighed, der kontaktes af grænsekoordinationspunktet, kun foreslå en tilpasning af
den lovgivningsmæssige ramme for at imødegå hindringen (artikel 10, stk. 5) i
overensstemmelse med medlemsstatens forfatningsmæssige bestemmelser. I så fald
underretter grænsekoordinationspunktet skriftligt initiativtageren om de trin i
lovgivningsproceduren, der kan overvejes. Hvis to eller flere nabomedlemsstater konkluderer,
at de hver især ønsker at indlede en lovgivningsprocedure eller ændre en administrativ
bestemmelse om praksis for at imødegå den samme hindring, skal de gøre dette i tæt
samarbejde, eventuelt med sideløbende tidsplan og nedsættelse af et blandet udvalg i
DA 12 DA
overensstemmelse med deres respektive lovgivningsmæssige rammer (artikel 11, stk. 3).
Beslutningen om, hvorvidt en administrativ eller retlig hindring skal imødegås, er fortsat
frivillig.
Kapitel V – Endelige bestemmelser (artikel 12-14)
I kapitel V fastsættes Kommissionens koordineringsopgaver (artikel 12), overvågnings- og
rapporteringsopgaver (artikel 13) og ikrafttrædelses- og anvendelsesdatoen (artikel 14).
I henhold til artikel 13, stk. 1, skal hver medlemsstat underrette Kommissionen om oprettelsen
af sine grænsekoordinationspunkter (seks måneder efter den foreslåede forordnings
ikrafttræden).
I artikel 13, stk. 2, fastsættes en forpligtelse for Kommissionen til at fremsende en rapport om
anvendelsen af den foreslåede forordning senest fem år efter dens ikrafttrædelse.
DA 13 DA
2018/0198 (COD)
Ændret forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i en
grænseoverskridende sammenhæng
I Kommissionens forslag COM(2018) 373 final foretages følgende ændringer:
1) Titlen affattes således:
"EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om fremme af grænseoverskridende løsninger"
2) Betragtning 1-28 affattes således:
1) "I artikel 175, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
("traktaten") er det fastsat, at der ud over de fonde17
, der er omhandlet i stk. 1 i
nævnte artikel, kan vedtages særlige aktioner med henblik på at nå det mål om
økonomisk og social samhørighed, der er opstillet i traktaten. I denne
forbindelse bidrager det territoriale samarbejde også til de mål, der er fastsat i
nævnte artikel. Med henblik herpå bør der vedtages de fornødne
foranstaltninger for at forbedre betingelserne for gennemførelse af aktioner
vedrørende territorialt samarbejde.
2) I traktatens artikel 174, stk. 3, anerkendes de grænseoverskridende regioners
udfordringer, og det fastslås, at Unionen, når den udvikler og fortsætter sin
indsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, skal
lægge særlig vægt på disse regioner.
3) Kommissionens meddelelse "Fremme af vækst og samhørighed i EU's
grænseregioner"18
anerkendte de fremskridt, der hidtil er gjort med hensyn til at
udvikle disse regioner hovedsageligt fra randområder til områder med vækst og
muligheder, men fremhævede samtidig de vedvarende retlige og andre
hindringer i disse regioner, navnlig hindringer i forbindelse med
sundhedstjenester, arbejdsmarkedsbestemmelser, skatter,
virksomhedsudvikling og hindringer i forbindelse med forskelle i
administrative kulturer og nationale retlige rammer. Hverken finansieringen af
det europæiske territoriale samarbejde, som navnlig ydes inden for rammerne
17
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+),
Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO), Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og
Akvakulturfond (EMFAF), Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed
(ISF) og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (IGFV). Se artikel 1 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden,
Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle
regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og
instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159,
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1060/oj).
18
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet — Fremme af vækst og samhørighed i EU's
grænseregioner (COM(2017) 534 final af 20.9.2017).
DA 14 DA
af Interreg-programmerne19
, eller den institutionelle støtte til samarbejdet
mellem de europæiske grupper for territorialt samarbejde ("EGTS'er"), der er
oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/200620
,
eller initiativet b-solutions, som Kommissionen21
lancerede i 2018, er
tilstrækkelige til at afhjælpe nogle af de administrative og retlige hindringer,
der hæmmer et effektivt samarbejde.
4) De grænseoverskridende regioner risikerer at blive uforholdsmæssigt hårdt
ramt i krisetider. For de grænseoverskridende regioner var under covid-19-
pandemien de økonomiske konsekvenser af grænserelaterede foranstaltninger
truffet af medlemsstaterne f.eks. mere end dobbelt så store som den
gennemsnitlige indvirkning på alle EU's regioner. Denne erfaring forstærker
behovet for at tilvejebringe midler til at tackle grænsehindringer.
5) Selv om der allerede findes flere retlige redskaber til at imødegå
grænsehindringer på mellemstatsligt, nationalt, regionalt og lokalt plan i visse
regioner i Unionen, dækker de ikke alle grænseregioner i Unionen eller
behandler ikke nødvendigvis på en konsekvent måde spørgsmål vedrørende
udvikling og styrkelse af den territoriale samhørighed. For at supplere de
eksisterende redskaber er der derfor behov for et yderligere redskab, der er
oprettet i henhold til EU-retten, nemlig instrumentet til fremme af
grænsepassage.
6) Med henblik på at oprette den administrative struktur til på passende vis at
behandle anmodninger vedrørende grænsehindringer bør hver medlemsstat
oprette et eller flere grænsekoordinationspunkter, der er ansvarlige for at
modtage og vurdere ansøgninger vedrørende grænsehindringer. De bør
samarbejde med Kommissionen og støtte dens koordinerende rolle.
7) Selv om søgrænseregioner er af forskellig karakter på grund af mere
begrænsede muligheder for grænseoverskridende interaktion og brug af
grænseoverskridende offentlige tjenester, bør denne forordning også finde
anvendelse på søgrænser.
8) På EU-plan findes der flere udenretslige redskaber til at overvåge og håndhæve
overholdelsen af EU-retten, navnlig dem, der er knyttet til det indre marked,
såsom SOLVIT22
. Denne forordning bør ikke berøre sådanne eksisterende
redskaber. Det oprettede yderligere redskab vil kun finde anvendelse på
grænsehindringer, der opstår i henhold til national ret, herunder den korrekte,
men divergerende anvendelse af EU-retten, som potentielt kan føre til en
utilsigtet hindring for planlægning eller gennemførelse af grænseoverskridende
offentlige tjenester og infrastruktur. Den bør ikke finde anvendelse på
19
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 af 24. juni 2021 om særlige bestemmelser for
målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 94, ELI:
http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1059/oj).
20
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk
gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19 - ELI:
http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1082/oj).
21
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet "Fremme af vækst og samhørighed i EU's
grænseregioner" - (COM(2017) 534 final af 20.9.2017).
22
Kommissionens henstilling 2013/461/EU af 17. september 2013 (EUT L 249 af 19.9.2013, s. 10, ELI:
http://data.europa.eu/eli/reco/2013/461/oj).
DA 15 DA
dossierer, der indebærer en potentiel overtrædelse af EU-retten vedrørende det
indre marked begået af en offentlig myndighed i en anden medlemsstat. Denne
forordning berører heller ikke de koordinationsmekanismer, der er indført for
social sikring og beskatning.
9) For at identificere mulige grænsehindringer, der kan være omfattet af denne
forordning, er det nødvendigt at definere de situationer, der kan betegnes som
grænseoverskridende interaktioner. Med henblik herpå bør denne forordning
finde anvendelse på infrastruktur for grænseoverskridende aktiviteter og på
grænseoverskridende offentlige tjenester. Da disse "grænseoverskridende
offentlige tjenester" leveres på lang sigt, bør de sigte mod at skabe fordele for
den brede offentlighed eller en specifik målgruppe i den grænseregion, hvor
tjenesten leveres, og derved forbedre levevilkårene og den territoriale
samhørighed i disse regioner. For det andet kan den infrastruktur, der er
nødvendig for grænseoverskridende aktiviteter, blive påvirket af
grænsehindringer såsom forskellige tekniske standarder for bygninger eller
køretøjer, herunder for beslægtet udstyr. Et grænseoverskridende dossier bør
indgives af en initiativtager, dvs. en offentligretlig eller privatretlig enhed eller
en fysisk person, og kun hvis vedkommende har en legitim interesse i en
grænseoverskridende offentlig tjeneste eller visse former for infrastruktur.
10) For at etablere den tilstrækkelige administrative kapacitet på nationalt plan til
at håndtere forespørgsler om grænsehindringer og skabe et netværk af nationale
organer, der er i stand til at samarbejde med hinanden om gennemførelsen af
denne forordning, bør medlemsstaterne oprette et eller flere
grænsekoordinationspunkter på nationalt eller regionalt plan. To eller flere
nabomedlemsstater bør også have mulighed for at udpege eksisterende fælles
organer som grænsekoordinationspunkt ved en given grænse eller bemyndige
en eksisterende fælles myndighed eller et eksisterende fælles organ til at
varetage de yderligere opgaver for grænsekoordinationspunktet for alle deres
grænser.
11) For at fastlægge en ramme for behandlingen af anmodninger vedrørende
grænsehindringer, der er fælles for alle grænsekoordinationspunkter, er det
nødvendigt at definere de opgaver, som hvert grænsekoordinationspunkt bør
udføre. Grænsekoordinationspunkter bør fungere som "kvikskranker" for
initiativtagerne og bør være deres privilegerede kontaktpunkt. Medlemsstaterne
bør sikre, at kontaktoplysninger for grænsekoordinationspunkter er offentligt
tilgængelige, og sikre, at de er synlige og tilgængelige. Hvis der er mere end ét
grænsekoordinationspunkt i en medlemsstat, skal de klart udpege et enkelt
kontaktpunkt for hver initiativtager. For at gøre det muligt at følge op på
resultatet af anmodninger vedrørende grænsehindringer og øge
gennemsigtigheden med hensyn til løsningen af grænsehindringer bør
grænsekoordinationspunkterne også være ansvarlige for at oprette og
vedligeholde et offentligt register, der omfatter alle grænseoverskridende
dossierer, der indgives af initiativtagere i den pågældende medlemsstat. Det er
desuden nødvendigt, at denne forordning fastsætter forpligtelser med hensyn til
koordinering, samarbejde og udveksling af oplysninger mellem de forskellige
grænsekoordinationspunkter i én medlemsstat og mellem
grænsekoordinationspunkterne i nabomedlemsstater.
12) En given initiativtager bør kun indsende sit grænseoverskridende dossier én
gang. Hvis en anden initiativtager i en anden medlemsstat også indsender et
DA 16 DA
tilsvarende grænseoverskridende dossier i denne anden medlemsstat, bør disse
medlemsstaters grænsekoordinationspunkter undgå parallelle dossierer ved at
koordinere i overensstemmelse hermed.
13) De forskellige lag i den gældende nationale lovgivning kan gøre det vanskeligt
at identificere den specifikke bestemmelse, der udgør en grænsehindring. Også
på grundlag af erfaringerne med b-solutions bør initiativtageren derfor kun
beskrive den situation og det problem, der skal imødegås.
14) For at skabe en proceduremæssig ramme, der samtidig giver initiativtageren til
et grænseoverskridende dossier retssikkerhed, bør grænsekoordinationspunktet
vurdere grænseoverskridende dossierer, og der bør gives et foreløbigt og
endeligt svar til initiativtageren inden for rimelige frister, som i princippet bør
være dem, der er fastsat i national ret. Hvis initiativtageren ikke har konstateret
grænsehindringerne, bør de kompetente myndigheder eller offentligretlige
organer gøre dette. Analysen af et grænseoverskridende dossier kan
konkludere, at der rent faktisk ikke er nogen grænsehindring, fordi beskrivelsen
af den påståede hindring er baseret på utilstrækkelige oplysninger,
fejlfortolkning af de gældende retlige eller administrative bestemmelser, eller
fordi retlige eller administrative bestemmelser allerede dækker de nødvendige
krav til at håndtere hindringen. I så fald bør grænsehindringen anses for at være
imødegået, og det grænseoverskridende dossier bør afsluttes. Når det er
bekræftet, at der foreligger en grænsehindring, bør medlemsstaterne fortsat frit
kunne beslutte, hvilket redskab der vil være passende til at håndtere situationen
blandt de redskaber, der er til rådighed i den pågældende grænseoverskridende
region, idet de i første omgang baserer sig på allerede eksisterende
mekanismer, hvor det er relevant, til at imødegå hindringen. Hvis
medlemsstaterne beslutter ikke at imødegå grænsehindringer, bør de give en
behørig begrundelse og angive mulige klagemuligheder, navnlig hvis
medlemsstaten konkluderer, at den konstaterede hindring ikke er omfattet af
denne forordnings anvendelsesområde.
15) Hvis den kompetente myndighed ikke har fundet et eksisterende passende
redskab, kan den vælge instrumentet til lettelse af grænsepassage eller angive
årsagerne til, at den beslutter ikke at imødegå grænsehindringen. Da resultatet
af proceduren kan variere lidt afhængigt af arten af den mulige
grænseoverskridende retlige hindring, administrativ eller lovgivningsmæssig,
er det nødvendigt at fastsætte sådanne særlige forhold inden for rammerne af
instrumentet til lettelse af grænsepassage.
16) For at skabe en effektiv procedurestruktur til håndtering af dossierer om
grænsehindringer bør denne forordning fastsætte de væsentlige
proceduremæssige skridt, både for sager, hvor hindringen er af administrativ
karakter, og for sager, hvor hindringen er af lovgivningsmæssig karakter. Det
bør også præciseres, at de forskellige juridiske systemer i nabomedlemsstater
kan resultere i, at grænsehindringer kan betragtes som administrative
bestemmelser i én medlemsstat, men som retlige bestemmelser i den anden og
omvendt. Hver medlemsstat bør derfor anvende den relevante procedure.
Nabomedlemsstater bør koordinere deres respektive procedurer så tæt som
muligt. Hvis der tages endelig stilling til et dossier, bør begrundelsen herfor
meddeles initiativtageren sammen med afgørelsen.
DA 17 DA
17) For at sikre overvågningen af anvendelsen af denne forordning på EU-plan og
for at yde støtte til medlemsstaterne, også med hensyn til kapacitetsopbygning,
bør Kommissionen overdrages de relevante opgaver med henblik på at nå disse
mål. Koordinationspunktet på EU-plan bør navnlig støtte de
grænseoverskridende koordinationspunkter ved at fremme udvekslingen af
erfaringer mellem disse koordinationspunkter. Denne støtte kan også bestå af
tekniske bistandsbaserede redskaber såsom b-solutions.
18) For at muliggøre evidensbaseret politikudformning bør der aflægges rapport
om gennemførelsen af denne forordning. Rapporten bør behandle de vigtigste
evalueringsspørgsmål, herunder effektivitet, virkningsfuldhed, relevans,
europæisk merværdi, muligheder for forenkling og bæredygtighed og
nødvendigheden af yderligere tiltag på EU-plan. Kommissionen bør forelægge
denne rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og i henhold til traktatens
artikel 307, stk. 1, for Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg. For at sikre et bredt evidensgrundlag for anvendelsen af denne
forordning og instrumentet til lettelse af grænsepassage bør rapporten
forelægges fem år efter denne forordnings ikrafttræden.
19) Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder, der er anerkendt i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og har ingen
negativ indvirkning på nogen af de grundlæggende rettigheder. På grund af
dens formål om at imødegå retlige hindringer i en grænseoverskridende
sammenhæng fremmer forordningen retten til adgang til offentlige tjenester
(artikel 36) og friheden til at oprette og drive egen virksomhed (artikel 16).
Den brede vifte af sådanne ydelser kan også fremme adgangen til
sundhedspleje (artikel 35). Mere generelt kan fri bevægelighed og opholdsret
(artikel 45) blive påvirket positivt af denne forordning, da det forekommer
meget sandsynligt, at grænseoverskridende offentlige transporttjenester vil
drage fordel af instrumentet til lettelse af grænsepassage.
20) Betingelserne for territorialt samarbejde bør etableres i overensstemmelse med
nærhedsprincippet i artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union.
Erfaringen viser, at medlemsstaterne har iværksat individuelle, bilaterale eller
endog multilaterale initiativer til at imødegå retlige grænsehindringer. Disse
redskaber findes imidlertid ikke i alle medlemsstater eller for alle grænser i en
given medlemsstat. Målsætningerne for den foreslåede foranstaltning kan
derfor ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, hverken på
centralt plan eller på regionalt og lokalt plan, men kan på grund af den
nødvendige inddragelse af mindst to nabomedlemsstater bedre nås på EU-plan.
Yderligere handling fra EU-lovgiverens side er derfor nødvendig.
21) I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i artikel 5, stk. 4, i
traktaten om Den Europæiske Union, bør indholdet og formen af Unionens
handling ikke gå videre end nødvendigt for at nå målene i traktaterne. I
henhold til denne forordning står det enhver medlemsstat frit for, om den vil
anvende instrumentet til lettelse af grænsepassage. En medlemsstat bør ved en
specifik grænse til en eller flere nabomedlemsstater beslutte at imødegå
grænsehindringer ved hjælp af eksisterende redskaber, som den har oprettet på
nationalt plan eller sammen med en eller flere nabomedlemsstater. Denne
forordning går derfor ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå
målsætningerne for de grænseoverskridende regioner, hvor medlemsstaterne
ikke har effektive redskaber til at imødegå eksisterende grænsehindringer.
DA 18 DA
3) Artikel 1-26 affattes således:
"KAPITEL I
Almindelige bestemmelser
Artikel 1
Genstand
1. Ved denne forordning indføres en procedure, der skal lette løsningen af
grænsehindringer, der hæmmer etableringen af en velfungerende infrastruktur, der er
nødvendig for offentlige eller private grænseoverskridende aktiviteter, eller af enhver
grænseoverskridende offentlig tjeneste, der leveres i en given grænseoverskridende
region, og forudsat at det fremmer økonomisk, social og territorial samhørighed i den
grænseoverskridende region ("instrumentet til lettelse af grænsepassage").
2. Ved denne forordning fastsættes der også regler om:
a) grænsekoordinationspunkternes struktur og opgaver i medlemsstaterne
b) Kommissionens koordineringsopgaver.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på grænsehindringer i regioner langs land- eller
søgrænser i nabomedlemsstater.
Den finder ikke anvendelse på grænsehindringer i grænseregioner mellem
medlemsstater og tredjelande.
2. Denne forordning berører ikke andre EU-retsakter, navnlig dem, der finder
anvendelse på ikke-retlig bilæggelse af retlige spørgsmål, der opstår som følge af
grænsehindringer, og som er relevante for den korrekte fortolkning eller
gennemførelse af EU-retten. Den berører ikke de koordinationsmekanismer, der er
indført for social sikring og beskatning.
Artikel 3
Definitioner
1. I denne forordning forstås ved:
1) "grænseoverskridende interaktion":
a) enhver form for infrastruktur, der er nødvendig for offentlige eller private
grænseoverskridende aktiviteter
b) etableringen, funktionen eller leveringen af grænseoverskridende
offentlige tjenester i en grænseoverskridende region
2) "grænsehindring": enhver retlig eller administrativ bestemmelse eller praksis
hos en offentlig myndighed i en medlemsstat, som potentielt har en negativ
indvirkning på en grænseoverskridende interaktion og dermed på udviklingen
af en grænseoverskridende region, og som ikke indebærer en potentiel
overtrædelse af EU-retten vedrørende det indre marked
DA 19 DA
3) "kompetent myndighed": et organ på nationalt, regionalt eller lokalt plan, der
har beføjelse til at vedtage juridisk bindende retsakter, der kan fuldbyrdes
4) "grænseoverskridende dossier": det dokument, der udarbejdes af en eller flere
initiativtagere, og som skal indgives til et grænsekoordinationspunkt
5) "grænseoverskridende offentlig tjeneste": aktivitet, der udføres i
offentlighedens interesse med henblik på at levere en tjenesteydelse eller
håndtere fælles problemer eller udviklingspotentiale i grænseregioner, der er
beliggende på forskellige sider af en eller flere nabomedlemsstaters grænser,
forudsat at den fremmer økonomisk, social og territorial samhørighed i det
grænseoverskridende område
6) "initiativtager": enhver privat eller offentlig enhed, der er involveret i
leveringen, driften, etableringen eller funktionen af enhver form for
grænseoverskridende offentlig tjeneste eller infrastruktur, eller enhver fysisk
person, der har en interesse i at fjerne en grænsehindring.
2. Ved anvendelsen af denne forordning omfatter henvisningen til "den kompetente
myndighed" også situationer, hvor mere end én kompetent myndighed i samme
medlemsstat er kompetent eller skal høres.
3. I denne forordning omfatter udtrykket "grænsehindring" en eller flere
grænsehindringer, der er knyttet til et grænseoverskridende dossier.
KAPITEL II
Grænsekoordinationspunkter
Artikel 4
Oprettelse af grænsekoordinationspunkter
1. Hver medlemsstat opretter et eller flere grænsekoordinationspunkter i
overensstemmelse med sine institutionelle og retlige rammer på nationalt eller
regionalt plan eller begge, jf. stk. 3.
2. To eller flere nabomedlemsstater kan beslutte at oprette et fælles
grænsekoordinationspunkt, der er kompetent for en eller flere af de respektive
grænseoverskridende regioner.
3. Hvert grænsekoordinationspunkt oprettes på en af følgende måder:
a) som en særskilt myndighed eller et særskilt offentligretligt organ
b) som en del af en eksisterende myndighed eller et eksisterende
offentligretligt organ, herunder ved at overdrage
grænsekoordinationspunktets yderligere opgaver til en eksisterende
myndighed eller et eksisterende offentligretligt organ.
4. Medlemsstaterne sikrer, at deres kontaktoplysninger og oplysninger vedrørende deres
opgaver senest to måneder efter afgørelsen om oprettelse af
grænsekoordinationspunktet kan tilgås på Interreg-programmernes websted, jf.
artikel 36, stk. 2, i forordning (EU) 2021/1059. Medlemsstaterne sikrer synligheden
af og adgangen til grænsekoordinationspunktet.
Artikel 5
Grænsekoordinationspunkternes primære opgaver
DA 20 DA
1. Medlemsstaterne fastlægger enten hver for sig i det tilfælde, der er omhandlet i
artikel 4, stk. 1, eller i fællesskab i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, de
opgaver, som hvert grænsekoordinationspunkt skal udføre, og de opgaver, der skal
overdrages til den kompetente myndighed.
2. Medlemsstaterne afgør, om grænsekoordinationspunkter kan behandle et
grænseoverskridende dossier på egne vegne, eller om de kun er ansvarlige for at
kommunikere med initiativtagere på vegne af den kompetente myndighed.
3. Grænsekoordinationspunktet er initiativtagerens eneste kontaktpunkt, afhængigt af
organiseringen af de kontaktpunkter, som medlemsstaterne har oprettet, på følgende
måde:
a) hvert nationalt grænsekoordinationspunkt for alle grænseoverskridende
dossierer, der indgives af en initiativtager, som befinder sig på den
pågældende medlemsstats område
b) hvert nationalt grænsekoordinationspunkt for alle grænseoverskridende
dossierer, der indgives af en initiativtager, som befinder sig i
grænseregionen eller på den pågældende medlemsstats område
c) hvert nationalt grænsekoordinationspunkt for alle grænseoverskridende
dossierer, der indgives af en initiativtager, som befinder sig i en af de
pågældende grænseregioner
4. Ud over de opgaver, der er omhandlet i artikel 8, 10 og 11, udfører
grænsekoordinationspunkter følgende opgaver:
a) opretter og vedligeholder et offentligt register, der omfatter alle
grænseoverskridende dossierer, der indgives af initiativtagere, der
befinder sig i den pågældende medlemsstat
b) samarbejder med Kommissionen og støtter Kommissionens
koordinationsopgaver, jf. artikel 12, ved at tilvejebringe de nødvendige
oplysninger, herunder NUTS-nomenklaturen, for hvert dossier.
Hvis der findes flere grænsekoordinationspunkter i en medlemsstat, udfører ét
grænsekoordinationspunkt ("det primære grænsekoordinationspunkt") de opgaver,
der er fastsat i litra a) og b).
5. Medlemsstaterne sikrer, at registret i stk. 4 forbliver tilgængeligt for offentligheden i
åbne maskinlæsbare formater, jf. artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/102423
, som gør det muligt at sortere data, søge i dem og
udtrække, sammenligne og genanvende data, samt at det ajourføres mindst tre gange
om året. Grænsekoordinationspunktet kan integrere oplysninger med åben adgang
eller linke til registret med den centrale webportal, der er omhandlet i artikel 46, litra
b), i forordning (EU) 2021/1060, det websted, der er omhandlet i nævnte forordnings
artikel 49, stk. 1, eller det websted, der er omhandlet i artikel 36, stk. 2, i forordning
(EU) 2021/1059.
23
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og
videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56, ELI:
http://data.europa.eu/eli/dir/2019/1024/oj).
DA 21 DA
6. I en medlemsstat med mere end ét grænsekoordinationspunkt fremsender
grænsekoordinationspunkterne de nødvendige oplysninger til det primære
grænsekoordinationspunkt, så det kan udføre sine opgaver i henhold til stk. 4 og 5.
7. Hvis to eller flere nabomedlemsstater har besluttet at oprette et fælles
grænsekoordinationspunkt, fremsender dette de nødvendige oplysninger til de
primære grænsekoordinationspunkter i de respektive medlemsstater.
KAPITEL III
Grænseoverskridende dossierer
Artikel 6
Udarbejdelse og indgivelse af grænseoverskridende dossierer
1. Initiativtageren udarbejder et grænseoverskridende dossier i overensstemmelse med
artikel 7.
2. Initiativtageren indgiver det grænseoverskridende dossier til
grænsekoordinationspunktet i den medlemsstat, hvor initiativtageren befinder sig
eller har sit hjemsted.
3. Hvis der åbnes grænseoverskridende dossierer om den samme grænsehindring i to
eller flere nabomedlemsstater, samarbejder disses respektive
grænsekoordinationspunkter med hinanden for at få afklaret, hvilket af dem der
primært skal behandle dossieret.
Artikel 7
Indholdet af de grænseoverskridende dossierer
1. Det grænseoverskridende dossier skal som minimum indeholde følgende elementer:
a) en beskrivelse af den grænseoverskridende interaktion, dens kontekst og
det problem, der opstår som følge af den grænsehindring, som bør
imødegås
b) en begrundelse for behovet for at imødegå grænsehindringen
c) hvor det er muligt, en beskrivelse af grænsehindringens negative
indvirkning på udviklingen af grænseregionen
d) det berørte geografiske område
e) hvor det er muligt og relevant, den forventede nødvendige varighed af
anvendelsen af en undtagelse eller fravigelse fra grænsehindringen eller,
hvis det er behørigt begrundet, fjernelsen heraf.
2. Initiativtageren kan også identificere grænsehindringen og om muligt foreslå teksten
til en undtagelse eller fravigelse fra grænsehindringen eller til en juridisk ad hoc-
løsning.
3. Det geografiske område, der er omhandlet i stk. 1, litra d), begrænses til det
minimum, der er nødvendigt for en effektiv løsning af et grænseoverskridende
dossier.
Artikel 8
Indledende vurderingstrin
DA 22 DA
1. Grænsekoordinationspunktet eller den kompetente myndighed vurderer hvert
grænseoverskridende dossier, der indgives i overensstemmelse med artikel 6 og 7, og
identificerer grænsehindringen eller grænsehindringerne.
2. Inden for en frist på to måneder fra indgivelsen af dossieret kan
grænsekoordinationspunktet eller den kompetente myndighed anmode
initiativtageren om at præcisere det grænseoverskridende dossier eller indgive
yderligere specifikke oplysninger. I sådan en anmodning skal det angives, hvorfor og
i hvilket omfang det grænseoverskridende dossier ikke anses for at være
tilstrækkeligt til at blive behandlet.
Hvis det reviderede grænseoverskridende dossier ikke omhandler de aspekter, der
anses for at være utilstrækkelige, kan grænsekoordinationspunktet eller den
kompetente myndighed afslutte proceduren og underretter initiativtageren herom
med angivelse af årsagerne hertil.
3. Hvis grænsekoordinationspunktet eller den kompetente myndighed efter at have
vurderet et grænseoverskridende dossier konkluderer, at der ikke foreligger en
påstået grænsehindring, kan grænsekoordinationspunktet afslutte proceduren og
underretter initiativtageren herom med angivelse af årsagerne hertil.
4. Hvis grænsekoordinationspunktet eller den kompetente myndighed efter at have
vurderet et grænseoverskridende dossier konkluderer, at den påståede
grænsehindring ikke eksisterer, kan det når som helst i proceduren vælge ikke at
imødegå den og underretter initiativtageren herom med angivelse af årsagerne hertil.
5. Inden vurderingen afsluttes, vurderer grænsekoordinationspunktet eller den
kompetente myndighed yderligere, om det for hver påstået grænsehindring er muligt
at basere sig på en eksisterende gældende international samarbejdsaftale, hvad enten
den er bilateral eller multilateral, tværsektoriel eller sektorspecifik, der tilvejebringer
en egen mekanisme til at imødegå grænsehindringer mellem de medlemsstater, der er
berørt af denne hindring eller disse hindringer. Hvis der foreligger en sådan
international aftale, er fjernelsen af en eller flere grænsehindringer, herunder de
involverede aktører, og den procedure, der skal følges, navnlig for kontakten til og
samarbejdet med nabomedlemsstaten, udelukkende omfattet af bestemmelserne i
denne aftale.
6. Hvis medlemsstaten vælger at imødegå hindringen, og hvis der ikke foreligger nogen
international aftale af den art, der er nævnt i stk. 5, eller hvis de tilgængelige
internationale aftaler ikke synes at bidrage på tilfredsstillende vis til at imødegå den
hindring, der er anført i det grænseoverskridende dossier, kan
grænsekoordinationspunktet eller den kompetente myndighed anvende instrumentet
til lettelse af grænsepassage, enten individuelt eller, hvis det er nødvendigt og aftalt, i
fællesskab med nabomedlemsstaten.
Artikel 9
Oplysninger til initiativtageren
1. Efter modtagelsen af et grænseoverskridende dossier eller et revideret
grænseoverskridende dossier underretter grænsekoordinationspunktet eller den
kompetente myndighed skriftligt initiativtageren om ethvert indledende
vurderingsskridt, der er taget i overensstemmelse med artikel 8, inden for den
standardfrist, der er fastsat i den nationale lovgivning for svar på en tilsvarende
anmodning, der er indgivet til administrationen.
DA 23 DA
2. Hvis der ikke er fastsat en sådan frist i den nationale lovgivning, gælder følgende
frister:
a) tre måneder for de indledende vurderingstrin, der er omhandlet i artikel 8,
stk. 2, andet afsnit,
b) seks måneder for de indledende vurderingstrin, der er omhandlet i
artikel 8, stk. 3 og 4.
3. De oplysninger, der gives i henhold til stk. 1 skal også omfatte:
a) de indledende vurderingsskridt, der er taget, deres begrundelse og
konklusioner, hvis de allerede foreligger
b) de klagemuligheder og -procedurer, der er fastsat i den nationale
lovgivning i forbindelse med eventuelle indledende vurderingstrin.
4. Den første kontakt med initiativtageren i henhold til artikel 8, stk. 2, første afsnit, kan
også angive, at der er behov for mere tid til juridiske analyser eller høringer i
medlemsstaten eller til koordinering med nabomedlemsstaten.
DA 24 DA
KAPITEL IV
Instrumentet til lettelse af grænsepassage
Artikel 10
Procedure
1. Hvis grænsekoordinationspunktet eller den kompetente myndighed i henhold til
artikel 8, stk. 6, har besluttet at anvende instrumentet til lettelse af grænsepassage,
anvender grænsekoordinationspunktet eller den kompetente myndighed proceduren i
denne artikel.
2. Når grænsekoordinationspunktet eller den kompetente myndighed har konstateret
grænsehindringen i sit nationale retssystem, underretter grænsekoordinationspunktet
eller den kompetente myndighed initiativtageren om:
a) den konstaterede grænsehindring
b) arten af den bestemmelse, der ligger til grund for den grænsehindring,
som skal ændres for at imødegå hindringen
c) de næste skridt, der fører til, at den grænseohindring imødegås eller ej, og
hvilke af procedurerne i stk. 4 eller 5 i denne artikel der bør finde
anvendelse.
3. Efter vurderingen af det grænseoverskridende dossier og konstateringen af
grænsehindringen udveksler det kompetente grænsekoordinationspunkt relevante
oplysninger om grænsehindringen med det kompetente grænsekoordinationspunkt i
nabomedlemsstaten. Grænsekoordinationspunkterne bestræber sig på at undgå
parallelle procedurer vedrørende den samme grænsehindring.
4.5. Hvis grænsehindringen består af en administrativ bestemmelse eller praksis, der ikke
kræver ændring af en lovbestemmelse, kontakter grænsekoordinationspunktet den
kompetente myndighed, der er ansvarlig for den administrative bestemmelse, for at
kontrollere, om en ændring af den pågældende administrative bestemmelse eller
praksis er tilstrækkelig til at imødegå grænsehindringen, og om myndigheden er
villig til at ændre den i overensstemmelse hermed. Initiativtageren underrettes
skriftligt senest otte måneder efter indgivelsen af det grænseoverskridende dossier.
5.6. Hvis grænsehindringen består af en lovbestemmelse, kontakter
grænsekoordinationspunktet den kompetente myndighed for at kontrollere, om en
ændring, herunder en undtagelse eller fravigelse fra den gældende retlige
bestemmelse, vil imødegå grænsehindringen, og om den kompetente myndighed vil
tage de nødvendige skridt til at udløse en lovgivningsprocedure i overensstemmelse
med de institutionelle og retlige rammer. Initiativtageren underrettes skriftligt senest
otte måneder efter indgivelsen af det grænseoverskridende dossier.
6. Hvis der er indgivet et grænseoverskridende dossier til grænsekoordinationspunktet i
to eller flere nabomedlemsstater, træffer de hver især afgørelse om, hvilken
procedure der skal følges i deres medlemsstat.
7. Hvis en juridisk analyse, høringer i medlemsstaten, koordinering med
nabomedlemsstaten eller den kompetente myndighed i nabomedlemsstaten udløser
en ændring af en administrativ bestemmelse eller indleder en lovgivningsprocedure,
forhindrer grænsekoordinationspunktet i at svare initiativtageren inden for otte
DA 25 DA
måneder i henhold til stk. 4 og 5, underrettes initiativtageren skriftligt om årsagen til
forsinkelsen og tidsplanen for svaret.
Artikel 11
Afsluttende skridt til at imødegå grænsehindringen
1. Grænsekoordinationspunktet eller den kompetente myndighed underretter på
grundlag af sin vurdering, der er foretaget i henhold til artikel 8, og i
overensstemmelse med de oplysninger, der er modtaget i henhold til artikel 10,
stk. 3, skriftligt initiativtageren om resultatet af sagen, nemlig:
a) resultatet af en procedure i henhold til artikel 10, stk. 4, herunder, hvis
det er relevant, ændring af administrative bestemmelser
b) resultatet af en procedure i henhold til artikel 10, stk. 5, herunder, hvis
det er relevant, igangsætning af en lovgivningsprocedure eller ændring af
lovbestemmelser
c) at grænsehindringen ikke vil blive behandlet
d) begrundelsen for den holdning, der er vedtaget i henhold til litra a), b)
eller c)
e) fristen for en eventuel domstolsprøvelse i henhold til national ret. Hvis
der ikke er fastsat nogen frist i henhold til national ret, får initiativtageren
seks måneder til at anmode om en fornyet behandling af afgørelsen.
2. Hvis grænsekoordinationspunktet eller den kompetente myndighed har besluttet at
imødegå grænsehindringen ved hjælp af proceduren i artikel 10, stk. 5, skal
grænsekoordinationspunktet eller den kompetente myndighed:
a) underrette nabomedlemsstatens grænsekoordinationspunkt
b) underrette initiativtageren om de vigtigste skridt i ændringen af den
lovbestemmelse, herunder, hvis det er relevant, om den
lovgivningsprocedure, der er indledt for at gå videre med en
lovgivningsmæssig ændring, der fjerner grænsehindringen, eller den
endelige afgørelse om at afvise proceduren.
Initiativtageren bør ligeledes underrettes, hvis de kompetente myndigheder i
nabomedlemsstaten også har iværksat ændringen af en lovbestemmelse.
3. Hvis den pågældende medlemsstat og nabomedlemsstaten konkluderer, at de hver
især er villige til at iværksætte deres egen lovgivningsprocedure eller en ændring i
deres administrative bestemmelser eller praksis, skal de gøre dette i tæt samarbejde
og i overensstemmelse med deres respektive institutionelle og retlige rammer. Denne
koordinering kan omfatte tidsplanen for procedurerne og kan føre til, at der nedsættes
et fælles udvalg med repræsentanter for grænsekoordinationspunkterne.
KAPITEL V
Afsluttende bestemmelser
Artikel 12
Kommissionens koordineringsopgaver
Kommissionen varetager følgende koordineringsopgaver:
DA 26 DA
a) samarbejde med grænsekoordinationspunkterne
b) støtte til den styrkelse af den institutionelle kapacitet i medlemsstaterne, der er
nødvendig for at gennemføre denne forordning effektivt
c) fremme udvekslingen af erfaringer mellem medlemsstaterne og navnlig mellem
grænsekoordinationspunkterne
d) offentliggøre og ajourføre en liste over alle nationale og regionale
grænsekoordinationspunkter
e) oprette og føre et offentligt register over grænseoverskridende dossierer.
Artikel 13
Overvågning og rapportering
1. Senest den dd mm åååå [dvs. den 1. i den måned, der følger efter denne forordnings
ikrafttrædelse + seks år, udfyldes af Publikationskontoret] underretter hver
medlemsstat Kommissionen om oprettelsen af sit eller sine
grænsekoordinationspunkter og om kontaktoplysningerne herom.
2. Senest den dd mm åååå [dvs. den 1. i den måned, der følger efter denne forordnings
ikrafttrædelse + fem år, udfyldes af Publikationskontoret] foretager Kommissionen
en evaluering af denne forordning og aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet,
Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
Artikel 14
Ikrafttrædelse og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand