Betænkning afgivet af Skatteudvalget 12/12-23

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 4

    https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l4/bilag/15/2798088.pdf

    Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2023
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om registrering af
    køretøjer, brændstofforbrugsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige
    andre love
    (Regelforenkling og øget regelefterlevelse på motorområdet, justering af skatteforvaltningslovens fristreglers samspil med
    visse bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster m.v.)
    [af skatteministeren (Jeppe Bruus)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Skatte-
    ministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3, og Nye
    Borgerliges medlem af udvalget har stillet ændringsforslag
    nr. 2.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, SF, M, EL, RV og ALT)
    indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministe-
    ren under nr. 1 og 3 stillede ændringsforslag. Flertallet vil
    stemme imod det af NB under nr. 2 stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (DD, LA, KF og DF) indstiller
    lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (NB) indstiller lovforslaget
    til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Hvis det af
    mindretallet under nr. 2 stillede ændringsforslag forkastes
    ved 2. behandling, vil mindretallet ved 3. behandling rede-
    gøre for sin stilling til lovforslaget.
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til titlen
    1) Titlen affattes således:
    »Forslag
    til
    Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om
    registrering af køretøjer, brændstofforbrugsafgiftsloven
    og skatteforvaltningsloven
    (Regelforenkling med henblik på at fremme
    regelefterlevelsen på motorområdet, justering af
    skatteforvaltningslovens fristreglers samspil med visse
    bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster m.v.)«.
    [Korrektion af lovforslagets titel]
    Af et mindretal (NB), tiltrådt af et mindretal (DD, LA, KF
    og DF):
    Til § 1
    2) Nr. 9 udgår.
    [Frist for udførsel ved eksport af køretøjer udgår af lovfor-
    slaget]
    Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til § 2
    3) Nr. 1 affattes således:
    »1. I § 7 b, stk. 2, nr. 9, 2. pkt., indsættes efter »fabrikant
    eller importør af køretøjer«: »eller virksomhed, der sælger
    køretøjer eller udbyder køretøjer til leasing,«.«
    Til lovforslag nr. L 4 Folketinget 2023-24
    AX029440
    Offentligt
    L 4 - Bilag 15
    Skatteudvalget 2023-24
    [Teknisk korrektion]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Lovforslagets titel er »Forslag til lov om ændring af
    registreringsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer,
    brændstofforbrugsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og
    forskellige andre love (Regelforenkling og øget regelefterle-
    velse på motorområdet, justering af skatteforvaltningslovens
    fristreglers samspil med visse bestemmelser i dobbeltbeskat-
    ningsoverenskomster m.v.)«.
    Det foreslås med ændringsforslag nr. 1, at lovforslagets
    titel ændres til »Forslag til lov om ændring af registrerings-
    afgiftsloven, lov om registrering af køretøjer, brændstoffor-
    brugsafgiftsloven og skatteforvaltningsloven (Regelforenk-
    ling med henblik på at fremme regelefterlevelsen på mo-
    torområdet, justering af skatteforvaltningslovens fristreglers
    samspil med visse bestemmelser i dobbeltbeskatningsover-
    enskomster m.v.)«.
    Der er tale om en teknisk korrektion af lovforslagets
    titel. Ændringsforslaget indebærer således ikke en indholds-
    mæssig ændring.
    Til nr. 2
    I lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås indført en frist på 3
    måneder for udførsel ved eksport af køretøjer. Der er således
    efter lovforslaget foreslået i registreringsafgiftslovens § 7
    c, stk. 1, at indsætte som 5. pkt.: »Hvis ikke køretøjet er
    udført senest 3 måneder efter indgivelsen af anmodningen
    om godtgørelse, afvises anmodningen«.
    Det foreslås med ændringsforslag nr. 2, at lovforslagets §
    1, nr. 9, udgår.
    Den i § 1, nr. 9, foreslåede frist for udførsel ved eksport
    af køretøjer er efter forslagsstillers opfattelse unødvendig
    lovgivning, der alene vil pålægge virksomhederne yderlige-
    re økonomiske byrder samt medføre dobbeltbeskatning af
    køretøjer, hvilket selve godtgørelsesordningen skal forhind-
    re. Gebyret for anmodning om eksportgodtgørelse skal dæk-
    ke udgifter til værdifastsættelse af køretøjet. At opkræve
    gentagne gebyrer for samme køretøjer, som end ikke er vær-
    difastsat, synes urimeligt og i modstrid med baggrunden for
    indførelsen af gebyrordningen.
    Ændringen ses alene fremsat, efter atØstre Landsret har
    underkendt Motorstyrelsens praksis om at afvise at udbetale
    eksportgodtgørelse, hvis der er forløbet mere end 3 måneder
    som værende uden lovhjemmel. Da værdiansættelsen først
    foretages, når dokumentationen er godkendt af Motorstyrel-
    sen, vil lovforslaget efter forslagsstillers opfattelse ikke væ-
    re ressourcesparende hos Motorstyrelsen, da der altid kun
    bliver foretaget én værdifastsættelse, efter at køretøjet er
    dokumenteret udført af Danmark.
    Præmissen i lovforslaget er, at Motorstyrelsen laver vær-
    difastsættelse ved anmodning, men det er en forkert præ-
    mis, hvilket bl.a. fremgår af vejledningen »Om eksport og
    registreringsafgift for bil, motorcykel og autocamper« på
    Motorstyrelsens hjemmeside. De omfattede køretøjers stand
    ændres derudover ikke, da de er afmeldt, holder stille og
    står salgsklargjort. I praksis er 99,8 pct. af alle køretøjer der-
    udover bedømt som værende af middel stand. Standen skal
    vurderes i forhold til sammenlignelige køretøjer i Danmark,
    og det ses ikke som korrekt, at standen for køretøjer, som er
    anmeldt til eksport, skulle udvikle sig anderledes end for det
    gennemsnitlige sammenlignelige køretøj. Samtidig må det
    lægges til grund, at en eventuel forskel i værdi vil være helt
    underordnet beløbsmæssigt.
    Dokumentationskravene for udførsel er i forvejen meget
    restriktive, jf. bl.a. SKM2017. 86. VLR, U. 2016.1452 H
    og SKM2017. 86. VLR. Hvis forslaget vedtages i sin nuvæ-
    rende form, kan det få den konsekvens, at borgere og virk-
    somheder, som eksporterer et køretøj, vil blive nægtet at få
    udbetalt eksportgodtgørelsen, selv om køretøjet er udført af
    Danmark i kraft af Motorstyrelsens forvaltning af dokumen-
    tationskrav. Der kræves i en række sager dokumentation,
    som ofte foreligger en rum tid efter udførslen af køretøjer.
    Konsekvensen af lovforslaget kan illustreres på følgende
    vis: Et køretøj sælges og udføres til Litauen, og anmelder
    indsender en video af køretøj med synligt stelnummer, der
    beviser, at køretøjet er i Litauen. Motorstyrelsen afviser
    denne form for dokumentation og kræver, at der indsendes
    indregistreringsbevis fra Litauen. Hvis der går over 90 dage,
    før køretøjet bliver indregistreret i udlandet, vil lovforslagets
    § 1, nr. 9, medføre, at man ikke kan få udbetalt eksportgodt-
    gørelsen. Konsekvensen vil være, at køretøjet skal fragtes
    tilbage til Danmark, og at der skal foretages et nyt toldsyn,
    betales et nyt eksportgebyr på 2.350 kr. og ventes 14 dage,
    før fragt til udlandet skal foretages igen.
    Motorstyrelsen har på baggrund af Østre Landsrets af-
    gørelse den 8. juli 2022 ændret praksis for værdifastsæt-
    telse, således at der allerede findes praksis, som tager
    højde for værditab over tid, jf. SKM2022. 448. ØLR,
    SKM2023. 39. LSR og SKM2023. 290. MOTORST. Praksis
    tager højde for værditabet ved at fastslå, at værdien på ud-
    førselstidspunktet skal lægges til grund, hvis udførsel sker
    senere end 3 måneder fra anmeldelsesdato.
    Ændringsforslaget har således til formål at afværge, at
    der pålægges virksomhederne yderligere økonomiske byrder
    og risiko for dobbeltbeskatning af en række køretøjer, hvor
    den efterspurgte dokumentation foreligger efter 3 måneder.
    Til nr. 3
    I lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det at ændre § 7 b,
    stk. 2, nr. 9, 2. pkt., i lov om registrering af køretøjer, så
    »fabrikant eller importør af køretøjer« ændres til »fabrikant,
    importør eller virksomhed, der sælger køretøjer eller udby-
    der køretøjer til leasing«.
    Det foreslås med ændringsforslag nr. 3 at nyaffatte lov-
    forslagets § 2, nr. 1, således, at der i § 7 b, stk. 2, nr. 9,
    2. pkt., i lov om registrering af køretøjer efter »fabrikant
    eller importør af køretøjer« indsættes »eller virksomhed, der
    sælger køretøjer eller udbyder køretøjer til leasing,«.
    Ved ændringsforslaget tydeliggøres det, at der ved fabri-
    kanter eller importører alene skal forstås fabrikanter og im-
    portører af køretøjer.
    Der er tale om en teknisk korrektion. Ændringsforslaget
    indebærer således ikke en indholdsmæssig ændring.
    2
    4. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2023 og var
    til 1. behandling den 10. november 2023. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til dele af lovforslaget har inden fremsættelsen
    været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 26. juni
    2023 og den 25. august 2023 disse udkast til udvalget, jf.
    SAU alm. del – bilag 179 og 215, folketingsåret 2022-23,
    2. samling. Den 3. november 2023 sendte skatteministeren
    høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 14 bilag på lovfor-
    slaget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige
    henvendelser om lovforslaget.
    Deputationer
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputa-
    tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
    lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 14 spørgsmål
    til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
    har besvaret.
    Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Fie Hækkerup (S) Jesper Petersen (S) fmd. Malte Larsen (S)
    Per Husted (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V)
    Kim Valentin (V) Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M)
    Hans Kristian Skibby (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen W. Frølund (LA) Sólbjørg Jakobsen (LA) Rasmus Jarlov (KF)
    Mona Juul (KF) Pernille Vermund (NB) Peter Kofod (DF) Serdal Benli (SF) nfmd. Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
    Carl Valentin (SF) Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Moderaterne (M) 15
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 14
    Liberal Alliance (LA) 14
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Radikale Venstre (RV) 7
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Alternativet (ALT) 5
    Nye Borgerlige (NB) 3
    Siumut (SIU) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3
    3