REU alm. del - svar på spm. 1315 om ministeren vil garantere, at udlændingemyndighederne har opfyldt forpligtelserne til at indberette udlændinge, der ikke er statsborgere i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som uønsket til Schengens informationssystem (SIS) i medfør af udlændingelovens § 58 g?

Ministeren
Side 1/3
7. december 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2023 - 14502
Akt-id 2487711
Retsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Retsudvalget har den 18. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 1315 (alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 1315:
Vil ministeren garantere, at udlændingemyndighederne har opfyldt forpligtelserne
til at indberette udlændinge, der ikke er statsborgere i et Schengenland eller et
land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som uønsket til Schengens informati-
onssystem (SIS) i medfør af udlændingelovens § 58 g, og vil ministeren endvidere
redegøre for, om der er råderum inden for Danmarks internationale forpligtelser til
i udlændingeloven at udvide råderummet for, hvornår danske myndigheder skal
indberette tredjelandsborgere til SIS, således at der skal ske dansk indberetning af
kriminelle til SIS i videst muligt omfang?
Svar:
1. Udlændinge- og Integrationsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der
dels ønskes oplysninger om, hvorvidt udlændingemyndighederne opfylder forplig-
telserne til at indberette tredjelandsstatsborgere, som er udvist på baggrund af kri-
minalitet, i Schengen-informationssystemet (SIS) i medfør af udlændingelovens §
58 g, dels om der inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser er
mulighed for i videre omfang end i dag at foretage indberetning i SIS af indrejsefor-
bud vedrørende tredjelandsstatsborgere, som er udvist på baggrund af kriminalitet.
2. Indberetning i SIS er reguleret af SIS-grænseforvaltningsforordningen, der trådte
i kraft den 7. marts 2023. Betingelserne for indberetning af indrejseforbud fremgår
af forordningens artikel 24.
Det følger heraf, at tredjelandsstatsborgere, der er udvist på baggrund af strafbare
handlinger, og som har fået en frihedsstaf på minimum et år, indberettes med et
indrejseforbud i SIS.
Det følger videre, at tredjelandsstatsborgere, som udvises administrativt på bag-
grund af strafbare handlinger eller ved dom med en frihedsstraf på under et år, ikke
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1315
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
opfylder betingelserne for indberetning af indrejseforbud i SIS. Hvis et sådant ind-
rejseforbud er omfattet af udsendelsesdirektivet, vil det dog kunne indberettes i
medfør af grænseforvaltningsforordningen.
3. Udsendelsesdirektivet finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere med ulov-
ligt ophold på medlemsstatens område. Direktivets formål er at fastsætte klare,
gennemsigtige og retfærdige fælles standarter og procedurer med henblik på at
sikre en effektiv tilbagesendelsespolitik.
Det følger af udsendelsesdirektivet, at medlemsstaterne kan beslutte ikke at an-
vende direktivet på tredjelandsstatsborgere, som er genstand for tilbagesendelse
som følge af en strafferetlig sanktion i henhold til national ret. Danmark har i med-
før heraf besluttet, at udsendelsesdirektivet ikke skal finde anvendelse for tredje-
landsstatsborgere, som er udvist på grund af strafbare handlinger.
Det skyldes, at en fuld implementering af udsendelsesdirektivet ville sætte en
række begrænsninger i forhold til national ret. Danmark ville bl.a. være begrænset
i forhold til fastsættelse af et indrejseforbuds længde, som i henhold til udsendel-
sesdirektivet ikke må overstige fem år, medmindre tredjelandsstatsborgeren udgør
en alvorlig trussel mod den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den na-
tionale sikkerhed. Indrejseforbuddet kan dog ikke meddeles for bestandigt, jf. EU-
domstolens afgørelse C-297/12, Filev og Osmani. Danmark ville ligeledes være be-
grænset i forhold til perioden for frihedsberøvelse i forbindelse med tilbagesen-
delse, hvor udsendelsesdirektivet fastslår, at den maksimale periode for frihedsbe-
røvelse af tredjelandsstatsborgere i forbindelse med tilbagesendelse ikke må over-
stige 18 måneder.
Indrejseforbud som følge af administrative udvisninger på baggrund af strafbare
handlinger eller udvisninger ved dom med en frihedsstraf på under et år er således
hverken – for Danmarks vedkommende – omfattet af udsendelsesdirektivet eller
SIS-grænseforvaltningsforordningen og kan derfor ikke indberettes i SIS.
4. Reglerne for indberetning i SIS fremgår udlændingelovens § 58 g. Det følger af §
58 g, stk. 1, bl.a., at indrejseforbud meddelt som følge af strafbare handlinger skal
indberettes i SIS. Det fremgår imidlertid ikke af bestemmelsen, at indrejseforbud
som følge af administrative udvisninger på baggrund af strafbare handlinger og
domme på under et års fængsel ikke kan indberettes i SIS. Indberetningsreglerne i
den nye grænseforvaltningsforordning er således ikke fuldt ud afspejlet i bestem-
melsen.
Der er siden ikrafttrædelse af den nye grænseforvaltningsforordning administreret
i overensstemmelse hermed, hvorfor der ikke er sket uretmæssig indberetning af
den omfattede persongruppe i SIS. Der er imidlertid 36 personer, som er blevet
vejledt forkert om, at de vil blive indberettet i SIS. Udlændingemyndighederne vil, i
det omfang det er muligt, kontakte de pågældende med henblik på at give en kor-
rekt vejledning.
Side 3/3
Indrejseforbud, der ikke kan indberettes i SIS efter grænseforvaltningsforordnin-
gen, vil i alle tilfælde blive indberettet i Kriminalregisteret.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil fremsætte et lovforslag, som bringer ud-
lændingelovens § 58 g fuldt ud i overensstemmelse med grænseforvaltningsforord-
ningen.
5. Som beskrevet ovenfor vil Danmark ved fuld implementering af udsendelsesdi-
rektivet kunne indberette udlændinge, der er administrativt udvist på baggrund af
strafbare handlinger, og udlændinge, der er udvist ved dom med en frihedsstraf på
under et år. En sådan implementering af udsendelsesdirektivet vil dog samtidig
have andre følgevirkninger og begrænsninger på udlændingeområdet i forhold til
bl.a. mulighederne for frihedsberøvelse og meddelelse af indrejseforbud, som efter
min mening vil være uhensigtsmæssige.
På den baggrund finder jeg det ikke hensigtsmæssigt at implementere udsendel-
sesdirektivet fuldt ud.
Kaare Dybvad Bek
/
Christina Fløystrup