Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om hundes og kattes velfærd og sporbarhed

Tilhører sager:

Aktører:


    1_DA_ACT_part1_v2.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20231/kommissionsforslag/kom(2023)0769/forslag/2006168/2812290.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 7.12.2023
    COM(2023) 769 final
    2023/0447 (COD)
    Forslag til
    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
    om hundes og kattes velfærd og sporbarhed
    (EØS-relevant tekst)
    Offentligt
    KOM (2023) 0769 - Forslag til forordning
    Europaudvalget 2023
    DA 1 DA
    BEGRUNDELSE
    1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
    • Forslagets begrundelse og formål
    Ifølge en Eurobarometerundersøgelse, der blev gennemført i 20231
    , ejer 44 % af EU-
    borgerne selskabsdyr, og 74 % af EU-borgerne mener, at kæledyrs velfærd bør
    beskyttes bedre, end det bliver nu. 6 ud af de 10 europæiske borgerinitiativer, som
    hidtil er nået igennem processen, vedrører dyrevelfærd, hvilket afspejler den
    betydning, som borgerne tillægger en bedre beskyttelse af dyr generelt.
    I 2021 blev det anslået, at EU-borgerne ejede 72,7 millioner hunde og 83,6 mio.
    katte2
    . Der er en betydelig handel med hunde og katte3
    gennem avlsvirksomheder,
    der sælger hvalpe og killinger, og andre virksomheder, navnlig dyrehandler, der
    sælger hunde og katte i alle aldre. Dyreinternater leverer også hunde og katte, ved at
    reddede, herreløse eller uønskede hunde og katte sælges, bortadopteres eller får et
    nyt hjem. Selv om en del af efterspørgslen efter hunde og katte dækkes af godkendte
    avlere, der overholder høje dyrevelfærdsstandarder, har mange hunde og katte været
    genstand for ulovlig handel og transport, herunder fra tredjelande.
    I forbindelse med EU's koordinerede indsats mod ulovlig handel4
    med katte og
    hunde, der blev gennemført i 2022 og 20235
    , blev der indsamlet dokumentation for
    en betydelig mængde dokumentforfalskninger, vildledende oplysninger og tegn på
    skjult flytning af hunde til kommercielle formål som ikkekommercielle flytninger for
    at drage fordel af mindre strenge kontrolregler. Under EU's håndhævelsesindsats
    genererede medlemsstaterne 467 meddelelser i iRASFF for at søge bistand i sager,
    der involverer mistanke om svigagtige aktiviteter. Denne koordinerede EU-indsats
    gjorde det muligt at identificere klynger af sager, hvor operatører var mistænkt for at
    have deltaget i svigagtige aktiviteter, og der er indledt mindst 47 retslige procedurer i
    flere EU-medlemsstater i den periode, hvor EU's koordinerede indsats fandt sted.
    45 % af meddelelserne i iRASFF vedrørte mistanke om svigagtige aktiviteter i
    forbindelse med flytning af hunde fra tredjelande. Den koordinerede indsats gjorde
    det muligt at opdage forfalskede sundhedscertifikater og rapporter om
    rabiesantistoftitrering, forfalskede pas til selskabsdyr og ulovlig handel med hunde
    og katte fra Rusland og Belarus.
    Et sådant avlsarbejde, der ikke lever op til standarderne, og sådan ulovlig handel
    medfører betydelige problemer for velfærden, herunder sundheden, for de
    pågældende hunde og katte og trivslen hos den potentielle ejer af selskabsdyr. Dette
    kan illustreres af de problemer, der er indberettet i en række iRASFF-meddelelser:
    meddelelser om syge hvalpe, hvor hvalpe ikke ankom til bestemmelsesstedet, da de
    1
    Europa-Kommissionen, Special Eurobarometer 533 "Attitudes of Europeans towards Animal Welfare",
    Fieldwork: Marts 2023.
    2
    FEDIAF annual report 2023: https://europeanpetfood.org/about/annual-report/
    3
    Den årlige efterspørgsel i hele EU efter hunde alene kan overstige 8 mio. dyr om året.
    4
    I kampen mod ulovlig handel med dyr (herunder ulovlig handel med katte og hunde) arbejder Europa-
    Kommissionen tæt sammen med Europol, herunder inden for rammerne af EMPACT, den europæiske
    tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler, som er en portal, der skal gennemføres, og som er baseret
    på meddelelsen fra 2021 om EU-strategien for organiseret kriminalitet og andre relevante EU-
    politikker, -strategier og -handlingsplaner.
    5
    Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed, Illegal trade of cats &
    dogs, EU enforcement action, 2023, doi:10.2875/236344.
    DA 2 DA
    måtte aflives på grund af parvovirus, om hunde, der var testet positive for Brucella
    canis, om tilfælde af hunde med ekstrem stress, om hunde med diarré,
    luftvejsinfektioner, dehydrering og tilfælde af omsorgssvigt. I andre iRASFF-
    meddelelser nævnes undersøgelser som følge af dyremishandling. Andre omhandlede
    tilfælde af lemlæstelse som f.eks. øre- og halekupering af hvalpe.
    Desuden er salget af hunde og katte i de senere år i stigende grad vokset via
    onlineplatforme og sociale medier. Mange af platformenes annonceringer tilbyder
    dyr, der ikke stammer fra ansvarlige avlere, men fra formodede ulovlige avlere eller
    dyrehandler, eller som opdrættes under forhold, der skader deres velfærd.
    Medlemsstaternes mulighed for at spore hundes og kattes oprindelse er ofte
    begrænset, fordi systemet til identifikation af disse dyr kun finder anvendelse, når
    dyr flyttes mellem eller ud af medlemsstaterne, og der desuden ikke findes et ensartet
    registreringssystem.
    I 2020 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning6
    om ulovlig handel med selskabsdyr
    i EU, hvori det opfordrede til et harmoniseret EU-dækkende system for obligatorisk
    identifikation og registrering af katte og hunde for at bekæmpe ulovlig handel. Det
    opfordrede også til, at selskabsdyr udstyres med mikrochip af en dyrlæge og
    registreres i en national database, og at beskyttelsen af forbrugere, der køber
    selskabsdyr via onlineannoncering, forbedres.
    I 2010 opfordrede Rådet Kommissionen til "at se på forskellene mellem de
    foranstaltninger, som træffes af medlemsstaterne vedrørende avl af og EU-handel
    med hunde og katte og eventuelt udvikle løsningsmodeller for harmonisering af det
    indre marked"7
    . Herefter offentliggjorde Kommissionen en undersøgelse8
    , hvor der
    blev peget på divergerende nationale love om avl af hunde og katte i Unionen og
    manglende systematisk identifikation, registrering og kontrol af flytning af hunde og
    katte i Unionen. Der blev også peget på velfærdsproblemer som følge af
    staldforholdene både på avls- og salgssteder9
    . I 2022 opfordrede 20 medlemsstater10
    i
    Rådet Kommissionen til at indføre fælles EU-lovgivning om erhvervsmæssigt opdræt
    og salg af hunde, herunder harmoniserede sporbarhedsregler11
    .
    Mange medlemsstater har også forpligtet sig til at beskytte kattes og hundes velfærd
    som underskrivere af den europæiske konvention om beskyttelse af kæledyr12
    .
    Der findes ingen EU-lovgivning om hundes og kattes velfærd. Der findes EU-
    lovgivning om beskyttelse af hunde og katte, når de opdrættes, leveres og anvendes
    6
    Europa-Parlamentets beslutning af 12. februar 2020 om beskyttelse af EU's indre marked og
    forbrugerrettigheder mod de negative virkninger af den ulovlige handel med selskabsdyr
    (2019/2814(RSP))
    7
    Rådets konklusioner om hundes og kattes velfærd, 29. november 2010:
    https://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/agricult/118076.pdf
    8
    "Study on the welfare of dogs and cats involved in commercial practices", Europa-Kommissionen,
    2015: https://food.ec.europa.eu/system/files/2016-10/aw_eu-strategy_study_dogs-cats-commercial-
    practices_en.pdf
    9
    Der kan være mange risici for dyrevelfærden: lemlæstelse, indavl, irreversible adfærdsproblemer,
    mishandling, forkert behandling, parasitter eller bakterie- og virusinfektioner, fysisk udnyttelse,
    genetiske defekter og konformationssygdomme.
    10
    DK, DE, LT, SE, BG, LV, CY, BE, CZ, LU, IE, PT, FI, NL, SK, EE, MT, SI, ES og HR.
    11
    Samlingen i Rådet (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022.
    12
    Europarådet, den europæiske konvention om beskyttelse af kæledyr, CETS 125 - European Convention
    for the Protection of Pet Animals (coe.int).
    DA 3 DA
    til videnskabelige formål13
    . Der er også visse specifikke EU-krav til transport af
    hunde og katte14
    , som fastsætter en minimumsalder for transport af hunde og katte15
    .
    Der findes endvidere EU-lovgivning, der omfatter transport af hunde og katte i
    forbindelse med dyresygdomme, navnlig rabies, enten når de er underlagt disse
    dyresundhedsmæssige betingelser i forbindelse med flytning, mellem medlemsstater
    og fra tredjelande16
    , eller når de flyttes i en såkaldt "ikkekommerciel" flytning, når de
    ledsager deres ejere17
    .
    Der er ingen specifikke EU-forpligtelser vedrørende salg af hunde og katte via
    onlineplatforme, men de horisontale bestemmelser i forordning (EU) 2022/2065
    ("forordningen om digitale tjenester")18
    finder anvendelse. Forordningen om digitale
    tjenester regulerer det ansvar, der påhviler udbydere af onlinebaserede
    formidlingstjenester, herunder onlineplatforme som sociale medier og
    onlinemarkedspladser, med hensyn til ulovligt indhold og varer eller tjenester, der
    udbydes af modtageren af deres tjenester. I forordningen om digitale tjenester
    fastsættes der navnlig en række due diligence-forpligtelser for onlineplatforme, der er
    relevante for den foreslåede forordning, herunder indførelsen af princippet om
    "erhvervsdrivendes sporbarhed", og onlinemarkedspladsers forpligtelse til at tilpasse
    deres onlinegrænseflade på en måde, der gør det muligt for erhvervsdrivende at
    overholde gældende EU-ret. Desuden omfatter forordningen om digitale tjenester
    alle former for ulovligt indhold som defineret i national ret eller EU-retten, og derfor
    vil alt indhold, der vil blive betragtet som ulovligt i henhold til national lovgivning
    eller EU-lovgivning, blive betragtet som ulovligt i henhold til nærværende
    forordning, og dens forpligtelser vil finde anvendelse.
    Handelen med hunde og katte er meget lukrativ, og den anslåede årlige værdi af
    hundes og kattes salg i EU beløber sig til 1,3 mia. EUR19
    og er derfor attraktiv for
    operatører, der er villige til at udøve urimelig eller endog ulovlig forretningspraksis.
    Nogle virksomheder opdrætter hunde eller katte under dårlige velfærdsforhold,
    udmatter hunner ved lade dem få mange kuld om året, forsømmer dyr med hensyn til
    foder, staldfaciliteter, sundhed og hygiejne og sælger dem for unge (fordi de er
    lettere at sælge og billigere at producere). Mange dyr har derfor fysiske defekter eller
    er syge og ikke behandlet mod parasitter. Disse dyr udviser også ofte
    13
    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der
    anvendes til videnskabelige formål (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 33).
    14
    Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og
    dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF)
    nr. 1255/97 (EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1).
    15
    Kommissionen har vedtaget et forslag om at revidere og supplere disse regler om velfærden for dyr,
    navnlig hunde og katte, under transport.
    16
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare
    dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed
    ("dyresundhedsloven") ( EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1).
    17
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 af 12. juni 2013 om ikke-kommerciel
    flytning af selskabsdyr og om ophævelse af forordning (EF) nr. 998/2003 (EUT L 178 af 28.6.2013, s.
    1).
    18
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for
    digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1).
    19
    IBF International Consulting, VetEffecT, Wageningen University & Research Centre (WUR), Istituto
    Zooprofilattico Sperimentale dell'Abruzzo e del Molise "G. Caporale" (IZSAM), Study on the welfare
    of dogs and cats involved in commercial practices, 2015, p. 6
    (https://food.ec.europa.eu/system/files_ro?file=2016-10/aw_eu-strategy_study_dogs-cats-commercial-
    practices_en.pdf)
    DA 4 DA
    adfærdsforstyrrelser som følge af tidlig fravænning eller forkert behandling. De kan
    også være identificeret fejlagtigt for at forhindre, at deres oprindelse kan spores.
    En sådan situation medfører også uventede og urimelige omkostninger for køberne.
    De skal betale for at behandle sygdomme eller afhjælpe genetiske defekter. Det
    skaber også følelsesmæssige problemer for køberne, når de opdager, at deres dyr
    ikke længere kan behandles. Køberne kan også støde på hunde eller katte med
    alvorlige adfærdsproblemer, der gør dem vanskelige at holde i familien. I begge
    tilfælde kan det være nødvendigt for køberne at aflive dyret. Desuden medfører
    denne situation alvorlige lidelser for dyrene, fordi dyrene fodres forkert, opdrættes
    under ubehagelige og usunde forhold og undertiden udsættes for forkert behandling
    på grund af manglende viden hos dyrepasserne.
    Der er også store forskelle mellem de forskellige medlemsstaters lovgivning, f.eks.
    med hensyn til regler vedrørende forskellen mellem professionelle og
    ikkeprofessionelle avlere, minimums- og maksimumsalder for avl og identifikation
    og registrering af hunde og katte, hvilket også er forbundet med vanskelighederne
    med at gennemføre nationale regler på et indre marked, hvor dyr frit kan cirkulere.
    Disse forskelle, som sandsynligvis vil vokse, efterhånden som de nationale
    bestemmelser tages op til revision og strammes i nogle medlemsstater i et hurtigt
    tempo som følge af pres fra offentligheden, mens andre medlemsstater har meget
    begrænsede retlige bestemmelser på området, vil sandsynligvis skabe hindringer for
    handelen med katte og hunde. Dette vil være til skade for erhvervsmæssige avlere
    med høj standard og vil forhindre dem i at drage fordel af investeringer i forbedring
    af hundes og kattes velfærd.
    Hvert år kommer et stort antal katte og hunde på internater i hele EU, hvad enten de
    er offentlige eller ejes af nonprofitorganisationer20
    . F.eks. modtog internater i
    Belgien 7 642 hunde og 25 926 katte i 202121
    , mens det årlige antal i Spanien er
    endnu højere, anslået til 100 000 hunde og 30 000 katte om året22
    . Ved ovennævnte
    EU-koordinerede indsats vedrørende hunde og katte blev der rapporteret om
    mistanke om ulovlig handel med hunde via nogle af disse internater, idet nogle
    internater reklamerer for importerede hunde online til salg uden de nødvendige
    tilladelser og med ukorrekte oplysninger i sundhedscertifikaterne i pas.
    Det er nødvendigt at medtage dyreinternater i denne forordnings anvendelsesområde,
    selv om deres aktiviteter foregår i et miljø, der adskiller sig fra erhvervsmæssige
    avlere, og at anvende visse krav, uanset om de udøver en økonomisk aktivitet, når de
    bortadopterer katte og hunde eller giver dem et nyt hjem, for at sikre reglernes
    effektivitet og deres håndhævelse, navnlig for at forhindre, at markedet fordrejes af
    praksis, der kan udgøre illoyal konkurrence eller vildlede forbrugerne, og for at
    forhindre ulovlig handel med katte og hunde.
    Formålet med dette forslag er at adressere disse problemer ved at foreslå en fælles
    ramme med følgende mål:
    20
    Magnus, J., A Starter Guide to Understanding and Working with Animal Shelters for Animal
    Sanctuaries, Open Sanctuary, konsulteret i november 2023.
    21
    Flanderns regering, Afdelingen for Dyrevelfærd, Opgevangen dieren in Vlaamse dierenasielen 2021,
    2021, Cijfers opgevangen dieren asielen 2021 - website.xlsx (vlaanderen.be).
    22
    Fatjó, J. et al, "Epidemiology of Dog and Cat Abandonment in Spain (2008–2013)", Animals, Vol. 5, 2,
    MDPI, s. 426–441, https://doi.org/10.3390%2Fani5020364.
    DA 5 DA
    – sikring af fælles minimumsstandarder for dyrevelfærd i forbindelse med avl,
    opdræt og markedsføring af hunde og katte, der avles eller opdrættes på
    virksomheder
    – forbedret sporbarhed for hunde og katte, der markedsføres eller leveres på EU-
    markedet, herunder når de udbydes til salg eller adoption online
    – sikring af lige vilkår for operatører, der opdrætter og markedsfører hunde og
    katte i hele Unionen
    – fremme af kompetencer hos dyrepassere
    – supplering af de eksisterende regler for import af hunde og katte.
    • Sammenhæng med de gældende regler på samme område
    Dette forslag er i overensstemmelse med den gældende EU-lovgivning om
    dyretransport og om overførbare dyresygdomme. Det er også i tråd med det
    lovgivningsforslag om revision af forordningen om beskyttelse af dyr under
    transport, der blev vedtaget samme dag som dette forslag.
    Kravet om godkendelse af avlsvirksomheder i dette forslag bygger på det
    eksisterende krav om registrering af virksomheder i henhold til dyresundhedsloven23
    .
    Medlemsstaterne vil kunne henholde sig til listen over virksomheder, der er
    registreret i henhold til dyresundhedsloven, for at identificere de virksomheder, der
    skal inspiceres og godkendes i henhold til dette forslag.
    Ligeledes bygger sporbarhedskravene i dette forslag på kravene til identifikation af
    hunde og katte, der er genstand for flytning på tværs af grænser, som fastsat i
    dyresundhedsloven, ved at udvide identifikationskravet til alle hunde og katte, der
    markedsføres eller leveres i Unionen, og tilføje et krav om registrering af disse hunde
    og katte i nationale databaser.
    Dyresundhedsloven og EU-reglerne om ikkekommerciel flytning af selskabsdyr24
    omfatter visse krav vedrørende indførsel til Unionen af hunde og katte. Navnlig skal
    hunde og katte som en almindelig regel for flytning til Unionen komme fra et
    tredjeland, der er opført på en liste af Unionen på grundlag af dyresundhedsgarantier,
    og oprindelsesvirksomheden i tredjelandet skal være registreret. Dette forslag bygger
    på disse krav ved at kræve, at tredjelande også giver garantier for deres kontrol af de
    dyrevelfærdsbestemmelser, der er fastsat i dette forslag, og ved at kræve, at
    avlsvirksomhederne ikke blot er registreret, men også godkendt. Med hensyn til
    sporbarhed kræves det i dyresundhedsbestemmelserne, at dyrene både ved
    kommerciel og ikkekommerciel flytning af hunde og katte, der indføres til Unionen,
    skal være identificeret med en mikrochip. For at styrke disse
    sporbarhedsbestemmelser kræves det i dette forslag, at ejeren på bestemmelsesstedet
    for hunde og katte, der indføres til Unionen, sikrer, at de registreres i en af
    medlemsstaternes databaser. Dette vil give flere værktøjer til kontrol af disse dyr.
    23
    I henhold til dyresundhedsloven er det kun internater, der flytter dyr til andre medlemsstater og
    samlesteder, der er omfattet af et krav om godkendelse.
    24
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 af 12. juni 2013 om ikke-kommerciel
    flytning af selskabsdyr (EUT L 178 af 28.6.2013, s. 1).
    DA 6 DA
    • Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
    Dette forslag er i overensstemmelse med Unionens politik for et indre marked for
    digitale tjenester. F.eks. er bestemmelserne om onlinetjenester blevet udarbejdet på
    en måde, der gør dem forenelige med forordningen om digitale tjenester (forordning
    (EU) 2022/2065).
    Dette forslag opretholder hele den ansvarsfritagelse, der gælder for onlineplatforme
    på de betingelser, der er fastsat i artikel 6 i forordning (EU) 2022/2065. Desuden
    pålægger den ikke nogen generel forpligtelse til at overvåge de lagrede oplysninger
    eller til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig
    aktivitet, jf. forbuddet i henhold til artikel 8 i samme forordning. Endelig supplerer,
    men hverken erstatter eller modsiger, forpligtelserne i forslaget de forpligtelser, der
    er pålagt onlineplatforme i henhold til forordningen om digitale tjenester, herunder
    dem, der giver forbrugerne mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med
    erhvervsdrivende. Forordningen om digitale tjenester fastlægger et fælles sæt
    ansvarsområder for onlinevirksomheder, der udbyder tjenester i EU — herunder også
    onlineplatforme, som formidler salg af produkter og tjenester. Forordningen om
    digitale tjenester indfører en forpligtelse om "indbygget overholdelse", hvorved det
    kræves, at platforme skal udforme og indrette deres onlinegrænseflader på en måde,
    som gør det muligt at vise bestemte oplysninger (dog kun for så vidt angår
    tjenesteudbydere, som kan betegnes som værende "erhvervsdrivende") og at fjerne
    ulovlig annoncering.
    2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
    PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
    • Retsgrundlag
    Retsgrundlaget for forslaget er artikel 43, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den
    Europæiske Unions funktionsmåde, da dette forslag vedrører avl og opdræt af og
    handel med hunde og katte, som er levende dyr, der er omfattet af bilag I til traktaten,
    og det har til formål at sikre et velfungerende indre marked for hunde og katte, for
    hvilke der mangler fælles dyrevelfærdskrav, at undgå forvridninger og hindringer for
    samhandelen med disse dyr som følge af divergerende nationale regler om
    dyrevelfærd, samtidig med at der sikres et højt dyrevelfærdsniveau og et højt
    forbrugerbeskyttelsesniveau, herunder mod ulovlig handel.
    • Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
    Formålet med dette forslag er at regulere handelen med hunde og katte i det indre
    marked, herunder import fra tredjelande, for at sikre en rationel udvikling af sektoren
    og undgå handelshindringer og bekæmpe ulovlig handel med katte og hunde,
    samtidig med at der sikres et højt niveau for beskyttelse af dyrevelfærden. Disse mål
    kan ikke nås ved, at medlemsstaterne handler på egen hånd, og det er nødvendigt, at
    Unionen tager fat på dem. Foranstaltninger, der udelukkende træffes af
    medlemsstaterne, risikerer at medføre en yderligere fragmentering af det indre
    marked. Sådanne forskelle i beskyttelsesniveauet for dyrevelfærd vil sandsynligvis
    vare ved og blive forværret som reaktion på borgernes krav, hvilket vil føre til en
    opsplitning af det indre marked for katte og hunde.
    F.eks. er forbuddet mod en bestemt form for smertefuld fremgangsmåde (øre- og
    halekupering) i nogle medlemsstater, men ikke i andre, til skade for
    erhvervsdrivende, der opretholder et højt dyrevelfærdsniveau, da de ikke kan drage
    DA 7 DA
    fordel af deres investeringer i høje velfærdsstandarder, når de handler på tværs af
    grænserne. Dette kan føre til, at produktionen flyttes til medlemsstater, hvor et sådant
    forbud ikke gælder.
    Dyreinternaters aktiviteter udføres ofte på tværs af grænserne i betragtning af
    tilgængeligheden af onlinetjenester til at reklamere for overdragelse af dyr i disse
    situationer. Nogle dyreinternater udbyder måske også katte og hunde til salg. Da
    internater leverer et antal dyr til markedet, der kan betragtes som betydeligt, er der
    behov for at medtage dem i denne forordnings anvendelsesområde, uanset om den
    udøvede aktivitet kan betragtes som en økonomisk aktivitet, fordi de rimelige
    omkostninger som minimum godtgøres. Dyreinternater bør derfor være omfattet af
    anvendelsesområdet og underlagt nogle af kravene i denne forordning vedrørende de
    fem områder inden for dyrevelfærd, dyrepasseres kompetence, dyrlægebesøg og
    identifikation og registrering af dyr.
    Hundes og kattes sporbarhed er afgørende for at bekæmpe ulovlig handel med disse
    dyr. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at sikre sporbarheden af hunde og
    katte, der leveres på EU-markedet. Da hunde og katte kan handles på tværs af
    grænserne inden for Unionen, og de eksisterende nationale databaser ikke er
    interoperable, kan de initiativer, der tages på nationalt plan af de enkelte
    medlemsstater, ikke afhjælpe de eksisterende mangler, og der er behov for en indsats
    på EU-plan. For at være effektive bør sporbarhedsbestemmelserne gælde for alle
    hunde, der leveres i Unionen, uanset anvendelsesformål.
    • Proportionalitetsprincippet
    I dette forslag fastsættes der minimumskrav til dyrevelfærd for avl, opdræt og
    markedsføring i Unionen af hunde og katte. Disse regler er afgørende for at beskytte
    det indre markeds funktion og går ikke videre, end hvad der er nødvendigt til dette
    formål.
    For at sikre proportionalitet finder bestemmelserne i dette forslag om avl og opdræt
    på virksomheder navnlig ikke anvendelse på meget små virksomheder. Avlere af
    mindre end et vist antal kuld om året underlægges ikke regler om, hvordan hunde og
    katte skal avles og opdrættes, og er kun forpligtet til at identificere og registrere
    hunde eller katte, inden de markedsføres i Unionen. En lignende tilgang anvendes for
    internater og dyrehandler, der opdrætter et lille antal hunde eller katte, som kun skal
    identificere og registrere hunde eller katte, inden de leveres i Unionen. Da internater
    generelt ikke drives med gevinst for øje, er en række af de bestemmelser, der er
    nødvendige for avlsvirksomheder og dyrehandler, ikke påkrævet for internater—
    f.eks. de detaljerede krav til staldfaciliteter (temperatur, pladsforhold, belysning) —
    for at sikre proportionalitet i EU-reglerne om internater.
    Selv om fysiske og juridiske personer, der leverer hunde eller katte i Unionen, skal
    sikre, at dyrene er forsynet med mikrochip og registrerede, er dette desuden
    nødvendigt for at sikre, at denne forordning er virkningsfuld med hensyn til at nå
    dens mål, navnlig med hensyn til at bekæmpe ulovlig handel, og er forholdsmæssig i
    betragtning af dette kravs begrænsede indvirkning på fysiske personer, der leverer
    hunde eller katte på EU-markedet (se afsnittet "konsekvensanalyse" nedenfor).
    Forslaget pålægger ikke fysiske personer, der lejlighedsvis leverer hunde eller katte
    på EU-markedet på anden vis end via onlinetjenester, en sådan forpligtelse.
    Dette forslag giver medlemsstaterne mulighed for at opretholde eller vedtage
    strengere nationale bestemmelser om staldforhold, lemlæstelse, berigelse, udvælgelse
    DA 8 DA
    og avlsprogrammer, så længe de ikke forbyder eller hindrer markedsføring på deres
    område af hunde og katte, der opdrættes i en anden medlemsstat, med den
    begrundelse, at de pågældende hunde og katte ikke er blevet opdrættet i
    overensstemmelse med disse strengere nationale bestemmelser.
    • Valg af retsakt
    Foreslået retsakt: forordning.
    Regulering af avl, opdræt og markedsføring af hunde og katte samt af sporbarheden
    af hunde og katte, der markedsføres og leveres, kræver tekniske operationer og
    regler, som bør være præcise for at sikre lige vilkår for operatører på det indre
    marked. Det krævede præcisions- og harmoniseringsniveau kan bedre opnås ved en
    direkte bindende forordning end ved anvendelse af direktiver.
    3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
    INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
    • Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
    Ikke relevant, da der ikke findes gældende lovgivning om hundes og kattes velfærd.
    Ikke desto mindre peger kvalitetskontrollen af EU's dyrevelfærdslovgivning på dette
    hul i den gældende lovgivning vedrørende beskyttelse af hunde og katte, der
    markedsføres på EU-markedet. I den offentlige høring, der blev gennemført til støtte
    for kvalitetskontrollen, mente et stort flertal af respondenterne, at der mangler
    artsspecifikke dyrevelfærdskrav for katte (79 %, 47 064 ud af 59 286) og hunde
    (80 %, 47 272 ud af 59 286). Dette blev også afspejlet i interviews med interessenter.
    En faglig organisation (der repræsenterer dyrlæger) gav f.eks. udtryk for, at
    selskabsdyr er yderst vigtige for forbrugerne, og at der er mange velfærdsproblemer
    med disse dyr.
    • Høringer af interessenter
    Interessenthøringerne fandt sted via aktiviteterne under det frivillige initiativ om
    hundes og kattes velfærd25
    samt en række bilaterale møder med organisationer for
    hundeavlere, sektoren for foder til selskabsdyr, onlinetjenester, medicinalindustrien
    og dyrevelfærdsorganisationer.
    Interessenterne var enige om de konstaterede problemer (manglende lige
    konkurrencevilkår, svigagtig praksis til skade for forbrugere og dyr,
    onlinetjenesternes og de sociale mediers rolle) og behovet for, at EU fastsætter et sæt
    fælles regler til regulering af dette marked. Onlineplatformene støttede navnlig en
    harmoniseret ordning for selskabsdyr på EU-plan og mente, at dette bør være en
    mulighed for at forbedre tilliden til og pålideligheden af onlinesalgskanaler.
    • Indhentning og brug af ekspertbistand
    Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har vedtaget en videnskabelig og
    teknisk bistandsrapport om velfærdsaspekter i forbindelse med avl, fodring,
    25
    https://food.ec.europa.eu/animals/animal-welfare/eu-platform-animal-welfare/platform-
    conclusions_en#pets
    DA 9 DA
    staldfaciliteter og sundhed af katte og hunde i avlsvirksomheder26
    . EFSA's rapport
    indeholder anbefalinger om type staldfaciliteter og motion, rumtemperatur og -lys,
    sundhed og smertefulde kirurgiske indgreb.
    Kommissionen tog også hensyn til konklusionerne fra EU's dyrevelfærdsplatform for
    frivillige initiativer vedrørende dyrevelfærd for selskabsdyr (hunde og katte) i
    handelen, som indeholder en række retningslinjer for ansvarlig hundeavl, katteavl,
    kommerciel flytning af hunde og katte, socialisering af hvalpe og killinger,
    onlineplatforme for salg af hunde og retningslinjer for købere af hunde. Både EFSA's
    udtalelse og konklusionen på EU's dyrevelfærdsplatform er offentligt tilgængelige på
    internettet. Den tog også hensyn til de to rapporter, der blev udarbejdet med henblik
    herpå ved dette frivillige initiativ: en rapport om anbefalinger om mulige elementer i
    EU-lovgivningen om markedsføring og salg af hunde og katte27
    og en rapport med
    anbefalinger om mulige elementer i EU-lovgivningen om avl af hunde og katte28
    .
    • Konsekvensanalyse
    Analysen og al dokumentation vil fremgå af et arbejdsdokument fra Kommissionens
    tjenestegrene, der offentliggøres senest tre måneder efter offentliggørelsen af
    forordningsforslaget.
    Tilgængelig dokumentation for virkninger kan sammenfattes som følger:
    Forslaget forventes at gælde for ca. 24 000-30 000 kommercielle hundeavlere og
    mellem 8 000 og 10 000 kommercielle katteavlere29
    , hvoraf 20 % er kommercielle
    avlere med stambogsføring30
    . Det anslås, at ca. 4,4 mio. hundehvalpe og 1 mio.
    killinger af den årlige produktion i EU af hunde og katte produceres af kommercielle
    avlere uden stambogsføring (svarende til ca. 50 % af de hunde og katte, der fødes og
    opdrættes i EU hvert år).
    Krav vedrørende staldfaciliteter
    Velfærden for hunde og katte, der avles i EU, vil blive forbedret med de nye krav
    ved at give mere fri bevægelighed i et miljø uden bure, med zoner med termisk
    komfort, hvor de kan få opfyldt deres fysiologiske behov, og med mere plads til
    aktivitet og komplekse omgivelser takket være adgang til at komme ud/ind31
    .
    Erhvervsmæssige avlere af stambogsførte hunde og katte forventes ikke at skulle
    afholde yderligere omkostninger, da de normalt allerede overholder de samme eller
    strengere velfærdskrav som dem, der stilles af de stambogsorganisationer, som de er
    medlemmer af32
    .
    Årsagerne til, at hunde og katte kommer på internater varierer, men omfatter
    herreløse og forladte dyr, aflevering fra ejere, returnerede adoptioner og killinger og
    26
    EFSA (European Food Safety Authority), 2023, Scientific and technical assistance on welfare aspects
    related to housing and health of cats and dogs in commercial breeding establishments. EFSA Journal,
    21(9), 1-105. https://doi.org/10.2903/j.efsa.2023.8213.
    27
    https://food.ec.europa.eu/system/files/2023-07/aw_platform_plat-conc_recom_dog-cat_sales.pdf.
    28
    https://food.ec.europa.eu/system/files/2023-07/aw_platform_plat-conc_recom_dog-cat_breeding.pdf.
    29
    Høring af interessenter med repræsentanter for avlere, foreninger og NGO'er med henblik på
    beskyttelse af dyrevelfærd.
    30
    IBF international Consulting, Study on the Welfare of Dogs and Cats involved in Commercial
    Practices, final report, SANCO, EU COM, 2015.
    31
    Høringer af interessenter
    32
    Høring af repræsentanter for avlere af hunde/katte med stambog.
    DA 10 DA
    hundehvalpe, der er født på internater33
    . Antallet af herreløse dyr og dyr på internater
    er særlig højt i de sydlige og østeuropæiske lande34
    . Der mangler i øjeblikket
    europæiske bestemmelser om dyreinternater, og selv om mange medlemsstater har
    indført visse nationale foranstaltninger, er dyrevelfærdsforholdene i mange
    europæiske internater alarmerende35
    . Især overbelægning på internater udgør en stor
    risiko for dårlige dyrevelfærdsforhold36
    .
    Krav vedrørende avl
    Indførelse af en minimumsalder for avl på tæver og kønsmodne hunkatte, en
    begrænsning af reproduktionsrytmen og et krav om overvågning af sundhed og
    velfærd hos tæver og kønsmodne hunkatte over en vis alder vil gøre det muligt at
    respektere dyrenes fysiske og fysiologiske modenhed og dermed forbedre deres
    velfærd37,38
    . Nogle EU-medlemsstater har allerede en retlig ramme, der fastsætter en
    minimums-/maksimumsalder for avl. Andre har slet ikke sådanne krav39
    . Forslaget
    vil derfor bidrage til at skabe mere lige vilkår for alle typer avlere. Forstyrrelser i
    produktionscyklusserne vil blive undgået gennem en passende overgangsperiode, der
    sikrer, at operatørerne har tid til at tilpasse sig de nye regler og dermed undgå
    afbrydelser i leveringen af hunde og katte til forbrugerne.
    Godkendelse af avlsvirksomheder
    Avlsvirksomheder skal i forvejen være registreret i overensstemmelse med
    forordning (EU) 2016/429 ("dyresundhedsloven")40
    . Registreringen foretages
    imidlertid uden inspektion foretaget af den kompetente myndighed for at verificere,
    at virksomheden overholder dyrevelfærdsreglerne. Desuden regulerer visse
    medlemsstater (f.eks. Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland og Portugal)
    avlsvirksomheder i deres nationale lovgivning. Nogle medlemsstater godkender
    avlsvirksomheder baseret på dyrevelfærdskriterier, men ikke alle medlemsstater, og
    de, der har sådanne krav, anvender forskellige tærskler til at betragte
    avlsvirksomheder som erhvervsmæssige virksomheder, der er underlagt
    godkendelseskrav, hvilket styrker de ulige vilkår for sektoren41
    .
    Det eksisterende krav om registrering af avlsvirksomheder gør det muligt for de
    kompetente myndigheder at bygge videre på de eksisterende registre og vil lette
    identifikationen af, hvilke virksomheder der kræver godkendelse. For
    33
    Van der Leij, W. J. L. et al, "Quantification of a shelter cat population: trends in intake, length of stay
    and outcome data of cats in seven Dutch shelters between 2006 and 2021’, PLOS ONE, Vol. 18, 5,
    PLOS ONE, 2023, https://doi.org/10.1371/journal.pone.0285938.
    34
    Veto Tierschutz, Wo wir helfen, accessed in November 2023.
    35
    Veto Tierschutz, Wo wir helfen, accessed in November 2023.
    36
    McCobb, E. and Dowling-Guyer, S., ‘Welfare assessments for long-term housing in animal shelters,’
    Veterinary record, Vol. 178, 1, pp. 17-18, https://doi.org/10.1136/vr.h6936.
    37
    Voluntary Initiative on the Health and Welfare of Pets (Dogs and Cats) in Trade, Welfare in Pet Trade,
    Responsible dog breeding guidelines, DOC/2020/11972 Rev1, 2020.
    38
    Voluntary Initiative on the Health and Welfare of Pets (Dogs and Cats) in Trade, Welfare in Pet Trade,
    Responsible cat breeding guidelines, DOC/2020/11982 Rev1, 2020.
    39
    EU Dog & Cat Alliance, The welfare of dogs and cats involved in commercial practices: a review of the
    legislation across EU countries; EU Dog and Cat Alliance, National Legislation – EU Dog & Cat
    Alliance (dogandcatwelfare.eu).
    40
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare
    dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed
    ("dyresundhedsloven") ( EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1).
    41
    EU Dog and Cat Alliance, National Legislation – EU Dog & Cat Alliance (dogandcatwelfare.eu).
    DA 11 DA
    stambogsførende avlere vil godkendelsen sandsynligvis være let at opnå (da de
    normalt allerede opfylder højere dyrevelfærdskrav).
    Identifikation og registrering af hunde og katte og nationale databaser
    Obligatorisk identifikation (ved hjælp af elektronisk læsbare transpondere) og
    registrering i en national database af alle hunde og katte, inden de markedsføres eller
    leveres, vil forbedre sporbarheden af hunde og katte (navnlig i kombination med
    særlige betingelser, når hundene eller katte sælges eller adopteres via
    onlineplatforme42
    ). Som følge heraf vil de kompetente myndigheder være bedre i
    stand til at kontrollere identiteten og oprindelsen af hunde og katte, der handles og
    cirkulerer på det indre marked, hvilket vil modvirke svig og dermed bedre
    kontrollere dyrevelfærdsforholdene på oprindelsesvirksomheden.
    I 24 medlemsstater er en sådan registrering af hunde allerede obligatorisk. I to af de
    tre resterende medlemsstater er den reguleret i nogle få af deres regioner, mens kun
    én medlemsstat slet ikke har sådanne krav. Derfor vil omkostningerne ved
    foranstaltningen i praksis være begrænsede (om end noget mindre begrænset for
    katte, for hvilke identifikation og registrering kun er obligatorisk i syv
    medlemsstater)43
    .
    Foranstaltningen vil ikke påvirke avlere af hvalpe og killinger med stambog, da disse
    avlere er en del af foreninger, der har tilsvarende krav med hensyn til identifikation
    og registrering44
    . For andre aktører, der markedsfører hunde og katte på EU-
    markedet, vil forslaget kun have en begrænset økonomisk virkning: Omkostningerne
    for operatøren eller leverandøren til implantering af en transponder og registrering
    foretaget af en dyrlæge anslås til ca. 50 EUR (der er dog forskelle mellem
    medlemsstaterne)45
    . I de medlemsstater, hvor registrering af hunde (24) og katte (7)
    allerede er obligatorisk46
    , vil der ikke være yderligere omkostninger.
    Alle medlemsstater vil blive påvirket af kravet om at sikre interoperabilitet mellem
    nationale databaser. Dette er afgørende for at sikre korrekt sporbarhed og for at sikre,
    at verifikationssystemerne bliver fuldt funktionsdygtige. Erfaringerne i nogle
    medlemsstater og tredjelande viser, at interoperabilitet kan opnås ved at udvikle
    programmeringsgrænseflader for applikationer. Der er planlagt en overgangsperiode
    for medlemsstaterne, så de kan foretage disse tilpasninger. I øjeblikket forbinder et
    privat initiativ kaldet Europetnet allerede nationale og regionale databaser i 17
    medlemsstater (om end på frivillig basis)47
    . Virkningen af et sådant krav vil derfor
    være relativt begrænset.
    Onlinesalg
    Det anslås, at 60 % af hunde- og katteejerne køber deres selskabsdyr på internettet.
    Det svarer til ca. 4,8 mio. hunde og 1,2 mio. katte48
    . Der findes mindst 75
    42
    Eurogroup for Animals, The illegal pet trade: game over, 2020, kapitel 3.
    43
    EU Dog and Cat Alliance, National legislation.
    44
    Se f.eks. Fédération Internationale Féline, FIFe Breeding & Registration Rules, 2023 or Fédération
    Cynologique Internationale, International Breeding Rules of the FCI.
    45
    Baseret på omkostningssammenligninger mellem forskellige medlemsstater og Europetnet,
    Microchipping.
    46
    EU Dog and Cat Alliance, National legislation.
    47
    Europetnet, Member organizations.
    48
    Skøn baseret på EU Dog & Cat Alliance and Blue Cross, Online pet sales in the EU What’s the cost?
    DA 12 DA
    onlineplatforme i hele EU, der formidler salg eller donation af hunde og katte49
    .
    Udbud af hunde online er i øjeblikket reguleret i otte medlemsstater, og udbuddet af
    katte online er i øjeblikket reguleret i mindst syv medlemsstater50
    . Der er en række
    forskelle i disse nationale reguleringsmetoder. I Østrig er det f.eks. kun registrerede
    avlere, der må reklamere online. I Bruxelles og Flandern skal onlinereklamer
    indeholde hunde- eller katteavlerens godkendelsesnummer, når annoncøren er leder
    af en godkendt virksomhed (avler/sælger/internat). Mikrochipnummeret skal være
    blandt de oplysninger, der gives i reklamen.
    Forslaget vil gøre det muligt for dem, der erhverver hunde og katte at verificere
    ægtheden af identifikation og registrering af hunde og katte via et websted, der er
    forbundet med nationale databaser. Onlineplatforme vil skulle tilpasse deres
    grænseflade, således at leverandørerne giver køberne de oplysninger, der er
    nødvendige for, at de kan bruge webstedet til at verificere ægtheden af
    identifikationen og registreringen af hunde og katte.
    På grundlag af private initiativer er der udviklet systemer, som allerede anvendes
    frivilligt af visse onlineplatforme, hvorved ægtheden af identifikationen og
    registreringen af hunde og katte verificeres, inden udbuddet offentliggøres på en
    onlineplatform. Desuden er visse medlemsstater begyndt at kræve anvendelse af
    sådanne verifikationssystemer. Siden den 1. juli 2023 har platforme i Frankrig skullet
    verificere, at reklamer for salg af hunde eller katte indeholder alle obligatoriske
    oplysninger inden enhver offentliggørelse (herunder avlerens identitet og dyrets
    identifikation), som skal verificeres automatisk i den nationale database. Ved
    afslutningen af denne proces bliver den offentliggjorte annonce markeret med
    "verificeret reklame". I Tyskland meddelte regeringen i 2021, at den havde til hensigt
    at udarbejde lignende krav med henblik på at indføre obligatorisk
    identitetsverifikation i forbindelse med onlinehandel med selskabsdyr.
    Et sådant system vil i høj grad forbedre sporbarheden — og dermed give sælgere,
    onlineplatforme, dem, der erhverver dyr, og kompetente myndigheder mulighed for
    nemt at kontrollere identifikationen og registreringen af en hund eller en kat.
    Indførsel til Unionen
    Der foregår en betydelig indførsel af hunde og katte til Unionen, idet der importeres
    flere tusinde dyr hvert år. Ud over den lovlige import er den ulovlige handel fra lande
    uden for EU steget i de senere år, idet 45 % af tilfældene af manglende overholdelse
    og mistanke om svig afsløres inden for EU eller ved dets grænser under EU's
    koordinerede indsats, der involverer hunde og katte med direkte oprindelse i
    tredjelande som Serbien, Belarus, Rusland og Tyrkiet51
    . De nuværende EU-regler om
    flytning af hunde og katte, f.eks. bestemmelserne i forordning (EF) nr. 576/2013 og
    dyresundhedsloven, kræver, at de suppleres med yderligere værktøjer for at begrænse
    mulighederne for en sådan ulovlig handel.
    Nogle medlemsstater, der er indgangssteder for hunde og katte til Unionen, f.eks.
    Letland, har observeret gentagne tilfælde af manglende overholdelse og mistanke om
    svig med sendinger og misbrug af ikkekommercielle flytningsdokumenter til
    handelsformål samt en stigning i mængden af hunde og katte, der indføres fra
    49
    EU Dog and Cat Alliance and Blue Cross, Online pet sales in the EU What’s the cost?
    50
    EU Dog and Cat Alliance, National legislation.
    51
    Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed, Illegal trade of cats &
    dogs, EU enforcement action, 2023, doi:10.2875/236344. .
    DA 13 DA
    Rusland og Belarus. Som følge heraf overvejer nogle af disse medlemsstater
    nationale foranstaltninger — f.eks. har Letland indført yderligere
    kontrolforanstaltninger ved import. Hvis der imidlertid ikke træffes foranstaltninger
    på EU-plan, vil dette sandsynligvis føre til, at sådanne flytninger omdirigeres til at
    komme ind i Unionen via andre medlemsstater.
    Desuden er der stærk evidens for, at EU-borgerne er meget bekymrede over
    velfærden, herunder sundheden, for hunde og katte, der avles og opdrættes på
    virksomheder og leveres på EU-markedet. Dette fremgår af ovennævnte
    Eurobarometerundersøgelse om dyrevelfærd og Europa-Parlamentets beslutning
    samt det meget store antal andragender, parlamentariske forespørgsler, klager og
    skrivelser om dette emne, som Kommissionen har modtaget fra borgere,
    civilsamfundsorganisationer og parlamentsmedlemmer. Det kan også illustreres af
    antallet af underskrifter, der er modtaget fra kampagner organiseret af NGO'er på
    dyrevelfærdsområdet i visse medlemsstater.
    Indførelse af dyrevelfærdskrav på avlsvirksomheder, dyrehandler og internater i EU,
    uden at der stilles tilsvarende krav i forbindelse med import af hunde og katte fra
    tredjelande, vil føre til en stigning i denne import fra tredjelandes virksomheder, der
    anvender dårlige velfærdsstandarder. Dette skyldes attraktive priser og manglende
    oplysninger til forbrugerne i Unionen om velfærdsforholdene i
    oprindelsesvirksomheden. Derfor vil det dyrevelfærdspolitiske mål i dette forslag
    ikke blive nået ordentligt, og EU-borgernes bekymringer vil ikke blive
    imødekommet.
    Desuden er de foranstaltninger, der forventes også at skulle kræves i forbindelse med
    import af hunde og katte (veterinærbesøg på virksomheder, virksomheders
    forpligtelse til at opfylde kravene vedrørende fodring, staldfaciliteter, sundhed,
    adfærdsmæssige behov og lemlæstelse), nødvendige for at beskytte hundes og kattes
    sundhed samt folkesundheden.
    De suboptimale forhold for avlskatte og -hunde på intense kommercielle
    avlsfaciliteter (såkaldte "hvalpefabrikker") fører til en for intens anvendelse af
    hundyr til avl. Dette fører meget ofte til udmattelse, kraftesløshed og modtagelighed
    over for smitsomme sygdomme samt nedsat levetid.
    Manglende sporbarhed og manglende korrekt vaccination udgør en alvorlig risiko for
    overførsel af zoonoser som f.eks. rabies og hydatidose (ekinokokkose) og dermed
    risici for folkesundheden i Unionen. Dårlige fodrings- og staldforhold, herunder lave
    hygiejneniveauer, samt anvendelse af smertefulde fremgangsmåder, f.eks.
    lemlæstelse, svækker immunsystemet hos dyrene og er forbundet med øget
    anvendelse af antimikrobielle stoffer, hvilket har en indvirkning på udviklingen af
    antibiotikaresistente infektioner hos mennesker. Utilstrækkelige foranstaltninger til at
    imødekomme dyrenes adfærdsmæssige behov og en ordentlig socialisering af
    hvalpene og killingerne skaber adfærdsproblemer hos dem, som senere i livet kan
    give anledning til alvorlige betænkeligheder med hensyn til den offentlige sikkerhed
    som følge af udvikling af aggressiv adfærd.
    • Målrettet regulering og forenkling
    Forslaget udelukker små avlere af hunde og katte samt små dyrehandler og internater
    fra de krav, der gælder for virksomheder, da sådanne regler ville være
    uforholdsmæssige. Desuden bygger forslaget på digitale værktøjer (navnlig
    DA 14 DA
    interoperabilitet mellem nationale databaser over hunde og katte) for at nå
    politikmålet om at begrænse svig.
    • Grundlæggende rettigheder
    Kommissionens beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter om tekniske krav
    vedrørende de nationale databaser om hunde og katte og verifikationssystemet for
    onlineplatforme omfatter forpligtelser for Kommissionen til i disse
    gennemførelsesretsakter at præcisere bestemmelser om databeskyttelse i
    overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse.
    4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
    Indvirkningen på Unionens budget er beskrevet nærmere i finansieringsoversigten og
    kan sammenfattes som følger:
    Forslaget vil kræve yderligere menneskelige ressourcer til forvaltning af
    gennemførelsen af lovgivningen og udvikling af interoperable databaser til
    identifikation og registrering af hunde og katte (3 årsværk).
    Parallelt hermed anslås det, at der er behov for et driftsbudget på 1,5 mio. EUR til
    udvikling og indledende drift af systemet til verifikation af ægtheden af denne
    identifikation og registrering af tilbud via onlineplatforme og til at sikre
    interoperabilitet mellem nationale databaser og derefter 300 000 EUR om året til
    vedligeholdelse og drift heraf.
    5. ANDRE FORHOLD
    • Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
    rapportering
    Med dette forslag indføres der en liste over politikindikatorer, som kan revideres og
    færdiggøres, og et krav til medlemsstaterne om regelmæssigt at aflægge rapport
    herom til Kommissionen, da dette er nødvendigt for at overvåge og evaluere, om
    denne forordnings giver gode resultater. På dette grundlag vil Kommissionen
    offentliggøre en regelmæssigt ajourført resultattavle, der viser data om velfærden for
    hunde og katte, der markedsføres i Unionen.
    For at kunne indsamle solid dokumentation efter overgangsperioderne på 7 år bør der
    fremlægges en evalueringsrapport 15 år efter ikrafttrædelsen.
    • Forklarende dokumenter (for direktiver)
    Ikke relevant.
    • Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
    Kapitel I — Genstand, anvendelsesområde og definitioner
    Anvendelsesområdet omfatter avl og opdræt af hunde og katte på virksomheder
    (herunder dyrehandler og dyreinternater) og markedsføring heraf eller tilbud om
    adoption uden omkostninger. Forslaget omhandler desuden sporbarhed for hunde og
    katte, der markedsføres eller leveres i Unionen. Det omfatter ikke hunde og katte, der
    opdrættes til videnskabelige formål.
    Kapitel II — Forpligtelser for operatører af virksomheder
    Dette kapitel finder ikke anvendelse på små virksomheder.
    DA 15 DA
    Det indfører principperne for dyrevelfærd baseret på begrebet "de fem områder", dvs.
    dyrs behov med hensyn til ernæring, miljø, sundhed, adfærd og mental tilstand.
    I dette kapitel fastsættes der også en forpligtelse for operatører til at underrette de
    kompetente myndigheder om deres aktiviteter og til at informere kunderne om
    ansvarligt ejerskab.
    I dette kapitel fastsættes der krav til dyrepasseres kompetence, og der stilles krav om,
    at virksomhederne skal modtage veterinærbesøg.
    I kapitlet defineres dernæst de tekniske krav til fodring og vanding, staldfaciliteter,
    sundhed, adfærdsmæssige behov og smertefulde fremgangsmåder for
    avlsvirksomheder, dyrehandler og internater (en række bestemmelser gælder dog
    ikke for internater). Desuden kræves det, at avlsvirksomheder skal godkendes af de
    kompetente myndigheder. Anvendelsen af bestemmelserne om staldfaciliteter,
    sundhed og godkendelse af avlsvirksomheder udskydes med 5 år.
    Kapitel III — Identifikation og registrering af hunde og katte
    Dette kapitel forpligter virksomheder, der opdrætter hunde og katte, og leverandører
    af hunde og katte i Unionen til at identificere de pågældende dyr ved hjælp af
    mikrochip og registrere dem i en database.
    Det indeholder også krav om, at leverandører af hunde eller katte fremlægger
    dokumentation for identifikation og registrering. Onlineplatforme, hvor hunde eller
    katte udbydes til levering, skal desuden gøre det muligt for leverandører at
    fremlægge dokumentation for identifikation og registrering af hunde eller katte, der
    udbydes på disse platforme. I henhold til kapitlet skal Kommissionen sikre, at der
    udvikles et gratis offentligt tilgængeligt system til verifikation af ægtheden af
    identifikationen og registreringen af en hund eller kat.
    Kapitel IV — Kompetente myndigheder
    I henhold til dette kapitel skal de kompetente myndigheder tilbyde dyrepassere
    uddannelse i dyrevelfærd og godkende uddannelsesprogrammer om dyrevelfærd.
    I henhold til kapitlet skal medlemsstaterne oprette en database over hunde og katte,
    der er identificeret ved hjælp af mikrochip.
    Kapitlet indeholder også en forpligtelse for de kompetente myndigheder til at
    indsamle, analysere og offentliggøre data om dyrevelfærd og til at indberette disse til
    Kommissionen hvert 3. år.
    Kapitel V — Indførsel af hunde og katte til Unionen
    Dette kapitel indeholder regler om indførsel til Unionen af hunde og katte, der avles
    og opdrættes i overensstemmelse med eller svarende til betingelserne i dette forslag.
    Kapitel VI — Proceduremæssige bestemmelser
    Dette kapitel indeholder bestemmelser om Kommissionens beføjelser til at supplere
    og ændre ikkevæsentlige bestemmelser i bilagene til forordningen ved hjælp af
    delegerede retsakter for at tage hensyn til ny videnskabelig dokumentation eller
    tekniske fremskridt, der er relevante for dyrevelfærden.
    Kapitel VII - Andre bestemmelser
    Dette kapitel indeholder regler om strengere nationale foranstaltninger.
    Medlemsstaterne kan opretholde sådanne regler, der finder anvendelse, når
    forordningen træder i kraft. Desuden kan medlemsstaterne vedtage ny lovgivning,
    DA 16 DA
    der fastsætter strengere nationale bestemmelser for så vidt angår staldforhold,
    berigelse, lemlæstelse og avlsstrategier, forudsat at de er i overensstemmelse med
    Unionens respektive regler, og at de ikke begrænser den frie bevægelighed og
    markedsføring af produkter, der ikke opfylder de strengere nationale krav.
    I henhold til kapitlet skal Kommissionen desuden hvert 5. år offentliggøre en
    overvågningsrapport om de omsatte hundes og kattes velfærd. I henhold til kapitlet
    skal medlemsstaterne indføre sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til
    overtrædelsen og har afskrækkende virkning, og underrette Kommissionen herom.
    DA 17 DA
    2023/0447 (COD)
    Forslag til
    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
    om hundes og kattes velfærd og sporbarhed
    (EØS-relevant tekst)
    EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43,
    stk. 2, og artikel 114,
    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
    efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
    under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1
    ,
    under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget2
    ,
    efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
    ud fra følgende betragtninger:
    (1) Levende dyr, herunder katte og hunde, er omfattet af bilag I til traktaten om Den
    Europæiske Unions funktionsmåde og indgår i Unionens fælles landbrugspolitik. Der
    er et marked for disse dyr i Unionen, herunder betydelig handel på tværs af grænserne.
    Mange medlemsstater har undertegnet den europæiske konvention om beskyttelse af
    kæledyr. Der er en lang række beviser for, at det indre marked for hunde og katte ikke
    fungerer optimalt i Unionen, og for ulovlig handel med disse dyr inden for Unionen og
    ved import til Unionen. Det er derfor nødvendigt at fastsætte minimumskrav til
    velfærden for hunde og katte, der avles og opdrættes på virksomheder, samt skærpede
    krav vedrørende sporbarhed for hunde og katte, der leveres i Unionen.
    (2) Fraværet af EU-velfærdsbestemmelser om avl, opdræt og markedsføring af hunde og
    katte samt divergerende nationale regler, hvor sådanne findes, har meget ofte ført til, at
    disse dyr fødes, avles og sælges eller adopteres uden omkostninger under
    omstændigheder, der er til skade for deres velfærd. Konkurrencen mellem
    erhvervsmæssige avlere af hunde og katte i forskellige medlemsstater foregår ikke på
    lige vilkår, fordi dyrevelfærdsforholdene er et af hovedelementerne i disse operatørers
    konkurrenceevne, og de er meget forskellige fra medlemsstat til medlemsstat. Som
    følge heraf forvrides konkurrencen, især for avlere og opdrættere af høj standard, som
    ikke er i stand til at tjene penge på deres investeringer i dyrevelfærd, når de handler på
    tværs af grænserne, fordi de konfronteres med operatører, der drager fordel af
    dyrevelfærdsbetingelser, der ikke lever op til standarderne, til at udøve konkurrence og
    presse priser og standarder ned.
    1
    EUT C […] af […], s. […]. .
    2
    EUT C […] af […], s. […]. .
    DA 18 DA
    (3) Forbrugerne er også utilstrækkeligt beskyttet, da de ofte, når de køber en hund eller en
    kat, udsættes for de negative konsekvenser af de dårlige velfærdsforhold, hvorunder
    dyrene er blevet avlet og opdrættet på virksomhederne, som f.eks. sundhedsproblemer,
    adfærdsproblemer eller genetiske defekter hos den hund eller kat, der er købt eller
    erhvervet.
    (4) Der bør derfor fastsættes minimumskrav vedrørende dyrevelfærd for virksomheder,
    der beskæftiger sig med avl, opdræt og markedsføring af hunde og katte. Dette vil
    sikre en rationel udvikling af sektoren, ensartede konkurrencevilkår og
    forbrugerbeskyttelse, samtidig med at der sikres et højt dyrevelfærdsniveau.
    (5) I løbet af det seneste årti er efterspørgslen efter hunde og katte, der skal opdrættes som
    selskabsdyr i husstande, steget betydeligt. Som følge heraf har der været en betydelig
    stigning i avl og handel på EU-markedet med hunde og katte, herunder salg, adoption
    og import fra tredjelande. Manglen på krav vedrørende disse dyrs velfærd i Unionen
    og forskellene mellem de krav, der gælder i de forskellige medlemsstater, har givet
    anledning til en betydelig mængde ulovlig handel med hunde og katte under forhold,
    der er yderst skadelige for deres velfærd.
    (6) Ulovlig handel med hunde og katte har til dels udviklet sig på grund af manglende
    sporbarhed af dyrene tilbage til det oprindelige kuld. Og ulovlig handelspraksis er
    forbundet med lidelse hos hunde og katte, der er udsat for ukontrolleret avlspraksis.
    Det er ikke muligt at sikre, at operatørerne overholder samme dyrevelfærdsstandarder,
    og at sikre ensartede konkurrencevilkår i det indre marked for så vidt angår levering af
    hunde og katte uden pålidelige midler til at spore dyrene tilbage til deres oprindelse.
    Det er derfor afgørende at sikre sporbarheden af hunde og katte ved hjælp af et system,
    der identificerer og registrerer hunde og katte, inden de første gang leveres til
    Unionen, samt hver gang der sker en ændring i ejerskabet af dyrene.
    (7) Den ulovlige handel med katte og hunde fra lande uden for EU har været stigende. De
    nuværende EU-regler om flytning af hunde og katte til Unionen, f.eks.
    bestemmelserne i forordning (EF) nr. 576/2013 og dyresundhedsloven, omfatter ikke
    tilstrækkelig værktøjer til at hindre denne ulovlige handel. Det betyder, at der er
    behov for yderligere regler til bekæmpelse af ulovlig handel med hunde og katte. Det
    kræves i de gældende dyresundhedsbestemmelser, at dyrene både ved kommerciel og
    ikkekommerciel flytning af hunde og katte, der indføres til Unionen, skal være
    identificeret med en mikrochip. For at styrke disse sporbarhedsbestemmelser bør ejere
    af hunde og katte, der indføres til Unionen, sikre, at de registreres i en af
    medlemsstaternes databaser på bestemmelsesstedet. Det vil give mulighed for øget
    kontrol med flytning af disse dyr.
    (8) Bestemmelserne om sporbarhed i dette forslag bidrager også til at beskytte
    folkesundheden gennem bedre dyrevelfærd, bedre dyresundhed og bedre kontrol med
    mulig overførsel af dyresygdomme (hvoraf nogle er zoonotiske), hvilket sker efter en
    One Health-tilgang.
    (9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/4293
    regulerer overførbare
    dyresygdomme med henblik på at undgå spredning af sådanne sygdomme i Unionen.
    Dyrs sundhed er et af de fem områder inden for dyrevelfærd og behandles således i
    nærværende forordning. Nærværende forordning omhandler imidlertid ikke de
    3
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om
    ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed ("dyresundhedsloven") ( EUT L 84 af
    31.3.2016, s. 1).
    DA 19 DA
    sygdomme, der er opført i forordning (EU) 2016/429, men snarere hundes og kattes
    sundhedstilstand med hensyn til ikkeoverførbare sygdomme (f.eks. skader) eller
    ikkelisteopførte sygdomme (f.eks. visse parasitter). Reglerne i nærværende forordning
    supplerer derfor forordning (EU) 2016/429 og duplikerer eller overlapper ikke
    bestemmelserne i nævnte forordning.
    (10) I henhold til forordning (EU) 2016/429 skal hunde og katte identificeres med en
    transponder, men kun hvis de er genstand for flytning mellem medlemsstater eller
    indføres til Unionen. Den identifikation, der kræves i henhold til nævnte forordning, er
    ikke fuldt harmoniseret, da den ikke indeholder præcise standarder for transpondere.
    Desuden kræver nævnte forordning ikke, at medlemsstaterne fører databaser over
    hunde og katte. Medlemsstaterne bør derfor forpligtes til at oprette og vedligeholde
    databaser over hunde og katte, der leveres til EU-markedet, for at sikre sporbarheden
    af disse dyr. Det er også nødvendigt at sikre interoperabilitet mellem disse databaser.
    Dette vil gøre det lettere at finde oplysninger om hunde og katte i hele Unionen og
    gøre det muligt for de kompetente myndigheder at foretage offentlig kontrol for at
    sikre, at dyrevelfærdsreglerne overholdes.
    (11) Levering af hunde og katte, hvad enten det sker med gevinst for øje eller uden
    omkostninger, har indvirkning på det indre marked. For at forebygge svig bør
    sporbarheden af alle dyr, der handles på EU-markedet, sikres, og opdræt af dyr på
    avlsvirksomheder, i dyrehandler eller på dyreinternater bør være underlagt detaljerede
    regler.
    (12) Opdræt af hunde og katte på vegne af ejere, f.eks. i hunde- og kattepensioner, er en
    midlertidig og lokal aktivitet og har ikke nogen væsentlig indvirkning på det indre
    marked. Det er derfor berettiget at udelukke hunde- og kattepensioner fra kravene i
    denne forordning vedrørende virksomheder, der opdrætter hunde og katte.
    (13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU4
    regulerer opdræt, avl og levering
    af dyr, der opdrættes til videnskabelige formål, herunder hunde og katte. Hunde og
    katte til videnskabelige formål bør derfor udelukkes fra denne forordnings
    anvendelsesområde.
    (14) Et stort antal hunde og katte vil for første gang være omfattet af detaljerede
    velfærdsregler, som vil give dem mulighed for at få gavn af bedre levevilkår. I
    betragtning af de praktiske vanskeligheder i visse tilfælde med at fastslå, om hunde og
    katte opdrættes som selskabsdyr eller med henblik på markedsføring eller levering, bør
    denne forordning imidlertid fritage ejere af selskabsdyr, der opdrætter et antal hunde
    og katte og producerer et antal kuld under en vis tærskel, fra visse forpligtelser. Ellers
    ville disse ejere af selskabsdyr være underlagt de relevante krav i denne forordning,
    hvilket ikke ville være forholdsmæssigt.
    (15) Når tærsklen for avlsaktiviteter som omhandlet i foregående betragtning er nået, er alle
    lokaliteter, der anvendes til dyreavl, omfattet af de regler for avlsvirksomheder, der er
    fastsat i denne forordnings kapitel II, selv hvis avlsaktiviteterne finder sted i
    husstande, hvilket ofte er tilfældet for forskellige typer erhvervsmæssige avlere.
    Husstande, hvor hunde og katte opdrættes til andre formål end reproduktion, betragtes
    ikke som avlsvirksomheder og skal ikke opfylde kravene i denne forordnings kapitel
    II.
    4
    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der
    anvendes til videnskabelige formål (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 33).
    DA 20 DA
    (16) Skønt nogle af avlsvirksomhederne drives af godkendte avlere, der følger en god
    standard for dyreforvaltning, kommer en stor del af de dyr, der markedsføres på EU-
    markedet, fra avlere på det grå marked og avlere, der ikke lever op til standarderne, og
    som ikke sikrer et tilstrækkeligt dyrevelfærdsniveau for de hunde og katte, de avler.
    Dette skaber illoyal konkurrence for stambogsførende avlere og avlere uden stambog,
    der følger høje standarder for dyrevelfærd. Det er derfor nødvendigt at fastsætte
    detaljerede dyrevelfærdsbestemmelser for operatører af alle avlsvirksomheder.
    (17) Desuden leverer forskellige typer operatører, der udfører forskellige typer aktiviteter,
    hunde og katte på EU-markedet. Ud over erhvervsmæssige avlere findes der
    dyrehandler, hvor hunde og katte, der typisk er født og avlet på andre virksomheder,
    opdrættes med salg for øje. Beskyttelsen af disse dyr kan være suboptimal, og der er
    ingen fælles velfærdsstandarder, der skal overholdes på sådanne virksomheder. Da
    dyrehandler er erhvervsmæssige operatører, der markedsfører hunde og katte, er det
    derfor nødvendigt at anvende kravene i denne forordning på disse virksomheder.
    (18) Dyreinternater er private eller offentlige virksomheder eller nonprofitorganisationer,
    der indsamler og opdrætter herreløse hunde og katte eller tidligere ejede dyr, der er
    bortløbne, konfiskerede eller forladte. Undertiden resulterer ukontrolleret reproduktion
    eller overavl af selskabsdyr i et større antal herreløse hunde og katte, der ender på
    internater. Afhængigt af deres baggrund kan internatsdyr være racerene eller
    blandingsracer og kan omfatte afkom af dyr, der har reproduceret sig på internatet.
    Internater kan opdrætte et stort antal dyr og sælge dem eller tilbyde dem i adoption
    eller til et nyt hjem, nogle gange gratis eller mod betaling af rimelige omkostninger.
    (19) På trods af forskellene i de aktiviteter, der udføres af erhvervsmæssige avlere og
    dyrehandler på den ene side og dyreinternater på den anden side, leverer de alle hunde
    og katte på EU-markedet, og der er en vis grad af overlapning, navnlig hvad angår
    efterspørgslen. Når forbrugerne leder efter en hund eller kat, træffer de valg mellem at
    købe et dyr fra en avler (enten direkte eller gennem en kæledyrsbutik eller
    mellemmand) eller at vælge et dyr fra et internat. Det er marginalt, hvad der erhverves
    af hunde eller katte direkte fra ejere af selskabsdyr. En vigtig faktor ved valget af en
    hund eller en kat er de mulige adfærdsmæssige eller andre problemer, som dyret kan
    have, fordi det har været opdrættet under dårlige velfærdsforhold, og som kan gøre det
    mindre egnet til at blive opdrættet som selskabsdyr, uanset om dyret er blevet
    opdrættet på en erhvervsmæssig avlsvirksomhed, i en dyrehandel eller i et internat. Da
    handel også foregår via mellemmænd og for det meste online, er forbrugerne måske
    ikke klar over, om dyret stammer fra et internat, en avler eller en dyrehandel, før de
    erhverver en hund eller en kat. Der er dokumentation for, at antallet af dyr, der leveres
    til EU-markedet af internater, er betydeligt, navnlig hvad katte angår. Der er også
    dokumentation for, at dyr leveres fra internater i nogle medlemsstater til potentielle
    ejere af selskabsdyr i andre medlemsstater, navnlig hvad hunde angår. For at sikre, at
    formålet med denne forordning, nemlig at sikre, at det indre marked for hunde og katte
    fungerer gnidningsløst, og at sektoren udvikler sig rationelt, samtidig med at der sikres
    et højt dyrevelfærdsniveau, er det nødvendigt at lade nogle af kravene i denne
    forordning gælde for internater, der opdrætter et vist minimumsantal dyr, uanset om de
    sælger dyr mod betaling eller kun leverer dyr gratis eller mod godtgørelse af rimelige
    omkostninger. Af proportionalitetshensyn, og i betragtning af at de aktiviteter, der
    varetages af internater, adskiller sig fra andre operatørers aktiviteter og kan opfylde en
    funktion af almen interesse, bør kun nogle af kravene i denne forordning gælde for
    internater, navnlig hvad angår antallet af dyrepassere og deres kompetencer,
    DA 21 DA
    staldfaciliteter, fodring og vanding, adfærdsmæssige behov og smertefulde
    fremgangsmåder samt rådgivende besøg af en dyrlæge.
    (20) I betragtning af det betydelige antal dyr, der leveres i Unionen via internater, og
    behovet for at sikre, at målene i denne forordning vedrørende sporbarhed og
    forebyggelse af ulovlig handel nås, bør internater desuden være omfattet af kravene i
    denne forordning vedrørende identifikation og registrering af hunde og katte, uanset
    om deres aktivitet kan anses for at være af økonomisk karakter eller ej.
    (21) Da der i nærværende forordning fastsættes dyrevelfærdskrav for hunde og katte, falder
    den ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning
    (EU) 2017/6255
    , og de tilsvarende definitioner af kompetente myndigheder bør finde
    anvendelse. Definitionen af kompetente myndigheder i nævnte forordning bør finde
    anvendelse for at sikre overensstemmelse med de gældende regler om offentlig kontrol
    vedrørende dyresundhed og dyrevelfærd.
    (22) Begrebet "de fem områder" (ernæring, fysisk miljø, sundhed, adfærdsmæssige
    interaktioner og mental tilstand) er blevet udviklet ved hjælp af videnskabelig
    dokumentation med henblik på at beskrive de forskellige dimensioner af dyrevelfærd.
    Det fokuserer ikke kun på fraværet af negative erfaringer for dyret, men omfatter også
    positive erfaringer. Denne forordning bør derfor baseres på begrebet "de fem
    områder".
    (23) For at sikre korrekt håndhævelse af denne forordning er det afgørende, at de
    kompetente myndigheder er i stand til at identificere de virksomheder, der er omfattet
    af deres offentlige kontrol. Det er derfor nødvendigt, at operatører, der opdrætter
    hunde og katte på virksomheder, underretter de kompetente myndigheder om deres
    aktiviteter.
    (24) Veluddannet og kvalificeret personale er afgørende for at forbedre velfærdsforholdene
    for dyr. Kompetencer inden for dyrevelfærd forudsætter viden om de pågældende
    arters grundlæggende adfærdsmønstre og behov. Dyrepassere bør have de
    kompetencer inden for dyrevelfærd, der er relevante for deres opgaver og de dyr, de
    håndterer, for at undgå at påføre hunde og katte smerte, angst og lidelse.
    (25) Da dyrevelfærd omfatter dyrs sundhed, er dyrlæger bedst i stand til at yde rådgivning
    til operatører med henblik på at forbedre dyrevelfærdssituationen på virksomhederne.
    Dyrlæger bør spille en aktiv rolle med hensyn til at øge kendskabet til samspillet
    mellem disse dyrs sundhed og velfærd. Virksomheder, der opdrætter hunde og katte,
    bør derfor modtage et regelmæssigt dyrevelfærdsbesøg fra en dyrlæge.
    (26) Visse avlsstrategier kan føre til velfærdsproblemer for hunde og katte. Ved at vælge
    visse genetiske egenskaber af æstetiske eller andre markedsføringsmæssige grunde
    kan uønskede egenskaber ud fra et dyrevelfærdsperspektiv også skabes og videregives
    5
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og
    andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og
    reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009,
    (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets
    forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF,
    2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets
    forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF,
    90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF
    (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).
    DA 22 DA
    til efterfølgende generationer. Operatørerne bør derfor træffe foranstaltninger til at
    sikre, at deres avlsstrategier ikke fører til sådanne negative konsekvenser for hundenes
    og kattes velfærd.
    (27) Videnskabelig dokumentation viser, at indavl har betydelige negative konsekvenser
    for dyrs sundhed og velfærd. Derfor bør indavl af hunde og katte, herunder parringer i
    første og andet led, forbydes, da dette øger forekomsten af arvelige lidelser og
    kompromitterer immunsystemets funktion, som begge har en negativ indvirkning på
    hundes og kattes sundhed og velfærd.
    (28) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet ("autoriteten") har ydet teknisk og
    videnskabelig bistand i forbindelse med en række spørgsmål vedrørende
    staldfaciliteter, sundhed og smertefulde procedurer, der er relevante for hunde og
    katte, der opdrættes på avlsvirksomheder6
    . I denne forordning tages der hensyn til
    autoritetens anbefalinger om type staldfaciliteter og motion, rumtemperatur og -lys,
    sundhed og smertefulde kirurgiske indgreb.
    (29) Videnskabelig dokumentation fremhæver betydningen af fodring, vanding,
    staldfaciliteter, sundhed, adfærdsmæssige behov og forebyggelse af smertefulde
    fremgangsmåder for hundes og kattes velfærd. Det er derfor afgørende, at disse
    områder for opdræt af hunde og katte reguleres i detaljer.
    (30) Den videnskabelige dokumentation viser klart, at hunde og katte er nødt til at have
    tilstrækkelig plads til at udtrykke deres naturlige adfærd og have et normalt socialt
    samspil. Dette er ikke muligt, hvis dyrene opdrættes under begrænsede pladsforhold
    og i bure. Det bør derfor forbydes at opdrætte hunde og katte i bure.
    (31) Tøjring i lange perioder bør forbydes, da det kan give anledning til betydelige
    dyrevelfærdsproblemer. Det kan forbindes med en øget forekomst af
    bevægelsesforstyrrelser, manglende evne til at ligge eller hvile behageligt og til at
    udvise normal adfærd.
    (32) Det er af stor betydning, at der er tilstrækkelig plads til, at hunde og katte kan udtrykke
    deres medfødte adfærd. Af samme grund bør anvendelse af containere begrænses til
    særlige omstændigheder som f.eks. isolering af aggressive dyr eller transport til en
    dyrlæge. Indhusningen af hunde og katte bør også give ubegrænset adgang til naturligt
    lys, om nødvendigt suppleret med kunstig belysning for at lette en hensigtsmæssig
    døgnrytme for dyrene. Hunde bør have tryg daglig adgang til udendørs ophold for at
    imødekomme deres behov for at udøve, socialisere og udtrykke anden medfødt
    adfærd.
    (33) For at forebygge drægtighedskomplikationer og kompromittering af deres velfærd bør
    der først avles på tæver og kønsmodne hunkatte, når de er fuldt udvoksede og
    kønsmodne. For at give tæver og kønsmodne hunkatte mulighed for at komme sig
    fysisk efter graviditet og diegivning bør de først bruges til reproduktion igen efter et
    tilstrækkeligt tidsrum. For at forhindre visse patologiske reproduktionsforhold hos
    tæver og kønsmodne hunkatte, såsom pyometra, bør der dog tillades op til tre på
    hinanden følgende graviditeter efterfulgt af en passende rekreationsperiode.
    Reproduktion bør gradvist ophøre for tæver og kønsmodne hunkatte, der bliver ældre.
    6
    EFSA (European Food Safety Authority), Candiani, D., Drewe, J., Forkman, B.,Herskin, M. S., Van Soom, A.,
    Aboagye, G., Ashe, S., Mountricha, M., Van der Stede Y., Fabris, C. 2023.Scientific and technical assistance on
    welfare aspects related to housing and health of cats and dogs in commercial breeding establishments. EFSA
    Journal,21(9), 1-105.https://doi.org/10.2903/j.efsa.2023.8213
    DA 23 DA
    (34) Den ændring af praksis med hensyn til reproduktionscyklussen, der kræves i henhold
    til denne forordning, kan i nogle tilfælde påvirke indtægtsniveauet for hunde- og
    katteavlere som følge af det faldende antal kuld, der produceres pr. år. Det er derfor
    nødvendigt at give avlerne mere tid til at tilpasse deres forretningsmodel.
    (35) Hunde og katte, der opdrættes som selskabsdyr, bør ikke udgøre nogen trussel mod
    menneskers sikkerhed. For at reducere risikoen for aggression over for mennesker, bør
    hunde og katte, der er født på avlsvirksomheder socialiseres ordentligt med artsfæller,
    om muligt, med andre dyr og med mennesker. De bør opdrættes i et stimulerende og
    ikketruende miljø, der er udstyret med berigelse, og som giver dem mulighed for at
    lege og udfolde anden medfødt adfærd. Adskillelse af hunde og katte fra deres mødre
    tidligere end ved naturlig fravænning kan forårsage alvorlig separationsstress hos disse
    dyr og bør derfor forbydes.
    (36) Procedurer, der har til formål at ændre udseendet af katte og hunde eller forhindre
    visse former for adfærd, såsom øre- og halekupering, fjernelse af kløer og resektion af
    stemmebånd, har en alvorlig negativ indvirkning på kattes og hundes velfærd. Disse
    procedurer forårsager smerte og forhindrer katte og hunde i at udtrykke medfødte
    adfærdsmønstre. De bør derfor kun tillades, hvis de udføres af en dyrlæge, og kun når
    det er nødvendigt af lægelige årsager.
    (37) Forholdene på avlsvirksomheder er særligt afgørende for at sikre, at hunde og katte
    opdrættes og behandles ordentligt, inden de markedsføres. Det er derfor vigtigt, at
    disse virksomheder er godkendt af de kompetente myndigheder og underkastes
    forudgående inspektion på stedet, inden de godkendes. Det er også vigtigt, at en liste
    over disse godkendte virksomheder er offentligt tilgængelig, så potentielle købere kan
    verificere deres leverandørers status. Da alle virksomheder har en forlænget frist til at
    anvende kravene vedrørende staldfaciliteter og sundhed, er det nødvendigt, at
    avlsvirksomheders forpligtelse til at opnå en godkendelse begynder at gælde fra
    samme dato som kravene til indhusning og sundhed.
    (38) Nogle operatører, der markedsfører hunde og katte, eller internater, der leverer hunde
    og katte, tilskynder potentielle kunder til at købe for enhver pris ved hjælp af
    følelsesmæssige argumenter uden at oplyse den potentielle ejer om konsekvenserne af
    at eje et selskabsdyr. Andre operatører eller internater insisterer på det ansvar, der er
    knyttet til ejerskabet af selskabsdyr, og det begrænser deres muligheder for at sælge
    dyr. Denne forskel i operatørernes holdninger har tendens til at gavne mindre
    ansvarlige operatører, hvilket fører til konkurrenceforvridning, på trods af at det er
    vigtigt for dyrevelfærden og den offentlige orden at informere kunderne om deres
    ansvar, når de køber en hund eller en kat. Det er derfor berettiget at kræve, at alle
    leverandører af hunde og katte på EU-markedet til brug som kæledyr informerer
    kommende ejere om deres ansvar. Hvis leveringen af en hund eller kat sker via
    onlinemetoder, bør onlineannoncen desuden ledsages af en passende advarsel for
    effektivt at formidle budskabet om ansvarligt ejerskab.
    (39) Ulovlig handel og svigagtig praksis i forbindelse med salg eller overdragelse af hunde
    og katte til adoption lettes af manglen på sporbarhed som følge af de manglende
    identifikations- og registreringskrav for disse dyr. Desuden kan der forekomme
    svigagtig praksis, når systemerne til identifikation og registrering af hunde og katte
    ikke er harmoniseret eller ikke er lette at anvende, fordi de tekniske systemer ikke er
    interoperable. Det er derfor særdeles vigtigt at harmonisere standarderne for
    identifikations- og registreringsmidler og sikre, at identifikationen og registreringen af
    hunde og katte er fuldført, inden dyret leveres til Unionen for første gang.
    DA 24 DA
    Leverandører af hunde og katte bør fremlægge dokumentation for identifikation og
    registrering i en af de databaser, som medlemsstaterne har oprettet til dette formål,
    inden dyret første gang markedsføres i Unionen. Efterfølgende skal leverandøren ved
    enhver ændring af ejerskabet eller ansvaret for dyret angive dokumentation for
    identifikation og registrering af dyret i en af databaserne. Af proportionalitetshensyn
    bør fysiske personer, der lejlighedsvis leverer hunde og katte på andre måder end
    onlineplatforme, ikke være omfattet af denne forpligtelse.
    (40) Leverandører af hunde og katte bør ikke blot fremlægge dokumentation for
    identifikation ved at vise et dokument, der henviser til koden for den transponder, der
    er implanteret i dyret, men også dokumentere, at dyret er registreret i en officiel
    database. Dette gør det muligt at videregive vigtige oplysninger om dyret til den nye
    ejer og sikrer sporbarhed.
    (41) Da de fleste hunde og katte i øjeblikket udbydes til salg eller doneres ved hjælp af
    annoncering på onlineplatforme, bør udbydere af onlineplatforme handle med omhu,
    når de formidler adgang til hunde og katte. Uden at det berører forordning (EU)
    2022/2065, bør onlineplatforme derfor pålægges at tilpasse de nærmere bestemmelser
    for deres annoncering vedrørende hunde og katte, således at leverandørerne
    fremlægger dokumentation for identifikation og registrering af hunde og katte, der er
    bestemt til salg eller donation. Kommissionen bør sikre, at der udvikles et gratis
    offentligt tilgængeligt system, der gør det muligt at verificere ægtheden af
    identifikationen og registreringen af en hund eller en kat. Denne foranstaltning har til
    formål at bekæmpe svig bedre ved at forbedre sporbarheden af hunde og katte, der
    leveres i Unionen, tilbage til deres oprindelse, muliggøre bedre kontrol fra de
    kompetente myndigheders side og i sidste ende forbedre velfærden for disse dyr. Dette
    bør ikke udgøre en forpligtelse for onlineplatforme til generelt at overvåge den
    annoncering, der tilbydes via deres platform, eller en generel
    undersøgelsesforpligtelse, der har til formål at vurdere nøjagtigheden af
    identifikationen og registreringen forud for offentliggørelsen af tilbuddet.
    (42) Da dyrepasseres kendskab til dyrevelfærd har en direkte indvirkning på velfærden for
    hunde og katte i deres varetægt, bør medlemsstaterne sikre, at der er tilstrækkelig
    uddannelse til rådighed med hensyn til både kvantitet og kvalitet, således at de kan
    opfylde de uddannelseskrav, der er fastsat i denne forordning.
    (43) For at sikre sporbarheden af hunde og katte bør dyr ikke blot mærkes med en entydig
    identifikator i form af transponder, men deres identifikation bør også registreres i en
    database. Medlemsstater, der endnu ikke har nationale databaser for hunde og katte,
    bør derfor oprette sådanne databaser, så identifikationen kan være pålideligt
    verificeret. For at sikre sporbarhed i Unionen bør disse nationale databaser desuden
    være interoperable, således at de kompetente myndigheder og relevante interessenter
    kan verificere ægtheden af identifikationen.
    (44) For at evaluere fremskridtene med hensyn til de dyrevelfærdsforhold, som hunde og
    katte opdrættes under på virksomheder, og deres sporbarhed er det nødvendigt, at
    medlemsstaterne indsamler, rapporterer og analyserer centrale politiske indikatorer,
    som bør harmoniseres i henhold til denne forordning, for at sikre, at de er
    sammenlignelige på EU-plan, og gøre det muligt på EU-plan at overvåge
    fremskridtene med hensyn til at nå politikmålene i denne forordning.
    (45) Hunde og katte, der importeres til Unionen, kan være avlet eller opdrættet i tredjelande
    under forhold, der er skadelige for deres velfærd. I betragtning af EU-borgernes
    særlige betænkeligheder med hensyn til hundes og kattes velfærd samt de dyre- og
    DA 25 DA
    folkesundhedsmæssige risici, der er forbundet med dårlige velfærdsforhold på
    oprindelsesvirksomheden, der er specialiseret i avl af hunde og katte, er det desuden
    vigtigt, at hunde og katte, der importeres fra tredjelande, overholder regler om deres
    velfærd, som svarer til dem, der er fastsat i denne forordning, og giver de samme
    garantier med hensyn til deres sporbarhed. Da dette kræver ændringer hos
    tredjelandsoperatører, der er involveret i eksport til Unionen af hunde og katte, er det
    nødvendigt med en overgangsperiode af samme varighed som den, der gælder for EU-
    operatører.
    (46) De bestemmelser, der er nævnt i foregående betragtning, bør håndhæves gennem en
    liste over tredjelande, der er godkendt til at levere hunde og katte til Unionen, på
    grundlag af en vurdering fra Kommissionen af pålideligheden af deres offentlige
    kontrol med henblik på at håndhæve de dyrevelfærdsregler, der kræves i henhold til
    denne forordning, eller tilsvarende regler, på virksomheder på deres område, der
    leverer eller har til hensigt at levere hunde og katte til Unionen. Der bør desuden
    opstilles en liste over virksomheder, der avler og opdrætter hunde og katte i disse
    tredjelande, og som har tilladelse til at eksportere disse dyr til Unionen, for at sikre
    sporbarhed og kontrol på EU-grænsekontrolsteder. Kommissionen bør efter en
    risikobaseret tilgang foretage audit af pålideligheden af det offentlige kontrolsystem i
    tredjelande, der er godkendt i henhold til denne forordning, og dem, der anmoder om
    godkendelse i henhold til denne forordning.
    (47) I henhold til forordning (EU) 2016/429 opstilles en liste over tredjelande, som er
    godkendt med henblik på indførsel til Unionen af hunde og katte, med henblik på at
    håndtere risikoen for indslæbning af overførbare dyresygdomme til Unionen. Listen
    over tredjelande, der er nævnt i foregående betragtning, bør derfor begrænses til
    tredjelande, der er godkendt i henhold til forordning (EU) 2016/429, og som giver
    passende garantier for, at deres kompetente myndighed har kapacitet til at kontrollere
    virksomheder, der avler og opdrætter hunde og katte med henblik på eksport til
    Unionen, og sikre, at de opfylder de dyrevelfærdskrav, der er fastsat i nærværende
    forordning.
    (48) For at tage hensyn til tekniske fremskridt og den videnskabelige udvikling samt de
    sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger heraf bør beføjelsen til at vedtage
    retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med
    henblik på at ændre denne forordnings artikel 6, således at avlsstrategier ikke
    resulterer i genotyper, der har skadelige virkninger på hundenes og kattenes sundhed
    eller velfærd.
    (49) For at fastsætte minimumskriterier, der skal vurderes under dyrevelfærdsbesøg, bør
    beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med
    artikel 290 i TEUF med henblik på at supplere denne forordnings artikel 10.
    (50) For at tage hensyn til tekniske fremskridt og den videnskabelige udvikling samt de
    sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger heraf bør beføjelsen til at vedtage
    retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med
    henblik på at ændre bilagene til denne forordning for så vidt angår kravene vedrørende
    avl, opdræt og identifikation af hunde og katte samt indikationer med henblik på at
    overvåge denne forordnings politikmål.
    (51) Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit
    forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i
    DA 26 DA
    overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016
    om bedre lovgivning7
    . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede
    retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme
    tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til
    møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af
    delegerede retsakter.
    (52) Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser for at sikre ensartede
    betingelser for gennemførelsen af følgende bestemmelser i denne forordning:
    – artikel 9, stk. 3, med henblik på at harmonisere indholdet af uddannelse eller
    erhvervserfaring for dyrepassere
    – artikel 17, stk. 5, med henblik at præcisere, hvilke oplysninger leverandørerne
    skal give som bevis for identifikation og registrering af hunde og katte, både i
    tilfælde, hvor de tilbydes via onlineplatforme, og på anden vis
    – artikel 17, stk. 7, med henblik på at præcisere visse aspekter af det system, der
    foretager automatisk kontrol af ægtheden af identifikation og registrering af
    hunde og katte
    – artikel 19, stk. 3, med henblik på at fastsætte minimumskrav til indholdet af de
    databaser, der er omhandlet i stk. 1, og kravene vedrørende databasernes
    interoperabilitet
    – artikel 20, stk. 3, med henblik på at fastlægge en harmoniseret metode til
    måling af de data, der indsamles i henhold til bilag III, og skabelonen for
    medlemsstaternes rapportering til Kommissionen om disse data
    – artikel 21, stk. 5, med henblik på at fastlægge en procedure for Unionens
    anerkendelse af ækvivalens med hensyn til de forhold, hvorunder hunde og
    katte avles og opdrættes på virksomheder i et tredjeland, der har til hensigt at
    eksportere dyr til Unionen, i forhold til bestemmelserne i denne forordning
    vedrørende virksomheder.
    Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
    forordning (EU) nr. 182/20118
    .
    (53) Borgerne har forskellige holdninger til hundes og kattes velfærd, og nogle
    medlemsstater har allerede vedtaget et omfattende regelsæt i denne henseende. Det er
    derfor nødvendigt, at medlemsstaterne kan opretholde strengere nationale regler med
    henblik på en mere omfattende beskyttelse af dyrene end dem, der er fastsat i denne
    forordning. Medlemsstaterne bør også fortsat have mulighed for at vedtage strengere
    nationale regler på visse områder, forudsat at disse regler ikke påvirker det indre
    markeds funktion.
    (54) Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om sådanne nationale regler.
    Kommissionen bør orientere de øvrige medlemsstater herom. Hvis nationale
    7
    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-
    Kommissionen om bedre lovgivning (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
    8
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
    regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
    gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.).
    DA 27 DA
    forskrifter er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535, bør
    Kommissionen underrettes herom i overensstemmelse med nævnte direktiv.
    (55) Det er afgørende, at EU-lovgivningen er underlagt regelmæssig overvågning og
    evaluering, så den kan tilpasses med henblik på at opnå de forventede virkninger.
    Denne forordning bør derfor indeholde en forpligtelse for Kommissionen til at
    foretage overvågning af hundes og kattes velfærd i Unionen og til at foretage en
    evaluering, der skal forelægges for andre EU-institutioner.
    (56) For at sikre, at denne forordning anvendes fuldt ud, bør medlemsstaterne fastsætte
    regler om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og sikre, at de anvendes.
    Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en
    afskrækkende virkning.
    (57) Målene for denne forordning, nemlig at fastsætte harmoniserede minimumsregler, der
    sikrer, at det indre marked fungerer korrekt, og samtidig sikrer et højt velfærdsniveau
    for hunde og katte og deres sporbarhed, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
    medlemsstaterne, men kan på grund af dens virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen
    kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.
    artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
    proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end
    hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —
    VEDTAGET DENNE FORORDNING:
    KAPITEL I
    GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
    Artikel 1
    Genstand
    Ved denne forordning fastsættes der minimumskrav vedrørende:
    a) velfærden for hunde og katte, der avles eller opdrættes på virksomheder eller
    markedsføres på EU-markedet
    b) sporbarhed for hunde og katte, der markedsføres på EU-markedet eller leveres i
    Unionen.
    Artikel 2
    Anvendelsesområde
    1. Denne forordning finder anvendelse på avl, opdræt og markedsføring af hunde og
    katte samt levering heraf i Unionen.
    2. Denne forordning finder ikke anvendelse på avl, opdræt, markedsføring eller
    levering af hunde eller katte til videnskabelige formål.
    Artikel 3
    Definitioner
    I denne forordning forstås ved:
    1) "hund": et dyr tilhørende arten Canis lupus familiaris
    2) "kat": et dyr tilhørende arten Felis silvestris catus
    DA 28 DA
    3) "hundes og kattes velfærd": hundes og kattes fysiske og mentale tilstand under de
    forhold, de fødes, lever og dør under
    4) "opdræt": enhver aktivitet under internering eller håndtering af et dyr på en
    virksomhed
    5) "markedsføring": opdræt af hunde eller katte med henblik på salg, udbud til salg,
    distribution eller enhver anden form for overdragelse af ejendomsretten til eller
    ansvaret for dyret mod vederlag eller i det mindste godtgørelse af de afholdte
    udgifter, herunder reklamering for dyr i ovennævnte øjemed
    6) "levering": overdragelse, på en hvilken som helst måde, af ejerskabet til eller
    ansvaret for hunde eller katte mod eller uden vederlag, bortset fra fysiske personers
    lejlighedsvise levering af hunde eller katte på andre måder end via en onlineplatform
    7) "onlineplatform": en onlineplatform som defineret i artikel 3, litra i), i forordning
    (EU) 2022/2065, der formidler markedsføring eller levering af hunde og katte
    8) "annoncering": offentliggørelse på en onlineplatform af reklame for levering af en
    hund eller en kat
    9) "tæve": en hunhund fra det tidspunkt, hvor den første gang bliver parret eller
    insemineret, indtil fravænningen af det sidste kuld, den får i sin levetid
    10) "kønsmoden hunkat": en hunkat fra det tidspunkt, hvor den første gang bliver parret
    eller insemineret, indtil fravænningen af det sidste kuld, den får i sin levetid
    11) "virksomheder": avlsvirksomheder, et dyreinternat eller en dyrehandel
    12) "avlsvirksomhed": enhver lokalitet eller struktur, hvor hunde eller katte opdrættes
    med henblik på reproduktion med det formål at markedsføre dyrenes afkom,
    herunder husstande
    13) "dyrehandel": enhver lokalitet eller struktur, hvor hunde eller katte opdrættes med
    henblik på salg som selskabsdyr uden at være født der
    14) "dyreinternat": enhver lokalitet eller struktur – bortset fra husstande – som drives af
    en fysisk eller juridisk person, og hvor uønskede, forladte, formelt herreløse,
    bortløbne eller konfiskerede hunde eller katte opdrættes med henblik på levering
    mod eller uden vederlag
    15) "operatør": enhver fysisk eller juridisk person – bortset fra personer med ansvar for
    internater – som avler, opdrætter, handler med eller markedsfører hunde eller katte,
    som vedkommende har kontrol med, herunder i en begrænset periode
    16) "leverandør": enhver fysisk eller juridisk person, der leverer en hund eller kat,
    herunder fysiske eller juridiske personer med ansvar for internater
    17) "kompetente myndigheder": kompetente myndigheder som defineret i artikel 3, nr.
    3), i forordning (EU) 2017/625
    18) "avlsstrategi": en række systematiske tiltag, herunder registrering, udvælgelse, avl og
    udveksling af avlshunde og -katte og avlsmateriale herfra, som tilrettelægges og
    gennemføres med henblik på at bevare eller forbedre ønskværdige fænotypiske
    og/eller genotypiske karakteristika i den udvalgte avlspopulation
    19) "lemlæstelse": et indgreb, herunder et kirurgisk indgreb, der udføres af andre grunde
    end til terapeutiske eller diagnostiske formål, og som resulterer i beskadigelse eller
    tab af en følsom del af kroppen eller ændring af knoglestrukturen
    DA 29 DA
    20) "lidelse": en ubehagelig, uønsket fysisk eller mental tilstand, som er resultatet af, at
    et dyr udsættes for skadelige stimuli eller fravær af vigtige positive stimuli
    21) "staldfaciliteter": bygninger eller afgrænsede udendørs arealer på virksomheder, hvor
    der opdrættes hunde eller katte
    22) "kennel": en fysisk struktur, der omfatter et eller flere individuelle aflukker til at huse
    hunde
    23) "katteri": en fysisk struktur, der omfatter et eller flere individuelle aflukker til at huse
    katte
    24) "dyrepasser": en person, der tager sig af hunde og katte, som avles eller opdrættes på
    en virksomhed
    25) "berigelse": materiale eller struktur i dyrets omgivelser med en beskæftigelses- eller
    ernæringsmæssig egenskab, som er i stand til at fremkalde og imødekomme
    nysgerrighed og appetit eller fysisk motivation
    26) "tøjring": binding af et dyr til et fastgørelsespunkt for at holde det inden for et
    bestemt område
    27) "container": enhver tremmekasse eller anden form for kasse, en beholder eller en
    anden stiv konstruktion, der anvendes til at holde hunde og katte lukket inde
    28) "selskabsdyr": en hund eller kat, der er bestemt til at blive opdrættet i en husstand til
    fornøjelse og selskab
    29) "ansvarligt ejerskab": en hunde- eller katteejers eller en fremtidig hunde- eller
    katteejers forpligtelse til at varetage forskellige opgaver, der fokuserer på at opfylde
    hundens eller kattens adfærdsmæssige, omgivelsesmæssige og fysiske behov og på at
    forebygge risici, som hunden eller katten ville kunne udgøre for samfundet, andre
    dyr eller miljøet.
    KAPITEL II
    FORPLIGTELSER FOR OPERATØRER AF
    VIRKSOMHEDER
    Artikel 4
    Fritagelser fra forpligtelserne fastsat i dette kapitel
    Dette kapitel gælder ikke for:
    – avlsvirksomheder, der opdrætter op til tre tæver eller kønsmodne hunkatte og
    producerer i alt højst to kuld pr. virksomhed og pr. kalenderår
    – dyrehandler, der på et givet tidspunkt opdrætter højst tre hunde eller seks katte;
    – internater, der på et givet tidspunkt opdrætter højst ti hunde eller tyve katte.
    Artikel 5
    Almindelige velfærdsprincipper
    Operatører og fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for internater, skal anvende
    følgende principper for hunde og katte, der avles eller opdrættes på deres virksomhed:
    a) Hunde og katte får vand og foder af en kvalitet og en mængde, der giver dem god
    ernæring og hydrering.
    DA 30 DA
    b) Hunde og katte opdrættes i et godt fysisk miljø, som er behageligt, navnlig med
    hensyn til plads, temperatur og bevægelsesfrihed.
    c) Hunde og katte holdes sikre, rene og sunde ved at forebygge sygdomme,
    funktionsnedsættelser, skader og smerter, navnlig som følge af forvaltning,
    håndteringspraksis eller lemlæstelse.
    d) Hunde og katte opdrættes i et miljø, hvor de kan udfolde social ikkeskadelig adfærd,
    artsspecifik adfærd samt et positivt forhold til mennesker.
    e) Hunde og katte opdrættes på en sådan måde, at deres mentale tilstand optimeres ved
    at forebygge eller reducere deres negative oplevelser i tid og intensitet samt ved at
    maksimere mulighederne for positive erfaringer i tid og intensitet på de forskellige
    områder, der er omhandlet i litra a)-d).
    Artikel 6
    Generelle velfærdskrav for hunde og katte
    1. Operatører og fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for internater, er
    ansvarlige for velfærden for hunde og katte, der opdrættes under deres kontrol, og for
    at minimere eventuelle risici for deres velfærd.
    2. Operatører og fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for internater, skal
    sikre, at hunde og katte håndteres af et passende antal dyrepassere, som har de
    færdigheder og kompetencer, der kræves i henhold til artikel 9.
    3. Operatører af avlsvirksomheder skal sikre, at avlsstrategier ikke resulterer i
    genotyper og fænotyper, der har skadelige virkninger for hundenes og kattenes eller
    deres afkoms velfærd.
    I forbindelse med operatørers forvaltning af hundes og kattes reproduktion er parring
    mellem forældre og afkom eller mellem bedsteforældre og afkom af deres afkom
    forbudt.
    Dette stykke er ikke til hinder for udvælgelse og avl af brachykefale hunde og katte,
    forudsat at udvælgelsen eller avlsprogrammerne minimerer de negative
    velfærdsmæssige konsekvenser af brachykefale træk.
    4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
    overensstemmelse med artikel 23 vedrørende ændring af nærværende artikel for så
    vidt angår de specifikke kriterier, som operatører skal opfylde ved udformningen af
    avlsstrategier for at opfylde kravene i stk. 3, under hensyntagen til videnskabelige
    udtalelser fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet samt sociale,
    økonomiske og miljømæssige virkninger.
    Artikel 7
    Forpligtelse til at anmelde avl eller opdræt af hunde og katte på virksomheder
    Operatører og fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for internater, skal underrette
    de kompetente myndigheder om deres aktiviteter og give følgende oplysninger:
    a) operatørens identitet, navn og adresse
    b) virksomhedens beliggenhed
    c) virksomhedstypen: avlsvirksomhed, dyrehandel eller internat
    d) art og race, hvis det er relevant, af de dyr, der opdrættes på virksomheden
    DA 31 DA
    e) det maksimale antal dyr, der kan opdrættes på virksomheden.
    Artikel 8
    Forpligtelse til at informere om ansvarligt ejerskab
    1. Når operatører og fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for internater,
    markedsfører eller leverer hunde eller katte, med henblik på at de opdrættes som
    selskabsdyr, skal de give den, der erhverver selskabsdyr, de oplysninger, der er
    nødvendige for, at vedkommende kan sikre dyrets velfærd, herunder oplysninger om
    ansvarligt ejerskab.
    2. Når der reklameres for levering af hunde og katte online, skal annonceringen
    indeholde følgende advarsel med klart synlige og fede typer:
    "Et dyr er ikke legetøj. Det er en livsforandrende beslutning at købe eller adoptere et
    dyr. Som dyreejer er du forpligtet til at sikre, at alle behov for dets sundhed og trivsel
    til enhver tid opfyldes."
    Artikel 9
    Dyrepasseres dyrevelfærdskompetencer
    1. Dyrepassere skal have følgende kompetencer med hensyn til de hunde og katte, de
    håndterer:
    a) forståelse af deres biologiske adfærd og deres fysiologiske og etologiske behov
    b) evne til at genkende deres udtryk, herunder eventuelle tegn på lidelse, og til at
    finde passende afbødende foranstaltninger, der skal træffes i sådanne tilfælde
    c) evne til at anvende god dyreforvaltningspraksis, til at anvende og vedligeholde
    det udstyr, der anvendes til de arter, der er i deres varetægt, og minimere
    eventuelle risici for dyrenes velfærd
    d) kendskab til deres forpligtelser i henhold til denne forordning.
    2. De kompetencer, der er omhandlet i stk. 1, kan erhverves gennem uddannelse eller
    erhvervserfaring. Uddannelse eller erhvervserfaring skal dokumenteres.
    3. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte minimumskrav
    vedrørende indholdet af den uddannelse eller erhvervserfaring, der er omhandlet i
    stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf.
    artikel 24.
    Artikel 10
    Dyrevelfærdsbesøg
    1. Operatører og fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for internater, skal:
    a) sikre, at de virksomheder, som de er ansvarlige for, mindst en gang om året
    modtager et besøg af en dyrlæge med henblik på at rådgive operatøren eller
    den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for internatet, om
    foranstaltninger til håndtering af eventuelle risikofaktorer for dyrevelfærden
    b) registrere resultaterne af den i litra a) omhandlede dyrlæges besøg og de
    opfølgende foranstaltninger og opbevare disse fortegnelser i mindst 6 år og
    stille dem til rådighed for de kompetente myndigheder efter anmodning.
    DA 32 DA
    2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
    overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere nærværende artikel for
    at fastsætte minimumskriterier, der skal vurderes under dyrevelfærdsbesøg.
    Artikel 11
    Fodring og vanding
    1. Operatører og fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for internater, skal
    sikre, at hunde og katte fodres i overensstemmelse med kravene i bilag I, punkt 1, og
    kan på grundlag af skriftlig rådgivning fra en dyrlæge eller en ekspert i foder justere
    den fodringshyppighed, der er fastsat i bilag I, punkt 1.
    2. Operatører og fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for internater, skal
    sikre, at hunde og katte fodres tilstrækkeligt og vandes ved at give dem:
    a) drikkevand ad libitum
    b) foder i mængde og kvalitet, der er tilstrækkelig til at opfylde hundenes og
    kattes fysiologiske, ernæringsmæssige og metaboliske behov og
    mæthedsfornemmelse som led i en kost, der er tilpasset hundenes og kattenes
    alder, race, kategori, aktivitetsniveau og sundhedsstatus
    c) foder uden stoffer, der kan forårsage lidelse
    d) foder på en sådan måde, at pludselige forandringer undgås, og der sikres et
    velfungerende mave-tarmsystem, navnlig i fravænningsfasen.
    3. Operatører og fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for internater, skal
    sikre, at fodrings- og drikkefaciliteter er udformet og installeret på en sådan måde, at:
    a) alle hunde og katte har lige adgang, og man dermed minimerer konkurrencen
    mellem dem og undgår agonistisk adfærd, navnlig hvis hunde og katte ikke har
    ubegrænset adgang til foder
    b) spild minimeres, og forurening af foder og vand med skadelige stoffer
    forhindres
    c) skader, drukning eller andre mén for hunde og katte forhindres
    d) de er lette at rengøre og desinficere for at forhindre sygdomme.
    Artikel 12
    Staldfaciliteter
    1. Operatørerne skal sikre, at hunde og katte huses i overensstemmelse med bilag I,
    punkt 2.
    2. Operatører og fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for internater, skal
    sikre, at:
    a) de virksomheder, hvor der opdrættes dyr, og det udstyr, der anvendes på dem,
    er egnede til de typer og det antal hunde og katte, der opdrættes på disse
    virksomheder, og giver den nødvendige adgang til og en grundig inspektion af
    alle hunde og katte
    b) alle virksomhedens bygningskomponenter, herunder gulvbelægning, tag og
    arealinddelinger, samt udstyr, der anvendes til hunde og katte, er udformet og
    DA 33 DA
    vedligeholdt korrekt og let kan rengøres og desinficeres for at sikre, at de ikke
    udgør nogen risiko for dyrenes velfærd
    c) hvis der opdrættes dyr på avlsvirksomheder eller dyrehandler, luftcirkulation,
    støvniveauer, temperatur, relativ luftfugtighed og gaskoncentrationer holdes
    inden for grænser, der ikke er skadelige for hunde og katte, og at ventilationen
    er tilstrækkelig til at undgå overophedning og, om nødvendigt, er kombineret
    med opvarmningsanlæg for at fjerne meget høj fugtighed
    d) hunde og katte har tilstrækkelig plads til at kunne bevæge sig frit rundt og til at
    udtrykke artsspecifik adfærd i overensstemmelse med deres behov, med
    tilstrækkelig plads til beskæftigelses- og rodemateriale og -strukturer, mulighed
    for, at dyrene kan socialisere og trække sig tilbage, og rene hvilesteder
    e) hunde og katte, der opdrættes udendørs, er beskyttet mod negative vejrforhold,
    herunder termisk stress, solskoldning og forfrysninger.
    3. Det er forbudt at opdrætte hunde eller katte i containere.
    Containere må kun anvendes til transport og midlertidig isolering af individuelle
    hunde og katte, forudsat at stress som følge af ekstreme temperaturer undgås.
    4. Det er forbudt udelukkende at opdrætte hunde eller katte indendørs. Hunde, der
    opdrættes indendørs, skal have daglig adgang til et udendørs område, hvor de har
    mulighed for motion og socialisering. Når hunde opdrættes i kenneler, skal
    operatøren desuden udforme og konstruere individuelle aflukker, der giver hunde fri
    adgang til et afgrænset udendørs areal og et indendørs areal eller et individuelt skur.
    5. Når katte opdrættes i katterier, skal operatøren udforme og konstruere individuelle
    aflukker, således at katte frit kan bevæge sig rundt og lade deres naturlige adfærd
    komme til udtryk.
    6. Operatørerne skal sikre, at der opretholdes en termoneutral zone, der egner sig til
    katte eller hunde, i indendørs områder, hvor de opdrættes.
    7. Operatørerne skal sikre, at hunde og katte til enhver tid har adgang til naturligt lys.
    Hvis det er nødvendigt på grund af de klimatiske forhold og den geografiske
    placering i en medlemsstat, skal operatørerne sørge for kunstig belysning.
    8. Denne artikel finder anvendelse fra den [5 år efter datoen for denne forordnings
    ikrafttræden].
    Artikel 13
    Sundhed
    1. Operatørerne skal sikre, at der træffes foranstaltninger til at beskytte hundes og kattes
    sundhed i overensstemmelse med bilag I, punkt 3.
    2. Operatører og fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for internater, skal
    sikre, at:
    a) hunde og katte, som de er ansvarlige for, inspiceres af dyrepassere mindst én
    gang om dagen
    b) hunde eller katte, der viser tegn på lidelser, sygdom, skade eller på anden måde
    kompromitteret velfærd, om nødvendigt uden unødigt ophold overføres til et
    separat område, behandles af en dyrlæge, hvis det er relevant, og holdes der,
    indtil de er helt restitueret, eller alternativt aflives uden unødigt ophold
    DA 34 DA
    c) aflivning af en hund eller kat kun foretages af en dyrlæge
    d) der er truffet foranstaltninger, herunder veterinærmedicin, for at forebygge og
    bekæmpe eksterne og interne parasitter, herunder forebyggende
    veterinærbehandlinger for at forebygge almindelige sygdomme, som hunde
    eller katte kan blive eksponeret for, under behørig hensyntagen til den
    epidemiologiske situation
    e) beskæftigelses- og rodemateriale ikke udgør nogen risiko for skade eller
    biologisk eller kemisk kontaminering eller nogen anden sundhedsrisiko.
    3. Operatørerne skal sikre, at
    a) der kun avles på tæver og kønsmodne hunkatte, hvis de har en minimumsalder
    i overensstemmelse med bilag I, punkt 3.1 og 3.2, er fuldt udvoksede, og hvis
    de er frie for sygdomme eller fysiske forhold, der kan have en negativ
    indvirkning på deres drægtighed og velfærd
    b) tævers og kønsmodne hunkattes drægtighed med levedygtigt afkom som
    resultat følger en maksimumshyppighed
    c) diegivende kønsmodne hunkatte ikke parres eller insemineres
    d) alle tæver på 8 år eller derover og kønsmodne hunkatte på 6 år eller derover,
    inden de anvendes til avl, underkastes en fysisk undersøgelse foretaget af en
    dyrlæge med henblik på en skriftlig bekræftelse af, at drægtigheden ikke udgør
    nogen risiko for dens velfærd, herunder for dens sundhed
    e) voksne hunhunde og hunkatte, der ikke længere anvendes til reproduktion,
    herunder som følge af bestemmelserne i denne forordning, ikke aflives eller
    forlades. Operatørerne skal fortsætte med at sikre disse dyrs velfærd i
    overensstemmelse med forordningen.
    Operatøren skal opbevare den skriftlige bekræftelse, der er omhandlet i litra d), i en
    periode på mindst 3 år efter tævens eller den kønsmodne hunkats død.
    4. Denne artikel finder anvendelse fra den [5 år efter datoen for denne forordnings
    ikrafttræden].
    Artikel 14
    Adfærdsmæssige behov
    1. Operatører og fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for internater, skal
    sikre, at der træffes foranstaltninger for at opfylde kattes og hundes adfærdsmæssige
    behov i overensstemmelse med bilag I, punkt 4.
    2. Det er forbudt at opdrætte hunde og katte i områder, der begrænser deres naturlige
    bevægelser, bortset fra ved følgende procedurer eller behandlinger:
    a) fysiske undersøgelser, herunder identifikation af dyrene
    b) mærkning af dyr med henblik på identifikation
    c) indsamling af prøver og vaccinationer
    d) procedurer med hygiejniske, sundhedsmæssige eller reproduktive formål
    e) medicinsk behandling.
    DA 35 DA
    3. Tøjring i virksomhedens lokaliteter i mere end 1 time er forbudt, bortset fra
    varigheden af en medicinsk behandling.
    4. Operatører og fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for internater, skal
    sikre, at der er etableret forhold, der gør det muligt for dyrene at udtrykke social
    ikkeskadelig adfærd og artsspecifik adfærd, og at de har mulighed for at opleve
    positive følelser.
    5. Operatører af avlsvirksomheder skal sikre, at der findes en passende strategi for, at
    dyr kan socialisere med mennesker og, hvor det er muligt, med andre dyr.
    Artikel 15
    Smertefulde fremgangsmåder
    1. Lemlæstelse, herunder ørekupering, halekupering, delvis eller komplet amputation af
    tæer og resektion af stemmebånd eller stemmelæber, er forbudt, medmindre de
    udføres på grund af en medicinsk indikation med det ene formål at forbedre hundes
    og kattes sundhed. I så fald må proceduren kun udføres af en dyrlæge under
    bedøvelse og længerevarende analgesi.
    2. Kastration og sterilisering af hanner og hunner er kun tilladt, hvis den udføres af en
    dyrlæge under bedøvelse og længerevarende analgesi.
    3. Følgende håndteringspraksis er forbudt:
    a) at foretage kontinuerlig sammensurring af legemsdele
    b) at sparke, slå, slæbe, kaste eller klemme dyr
    c) at udsætte hunde og katte for elektrisk strøm
    d) længerevarende anvendelse af mundkurv, medmindre det er påkrævet af
    sundheds- eller velfærdsmæssige årsager, i hvilket tilfælde varigheden skal
    begrænses til det nødvendige minimum
    e) at løfte hunde eller katte ved lemmerne, hovedet, halen og pelsen.
    Artikel 16
    Godkendelse af avlsvirksomheder
    1. Fra den [5 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal operatører
    indhente godkendelse af deres avlsvirksomhed hos den kompetente myndighed,
    inden de sælger hunde og katte, der er født på deres virksomhed.
    2. Den kompetente myndighed udsteder et godkendelsescertifikat for en
    avlsvirksomhed, forudsat at en forudgående inspektion på stedet har bekræftet, at
    virksomheden opfylder kravene i denne forordning.
    3. De kompetente myndigheder skal føre en liste over godkendte avlsvirksomheder og
    gøre den offentligt tilgængelig.
    DA 36 DA
    KAPITEL III
    IDENTIFIKATION OG REGISTRERING AF HUNDE OG
    KATTE
    Artikel 17
    Identifikation og registrering af hunde og katte
    1. Fra den [3 år efter ikrafttrædelsesdatoen] skal alle hunde og katte, der opdrættes på
    virksomheder med henblik på levering i Unionen, herunder voksne hunde og katte,
    der opdrættes på avlsvirksomheder, hunde og katte, der opdrættes på internater, og
    hunde og katte, der leveres af fysiske personer, mærkes med henblik på identifikation
    ved hjælp af en subkutan transponder, der indeholder en mikrochip, jf. bilag II.
    Operatører af virksomheder skal sikre, at hunde og katte, der er født på deres
    virksomheder, mærkes med henblik på identifikation senest på datoen for deres
    levering i Unionen eller senest 3 måneder efter dyrets fødsel. Implantationen af
    transponderen skal foretages af en dyrlæge eller under en dyrlæges ansvar.
    2. Fra den [3 år efter ikrafttrædelsesdatoen] skal hunde og katte, der er identificeret i
    overensstemmelse med stk. 1, af registreres af dyrlægen eller en assistent under
    dyrlægens ansvar i en national database som omhandlet i artikel 19. For hunde og
    katte, der opdrættes på avlsvirksomheder, skal registreringen foretages i navnet på
    ejeren af den avlsvirksomhed, der er ansvarlig for hunden eller katten. For hunde og
    katte, der opdrættes på internater, skal registreringen foretages i navnet på den
    person, der er ansvarlig for internatet. For fysiske personer, der har til hensigt at
    levere en hund eller en kat i Unionen, skal registreringen foretages i denne persons
    navn. Enhver efterfølgende ejer af eller ansvarlig for hunden eller katten skal sikre, at
    ejerskiftet eller ansvarsskiftet registreres i den database, der er omhandlet i artikel 19.
    3. Fra den [3 år efter ikrafttrædelsesdatoen] skal leverandøren, inden vedkommende
    leverer en hund eller kat til Unionen, give den, der erhverver dyret:
    a) bevis for identifikation og registrering af dyret, jf. stk. 1 og 2
    b) følgende oplysninger om hunden eller katten:
    i) dens art
    ii) dens køn
    iii) dens fødselsdato og fødeland og
    iv) hvis det er relevant, dens race.
    Den, der erhverver dyret, skal kunne verificere ægtheden af identifikationen og
    registreringen af dyr, der leveres gennem det i stk. 7 omhandlede system.
    4. Fra den [5 år efter ikrafttrædelsesdatoen] skal udbydere af onlineplatforme sikre, at
    deres onlinegrænseflade er udformet og organiseret på en sådan måde, at
    leverandører af hunde og katte kan opfylde deres forpligtelser i henhold til stk. 3 i
    overensstemmelse med artikel 31 i forordning (EU) 2022/2065, og på en synlig måde
    underrette dem, der erhverver dyr, om muligheden for at verificere identifikationen
    og registreringen af dyret via et link til det system, der er omhandlet i stk. 6.
    Leverandøren af hunde og katte er eneansvarlig for nøjagtigheden af de oplysninger,
    der gives via onlineplatformens grænseflade. Intet i dette stykke må fortolkes
    DA 37 DA
    således, at udbyderen af onlineplatformen pålægges en generel
    overvågningsforpligtelse, jf. artikel 8 i forordning (EU) 2022/2065.
    5. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der præciserer, hvilke oplysninger
    leverandører skal give som bevis for identifikation og registrering af dyret i
    overensstemmelse med stk. 3, litra a), både i tilfælde, hvor hunde og katte tilbydes
    via onlineplatforme og på anden vis. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
    undersøgelsesproceduren, jf. artikel 24.
    6. Fra den [3 år efter ikrafttrædelsesdatoen] skal Kommissionen sikre, at et system, der
    foretager automatisk kontrol af ægtheden af identifikationen og registreringen af
    leverede hunde eller katte ved hjælp af den database, der er omhandlet i artikel 19, er
    offentligt tilgængeligt gratis. Kommissionen kan overdrage udviklingen,
    vedligeholdelsen og driften af dette system til en uafhængig enhed. Systemet skal
    opfylde følgende kriterier:
    – pålidelig verifikation af ægtheden af identifikationen og registreringen af
    hunden eller katten ved hjælp af de nationale databaser, der er omhandlet i
    artikel 19
    – overholdelse af databeskyttelsesreglerne i henhold til forordning (EU)
    2018/17259
    og forordning (EU) 2016/67910
    7. Senest den [3 år efter ikrafttrædelsesdatoen] vedtager Kommissionen
    gennemførelsesretsakter, der præciserer følgende aspekter af det system, der er
    omhandlet i stk. 6:
    – systemets vigtigste funktioner
    – de tekniske, elektroniske og kryptografiske krav til systemet.
    Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 24.
    KAPITEL IV
    KOMPETENTE MYNDIGHEDER
    Artikel 18
    Uddannelse
    Med henblik på artikel 9 udpeger medlemsstaterne den kompetente myndighed, der er
    ansvarlig for at:
    a) sikre, at der er uddannelseskurser til rådighed for dyreplejere
    b) godkende indholdet af de kurser, der er omhandlet i litra a).
    9
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af
    fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer,
    kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
    10
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
    personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
    oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) EUT L 119
    af 4.5.2016, s. 1.
    DA 38 DA
    Artikel 19
    Databaser over hunde og katte
    1. Fra den [3 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal de kompetente
    myndigheder oprette og vedligeholde en database til registrering af hunde og katte,
    der er forsynet med mikrochip.
    2. Fra den [5 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal medlemsstaterne
    sikre, at deres databaser, jf. stk. 1, er interoperable med de tilsvarende databaser i
    andre medlemsstater, således at identifikationen af en hund eller en kat kan
    autentificeres og spores i hele Unionen.
    3. Senest den [anvendelsesdatoen] skal Kommissionen ved hjælp af
    gennemførelsesretsakter fastsætte krav til de databaser, der er omhandlet i stk. 1,
    vedrørende:
    a) deres indhold
    b) deres interoperabilitet mellem medlemsstaterne
    c) deres funktion med henblik på bevis for identifikation og registrering af en
    hund eller kat, jf. artikel 17, stk. 3, litra a).
    d) det register, hvor medlemsstaterne angiver deres databaser, og de parametre,
    der er nødvendige for at forbinde disse databaser med hinanden i henhold til
    bestemmelserne i litra b)
    e) den adgang, der skal gives til det system, der er omhandlet i artikel 17, stk. 6,
    med henblik på at bekræfte ægtheden af identifikationen og registreringen af
    hundene og kattene
    f) databeskyttelsesreglerne i henhold til forordning (EU) 2018/1725 og
    forordning (EU) 2016/679.
    Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 24.
    Artikel 20
    Indsamling af data om dyrevelfærd og rapportering
    1. De kompetente myndigheder skal indsamle, analysere og offentliggøre de data, der er
    fastsat i bilag III.
    2. De kompetente myndigheder skal udarbejde og sende Kommissionen en rapport i
    maskinlæsbar form om de data, der er omhandlet i stk. 1, senest den 31. august hvert
    3. år fra den [6 år efter ikrafttrædelsesdatoen], som sammenfatter de data, der er
    indsamlet det foregående år.
    3. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge en harmoniseret
    metode til indsamling af de data, der er omhandlet i stk. 1, og fastlægge modellen for
    den rapport, der er omhandlet i stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
    undersøgelsesproceduren, jf. artikel 24.
    DA 39 DA
    KAPITEL V
    INDFØRSEL AF HUNDE OG KATTE TIL UNIONEN
    Artikel 21
    Indførsel af hunde og katte til Unionen
    1. Fra den [5 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] må hunde og katte kun
    indføres til Unionen med henblik på markedsføring i Unionen, hvis de er blevet
    opdrættet i overensstemmelse med følgende:
    a) kapitel II i denne forordning
    b) betingelser, der af Unionen anerkendes som ækvivalente med dem, der er
    fastsat i denne forordning, eller
    c) hvis det er relevant, krav fastsat i en særlig aftale mellem Unionen og
    eksportlandet.
    2. Fra den [5 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] må hunde og katte kun
    indføres til Unionen med henblik på markedsføring eller levering, hvis de kommer
    fra et tredjeland eller territorium og en virksomhed, der er opført på en liste i henhold
    til artikel 126 og 127 i forordning (EU) 2017/625.
    3. Fra den [datoen for denne forordnings ikrafttræden + 5 år] skal det officielle
    certifikat, der ledsager hunde og katte, der indføres til Unionen fra tredjelande og
    territorier, indeholde en attestering af, at stk. 1 er opfyldt, og en bekræftelse af, at
    hundene og kattene har oprindelse på en virksomhed, der er opført på en liste i
    henhold til stk. 2.
    4. Hunde og katte, der indføres til Unionen, skal være identificeret med en mikrochip
    som omhandlet i artikel 17, stk. 1, og som giver mulighed for sporbarhed, jf. dog
    artikel 10, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 576/2013 og artikel 74, stk. 1, i
    forordning (EU) 2020/69211
    .
    Hvis hunde eller katte, der indføres til Unionen, endnu ikke er registreret i en
    medlemsstats database, jf. artikel 19, stk. 1, skal ejeren eller den ansvarlige for dyret,
    når de ankommer til bestemmelsesstedet, sikre, at de registreres i en af
    medlemsstaternes databaser senest 48 timer efter ankomsten.
    5. Kommissionen tillægges beføjelser til ved hjælp af gennemførelsesretsakter at
    fastlægge en procedure for Unionens anerkendelse af ækvivalente betingelser i
    henhold til stk. 1, litra b). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
    undersøgelsesproceduren, jf. artikel 24.
    11
    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 af 30. januar 2020 om supplerende regler til
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler vedrørende indførsel
    til Unionen og flytning og håndtering efter indførsel af sendinger af visse dyr, visse typer avlsmateriale
    og visse animalske produkter (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 379).
    DA 40 DA
    KAPITEL VI
    PROCEDUREMÆSSIGE BESTEMMELSER
    Artikel 22
    Ændring af bilagene
    Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse
    med artikel 23 vedrørende ændring af bilagene til denne forordning for at tage hensyn til den
    videnskabelige og tekniske udvikling, herunder, når det er relevant, videnskabelige udtalelser
    fra EFSA og til sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger, for så vidt angår:
    a) fodringshyppighed og fravænningsproces
    b) temperaturintervaller
    c) belysningsparametre
    d) udformning af kennel og katteri
    e) udformning af fodrings- og vandingsudstyr
    f) pladsforhold for forskellige kategorier af hunde og katte
    g) drægtighedsfrekvens
    h) minimumsalder for avlsbegyndelse for tæver og kønsmodne hunkatte
    i) socialisering, berigelse og andre foranstaltninger til opfyldelse af hundes og kattes
    adfærdsmæssige behov
    j) krav til transpondere, der anvendes til mærkning af hunde og katte
    k) data, der skal indsamles til overvågning og evaluering af politik.
    Enhver tilføjelse af krav i bilagene skal være baseret på ajourført videnskabelig eller teknisk
    dokumentation, navnlig vedrørende de særlige forhold, der er nødvendige for at sikre
    velfærden for de hunde og katte, der er omfattet af denne forordning. Hvis det er relevant, skal
    disse delegerede retsakter foreskrive tilstrækkelige overgangsperioder for at give berørte
    operatører mulighed for at tilpasse sig de nye krav.
    Artikel 23
    Udøvelse af de delegerede beføjelser
    1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
    artikel fastlagte betingelser.
    2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 4, artikel 10, stk. 2, og
    artikel 22, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [datoen for
    denne forordnings ikrafttræden].
    3. Den i artikel 6, stk. 4, artikel 10, stk. 2, og artikel 22 omhandlede delegation af
    beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En
    afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i
    den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen
    af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der
    angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der
    allerede er i kraft.
    DA 41 DA
    4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er
    udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den
    interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
    5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
    Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
    6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 4, artikel 10, stk. 2, og artikel
    22 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort
    indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt
    til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden
    udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at
    gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller
    Rådets initiativ.
    Artikel 24
    Udvalgsprocedure
    1. Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder,
    som er nedsat ved artikel 58, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002. Dette udvalg er
    et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
    2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
    anvendelse.
    Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til
    gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr.
    182/2011 anvendes.
    KAPITEL VI
    STRENGERE NATIONALE FORANSTALTNINGER OG
    AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
    Artikel 25
    Strengere nationale foranstaltninger
    1. Denne forordning er ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder strengere
    nationale bestemmelser, der tager sigte på en mere omfattende beskyttelse af hundes
    og kattes velfærd, og som er gældende på tidspunktet for denne forordnings
    ikrafttræden, forudsat at disse regler ikke er uforenelige med denne forordning og
    ikke forstyrrer det indre markeds funktion. Inden den [datoen for denne forordnings
    anvendelse] underretter medlemsstaterne Kommissionen om sådanne nationale
    regler. Kommissionen orienterer de øvrige medlemsstater herom.
    2. Denne forordning er ikke til hinder for, at medlemsstaterne vedtager strengere
    nationale foranstaltninger, der har til formål at sikre en mere omfattende beskyttelse
    af velfærden for hunde og katte, der opdrættes på virksomheder på en medlemsstats
    område, for så vidt angår følgende dyrevelfærdsspørgsmål:
    a) staldforhold
    b) lemlæstelse
    c) berigelse
    DA 42 DA
    d) udvælgelse og avlsprogrammer, herunder minimums- og maksimumsalder for
    avl.
    Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne nationale regler, inden de
    vedtages. Kommissionen orienterer de øvrige medlemsstater herom.
    3. Foranstaltningerne omhandlet i stk. 2 tillades kun, hvis de ikke er uforenelige med
    denne forordning og ikke forstyrrer det indre markeds funktion.
    4. Medlemsstaterne må ikke forbyde eller hindre markedsføring på deres område af
    hunde og katte, der opdrættes i en anden medlemsstat, med den begrundelse, at de
    pågældende hunde og katte ikke er blevet opdrættet i overensstemmelse med de
    strengere nationale dyrevelfærdsregler.
    Artikel 26
    Rapportering og evaluering
    1. På grundlag af de rapporter, der er modtaget i henhold til artikel 20, og yderligere
    relevante oplysninger skal Kommissionen senest den [7 år efter datoen for denne
    forordnings ikrafttræden] og derefter hvert 5. år offentliggøre en
    overvågningsrapport om velfærden for hunde og katte, der markedsføres i Unionen.
    2. Senest den [15 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal
    Kommissionen foretage en evaluering af denne forordning, herunder en vurdering af
    en mulig maksimumsalder for avl af hunde og katte, og forelægge en rapport om de
    vigtigste resultater for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og
    Sociale Udvalg og Regionsudvalget.
    3. Med henblik på den rapportering, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal
    medlemsstaterne give Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for
    udarbejdelsen af disse rapporter.
    Artikel 27
    Sanktioner
    Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser
    af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes.
    Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have
    afskrækkende virkning.
    Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og
    underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.
    Artikel 28
    Ikrafttræden og anvendelse
    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
    Unions Tidende.
    Den finder anvendelse fra den [2 år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden],
    medmindre andet er fastsat i denne forordning.
    DA 43 DA
    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
    Udfærdiget i Bruxelles, den […].
    På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
    Formand Formand
    DA 1 DA
    FINANSIERINGSOVERSIGT
    Indholdsfortegnelse
    1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME ................................................................. 3
    1.1. Forslagets/initiativets betegnelse ................................................................................. 3
    1.2. Berørt(e) politikområde(r)............................................................................................ 3
    1.3. Forslaget/initiativet vedrører........................................................................................ 3
    1.4. Mål ............................................................................................................................... 3
    1.4.1. Generelt/generelle mål ................................................................................................. 3
    1.4.2. Specifikt/specifikke mål............................................................................................... 3
    1.4.3. Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er) ........................................................ 3
    1.4.4. Resultatindikatorer....................................................................................................... 4
    1.5. Begrundelse for forslaget/initiativet............................................................................. 4
    1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
    iværksættelsen af initiativet.......................................................................................... 4
    1.5.2. Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed,
    større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her
    merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne
    ville have skabt enkeltvis ............................................................................................. 4
    1.5.3. Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art ............................................... 5
    1.5.4. Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med
    andre relevante instrumenter........................................................................................ 5
    1.5.5. Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder
    muligheden for omfordeling ........................................................................................ 5
    1.6. Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger............................................ 6
    1.7. Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r) ............................................................... 6
    2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER.............................................................. 7
    2.1. Bestemmelser om overvågning og rapportering .......................................................... 7
    2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er).............................................................................. 7
    2.2.1. Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
    betalingsvilkår og kontrolstrategi................................................................................. 7
    2.2.2. Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der
    etableres for at afbøde dem .......................................................................................... 8
    2.2.3. Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
    (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
    vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)............... 9
    2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder............................... 10
    3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER..... 12
    DA 2 DA
    3,1. Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på
    budgettet..................................................................................................................... 12
    3.2. Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne ..................................... 13
    3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne.......................... 13
    3.2.2. Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger ............................................. 16
    3.2.3. Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne............. 17
    3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme..................................... 19
    3.2.5. Bidrag fra tredjemand ................................................................................................ 19
    3.3. Anslåede virkninger for indtægterne.......................................................................... 20
    DA 3 DA
    1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
    1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
    Forslag til forordning om hundes og kattes velfærd og sporbarhed
    1.2. Berørt(e) politikområde(r)
    Udgiftsområde 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
    1.3. Forslaget/initiativet vedrører
    X en ny foranstaltning
     en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende
    foranstaltning63
     en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
     en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en
    anden/en ny foranstaltning
    1.4. Mål
    1.4.1. Generelt/generelle mål
    Forslaget har til formål at skabe en fælles ramme for velfærd for hunde og katte, der
    opdrættes på virksomheder og leveres i Unionen, med henblik på at forebygge
    alvorlige lidelser hos dyr, urimelig handelspraksis, herunder svig, og beskytte
    kunderne.
    1.4.2. Specifikt/specifikke mål
    Specifikt mål nr.
    1. sikring af fælles standarder for dyrevelfærd i forbindelse med avl, opdræt og
    markedsføring eller levering af hunde og katte
    2. forbedring af sporbarhed for hunde og katte, der markedsføres eller leveres på EU-
    markedet
    3. fremme af kompetencer hos dyrepassere
    4. styrkelse af forbrugerbeskyttelsen
    5. supplering af de eksisterende regler for import af hunde og katte.
    1.4.3. Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)
    Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.
    Specifikt mål nr. 1:
    bedre levevilkår for hunde og katte, der opdrættes på virksomheder.
    Specifikt mål nr. 2:
    mindskelse af risikoen for ulovlig handel med hunde og katte.
    Specifikt mål nr. 3:
    63
    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
    DA 4 DA
    bedre behandling af hunde og katte.
    Specifikt mål nr. 4:
    øget bevidsthed hos kunderne, når de køber hunde eller katte.
    Specifikt mål nr. 5:
    mindskelse af risikoen for ulovlig import af hunde og katte.
    1.4.4. Resultatindikatorer
    Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.
    Specifikt mål nr. 1:
    antal hunde og katte, der er registreret på godkendte avlsvirksomheder.
    Specifikt mål nr. 2:
    antal hunde og katte, der er registreret i nationale databaser, som er interoperable på
    EU-plan.
    Specifikt mål nr. 3:
    antal dyrepassere, der er omfattet af national uddannelse pr. år.
    Specifikt mål nr. 4:
    antal automatiserede verifikationer af identifikation og registrering af hunde og katte,
    når de leveres online.
    Specifikt mål nr. 5:
    antal tilfælde af ulovlig handel fra tredjelande indberettet i iRASFF.
    1.5. Begrundelse for forslaget/initiativet
    1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
    iværksættelsen af initiativet
    Forslaget har til formål at fastsætte krav til ernæring, staldfaciliteter, forvaltning og
    bekæmpelse af smertefulde fremgangsmåder for hunde og katte, der opdrættes på
    virksomheder. Desuden vil der blive indført strengere betingelser for sporbarhed af
    hunde og katte og strengere regler for import af disse dyr.
    Hvis forordningen vedtages i 2024, kan den gennemføres fra 2025. Behovet for
    finansielle ressourcer vil så begynde fra den dato, hvor forordningen træder i kraft
    (udgangen af 2024 eller 2025).
    1.5.2. Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed,
    større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her
    merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne
    ville have skabt enkeltvis
    Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående)
    Der findes i dag ingen EU-lovgivning om hundes og kattes velfærd, mens situationen
    i medlemsstaterne er meget varierende og uensartet, både med hensyn til
    velfærdsstandarder og sporbarhed. I mangel af fælles rammer har medlemsstaternes
    individuelle indsats begrænset virkning og kan ikke løse centrale problemer, mens
    hunde og katte handles frit i EU. Desuden fremmes ulovlig handel fra tredjelande i
    mangel af fælles regler om sporbarhed.
    DA 5 DA
    Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende)
    Forslaget indfører fælles krav vedrørende dyrevelfærdsstandarder for opdræt af
    hunde og katte og deres sporbarhed. Denne tilgang vil skabe lige vilkår for alle
    involverede EU-operatører, herunder i medlemsstater, hvor der i dag ikke findes
    nogen dyrevelfærdslovgivning. Desuden vil EU's kunder blive bedre beskyttet mod
    at købe hunde og katte, der er usunde og mentalt og på anden måde forstyrret på
    grund af tidligere dårlig handling.
    1.5.3. Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art
    Forordningen er baseret på forskellige erfaringer fra medlemsstaterne, interessenter
    og videnskabelige oplysninger.
    Forslaget tager også hensyn til konklusionerne fra EU's dyrevelfærdsplatform for
    frivillige initiativer vedrørende velfærd og sundhed for selskabsdyr (hunde og katte) i
    handelen, som indeholder en række retningslinjer for ansvarlig hundeavl, katteavl,
    kommerciel flytning af hunde og katte, socialisering af hvalpe og killinger,
    onlineplatforme for salg af hunde og retningslinjer for købere af hunde samt
    anbefalinger vedrørende velfærd for hunde og katte, der opdrættes på virksomheder.
    Forslag bygger desuden på "Scientific and technical assistance on welfare aspects
    related to housing and health of cats and dogs in commercial breeding
    establishments" fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. Denne EFSA-
    rapport indeholder anbefalinger om type staldfaciliteter og motion, rumtemperatur og
    -lys, sundhed og smertefulde kirurgiske indgreb.
    1.5.4. Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med
    andre relevante instrumenter
    Forordningen skal være en del af fødevaredelen af programmet for det indre marked
    og vil fungere i synergi med den digitale dagsorden for Europa, der fremmer digitale
    løsninger for at imødekomme folks behov for en retfærdig og konkurrencedygtig
    økonomi.
    1.5.5. Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder
    muligheden for omfordeling
    Omkostningerne vil blive støttet via fødevaredelen af programmet for det indre
    marked, da målene i denne forordning bidrager til et af programmets centrale mål,
    nemlig bidrager til EU's jord til bord-mål for forbedring af dyrevelfærden.
    DA 6 DA
    1.6. Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger
     Begrænset varighed
    –  gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
    –  finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra
    ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger
    ✓ Ubegrænset varighed
    – iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2025 til 2027
    – derefter gennemførelse i fuldt omfang
    1.7. Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)64
    ✓ Direkte forvaltning ved Kommissionen
    – ✓ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
    – ✓ i forvaltningsorganerne
     Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
     Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:
    –  tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
    –  internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)
    –  Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
    –  de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
    –  offentligretlige organer
    –  privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver,
    i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier
    –  privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
    overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået
    stillet tilstrækkelige finansielle garantier
    –  organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke
    aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i
    traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt
    – Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
    Bemærkninger
    […]
    […]
    64
    Forklaringer vedrørende budgetgennemførelsesmetoder og henvisninger til finansforordningen findes
    på webstedet BUDGpedia: https://myintracomm.ec.europa.eu/corp/budget/financial-rules/budget-
    implementation/Pages/implementation-methods.aspx
    DA 7 DA
    2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
    2.1. Bestemmelser om overvågning og rapportering
    Angiv hyppighed og betingelser.
    Ifølge forslaget skal medlemsstaterne indberette data til Kommissionen hvert tredje
    år med henblik på overvågning og evaluering.
    2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
    2.2.1. Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
    betalingsvilkår og kontrolstrategi
    I overensstemmelse med Europa-Kommissionens forvaltningsopgørelse udfører GD
    for Sundhed og Fødevaresikkerhed (SANTE) sine aktiviteter i overensstemmelse
    med de gældende love og bestemmelser og arbejder på en åben og gennemsigtig
    måde og opfylder det forventede høje niveau af faglige og etiske standarder.
    De foranstaltninger, der har til formål at forbedre velfærden for hunde og katte, der
    opdrættes på virksomheder, vil blive gennemført ved direkte forvaltning ved hjælp af
    de gennemførelsesmetoder, der er fastsat i finansforordningen, hovedsagelig i form
    af tilskud og udbud. Direkte forvaltning giver mulighed for at etablere
    tilskudsaftaler/‑kontrakter med støttemodtagere/kontrahenter, der er direkte
    involveret i aktiviteter, der tjener EU's politikker. Kommissionen sikrer direkte
    overvågning af resultatet af de finansierede foranstaltninger. De nærmere
    bestemmelser om betaling af de finansierede foranstaltninger vil blive tilpasset til de
    risici, der er forbundet med de finansielle transaktioner.
    For at sikre virkningsfuldhed, effektivitet og økonomi i Kommissionens kontrol vil
    kontrolstrategien blive orienteret i retning af en balance mellem forudgående og
    efterfølgende kontrol og fokusere på tre vigtige faser i gennemførelsen af
    tilskud/kontrakter i overensstemmelse med finansforordningen:
    – udvælgelse af forslag/bud, der passer til forordningens politiske målsætninger
    – operationel kontrol, overvågning og forudgående kontrol, der dækker
    projektgennemførelse, offentlige udbud, forfinansiering, mellemliggende og
    endelige betalinger, forvaltning af garantier.
    – Der vil også blive udført efterfølgende kontrol på stedet af en stikprøve af
    transaktionerne hos støttemodtagerne/kontrahenterne. Udvælgelsen af
    transaktioner sker på baggrund af en risikovurdering og en tilfældig udvælgelse
    i kombination.
    Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed (GD SANTE) er underlagt
    administrativ kontrol, herunder budgetkontrol, intern revision, årsrapporter fra Den
    Europæiske Revisionsret og Den Interne Revisionstjeneste, den årlige decharge for
    gennemførelsen af EU-budgettet og eventuelle undersøgelser foretaget af OLAF for
    at sikre, at de tildelte ressourcer anvendes korrekt.
    I overensstemmelse med Kommissionens ramme for intern kontrol65
    har GD SANTE
    udarbejdet en strategi for intern kontrol, der fokuserer på den finansielle forvaltning
    og dens overholdelse af finansforordningen, navnlig med hensyn til de fem
    65
    C(2017) 2373 af 19.4.2017.
    DA 8 DA
    kontrolmål66
    og hovedprincipperne om omkostningseffektiv og virkningsfuld kontrol
    og foranstaltninger til bekæmpelse af svig. Strategien er et dynamisk dokument, som
    ajourføres regelmæssigt og vedtages af GD SANTE's ledelse.
    Direktøren med ansvar for risikostyring og intern kontrol (RMIC) i GD SANTE er
    ansvarlig for at koordinere udarbejdelsen, ajourføringen og formidlingen af
    kontrolstrategien til alle berørte medarbejdere. Med henblik herpå iværksætter
    direktøren hvert år en årlig vurdering af det interne kontrolsystem, der indgår i GD
    SANTE's årlige aktivitetsrapport.
    2.2.2. Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der
    etableres for at afbøde dem
    Risikostyring er fuldt integreret i GD SANTE's planlægnings- og kontrolcyklus. De
    vigtigste risici identificeres i den årlige risikovurdering. Der fokuseres på
    restrisikoeksponeringen under hensyntagen til samtlige foranstaltninger, der allerede
    er truffet for at mindske risikoen. Øvelsen afsluttes med drøftelser på øverste
    ledelsesniveau under ledelse af generaldirektøren. De såkaldte "kritiske risici"
    rapporteres til kommissæren sammen med en handlingsplan med henblik på at
    reducere dem til et acceptabelt niveau. For at overvåge gennemførelsen af
    handlingsplanerne udarbejdes der hvert år en statusrapport, som sendes til
    kommissæren i forbindelse med midtvejsrapporten.
    GD SANTE har integreret risikostyring i sine budgetgennemførelsesprocesser.
    Potentielle risici, eventuelle udfordringer eller problemer identificeres på hvert trin i
    den finansielle forvaltningsproces.
    Ved gennemførelsen af den nye forordning fokuseres der på tildeling af kontrakter
    om offentlige udbud samt en række tilskud til specifikke aktiviteter og
    organisationer.
    De offentlige indkøbskontrakter vil hovedsagelig blive indgået på områder som
    produktudvikling (f.eks. høring af interessenter) og pr-aktiviteter (for at støtte
    udbredelsen).
    Der vil hovedsagelig blive ydet tilskud til støtteaktiviteter til Kommissionen i
    forbindelse med produktudvikling).
    De væsentligste risici er følgende:
    • Risiko for ikke at kunne nå forordningens mål fuldt ud på grund af utilstrækkelig
    udnyttelse eller kvalitet/forsinkelser i gennemførelsen af de udvalgte projekter eller
    kontrakter
    • Risiko for ineffektiv eller uøkonomisk anvendelse af tildelte midler, både med
    hensyn til tilskud (kompleksiteten af finansieringsreglerne) og udbud (et begrænset
    antal økonomiske operatører med den nødvendige ekspertise, hvilket medfører
    utilstrækkelige muligheder for at sammenligne pristilbud i visse sektorer)
    • Risiko for at skade Kommissionens omdømme, hvis der afsløres svig eller kriminel
    virksomhed; der kan kun uddrages delvis forsikring fra tredjeparternes interne
    66
    I henhold til COSO-modellen, som Kommissionen har vedtaget i sin seneste udgave af sin ramme for
    intern kontrol: C(2017) 2373 af 19/04/2017 3 Communication to the Commission on the revision of the
    Internal Control Framework (C(2017) 2373 af 19.4.2017) (foreligger ikke på dansk), som erstatter de
    interne kontrolstandarder, der var fastsat i SEK(2001) 2037 og revideret ved SEK(2007) 1341.
    DA 9 DA
    kontrolsystemer som følge af det temmelig store antal heterogene kontrahenter og
    støttemodtagere, der hver har deres eget kontrolsystem.
    Kommissionen etablerer interne procedurer med det formål at dække de ovenfor
    anførte risici. De interne procedurer er i fuld overensstemmelse med
    finansforordningen og omfatter foranstaltninger til bekæmpelse af svig og hensyn til
    omkostningseffektiviteten. Inden for disse rammer fortsætter Kommissionen med at
    undersøge mulighederne for at forbedre forvaltningen og realisere
    effektivitetsgevinster. Hovedtrækkene i kontrolstrukturen er følgende:
    Kontrol før og under gennemførelsen af projekterne:
    • Der vil blive oprettet et passende system til projektledelse, der fokuserer på
    projekternes og kontrakternes bidrag til de politiske mål, og som vil sikre en
    systematisk inddragelse af alle aktører, idet der etableres en regelmæssig
    rapportering af projektledelse, som suppleres af kontrolbesøg på ad hoc-basis,
    herunder risikorapporter til den øverste ledelse, samt sikre en passende
    budgetmæssig fleksibilitet.
    • Standardtilskudsaftaler og standardtjenesteydelseskontrakter anvendes og er
    udviklet i Kommissionen. De omfatter en række kontrolbestemmelser, f.eks.
    revisionsbeviser, finansielle garantier, revisioner på stedet samt OLAF-inspektioner.
    De regler, der gælder for støtteberettigelse, forenkles, f.eks. ved at anvende
    enhedsomkostninger, faste beløb, bidrag, som ikke er knyttet til omkostninger, og
    andre muligheder i finansforordningen. Dette vil medføre en reduktion af
    omkostningerne ved kontrol og sætte fokus på kontrol inden for højrisikoområder.
    • Alle medarbejdere underskriver kodeksen for god forvaltningsskik. • Medarbejdere,
    der er inddraget i udvælgelsesproceduren eller i forvaltningen af
    tilskudsaftaler/kontrakter underskriver desuden en erklæring om manglende
    interessekonflikt. Personalet videreuddannes løbende og anvender netværk til at
    udveksle bedste praksis.
    • Et projekts tekniske gennemførelse kontrolleres med jævne mellemrum ved
    skrivebordet på grundlag af kontrahenternes og støttemodtagernes tekniske
    statusrapport; der forventes endvidere møder med kontrahenterne/støttemodtagerne
    og besøg på stedet på ad hoc-basis.
    Kontrol ved projektets afslutning: Der udføres efterfølgende revisioner af en
    stikprøve af transaktionerne for at kontrollere omkostningskravenes støtteberettigelse
    på stedet. Formålet med disse kontroller er at forhindre, påvise og rette væsentlige
    fejl, som er forbundet med de finansielle transaktioners lovlighed og formelle
    rigtighed. Med henblik på at opnå en høj kontrolvirkning forudses udvælgelsen af de
    støttemodtagere, der skal revideres, at kombinere risikobaseret udvælgelse og
    stikprøvekontrol og at være opmærksom på driftsmæssige aspekter, hvor det er
    muligt under revisionen på stedet.
    2.2.3. Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
    (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
    vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
    Der tages i Kommissionens og GD SANTE's strategier for intern kontrol hensyn til
    de vigtigste omkostningsfaktorer og den indsats, der allerede er gjort i flere år for at
    reducere kontrolomkostningerne, uden at det går ud over kontrollens effektivitet. De
    eksisterende kontrolsystemer har vist sig at kunne forhindre og/eller afdække fejl
    DA 10 DA
    og/eller uregelmæssigheder og i forbindelse med fejl eller uregelmæssigheder at
    kunne afhjælpe disse.
    2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
    Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien
    til bekæmpelse af svig.
    I henhold til artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
    (TEUF) skal EU og EU's medlemsstater bekæmpe svig og enhver anden ulovlig
    aktivitet, der kan skade EU's finansielle interesser. I henhold til artikel 317 i TEUF
    og finansforordningens67
    artikel 36 gennemfører Kommissionen EU-budgettet i
    overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og
    anvender effektiv og produktiv intern kontrol68
    , hvilket omfatter forebyggelse,
    opdagelse, korrektion af og opfølgning på svig og uregelmæssigheder.
    For så vidt angår aktiviteter under direkte forvaltning træffer Kommissionen egnede
    foranstaltninger for at sikre, at Den Europæiske Unions finansielle interesser
    beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder,
    gennem virkningsfuld kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem
    inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og, hvis det er relevant, gennem
    sanktioner, der skal være virkningsfulde, stå i forhold til overtrædelsens omfang og
    have en afskrækkende virkning. Med henblik herpå vedtog Kommissionen en strategi
    for bekæmpelse af svig, senest ajourført i april 2019 (COM(2019) 196) med den
    reviderede handlingsplan fra juli 2023 (COM(2023) 405). GD'erne har udviklet og
    gennemført deres ege strategier for bekæmpelse af svig på grundlag af OLAF's
    metode. Generelt ajourføres disse hvert tredje år, og gennemførelsen af dem
    overvåges og rapporteres regelmæssigt til ledelsen. GD SANTE har siden 2013
    udviklet og gennemført sin egen strategi for bekæmpelse af svig på grundlag af
    OLAF's metode. Den ajourføres hvert tredje år. GD SANTE's seneste strategi for
    bekæmpelse af svig, der dækker årene 2021-2024, blev vedtaget af ledelsen den 8.
    november 2021 efter et peer review arrangeret af OLAF. Gennemførelsen overvåges
    og rapporteres til ledelsen to gange om året.
    For så vidt angår budgetgennemførelsen ved direkte forvaltning gennemfører
    Kommissionen også en række foranstaltninger, f.eks.:
    - Beslutninger/afgørelser, aftaler og kontrakter som følge af forordningens
    gennemførelse giver udtrykkeligt Kommissionen, herunder OLAF, og
    Revisionsretten ret til at foretage revisioner, kontroller og inspektioner på stedet og
    inddrive uretmæssigt udbetalte beløb og, hvis det er relevant, pålægge administrative
    sanktioner.
    - Under evalueringsfasen for en indkaldelse af forslag/udbud kontrolleres ansøgerne
    og tilbudsgiverne i forhold til de offentliggjorte udelukkelseskriterier på grundlag af
    erklæringer og systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES).
    67
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle
    regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU)
    nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU)
    nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU,
    Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
    68
    Communication to the Commission on the Revision of the Internal Control Framework C(2017)2373
    vedtaget den 19.4.2017 (princip 8, karakteristika 8.2).
    DA 11 DA
    - Reglerne om omkostningers støtteberettigelse vil blive forenklet i
    overensstemmelse med finansforordningens bestemmelser.
    - Alle medarbejdere, der er involveret i kontraktforvaltning, samt revisorer og
    inspektører, der kontrollerer modtagernes erklæringer ved kontrolbesøg,
    videreuddannes løbende i og bibringes kendskab til spørgsmål om svig og
    uregelmæssigheder.
    Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigedes
    sikkerhedsopbygningsproces er baseret på de eksisterende kontrolsystemers kapacitet
    til at opdage væsentlige og/eller gentagne mangler. Kontrolsystemerne består af
    forskellige elementer: tilsyn med og verifikation af operationer, forudgående kontrol,
    efterfølgende kontrol og revision foretaget af Den Interne Revisionstjeneste og Den
    Europæiske Revisionsret samt sundheds- og fødevarerevisioner udført af GD
    SANTE i EU's medlemsstater og tredjelande. Alle involverede aktører spiller en
    afgørende rolle i forebyggelsen og afsløringen af svig.
    DA 12 DA
    3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
    3,1. Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er)
    på budgettet
    • Eksisterende budgetposter
    I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
    budgetposterne
    Udgiftsomr
    åde i den
    flerårige
    finansielle
    ramme
    Budgetpost
    Udgiftens
    art
    Bidrag
    Antal
    OB/IOB69
    fra
    EFTA-
    lande70
    fra
    kandidatlan
    de71
    fra
    tredjeland
    e
    Jf.
    finansforordningen
    s artikel 21, stk. 2,
    litra b).
    03.02.06 - Bidrag til et højt niveau af
    sundhed og velfærd for mennesker, dyr og
    planter
    OB NEJ NEJ NEJ NEJ
    69
    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikkeopdelte bevillinger.
    70
    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
    71
    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.
    DA 13 DA
    3.2. Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne
    3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
    –  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
    – ✓ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
    i mio. EUR (tre decimaler)
    Udgiftsområde i den flerårige finansielle
    ramme
    1 Det indre marked, innovation og det digitale område
    GD: SANTE 72
    År År År
    I ALT
    2025 2026 2027 ff.
     Aktionsbevillinger - - - -
    03.02.06 - Bidrag til et højt niveau af sundhed og
    velfærd for mennesker, dyr og planter
    Forpligtelser (1a) 0,500 0,500 0,500 1,500
    Betalinger (1b) 0,200 0,400 0,900 1,500
    Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer - - - -
    Budgetpost - 3 - - - -
    Bevillinger I ALT Forpligtelser =1a+3 0,500 0,500 0,500 1,500
    for GD SANTE Betalinger =1b+3 0,200 0,400 0,900 1,500
    Aktionsbevillinger I ALT Forpligtelser (4) 0,500 0,500 0,500 1,500
    72
    De årlige vedligeholdelsesomkostninger på 300 000 EUR er ikke inkluderet, da de gælder fra 2028 og hører under den næste FFR.
    DA 14 DA
    Betalinger (5) 0,200 0,400 0,900 1,500
    Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for
    særprogrammer I ALT
    (6)
    - - - -
    Bevillinger I ALT
    Forpligtelser =4+6
    0,500 0,500 0,500 1,500
    under UDGIFTSOMRÅDE 1
    i den flerårige finansielle ramme Betalinger =5+6 0,200 0,400 0,900 1,500
     Aktionsbevillinger I ALT (alle aktionsrelaterede
    udgiftsområder)
    Forpligtelser (4) - - - -
    Betalinger (5) - - - -
    Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for
    særprogrammer I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder) (6)
    - - - -
    Bevillinger I ALT
    under UDGIFTSOMRÅDE 1-6
    i den flerårige finansielle ramme
    (referencebeløb)
    Forpligtelser =4+6 0,500 0,500 0,500 1,500
    Betalinger =5+6 0,500 0,400 0,900 1,500
    DA 15 DA
    Udgiftsområde i den flerårige finansielle
    ramme
    7 "Administrationsudgifter"
    Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til
    finansieringsoversigten (bilag 5 til Kommissionens afgørelse om de interne regler for gennemførelse af afsnittet om Kommissionen i Den
    Europæiske Unions almindelige budget), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.
    i mio. EUR (tre decimaler)
    - -
    År År År
    I ALT
    2025 2026 2027 ff.
    GD: <SANTE.> -
     Menneskelige ressourcer 0,440 0,449 0,458 1,346
     Andre administrationsudgifter 0,054 0,054 0,054 0,162
    I ALT GD <SANTE> 0,494 0,494 0,503 0,512 1,508
    Bevillinger I ALT (Forpligtelser i
    alt = betalinger i
    alt)
    - 0,494 0,503 0,512 1,508
    under UDGIFTSOMRÅDE 7
    i den flerårige finansielle ramme
    i mio. EUR (tre decimaler)
    År År År
    I ALT
    2025 2026 2027 ff.
    Bevillinger I ALT
    Forpligtelser
    0,994 1,003 1,012 3,008
    under UDGIFTSOMRÅDE 1-7
    i den flerårige finansielle ramme Betalinger 0,694 0,903 1,412 3,008
    i mio. EUR (tre decimaler)
    DA 16 DA
    3.2.2. Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger
    Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
    Angiv
    mål og
    resultater
    År År År
    I ALT
    2025 2026 2027 ff.
    
    Type[1]
    Gnsntl.
    omkostninger
    Antal
    Omkostninger
    Antal
    Omkostninger
    Antal
    Omkostninger
    Antal
    resultater
    i alt
    Omkostninger i
    alt
    SPECIFIKT MÅL NR. 2 Forbedret sporbarhed for hunde og
    katte, der markedsføres eller leveres på EU-markedet
    - Resultat
    Udvikling og indledende drift af
    systemet til verifikation af
    ægtheden af denne identifikation og
    registrering af tilbud via
    onlineplatforme og sikring af
    interoperabilitet mellem nationale
    databaser
    - 0,500 - 0,500 - 0,500 - 1,500
    Subtotal for specifikt mål nr. 2 - 0,500 - 0,500 - 0,500 - 1,500
    I ALT - 0,500 - 0,500 - 0,500 - 1,500
    DA 17 DA
    3.2.3. Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
    –  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
    – ✓ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
    anført herunder:
    i mio. EUR (tre decimaler)
    År År År
    I ALT
    2025 2026 2027 ff.
    UDGIFTSOMRÅDE 7
    - - -
    i den flerårige finansielle ramme
    Menneskelige ressourcer 0,440 0,449 0,458 1,346
    Andre administrationsudgifter 0,054 0,054 0,054 0,162
    Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7
    0,494 0,503 0,512 1,508
    i den flerårige finansielle ramme
    uden for UDGIFTSOMRÅDE 7[2]
    - - - -
    i den flerårige finansielle ramme
    Menneskelige ressourcer - - - -
    Andre
    - - - -
    administrationsomkostninger
    Subtotal
    - - - -
    uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
    i den flerårige finansielle ramme
    I ALT 0,494 0,503 0,512 1,508
    Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som
    generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
    eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige
    tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
    DA 18 DA
    3.2.3.1. Anslået behov for menneskelige ressourcer
    –  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
    – ✓ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
    anført herunder:
    Overslag angives i årsværk
    År
    2024
    År
    2025
    År 2026
    År 2027
    ff.
    20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
    repræsentationskontorer)
    2 2 2
    20 01 02 03 (i delegationerne)
    01 01 01 01 (indirekte forskning)
    01 01 01 11 (direkte forskning)
    Andre budgetposter (angiv nærmere)
    20 02 01 (KA, UNE og V under den samlede bevillingsramme) 1 1 1
    20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JMD i delegationerne)
    XX 01 xx yy zz 10
    - i hovedsædet
    - i delegationerne
    01 01 01 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)
    01 01 01 12 (KA, UNE, V – direkte forskning)
    Andre budgetposter (angiv nærmere)
    I ALT 3 3 3
    Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til
    forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med
    yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige
    tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
    Opgavebeskrivelse:
    Tjenestemænd og midlertidigt ansatte AD vil udføre alle de opgaver, der omfatter forholdet til medlemsstaterne,
    interessenterne og enhver forberedelse af lovgivning.
    Eksternt personale KA vil udføre opgaver, der kræver særlig ekspertise inden for digitale aktiviteter.
    DA 19 DA
    3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
    Forslaget/initiativet:
    – ✓ kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante
    udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)
    De 1,5 mio. EUR i aktionsudgifter under budgetpost 03.0206 i årene 2025-2027 vil blive dækket af
    interne omfordelinger inden for budgetposten.
    –  kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante
    udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i
    FFR-forordningen
    Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter, de beløb, der er tale
    om, og de instrumenter, der foreslås anvendt.
    –  kræver en revision af FFR
    Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og de beløb, der er
    tale om.
    3.2.5. Bidrag fra tredjemand
    Forslaget/initiativet:
    – ✓ indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
    –  indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende
    overslag:
    Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
    År
    n73
    År
    n+1
    År
    n+2
    År
    n+3
    Indsæt så mange år som
    nødvendigt for at vise
    virkningernes varighed (jf. punkt
    1.6)
    I alt
    Angiv det organ, der
    deltager i
    samfinansieringen
    Samfinansierede
    bevillinger I ALT
    73
    År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede
    første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Erstat på lignende vis for de efterfølgende år.
    DA 20 DA
    3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
    – ✓ Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
    –  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
    –  for egne indtægter
    –  for andre indtægter
    – Angiv, om indtægterne er formålsbestemte 
    i mio. EUR (tre decimaler)
    Indtægtspost på budgettet
    Bevillinger til
    rådighed i
    indeværende
    regnskabsår
    Forslagets/initiativets virkninger74
    År
    n
    År
    n+1
    År
    n+2
    År
    n+3
    Indsæt så mange år som nødvendigt for at
    vise virkningernes varighed (jf. punkt
    1.6)
    Artikel …
    For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.
    […]
    Andre bemærkninger (f.eks. om, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for
    indtægterne).
    […]
    74
    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
    bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.
    

    1_DA_annexe_proposition_part1_v2.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20231/kommissionsforslag/kom(2023)0769/forslag/2006168/2812292.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 7.12.2023
    COM(2023) 769 final
    ANNEXES 1 to 3
    BILAG
    til forslag til
    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
    om hundes og kattes velfærd og sporbarhed
    Offentligt
    KOM (2023) 0769 - Forslag til forordning
    Europaudvalget 2023
    DA 1 DA
    BILAG I
    Krav til virksomheder
    (jf. artikel 11-15)
    1. Fodring
    1.1. Operatøren skal gennemføre følgende fodringshyppighed:
    a) Voksne katte og hunde fodres to gange dagligt.
    b) Drægtige tæver og kønsmodne hunkatte skal have fri adgang til foder.
    c) Hvalpe på under 8 uger fodres mindst 5 gange dagligt.
    d) Killinger på under 12 uger fodres mindst 4 gange dagligt.
    1.2. Hver nyfødt hvalp eller killing skal fodres med colostrum fra deres tæve eller
    kønsmodne hunkat i de første to dage af deres liv.
    1.3. Hvis tæven eller den kønsmodne hunkat er syg eller på anden måde ikke er i
    stand til at give mælk til sit afkom, skal operatøren levere mælk fra andre tæver
    og kønsmodne hunkatte på samme bedrift og supplerende
    modermælkserstatninger beregnet til hvalpe og killinger med den
    fodringshyppighed, der er angivet af producenten af modermælkserstatningen
    eller en dyrlæge, indtil fravænningen er tilendebragt.
    1.4. Operatøren skal sikre, at alle hvalpe og killinger, der ikke er fravænnede, får
    tilstrækkelig mælk til konstant at øge kropsvægten.
    1.5. Fravænning foretages ved gradvis indførelse af fast foder i en proces over
    mindst 7 dage, som ikke må være afsluttet, før hvalpene og killingerne er 6
    uger gamle.
    2. Staldfaciliteter
    2.1. Temperatur:
    Operatøren skal sikre, at temperaturen holdes inden for et interval på:
    a) 10-26 °C i indendørs områder, hvor der opdrættes voksne hunde
    b) 15-26 °C i indendørs områder, hvor der opdrættes voksne katte
    c) 22-28 °C i fødebokse i de første 10 dage af hvalpenes liv
    d) 18-27 °C i fødebokse i de første 21 dage af killingernes liv.
    Temperaturintervallerne skal tilpasses i overensstemmelse hermed for dyr af
    brachykefale race/type og for dyr med ekstreme behåringstyper (hårløse eller
    meget behårede racer).
    2.2. Belysning
    2.2.1.Hvis det er relevant, skal der være kunstig belysning i en periode, der
    mindst svarer til den periode med naturligt lys, der normalt er mellem kl.
    9 og 5.
    2.2.2.Kunstigt belysning skal være med bredt spektrum eller fuldt spektrum.
    2.2.3.Belysningsstyrken skal være mindst på 50 lux i dyrets hovedhøjde.
    2.2.4.Dyrene skal have mulighed for at blive i mørke i mindst 8 timer i døgnet
    DA 2 DA
    2.3. Pladsforhold
    2.3.1 Minimumskrav til plads til hunde og katte (samlet tilgængeligt areal,
    herunder indendørs og afgrænset udendørs areal, jf. artikel 11, stk. 5,
    hvor det er relevant):
    Levende vægt
    Areal pr.
    dyr
    For hvert
    yderligere voksent
    dyr
    eller til tæver og
    kønsmodne
    hunkatte med kuld
    Højde
    (minimum)
    (Hvis der er tag)
    Hunde på 10 kg
    eller derunder og
    katte
    4 m2
    + 2 m2
    1,80 m
    Hunde på over
    10 kg og under
    20 kg
    6 m2
    + 3 m2
    Hunde på over
    20 kg og under
    30 kg
    8 m2
    + 4 m2
    Hunde på over
    30 kg
    10 m2
    +5 m2
    2.3.2.Fødeboksen skal være indrettet og udformet således, at tæven kan
    bevæge sig væk fra sine hvalpe.
    2.3.3.Hvis aflukkerne er optaget af mere end én hund eller kat, skal
    operatørerne ved at træffe særlige foranstaltninger (f.eks.
    adskillelsespaneler) sikre, at disse dyr ikke udgør en trussel mod
    hinanden på grund af aggressiv adfærd.
    3. Sundhed
    3.1. Der må kun avles på kønsmodne hunkatte, hvis de er mindst 12 måneder
    gamle.
    3.2. Der må kun avles på tæver, hvis de er mindst 18 måneder gamle.
    3.3. Operatørerne skal tillade op til 3 kuld pr. tæve eller kønsmoden hunkat inden
    for en periode på 2 år.
    3.4. Efter tævers og kønsmodne hunkattes 3 på hinanden følgende
    drægtighedsperioder med levedygtigt afkom inden for en periode på 2 år skal
    operatørerne sikre en rekreationsperiode ved at forhindre, at tæven eller den
    kønsmodne hunkat bliver drægtig, i en periode på mindst 1 år.
    4. Adfærdsmæssige behov
    4.1. Operatørerne skal sikre, at
    a) hvalpe og killinger i de første 15 uger har regelmæssige muligheder for
    social kontakt med deres artsfæller og mennesker og om muligt med
    andre dyr.
    DA 3 DA
    b) der sørges for socialisering med mennesker, når voksne katte og hunde
    anbringes i katterier eller kenneler, navnlig gennem regelmæssige besøg
    og kontakt med dyrene
    c) arealer, hvor der opdrættes katte og hunde, er udstyret med
    berigelsesstrukturer og genstande, der er tilgængelige for alle dyr, så det
    skaber et stimulerende miljø og mindsker frustration for dyr
    d) hvalpe er ikke permanent adskilt fra deres mødre, før de er 8 uger gamle
    e) killinger er ikke permanent adskilt fra deres mødre, før de er 12 uger
    gamle
    DA 4 DA
    BILAG II
    Identifikation og registrering af hunde og katte
    (jf. artikel 17)
    Transpondere, der anvendes til mærkning af katte og hunde, jf. artikel 16, skal opfylde
    følgende krav:
    a) Mikrochippen skal indeholde et individuelt, ikkerepeterbart og ikkeprogrammerbart
    identifikationsnummer.
    b) Identifikationsnummeret skal identificere dyrets oprindelsesland.
    c) Kodestruktur og teknisk koncept for radiofrekvensidentifikation skal være i
    overensstemmelse med ISO-standard 11784 og 11785.
    c) Overensstemmelsen med ISO-standard 11784 og 11785 vurderes i henhold til ISO-
    standard 24631.
    DA 5 DA
    BILAG III
    Indsamling af data
    (jf. artikel 20)
    1. Antal hunde og katte forsynet med mikrochip pr. år, jf. artikel 17
    2. Antal avlsvirksomheder godkendt pr. år, jf. artikel 16.