Henvendelse af 5/12-23 fra Danmarks Frie AutoCampere, DFAC, om yderligere kommentar til lovforslagets indflydelse på importen af autocampere
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer, brændstofforbrugsafgiftsloven og skatteforvaltningsloven. (Regelforenkling med henblik på at fremme regelefterlevelsen på motorområdet, justering af skatteforvaltningslovens fristreglers samspil med visse bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster m.v.). (Bilag 11)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer, brændstofforbrugsafgiftsloven og skatteforvaltningsloven. (Regelforenkling med henblik på at fremme regelefterlevelsen på motorområdet, justering af skatteforvaltningslovens fristreglers samspil med visse bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster m.v.). (Bilag 11)
Aktører:
L 4 DFAC hv
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l4/bilag/11/2793949.pdf
CVR: 37157430 www.dfac.dk info@dfac.dk Danmarks Frie AutoCampere DFAC.DK Danmarks Frie AutoCampere er en landsdækkende, forening for autocamperejere og -interesserede, der frivilligt arbejder for at fremme dansk autocamperturisme ved at støtte op om de frie valgmuligheder, som denne ferieform giver mulighed for. Dato: 5. december 2023 Skatteminister Jeppe Bruus, min@skm.dk C.c.: Folketingets Skatteudvalg, uden bilag L4, vedr. import af autocampere. Svar på sp. 13 til DFAC samt sp. 3 Tak til Skatteministeren for at lytte til og svare på spørgsmålene vedr. L4´s indflydelse på importen af autocampere. Vi har forstået på Skatteministerens svar på spørgsmål 13 og spørgsmål 3, som vi mener er nødvendige at læse i sammenhæng, at lovforslaget L4 bliver ændret så: ”…..formelberegningen for køretøjer med en køreklar vægt over 2.585 kg alene skal anvendes, hvis der ikke på noget tidspunkt er foretaget en måling af autocamperens brændstofforbrug” (Sp. 3). (vores understregning) Fra svaret til os (sp. 13) læser vi desuden: ”I de tilfælde, hvor der ikke er udstedt et COC-dokument på den færdigbyggede autocamper, vil COC- dokumentet for varevognschassiset og ikke den foreslåede formelberegning skulle anvendes ved afgiftsfastsættelsen.” (vores understregning) Og ”Med lovforslaget sikres det, at det er autocamperens målte CO2-udledning, der anvendes, og at formelberegningen alene anvendes i de tilfælde, hvor der for køretøjet ikke er foretaget måling. Skatteministeriet er opmærksom på, at der vil være behov for at ændre vejledningsmateriale mv. inden lovens ikrafttræden. Skatteministeriet er i dialog med de relevante myndigheder herom.” Som vi forstår det, varsler Skatteministeren her en ny praksis på afgiftsområdet, ved at måling/beregning af enten brændstofforbrug eller CO2 udledningen for chassiset kan benyttes ved afgiftsberegningen, hvis den færdigbyggede bil ikke har en selvstændig måling. Efter vi d. 26. nov. 2023 sendte vores brev til Skatteministeren og Skatteudvalget, er vi blevet gjort opmærksom på, at årsagen til, at mange autocampere ikke har CO2 målinger er, at dette ikke er et krav fra Offentligt L 4 - Bilag 11 Skatteudvalget 2023-24 Side 2 af 3 EU for personbiler over 2.585 kg., mens det er et absolut krav for personbiler under 2.585 kg. Der findes en vægtklasse over denne, hvor CO2 målingen er frivillig og en yderligere vægtklasse fra 2.840 kg og opefter, hvor der ingen krav til CO2 målinger findes. Dette orienterede vi om ved vores foretræde for Skatteudvalget. Med den beskrevne praksisændring, mener vi, at langt hovedparten af autocampere på trods af disse naturligt manglende CO2 målinger af den færdige opbygning vil kunne afgiftsfastsættes i Danmark ud fra en forbrugs- eller CO2 måling eller beregning. Vi mener derfor ikke, at det er nødvendigt at udskille den del af lovforslaget, som vedrører afgiftsfastsættelse for personbiler over 2.585 kg. til separat behandling. Skatteministeriets beregningseksempel i spørgsmål 3 virker lidt ”tænkt”. For med en køreklar vægt på 2.931 kg. og en øgning heraf med 103 kg, vil den nye køreklare vægt blive 3034 kg. Herved levnes kun 466 kg. til 3 passagerer ud over føreren (normtal 75 kg.), fyldt vandtank på ca. 120 liter og helt fyldt dieseltank (kun 90% fyldt er medregnet i køreklar vægt). Det levner kun ca. 80 kg til al bagage, mad, drikkevarer, indbo i bilen, rejselitteratur og kort, værktøj og evt. reservehjul samt møbler til udendørs brug. Autocamperen vil nok betale lavere afgifter, men vil være umulig at benytte i praksis. Vi vedlægger vores regneark til Skatteministeriets verificering. Vores beregninger tager udgangspunkt i et køretøj, hvis køreklare vægt ligger tæt på grænsen af de 2.585 kg. Beregningerne er udført med udgangspunkt i udkastet til lovforslag, som skulle træde i kraft pr. 1/1-2024, og anvender derfor af afgifterne pr. 1/1-2024 og ikke som lovforslaget L4 pr. 1/1-2025. Dette har kun en lille indflydelse på størrelsen af de markante afgiftsændringer, som er vist på billederne nedenfor. Side 3 af 3 Vi hører gerne fra Skatteministeriet, hvis vores beregninger skulle give anledning til spørgsmål. Venlig hilsen Jørn Skou, Formand Jytte Jakobsen, Jura og pladser