REU alm. del - svar på spm. 995 om ministeren vil redegøre for de 20 sigtede bandemedlemmers nationalitet, opholdsgrundlag, forsørgelsesgrundlag, offentlige ydelser, tidligere domme og sigtelser i øvrige sager
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: REU alm. del (Spørgsmål 995)
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 995 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/reu/spm/995/svar/2005431/2793923.pdf
Side 1/5 Besvarelse af spørgsmål nr. 995 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 995 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. juli 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF). Peter Hummelgaard / Niklas V. Johansen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 5. december 2023 Kontor: Kontoret for Organiseret Kriminalitet Sagsbeh: Maise Biørn Jørgensen Sagsnr.: 2023-0030-9177 Dok.: 2913513 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 995 Retsudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2/5 Spørgsmål nr. 995 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil ministeren redegøre for de 20 sigtede bandemedlemmers nationalitet, opholdsgrundlag, forsørgelsesgrundlag, offentlige ydelser, tidligere domme og sigtelser i øvrige sager, herunder for om de har erhvervet dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation enten som hovedpersoner, bipersoner eller efterkommere heraf, og i bekræftende fald redegøre for lovgrundlaget herfor, samt for deres oprindelige nationalitet? Der henvises til artiklen "Fuld plade: Alle anholdt i sag om rockertæskehold”, bragt på bt.dk, den 1. juli 2023.” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst følgende: ”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen oplyst identiteten på de tyve sigtede personer, som er omtalt i spørgsmålet. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at nitten af de sigtede personer er danske statsborgere, mens den sidste sigtede er udenlandsk statsborger. Fire af de sigtede personer erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen som efterkommer af forældre med dansk statsborgerskab af dansk herkomst. Lovgrundlaget for de pågældendes statsborgerskab var § 1 i lov om dansk indfødsret. Tre af de sigtede personer erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen som efterkommer af forældre med dansk statsborgerskab, hvoraf den ene forælder var af udenlandsk herkomst og den anden af dansk herkomst. Lovgrundlaget for de pågældendes statsborgerskab var § 1 i lov om dansk indfødsret. En af de sigtede personer erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen som efterkommer af forældre med dansk statsborgerskab af udenlandsk herkomst. Lovgrundlaget for den pågældendes statsborgerskab var § 1 i lov om dansk indfødsret. Tre af de sigtede personer erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen som efterkommer af en forælder med dansk statsborgerskab af dansk herkomst. Lovgrundlaget for den pågældendes statsborgerskab var § 1 i lov om dansk indfødsret. Side 3/5 Tre af de sigtede personer erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen som efterkommer af en forælder med dansk statsborgerskab af udenlandsk herkomst. Lovgrundlaget for den pågældendes statsborgerskab var § 1 i lov om dansk indfødsret. Fire af de sigtede personer erhvervede dansk statsborgerskab som biperson i forbindelse med en forælders naturalisation i henhold til hhv. lov nr. 273 af 17. april 2000, lov nr. 529 af 24. juni 2005, lov nr. 938 af 20. december 1999 og lov nr. 1385 af 20. december 2004. De pågældende var forud for erhvervelsen af dansk statsborgerskab hhv. irakisk, irakisk, libanesisk og somalisk statsborger. En af de sigtede personer erhvervede dansk statsborgerskab ved naturalisation som hovedperson i henhold til lov nr. 548 af 18. juni 2012. Grundlaget for statsborgerskabet var § 17 i cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om naturalisation. Den pågældende var forud for erhvervelsen af dansk statsborgerskab statsløs. En af de sigtede er statsborger i Kroatien. Udlændinge- og Integrationsministeriet har om vedkommende indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der til brug for besvarelsen har oplyst følgende: Den pågældende, der er registreret med statsborgerskab i Kroatien, blev den 30. november 1998 meddelt opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 3 (familiesammenføring til et mindreårigt barn), indtil den 5. august 2016. Udlændingestyrelsen vejledte ved brev af 6. juni 2016 den pågældende om, at han som EU-statsborger skulle indgive ansøgning om selvstændigt opholdsgrundlag til Statsforvaltningen senest på sin 18- års fødselsdag. Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere indhentet et bidrag fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der til brug for besvarelsen har oplyst følgende: Den pågældende er født i Danmark den 5. august 1998 og blev samme dato tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR). Pågældende er registreret som kroatisk statsborger. Ved opslag i Udlændingeregistret kan det konstateres, at den pågældende ikke har søgt om et selvstændigt opholdsgrundlag efter, at han fyldte 18 år. Det bemærkes, at Kroatien blev medlem af Den Europæiske Union den 1. juli 2013. En unionsborger kan som følge af EU-reglerne have lovligt ophold, uanset om vedkommende har fået udstedt et opholdsdokument efter EU- reglerne eller ej. Side 4/5 Styrelsen for International Rekruttering og Integration har endvidere oplyst, at det ved opslag i CPR kan konstateres, at den pågældende siden den 1. juli 2013 fortsat har været tilmeldt registret. Det bemærkes, at den pågældende har været tilmeldt CPR siden fødslen med undtagelse af en periode fra 3. februar 2012 til 2. juni 2013, hvor han er registreret udrejst til Kroatien. Det kan ligeledes konstateres, at den pågældendes forældre, som også er registreret som kroatiske statsborgere, tidligere fra Jugoslavien, fortsat har været tilmeldt CPR siden den 1. juli 2013. Det kan således ikke udelukkes, at den pågældende på selvstændigt grundlag, eller ved at have en afledt opholdsret som familiemedlem til en unionsborger, kunne have fået udstedt et opholdsdokument efter EU-reglerne. Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal hertil bemærke, at den pågældende som følge af længden af sit ophold i landet, kan have opnået ret til tidsubegrænset ophold efter EU-reglerne i Danmark, såfremt han ligeledes har opfyldt betingelserne for et opholdsgrundlag i 5 på hinanden følgende år, f.eks. som studerende, arbejdstager eller selvforsørgende. Dette gælder uanset, at den pågældende ikke har indgivet ansøgning herom. Den pågældende ses dog ikke at have indgivet ansøgning om bevis for tidsubegrænset opholdsret, og Styrelsen for International Rekruttering og Integration har derfor ikke haft mulighed for at vurdere, om den pågældende har ret til tidsubegrænset ophold.” Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet der har oplyst følgende: ”Der oplyses om udbetaling af hjælp til forsørgelse 5 år tilbage. For seks af de sigtede personer er der ikke registreret nogen udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser i de seneste 5 år. Uddannelseshjælp og kontanthjælp Sigtede 1 har de seneste fem år fået udbetalt uddannelseshjælp i 2018 i juni til december. Derudover har pågældende fået udbetalt kontanthjælp i 2019 i juni til august. I 2020 er der udbetalt kontanthjælp i maj til august og i november og december. I 2021 er der udbetalt kontanthjælp i januar samt i april til september. I oktober 2021 er der udbetalt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. I 2022 er der udbetalt kontanthjælp i februar til maj samt september, oktober og december. Side 5/5 Sigtede 2 har fået udbetalt uddannelseshjælp i februar, marts og april 2022. Sigtede 3 har fået udbetalt uddannelseshjælp fra februar i 2019 til juni i 2021 samt marts i 2022 til maj i 2023. Sigtede 4 har fået udbetalt uddannelseshjælp i september 2019, fra marts til december i 2020 samt i januar til september i 2021. Sigtede 5 har fået udbetalt uddannelseshjælp i marts til maj i 2021. Sigtede 6 har fået udbetalt uddannelseshjælp i 2018 fra juni til september. I 2019 er der udbetalt uddannelseshjælp i januar til maj og igen i juli til december i 2020. I 2021 er der udbetalt uddannelseshjælp i marts til august og i november og december. I 2022 er der udbetalt uddannelseshjælp i januar, marts til maj og juli og august. Sigtede 7 har fået udbetalt uddannelseshjælp i 2020 i januar og februar samt i april til november. I 2021 er der udbetalt uddannelseshjælp i september og oktober og igen fra oktober 2022 til juni 2023. Sigtede 8 har fået udbetalt uddannelseshjælp i juli og august 2022. Sigtede 9 har fået udbetalt uddannelseshjælp i august 2018, i juni og juli 2019, i februar til maj og i juli til december i 2020, i januar til maj og fra september til december i 2021, i januar og februar i 2022 samt januar og i marts til juni i 2023. A-kasse Sigtede 10 har de sidste 5 år fået udbetalt ydelser fra a-kassen i 2019 fra april til august, i 2020 november og december. I hele 2021 og 2022 er der udbetalt ydelser fra a-kassen samt januar til marts i 2023. I april og maj i 2023 er der udbetalt kontanthjælp. Sigtede 11 har fået udbetalinger fra a-kassen i september 2021 og frem til i juni i 2023. Kontanthjælp og førtidspension Sigtede 12 har de sidste 5 år fået udbetalt kontanthjælp i 2019 i oktober til oktober i 2020. Fra november i 2020 er der udbetalt førtidspension frem til juni i 2023. Sigtede 13 har fået udbetalt kontanthjælp i 2019 i oktober til oktober i 2020. Fra november i 2020 og frem til juni i 2023 er der udbetalt førtidspension. Sigtede 14 har de sidste 5 år fået udbetalt førtidspension.”