REU alm. del - svar på spm. 993 om ministeren vil kommentere artiklen »Fuld plade: Alle anholdt i sag om rockertæskehold« og redegøre for, at en prøveløsladt drabsdømt rocker kan rende rundt på Christiania og begå bandeoverfald

Side 1/6
Besvarelse af spørgsmål nr. 993 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 993 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. juli 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 5. december 2023
Kontor: Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Sebastian Stentoft
Sagsnr.: 2023-0030-9177
Dok.: 2913513
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 993
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/6
Spørgsmål nr. 993 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Fuld plade: Alle anholdt
i sag om rockertæskehold«, bt.dk, den 1. juli 2023, herunder
sætningen: »To af de senest anholdte har en fortid i Hells
Angels. Den ene er dømt for drab, men blev sparket ud af HA,
mens han afsonede. Han er prøveløsladt nu«, og vil ministeren
på baggrund heraf redegøre for, at en prøveløsladt drabsdømt
rocker kan rende rundt på Christiania og begå bandeoverfald,
herunder for hvilken dom han var prøveløsladt for og under
hvilke vilkår? Vil ministeren redegøre for, hvor mange gange de
20 sigtede bandemedlemmer tidligere er dømt, herunder for
hvor mange der var prøveløsladt på tidspunktet for overfaldet?
Vil ministeren endelig tilkendegive, om ministeren er enig med
Dansk Folkeparti i, at bandemedlemmer, der begår gentagende
bandekriminalitet eller opsøger bandemiljøet under
prøveløsladelse, bør underkastes en særlig
bandefarlighedserklæring hos Retslægerådet, og eventuelt
idømmes en foranstaltning om bandeforvaring på ubestemt tid i
et lukket fængselsmiljø isoleret fra banden, hvor enhver kontakt
til personer knyttet til banden (herunder medfanger fra samme
bande, telefon, brev og besøg) er forhindret?”
Svar:
1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der oplyst følgende:
”Prøveløsladelse af bandemedlemmer
Det følger af straffelovens § 38, stk. 1, at når to tredjedele af
straffen, dog mindst 2 måneder, er udstået, afgør
justitsministeren eller den, han bemyndiger dertil, om den dømte
skal løslades på prøve.
Det følger endvidere af straffelovens § 38, stk. 4, at
prøveløsladelse efter denne bestemmelse forudsætter, at den
dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig, at der er sikret
den dømte passende ophold og arbejde eller andet underhold, og
at den pågældende erklærer at ville overholde de for løsladelsen
fastsatte vilkår.
At den dømtes forhold ikke må gøre prøveløsladelsen
utilrådelig, indebærer, at der ikke må foreligge en væsentlig
risiko for recidiv til ikke bagatelagtig kriminalitet, som ikke
vurderes at kunne begrænses ved tilsyn af kriminalforsorgen og
eventuelle særvilkår. I denne vurdering indgår bl.a. antallet af
tidligere løsladelser og betingede domme, hvor hurtigt den
pågældende er recidiveret til ny kriminalitet efter sidste
Side 3/6
løsladelse, forholdene under eventuelle tidligere tilsynsperioder,
kriminalitetens art samt forhold under indsættelsen. Det
bemærkes, at vurderingen af, om prøveløsladelse bør finde sted,
beror på en konkret vurdering af alle sagens momenter, jf.
løsladelsesvejledningens pkt. 6.
Der gælder herudover en skærpet utilrådelighedsvurdering i
forbindelse med prøveløsladelse af indsatte, der har tilknytning
til en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og
alvorlig kriminalitet (bandetilknytning). Af
løsladelsesvejledningens pkt. 13 fremgår det, at det ved
vurderingen af, om prøveløsladelse bør finde sted, med
betydelig vægt vil tale imod prøveløsladelse, hvis
politidirektøren i forbindelse med kriminalforsorgens høring
over spørgsmålet om prøveløsladelse, jf.
løsladelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2, 1. pkt., har oplyst, at en
indsat har tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen
står bag omfattende og alvorlig kriminalitet. Denne skærpede
utilrådelighedsvurdering gælder, uanset om pågældende er dømt
efter straffelovens § 81 a.
Det følger af løsladelsesvejledningens pkt. 14, at den skærpede
utilrådelighedsvurdering ikke gælder, hvis den pågældende er
dømt efter straffelovens § 81 a og forud for løsladelsen har
deltaget i et af kriminalforsorgen fastsat program med henblik
på at forebygge ny ligeartet kriminalitet. Tilsvarende gælder for
indsatte med tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen
står bag omfattende og alvorlig kriminalitet uden at være dømt
efter straffelovens § 81 a.
Selvom prøveløsladelse ikke skønnes utilrådelig, kan
prøveløsladelse ikke finde sted, hvis den dømte af politiet
skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som er
aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden
gruppe af personer, og politiet oplyser, at der inden for den
gruppe, som den indsatte skønnes at have tilknytning til, som
led i konflikten enten er anvendt skydevåben eller er anvendt
våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles
farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade eller er
begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180. Det er en
forudsætning for at afskære prøveløsladelse, at den indsatte har
en stærk tilknytning til gruppen af personer mv. Dette fremgår
af straffelovens § 38, stk. 5.
Afsoningsmæssige forhold for bandemedlemmer
Afsoningsforholdene for bandemedlemmer er som
udgangspunkt ikke anderledes end for kriminalforsorgens
øvrige klientel. Afsoningsforholdene adskiller sig dog navnlig
på følgende punkter for bandemedlemmer:
Side 4/6
Valg af afsoningsinstitution
Dømte, som er registreret med tilhørsforhold til en
bandegruppering, vil som altovervejende udgangspunkt blive
placeret i et lukket fængsel uanset straffens længde, idet det
anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte,
personale eller andre i institutionen, jf. straffuldbyrdelseslovens
§ 22, stk. 3.
Tilknytning til en bandegruppering har også afgørende
betydning for, hvor den dømte nærmere placeres i et lukket
fængsel. Der er i den forbindelse etableret interne procedurer i
kriminalforsorgen med henblik på at understøtte, at bestemte
bandegrupperinger holdes adskilt fra hinanden. Der er
derudover oprettet særlige afdelinger i kriminalforsorgens
institutioner, herunder såkaldte negativt stærke afdelinger og
fokusafdelinger, hvor dømte med en bestemt adfærd eller dømte
med tilknytning til bestemte bandegrupperinger holdes adskilt
fra øvrige bande- og rockergrupper.
Direktoratet kan herudover oplyse, at der er etableret såvel
interne procedurer i kriminalforsorgen som procedurer i forhold
til politi og anklagemyndighed med henblik på at understøtte, at
bandemedlemmer med en ledende og koordinerende rolle som
det absolutte udgangspunkt ikke afsoner med andre personer,
som er relateret til den pågældende gruppering.
Besøg
Der gælder særlige regler om afskæring af besøg for indsatte
med tilhørsforhold til en bandegruppering, der vurderes at have
tilknytning til en gruppering, der er en aktiv del af en verserende
voldelig konflikt.
Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 4, at indsatte,
som af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af
personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig
konflikt med en anden gruppe af personer, og om hvem politiet
oplyser, at der inden for den gruppe – som den indsatte skønnes
at have tilknytning til – som led i konflikten enten er anvendt
skydevåben eller våben eller eksplosivstoffer, som på grund af
deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig
skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens §
180, ikke har ret til at modtage besøg af personer med
tilknytning til den pågældende gruppe eller en anden tilsvarende
gruppe, medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at
forebygge kriminalitet. Både overværet og ikke-overværet
besøg kan dog finde sted, hvis ganske særlige grunde gør sig
gældende.
Side 5/6
Det følger endvidere af straffuldbyrdelseslovens § 53, at besøg
til en indsat, som af politiet skønnes at indtage en ledende eller
koordinerende rolle i en gruppe af personer, som tilsammen står
bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal overværes af
personalet i institutionen, medmindre det er åbenbart, at det ikke
er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller
af hensyn til at forebygge kriminalitet.
Brevveksling og telefoni
Breve til og fra en indsat, som af politiet skønnes at indtage en
ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af personer, som
tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal
gennemlæses, medmindre det er åbenbart, at det ikke er
nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af
hensyn til at forebygge kriminalitet, jf. straffuldbyrdelseslovens
§ 55, stk. 4.
Telefonsamtaler til og fra en indsat, som af politiet skønnes at
indtage en ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af
personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig
kriminalitet, skal optages, påhøres eller aflyttes, medmindre det
er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge
kriminalitet, jf. straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 4.”
2. Jeg kan herudover oplyse, at Retslægerådet er et uafhængigt råd, som
afgiver lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige
myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold. Retslægerådet udtaler
sig på baggrund af anmodninger fra andre offentlige myndigheder i konkrete
sager om lægefaglige spørgsmål, herunder i straffesager.
Efter straffelovens 9. kapitel kan der idømmes andre retsfølger af en strafbar
handling. Det følger af straffelovens § 70, stk. 1, at særligt farlige kriminelle,
der findes skyldig i en række nærmere opregnede forbrydelser, kan idømmes
forvaring, hvis anvendelse heraf i stedet for fængsel findes påkrævet for at
forebygge nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed. Efter
straffelovens § 70, stk. 2, gælder en særregel for anvendelse af forvaring i
sager om seksualforbrydelser.
I de tilfælde, hvor anklagemyndigheden overvejer, om forvaring er
påkrævet, anmoder anklagemyndigheden Retslægerådet om en lægefaglig
udtalelse til brug for domstolenes behandling af sagen. Herefter er det
domstolene, der i hver enkelt sag på baggrund af en konkret vurdering af
sagens samlede omstændigheder bestemmer, om der skal idømmes en
forvaringsdom.
Side 6/6
Jeg kan oplyse, at jeg har anmodet Straffelovrådet om at foretage en
vurdering af, om der er behov for at revidere straffelovens regler om straf
og andre retsfølger af strafbare forhold, herunder reglerne om forvaring.
Kommissoriet for dette arbejde blev oversendt til Folketingets Retsudvalg
den 30. maj 2023 (Alm. del – bilag 196).
3. Justitsministeriet kan derudover henvise til det vedlagte fortrolige bilag
og den samtidige fortrolige besvarelse af spørgsmål nr. 992 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg.