Ændringsforslag fra social- og boligministeren

Tilhører sager:

Aktører:


    Ændringsforslag til L 50.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l50/bilag/5/2793482.pdf

    1
    Ændringsforslag til L 50: Ændringer som følge af
    ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om
    børns forsørgelse m.v.
    Ændringsforslag
    til
    Forslag til lov om ophævelse af lov for Grønland om børns retsstilling og om
    ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning som sat i kraft for
    Grønland, forældreansvarsloven og retsplejelov for Grønland
    (Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om
    børns forsørgelse m.v.)
    Af social- og boligministeren, tiltrådt af […]:
    Til § 4
    1) I det under nr. 3 foreslåede § 278, stk. 3, nr. 3, ændres »medmindre § 7,
    stk. 2, i børneloven som sat i kraft for Grønland finder anvendelse« til: »jf. dog
    § 7, stk. 2, i børneloven som sat i kraft for Grønland«.
    [Sproglig korrektion]
    Ny paragraf
    2) Efter § 4 indsættes som ny paragraf:
    Ȥ 01
    I lov nr. 414 af 25. april 2023 om ændring af kriminallov for Grønland,
    retsplejelov for Grønland og forskellige andre love (Samtykkebaseret
    voldtægtsbestemmelse, digital kommunikation i kriminalretsplejen,
    tilståelsessager, udeblivelsesdomme, pligtig afgangsalder for dommere og
    kredsdommere m.v. og ændringer som følge af modernisering af arve- og
    skiftelovgivningen i Grønland) foretages følgende ændringer:
    1. § 4 ophæves.
    2. I § 7, stk. 2, ændres »§§ 4-6« til: »§§ 5 og 6«.«
    3. I § 7, stk. 5, ændres »§§ 4 og 5« til: »§ 5«.«
    [Konsekvensændringer]
    Til § 5
    3) I § 5 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
    »Stk. 6. Ophævelsen af § 23 i lov for Grønland om børns retsstilling, jf. denne
    lovs § 1, finder ikke anvendelse, hvis arvelader er død før det tidspunkt, som
    justitsministeren fastsætter efter § 7, stk. 2, i lov nr. 414 af 25. april 2023 om
    ændring af kriminallov for Grønland, retsplejelov for Grønland og forskellige
    andre love (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, digital kommunikation i
    kriminalretsplejen, tilståelsessager, udeblivelsesdomme, pligtig afgangsalder
    for dommere og kredsdommere m.v. og ændringer som følge af modernisering
    Enhed
    Center for Jura og
    Internationale
    Opgaver
    Sagsbehandler
    Lars Thøgersen
    Sagsnr.
    2020 - 12376
    Doknr.
    780946
    Dato
    05-12-2023
    Offentligt
    L 50 - Bilag 5
    Grønlandsudvalget 2023-24
    2
    af arve- og skiftelovgivningen i Grønland). For sådanne sager finder de hidtil
    gældende regler anvendelse.«
    Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
    [Konsekvensændring]
    Bemærkninger
    Til nr. 1
    Med lovforslagets § 4, nr. 3, foreslås det, at der i retsplejelov for Grønland
    som § 278, stk. 3, nr. 3, indsættes en bestemmelse, hvorefter kredsretten bl.a.
    hæver en sag om faderskab eller medmoderskab, hvis barnet er afgået ved
    døden, medmindre § 7, stk. 2, i børneloven som sat i kraft for Grønland finder
    anvendelse.
    Det foreslås, at i den foreslåede bestemmelse i ændres »medmindre § 7, stk.
    2, i børneloven som sat i kraft for Grønland finder anvendelse« til »jf. dog § 7,
    stk. 2, i børneloven som sat i kraft for Grønland«.
    Der er alene tale om en sproglig korrektion.
    Til nr. 2
    Naalakkersuisut vedtog den 18. maj 2022 udkast til kongelige anordninger
    om ikrafttræden for Grønland af bl.a. lov nr. 515 af 6. juni 2007 (arveloven)
    med senere ændringer, lov nr. 594 af 14. juni 2011 (ægtefælleskifteloven) og
    lov nr. 383 af 22. maj 1996 (dødsboskifteloven) med visse senere ændringer,
    som er udarbejdet af Justitsministeriet efter anmodning fra Naalakkersuisut
    med henblik på at modernisere og styrke arve- og skiftelovgivningen for
    Grønland. Ikraftsættelsen af disse love nødvendiggør visse ændringer af bl.a.
    retsplejelov for Grønland og den familieretlige lovgivning for Grønland. Disse
    ændringer er gennemført ved lov nr. 414 af 25. april 2023 om ændring af
    kriminallov for Grønland, retsplejelov for Grønland og forskellige andre love
    (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, digital kommunikation i
    kriminalretsplejen, tilståelsessager, udeblivelsesdomme, pligtig afgangsalder
    for dommere og kredsdommere m.v. og ændringer som følge af modernisering
    af arve- og skiftelovgivningen i Grønland) (herefter lov nr. 414/2023). Det drejer
    sig efter § 4 i lov nr. 414/2023 bl.a. om lovtekniske ændringer af nogle
    arveretlige bestemmelser i lov for Grønland om børns retsstilling (herefter
    børneloven for Grønland).
    Det er forudsat i bemærkningerne til lov nr. 414/2023, jf. Folketingstidende
    2022-2023 (2. samling), A, L 49 som fremsat, s. 27 og 28, at ovennævnte
    anordninger og de nødvendige ændringer af bl.a. retsplejelov for Grønland og
    børneloven for Grønland, der blev gennemført ved lov nr. 414/2023, skal træde
    i kraft samtidigt.
    Det følger i den forbindelse af § 7, stk. 2, i lov nr. 414/2023, at
    justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af bl.a. lovens §§ 4-
    6. Baggrunden herfor er, som anført i bemærkningerne til § 7 i lov nr.
    414/2023, jf. Folketingstidende 2022-2023 (2. samling), A, L 49 som fremsat,
    side 50 og 51, at sikre, at domstolene får tilstrækkelig tid til at træffe de
    nødvendige foranstaltninger, som ikraftsættelsen af en ny arve- og
    skiftelovgivning for Grønland nødvendiggør, herunder undervisning af rettens
    personale.
    Endvidere følger det af overgangsbestemmelsen i lovens § 7, stk. 5, at
    lovens §§ 4 og 5 ikke finder anvendelse, hvis arvelader er død før lovens
    ikrafttræden. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
    Ved § 1, jf. § 5, stk. 1, i nærværende lovforslag foreslås det, at børneloven for
    Grønland ophæves med virkning fra den 1. april 2024.
    Det vurderes usikkert, om det vil være muligt at sætte ovennævnte
    anordninger om ikrafttræden for Grønland af arveloven m.v. og ændringer af
    3
    børneloven for Grønland, jf. § 4 i lov nr. 414/2023, i kraft for Grønland før den
    foreslåede ophævelse af børneloven for Grønland den 1. april 2024.
    Det skal ses i lyset af dels domstolenes arbejde med at træffe de nødvendige
    foranstaltninger, som en ny arve- og skiftelovgivning for Grønland forudsætter,
    og dels arbejdet med at udstede en række bekendtgørelser, som vil skulle
    sættes i kraft samtidig med anordningerne og de nødvendige lovændringer i lov
    nr. 414/2023. Dette arbejde pågår således fortsat, og det er for tidligt at give et
    estimat for, hvornår anordningerne m.v. kan sættes i kraft.
    Det foreslås på den baggrund, at § 4 i lov nr. 414/2023 ophæves.
    Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, jf. § 5, stk. 1,
    foreslås at ophæve børneloven for Grønland med virkning fra den 1.april 2024.
    Ophævelsen vil betyde, at det ikke vil være muligt efterfølgende at sætte de
    ændringer af børneloven for Grønland, der følger af § 4 i lov nr. 414/2023, i
    kraft.
    Videre foreslås det, at i § 7, stk. 2, i lov nr. 414/2023 ændres »§§ 4-6« til »§§
    5 og 6«, og at i lovens § 7, stk. 5, ændres »§§ 4 og 5« til »§ 5«.
    De foreslåede ændringer af § 7, stk. 2 og 5, skal ses i sammenhæng med
    den foreslåede ophævelse af § 4 i lov nr. 414/2023.
    Den foreslåede ændring af § 7, stk. 2, vil medføre, at § 4 ikke længere vil
    indgå i oplistningen af de bestemmelser, som justitsministeren fastsætter
    tidspunktet for ikrafttrædelse af.
    Den foreslåede ændring af § 7, stk. 5, vil medføre, at bestemmelsen ikke
    længere vil omfatte § 4.
    Der henvises endvidere til ændringsforslag nr. 3 og bemærkningerne hertil.
    Til nr. 3
    Det følger af § 7, stk. 5, i lov nr. 414/2023, at lovens §§ 4 og 5 ikke finder
    anvendelse, hvis arvelader er død før lovens ikrafttræden. For sådanne sager
    finder de hidtil gældende regler anvendelse.
    Denne overgangsbestemmelse vil finde anvendelse i relation til ophævelsen
    af § 23 i børneloven for Grønland, jf. § 4, nr. 4, i lov nr. 414/2023, når denne
    sættes i kraft, hvilket forudsættes at ske samtidig med, at arveloven sættes i
    kraft for Grønland.
    Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 414/2023, jf. Folketingstidende
    2023-23 (2. samling), A, L 49 som fremsat, side 47, at efter § 23 i børneloven
    for Grønland bortfalder barnets krav efter lovens §§ 21 og 22, dvs. krav på
    børnebidrag mod dødsboet efter en bidragspligtig, i det omfang §§ 37-39 i den
    gældende arvelov for Grønland finder anvendelse. §§ 37-39 i den gældende
    arvelov for Grønland vedrører dødsboer af ganske ringe værdi. Det fremgår
    endvidere af bemærkningerne, at ophævelsen af § 23 i børneloven for
    Grønland var en følge af, at den gældende arvelov for Grønland og således de
    gældende bestemmelser i lovens §§ 37-39 ville blive ophævet som led i
    ikraftsættelsen for Grønland af arveloven og dødsboskifteloven.
    Det foreslås, at der i de foreslåede overgangsbestemmelser i § 5 i
    nærværende lovforslag som stk. 6 indsættes en ny bestemmelse, hvorefter
    ophævelsen af § 23 i lov for Grønland om børns retsstilling, jf. denne lovs § 1,
    ikke finder anvendelse, hvis arvelader er død før det tidspunkt, som
    justitsministeren fastsætter efter § 7, stk. 2, i lov nr. 414 af 25. april 2023 om
    ændring af kriminallov for Grønland, retsplejelov for Grønland og forskellige
    andre love (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, digital kommunikation i
    kriminalretsplejen, tilståelsessager, udeblivelsesdomme, pligtig afgangsalder
    for dommere og kredsdommere m.v. og ændringer som følge af modernisering
    af arve- og skiftelovgivningen i Grønland). For sådanne sager finder de hidtil
    gældende regler anvendelse.
    4
    Forslaget vil betyde, at i forhold til § 23 i børneloven for Grønland vil der
    gælde samme overgangsordning som efter overgangsbestemmelsen i § 7, stk.
    5, i lov nr. 414/2023, selvom børneloven for Grønland, herunder § 23, efter
    lovforslagets § 1, jf. § 5, stk. 1, som beskrevet i bemærkningerne til
    ændringsforslag nr. 2 vil blive ophævet, inden arveloven sættes i kraft for
    Grønland.
    Forslaget er en konsekvens af den under ændringsforslag nr. 2 foreslåede
    ophævelse af § 4 i lov nr. 414/2023 og den foreslåede ændring af lovens § 7,
    stk. 5, sådan, at den ikke længere finder anvendelse i forhold til § 4.
    Med hensyn til overgangsbestemmelsen i forhold til ophævelsen af de
    bestemmelser i børneloven for Grønland, der følger af § 4, nr. 1-3, i lov nr.
    414/2023, henvises til ændringsforslag nr. 2 og bemærkningerne hertil.