ERU alm. del - svar på spm. 274 om i hvilket omfang kontrolmyndighederne på tværs af ministerier udveksler og koordinerer oplysninger om konkrete virksomheder med henblik på at sikre den mest effektive og risikobaserede kontrol

Tilhører sager:

Aktører:


(20222) ERU Alm. del - endeligt svar på spm. 274.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/eru/bilag/0/2793341.pdf

Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 274 alm. del stillet af udvalget den 2. oktober
2023 efter ønske fra Nick Zimmermann (DF)
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for i hvilket omfang kontrolmyndighederne på
tværs af ministerier udveksler og koordinerer oplysninger om konkrete
virksomheder med henblik på at sikre den mest effektive og risikobaserede
kontrol. Spørgeren er f.eks. interesseret i om Skattestyrelsen får besked,
når Fødevarestyrelsen finder afgiftspligtige varer uden sporbarhed (risiko
for svinder med punktafgifter) i en kiosk og/eller om der sker en koordina-
tion, når f.eks. Sikkerhedsstyrelsen konstaterer væsentlige fejl med henblik
på, at andre kontrolmyndigheder kan planlægge den bedst mulige risiko-
baseret kontrol.
Svar:
Det er regeringens opfattelse, at et solidt og tæt samarbejde mellem myn-
dighederne, herunder med udveksling af data, er helt essentielt, når det fx
kommer til at forebygge og bekæmpe blandt andet svindel og økonomisk
kriminalitet. I de senere år er dette samarbejde blevet styrket både i form
af viden- og datadeling på flere områder.
Det skal bemærkes, at der skal være lovhjemmel for deling af data på tværs
af myndigheder. Det er fx sket med lov om Erhvervsstyrelsens behandling
af data fra 2018, som blev vedtaget med bred politisk opbakning, og som
giver styrelsen hjemmel til at samle og behandle oplysninger fra andre of-
fentlige myndigheder.
Som et eksempel på samarbejde om kontrol mv. kan på Erhvervsministe-
riets område nævnes, at Erhvervsstyrelsen samarbejder med flere andre
myndigheder i kontroløjemed. Det omhandler fx kontrollen ved registre-
ring af selskaber og regnskabskontrol for selskaber. Styrelsen udveksler
både oplysninger i forbindelse med konkrete sager, men udveksler også
løbende og automatisk oplysninger med andre myndigheder. Sidstnævnte
oplysninger anvendes i styrelsens risikobaserede tilgang til kontrol og til-
syn.
Som eksempel herpå har Erhvervsstyrelsen oplyst, at der foregår system-
mæssig dataudveksling af moms- og indkomstforhold fra Skattestyrelsen
til brug for en risikobaseret kontrol på selskabs- og regnskabsområdet samt
ERHVERVSMINISTEREN
5. december 2023
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 274
Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
covid 19-kompensation. Oplysningerne bruges til at udsøge de sager, hvor
risikoen for svig er størst, og som herefter undergår manuel sagsbehand-
ling.
Et andet eksempel herpå er, at Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen ud-
veksler oplysninger i forbindelse med konkrete sager som led i samarbejdet
om bekæmpelse af brugen af stråmænd i danske selskaber, idet bekæm-
pelse af stråmandskonstruktioner er relevant både i selskabsretlig og skat-
temæssig sammenhæng, hvor det bl.a. indgår i Skattestyrelsens svigsbe-
kæmpelse.
Myndighedernes strategiske fokus, samarbejde, koordination og vidensde-
ling vurderes ligeledes at være afgørende for at sikre en effektiv og målret-
tet indsats for at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.
Hvidvaskloven indeholder en generel mulighed for, at Finanstilsynet kan
videregive fortrolige tilsynsoplysninger, herunder om konkrete virksom-
heder, til en række offentlige myndigheder, herunder Erhvervsstyrelsen,
Advokatrådet og Spillemyndigheden. Videregivelse af oplysninger kan
også ske til Skatteforvaltningen med det formål at undersøge mulige over-
trædelser af told- og skattelovgivningen.
Derudover indgår en række myndigheder, herunder Erhvervsstyrelsen,
Skattestyrelsen og Finanstilsynet, i et samarbejde på hvidvaskområdet i
form af det operative danske informations- og efterretningsnetværk
(ODIN). I ODIN-samarbejdet kan myndigheder og private aktører gennem
drøftelser af konkrete sager hurtigt få et overblik over trends og udviklinger
i kriminalitetsbilledet. På den måde bliver de finansielle brancheaktører
bedre i stand til at iværksætte forebyggende tiltag, herunder kontrolforan-
staltninger, ligesom politiet kan sætte tidligere ind mod igangværende kri-
minelle aktiviteter.
I spørgsmålet nævnes specifikt, om der sker en koordination, når f.eks.
Sikkerhedsstyrelsen konstaterer væsentlige fejl med henblik på, at andre
kontrolmyndigheder kan planlægge den bedst mulige risikobaseret kontrol.
Jeg har til brug for denne del af besvarelsen indhentet bidrag fra Sikker-
hedsstyrelsen, som oplyser, at Sikkerhedsstyrelsen koordinerer forskellige
tilsyn med relevante myndigheder, herunder f.eks. Skattestyrelsen, Sund-
hedsstyrelsen og Energistyrelsen. I hvor høj grad Sikkerhedsstyrelsen ko-
ordinerer og udveksler oplysninger om konkrete virksomheder varierer ud
fra konkrete tilsyn.
Når Sikkerhedsstyrelsen udfører et tilsyn, giver styrelsen relevant informa-
tion videre til eksempelvis Skattestyrelsen, hvis styrelsen f.eks. ser tobak
uden banderole.
3
Sikkerhedsstyrelsen foretager på baggrund af samarbejdsaftaler tilsyn for
andre myndigheder, f.eks. tilsyn med håndkøbsmedicin for Lægemiddel-
styrelsen eller tilsyn med tatovører for Sundhedsstyrelsen. I det daglige ar-
bejde koordinerer og udveksler Sikkerhedsstyrelsen viden med disse sam-
arbejdspartnere.
I spørgsmålet nævnes herudover specifikt, om Skattestyrelsen får besked,
når Fødevarestyrelsen finder afgiftspligtige varer uden sporbarhed (risiko
for svindel med punktafgifter) i en kiosk.
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra hhv. Fø-
devarestyrelsen og Skatteministeriet, der har oplyst følgende, som jeg kan
henholde mig til:
”I forbindelse med Fødevarestyrelsens kontrol kan der gøres observationer,
som giver anledning til mistanke om overtrædelse af regler på andre myn-
digheders område, hvilket f.eks. kunne være underretning af Skattestyrel-
sen ved mistanke om manglende afgiftsbetaling for fødevarer. Hvorvidt
der skal foretages en underretning af anden myndighed, beror på en kon-
kret vurdering af situationen, herunder mistankens styrke, alvoren og om-
fanget af den mulige lovovertrædelse mv. Underretningen vil efter en kon-
kret vurdering kunne foretages telefonisk eller via e-mail.”
I forlængelse af Fødevarestyrelsens bidrag har Skatteministeriet indhentet
bidrag fra Skattestyrelsen, som har oplyst følgende:
”Skattestyrelsen vurderer, at der løbende er et godt samarbejde med Føde-
varestyrelsen, særligt Fødevarestyrelsens Rejsehold. Når det findes rele-
vant, foretages der kontroller i fællesskab, ligesom begge parter under en
kontrol har mulighed for at kontakte og evt. tilkalde den anden part med
henblik på deltagelse i kontrollen. Herudover udveksles der relevante kon-
troloplysninger, når der foreligger mistanke om manglende betaling af af-
gifter.”
Det kan til sidst nævnes, at regeringen den 8. november 2023 indgik en
bred aftale om en ny bandepakke, hvor der bl.a. er fokus på at sætte ind
over for bandernes økonomiske kriminalitet. Det indgår f.eks. som et initi-
ativ, at det såkaldte Al Capone-samarbejde skal styrkes. Dette sker bl.a.
ved, at der etableres et fast operativt samarbejde under ledelse af NSK og
med deltagelse af myndigheder, som har snitflader til bandernes økonomi-
ske kriminalitet, herunder bl.a. Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen, Erhvervs-
styrelsen og Finanstilsynet. Myndighederne vil bl.a. udveksle data og få til
opgave løbende at gennemgå og afdække bandegrupperinger og enkelte
4
bandemedlemmers økonomiske forhold samt de virksomheder, som har til-
knytning hertil. Dette vil yderligere styrke indsatsen mod bandernes øko-
nomisk kriminalitet.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov