REU alm. del - svar på spm. 1352 om ministeren vil udvide § 8, stk. 3, i løsladelsesbekendtgørelsen, således at politidirektøren og Politiets Efterretningstjeneste (PET) fremover også skal inddrages af Kriminalforsorgen i spørgsmålet om prøveløsladelse af bandemedlemmer, herunder indsatte dømt efter straffelovens §§ 81 a-b

Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 1352 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1352 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. september
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 5. december 2023
Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Josefine Kirst Müntzberg
Sagsnr.: 2023-06022
Dok.: 2987941
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1352
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/4
Spørgsmål nr. 1352 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del - svar på spm.
1023 tilkendegive, om ministeren vil udvide § 8, stk. 3, i
løsladelsesbekendtgørelsen, således at politidirektøren og
Politiets Efterretningstjeneste (PET) fremover også skal
inddrages af Kriminalforsorgen i spørgsmålet om
prøveløsladelse af bandemedlemmer, herunder indsatte dømt
efter straffelovens §§ 81 a-b?”
Svar:
1. Det fremgår af straffelovens § 81 a, stk. 1, at den straf, der er foreskrevet
i en række af lovens bestemmelser kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis
lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt
mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten anvendes
skydevåben eller anvendes våben eller eksplosivstoffer, som på grund af
deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller
begås brandstiftelse omfattet af denne lovs § 180.
Af straffelovens § 81 b fremgår det, at begås en af de i denne lovs
omhandlede lovovertrædelser på offentligt tilgængeligt sted ved brug af
skydevåben eller af våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres
særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, jf. § 192 a,
stk. 1, uden at forholdet er omfattet af § 81 a, kan straffen forhøjes med indtil
det halve.
2. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet,
der vedrører inddragelse af politidirektøren, indhentet en udtalelse fra
Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Løsladelsesbekendtgørelsen indeholder regler om, at høring af
andre myndigheder m.v. skal ske i visse situationer, før der
træffes afgørelse om prøveløsladelse.
Inden der træffes afgørelse om prøveløsladelse af
bandemedlemmer, indhenter kriminalforsorgen en udtalelse fra
den politidirektør, der har behandlet straffesagen, hvis
politidirektøren i forbindelse med underretningen af
kriminalforsorgen om, at den pågældende skal udstå
fængselsstraf, har oplyst, at den pågældende har
bandetilknytning, jf. løsladelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Udtalelsen indhentes bl.a. til brug for spørgsmålet om
fastsættelse af skærpede vilkår efter straffelovens § 39, stk. 3,
Side 3/4
eller § 41, stk. 6. Hvis kriminalforsorgen herefter finder, at
betingelserne for prøveløsladelse er opfyldt, indhentes en ny
udtalelse fra politidirektøren om, hvorvidt prøveløsladelse – på
grund af en verserende voldelig konflikt – ikke kan ske, jf.
straffelovens § 38, stk. 5, eller § 41, stk. 3.
Om betydningen af politiets høringssvar kan det oplyses, at
disse indgår med betydelig vægt i vurderingen af spørgsmålet
om prøveløsladelse.
Der kan i øvrigt henvises til Justitsministeriets besvarelse af 19.
september 2023 af spørgsmål nr. 1023 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg.”
Som det fremgår ovenfor, indhenter kriminalforsorgen i dag - i forbindelse
med, at kriminalforsorgen skal tage stilling til evt. prøveløsladelse, herunder
fastsætte vilkår for prøveløsladelse – en udtalelse ved den politidirektør, der
har behandlet straffesagen, hvis politidirektøren i forbindelse med
underretningen af kriminalforsorgen om, at den pågældende skal udstå
fængselsstraf, har oplyst, at den pågældende har bandetilknytning.
Formålet med høringen af politidirektøren er at sikre anvendelsen af
straffelovens regler om betingelser for og vilkår til prøveløsladelse, jf.
straffelovens § 38, stk. 5, § 39, stk. 2, og § 41, stk. 3 og 6.
Ifølge forarbejderne er formålet med disse bestemmelser at begrænse
adgangen til prøveløsladelse for indsatte, der skønnes at have tilknytning til
en gruppe af personer, der på tidspunktet for udgang eller prøveløsladelse
er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe
af personer, når der inden for den gruppe, som den dømte skønnes at have
tilknytning til, som led i konflikten er anvendt skydevåben mv., og i det
omfang, at der ikke verserer en voldelig konflikt i miljøet, og hvor adgangen
til prøveløsladelse derfor ikke er afskåret, at begrænse de pågældendes
kontakt med andre fra den samme gruppering, jf. Folketingstidende 2013-
14, A, L 112 som fremsat, s. 8.
På den baggrund finder Justitsministeriet det ikke relevant at udvide
løsladelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2, med en henvisning til straffelovens
§ 81 b om strafforhøjelse ved skyderi mv. på offentligt tilgængeligt sted, da
bestemmelsen ikke er begrænset til at finde anvendelse på rocker- og
bandemedlemmer.
Side 4/4
3. Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af den del af
spørgsmål, der vedrører inddragelse af Politiets Efterretningstjeneste (PET),
indhentet en udtalelse fra PET, der har oplyst følgende:
”Politiets Efterretningstjeneste (PET) har efter § 1, stk. 1, nr. 1,
i lov om Politiets Efterretningstjeneste til opgave at forebygge,
efterforske og modvirke forbrydelser omfattet af straffelovens
kapitel 12 og 13.
For så vidt angår spørgsmålet om prøveløsladelse, følger det af
§ 8, stk. 3, i løsladelsesbekendtgørelsen, at hvis
kriminalforsorgsområdet finder, at der er grundlag for løsladelse
på prøve af en indsat dømt for terror eller anden kriminalitet
omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13, dømt for politisk
motiveret kriminalitet eller indberettet af kriminalforsorgen til
Rigspolitiet på grund af bekymring for radikalisering eller
ekstremisme, anmoder kriminalforsorgsområdet den
politidirektør, der har behandlet straffesagen, om at afgive en
udtalelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Politidirektøren
skal inddrage PET i høringssvaret, jf. Justitsministeriets
skrivelse nr. 9761 af 28/06/2022 om særlige regler for
behandlingen af sager om udgang til og prøveløsladelse af
indsatte, der er dømt for terror m.v.”
Justitsministeriet finder ikke, at der er grundlag for at udvide
løsladelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, til at omfatte personer dømt for
kriminalitet omfattet af straffelovens §§ 81 a eller 81 b.


Side 1/5
Besvarelse af spørgsmål nr. 1023 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1023 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. juli 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Nina Lidman
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 19. september 2023
Kontor: Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Nathalie Mielche Spottag
Sagsnr.: 2023-0030-9186
Dok.: 2938672
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1023
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1352
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/5
Spørgsmål nr. 1023 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om man kan og bør kunne afsone
ubetinget fængselsstraf derhjemme med fodlænke, hvis man er
arbejdsløs, bandemedlem, tidligere er dømt for personfarlig kri-
minalitet eller færdes i ekstremistiske miljøer? Vil ministeren
sikre, at Kriminalforsorgen fremover skal indhente en udtalelse
fra PET, når bandemedlemmer og personer, der færdes i ekstre-
mistiske miljøer, ansøger om at afsone med fodlænke eller om
prøveløsladelse?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”1. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at der findes
to forskellige ordninger, hvorefter dømte kan udstå fængsels-
straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (elek-
tronisk fodlænke).
Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan efter an-
søgning fra personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 6 måne-
der, meddele tilladelse til, at straffen i sin helhed udstås på bo-
pælen med elektronisk fodlænke. Herudover kan kriminalfor-
sorgen, når visse betingelser er opfyldt, tillade udstationering til
egen bopæl med elektronisk fodlænke som et sidste led i en af-
soning.
Henset til ordlyden af spørgsmål nr. 1022 (Alm. del) fra Folke-
tingets Retsudvalg, som er stillet i sammenhæng med nærvæ-
rende spørgsmål, lægges det til grund, at spørgsmålet ikke om-
fatter den situation, hvor elektronisk fodlænke anvendes som en
afsluttende del af et længere udslusningsforløb for den dømte.
2. Det er en forudsætning for at meddele tilladelse til strafudstå-
else på bopælen, at den dømte opfylder betingelserne i straffuld-
byrdelseslovens § 78 b, stk. 1, nr. 1-3, hvorefter den dømte skal
have egnede bolig- og beskæftigelsesforhold, ligesom sambo-
ende over 18 år skal meddele samtykke til, at straffen fuldbyrdes
på den fælles bopæl.
På baggrund af den dømtes personlige forhold, herunder ved-
kommendes boligforhold, beskæftigelsesforhold samt fysiske
og psykiske tilstand, foretager kriminalforsorgsområderne en
konkret og individuel vurdering af, om den dømte opfylder
Side 3/5
betingelserne til at udstå straffen på bopælen med elektronisk
fodlænke.
Det er en betingelse for tilladelse til at afsone med elektronisk
fodlænke, at den dømtes beskæftigelsesforhold i form af ar-
bejde, uddannelse el.lign. er af en sådan beskaffenhed, at straf-
fuldbyrdelsen kan gennemføres under intensiv overvågning og
kontrol, jf. lovens § 78 b, stk. 1, nr. 2. Dog gælder betingelsen i
lovens § 78 b, stk. 1, nr. 2, ikke for personer, der er idømt fæng-
selsstraf i 30 dage eller derunder, og der kan endvidere dispen-
seres fra betingelsen i særlige tilfælde, hvor den dømtes beskæf-
tigelsessituation taler for det, jf. lovens § 78 b, stk. 2.
Som passende beskæftigelse anses i denne sammenhæng også
bl.a. uddannelse, dagbehandling, aktivering og frivillig praktik.
Det er således ikke en betingelse for at få tilladelse til afsoning
med fodlænke, at den dømte har et lønnet arbejde. Dette følger
af pkt. 10-11 i Direktoratet for Kriminalforsorgens vejledning
nr. 9755 af 28. juni 2022 om fuldbyrdelse af straf på bopælen
under intensiv overvågning og kontrol (vejledning om strafud-
ståelse på bopælen).
Efter straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 3, kan tilladelse til
strafudståelse på bopælen nægtes, hvis særegne hensyn til rets-
håndhævelsen undtagelsesvis kræver dette. Bestemmelsen har
et snævert anvendelsesområde og forudsættes navnlig anvendt i
de enkeltstående tilfælde, hvor den pådømte kriminalitet er af
en sådan karakter, at afsoning af dommen med elektronisk fod-
lænke vil være uforeneligt med hensynet til retshåndhævelsen,
selv om den idømte fængselsstraf ikke overstiger 6 måneder. jf.
Folketingstidende 2012-13, A, L 133 som fremsat, side 32.
Det følger ligeledes af straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 3, at
tilladelse kan nægtes, hvis denne fuldbyrdelsesform som følge
af den dømtes forhold ikke findes hensigtsmæssig, herunder
hvis der er grund til at antage, at den dømte ikke vil overholde
de vilkår, som gælder for fuldbyrdelse på bopælen. En antagelse
om, at den dømte ikke vil overholde de vilkår, der gælder for
strafudståelse på bopælen, kan f.eks. være begrundet i, at dette
tidligere er sket, eller hvis den dømte adskillige gange tidligere
har udstået straf på bopælen. Antagelsen kan endvidere være be-
grundet i, at der skønnes at være risiko for, at den dømte vil begå
ny kriminalitet. I vurderingen indgår den begåede kriminalitet,
den dømtes relevante tidligere straffe, eventuelle verserende sa-
ger og erfaringer fra eventuel tidligere strafudståelse på bopælen
med elektronisk fodlænke. Der kan bl.a. også lægges vægt på
oplysninger, som politiet måtte fremkomme med angående den
pågældendes tilhørsforhold til grupper af personer, der udviser
et adfærdsmønster præget af omfattende kriminalitet, herunder
rocker-/bandegrupperinger.
Side 4/5
En oplysning om, at den dømte har tilknytning til ekstremistiske
miljøer vil også indgå i grundlaget for vurdering af egnethed til
denne afsoningsform. Kriminalforsorgen vil i den enkelte sag
foretage en vurdering af, om en sådan oplysning sammenholdt
med sagens øvrige oplysninger er relevant for vurderingen af,
om der er tale om en hensigtsmæssig fuldbyrdelsesform, herun-
der om oplysningerne har betydning for risikoen for vilkårsover-
trædelser under afsoningen.
Såfremt kriminalforsorgen overvejer at give tilladelse til fod-
lænkeafsoning i sager af den her nævnte art, vil det ofte være
nødvendigt for at få sagen fuldt oplyst, at der indhentes aktuelle
oplysninger om den dømtes relevante forhold fra politiet. Så-
danne oplysninger vil indgå med betydelig vægt i grundlaget for
vurdering af, om elektronisk fodlænke er en egnet afsonings-
form.
3. For så vidt angår spørgsmålet om prøveløsladelse af bande-
medlemmer kan direktoratet oplyse, at det følger af § 8, stk. 2, i
løsladelsesbekendtgørelsen, at der, inden der træffes afgørelse
om prøveløsladelse, skal indhentes en udtalelse fra den politidi-
rektør, der har behandlet straffesagen, hvis politidirektøren i for-
bindelse med underretningen af kriminalforsorgen om, at den
pågældende skal udstå fængselsstraf, har oplyst, at den pågæl-
dende har bandetilknytning. Udtalelsen indhentes bl.a. til brug
for spørgsmålet om fastsættelse af vilkår efter straffelovens §
39, stk. 3, eller § 41, stk. 6.
Det følger på tilsvarende vis af § 8, stk. 3, i løsladelsesbekendt-
gørelsen, at hvis kriminalforsorgsområdet finder, at der er
grundlag for løsladelse på prøve af en indsat dømt for terror eller
anden kriminalitet omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13,
dømt for politisk motiveret kriminalitet eller indberettet af kri-
minalforsorgen til Rigspolitiet på grund af bekymring for radi-
kalisering eller ekstremisme, anmoder kriminalforsorgsområdet
den politidirektør, der har behandlet straffesagen, om at afgive
en udtalelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Politidirek-
tøren skal inddrage Politiets Efterretningstjeneste (PET) i hø-
ringssvaret, jf. Justitsministeriets skrivelse nr. 9761 af
28/06/2022 om særlige regler for behandlingen af sager om ud-
gang til og prøveløsladelse af indsatte, der er dømt for terror
m.v.
Udtalelsen vedrørende indsatte, der er dømt for terror eller an-
den kriminalitet omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13,
indhentes bl.a. til brug for afgørelsen af spørgsmålet om fastsæt-
telse af vilkår som nævnt i straffelovens § 39, stk. 4, 2. pkt., og
§ 41, stk. 7, 2. pkt.
Side 5/5
Om betydningen af politiets og PETs høringssvar kan det oply-
ses, at disse indgår med betydelig vægt i vurderingen af spørgs-
målet om prøveløsladelse.”