B 6 - svar på spm. 1 om, hvorfor dyrevelfærdslovens § 60 ikke er anvendt i den konkrete sag fra Skals om vanrøgt af heste

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk
Den 4. december 2023
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Hermed sendes følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 1 til
B 6, forslag til folketingsbeslutning om at skærpe dyrevelfærdslovens straffebestemmelser, som
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 14.
november 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 1 til B 6 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Det fremgår af dyrevelfærdslovens § 60, at »Den, der ved dom findes skyldig i mishandling eller grovere
uforsvarlig behandling af dyr, kan ved dommen for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum
frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr.«
Vil ministeren bekræfte, at »den, der ved dom« både kan være en fysisk person og en juridisk person,
således at både fysiske personer og juridiske personer kan straffes? Vil ministrene oplyse, hvorfor
bestemmelsen ikke er anvendt i den konkrete sag fra Skals om vanrøgt af heste? Vil ministeren
undersøge, om der er juridiske gråzoner i dyrevelfærdslovens straffebestemmelser, som gør, at fysiske
personer gennem en selskabsstruktur kan undgå at få frataget retten til at beskæftige sig med dyr?”
Svar
Dyrevelfærdslovens § 60 omfatter kun fysiske personer. Dette kan bl.a. udledes af bestemmelsens ordlyd
og ordet ”personligt”. Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne til en tidligere ændring af
dyreværnsloven i 20071
, hvor der bl.a. blev indført en bestemmelse, der giver mulighed for at frakende
et selskab m.v. (juridiske personer) retten til at drive erhvervsmæssig virksomhed med transport af dyr
(nu dyrevelfærdslovens § 64).
Dyrevelfærdslovens § 60 er en særregel, der træder i stedet for den almindelige regel i straffelovens § 79
om rettighedsfrakendelse. Straffelovens § 79 finder efter omstændighederne anvendelse i tilfælde, der
ikke er omfattet af dyrevelfærdslovens regler om rettighedsfrakendelse.
For så vidt angår den aktuelle sag fra Skals, så er sagen stadig verserende og under behandling af
myndighederne. Jeg er ikke bekendt med vurderingen af spørgsmålet om eventuelt grundlag for
rettighedsfrakendelse i tidligere sager.
1
L 215, 2006-07 - Forslag til Lov om ændring af dyreværnsloven (retsinformation.dk); afsnit 4.3. i de almindelige
bemærkninger og afsnittet til nr. 3, herunder § 29 d, i de specielle bemærkninger.
Offentligt
B 6 - endeligt svar på spørgsmål 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
2
I forhold til brugen af dyrevelfærdsloven § 60 kan det dog bemærkes, at det fremgår af forarbejderne2
,
at da frakendelse i f.eks. landbrugsforhold kan være af ganske indgribende betydning for den dømte, bør
frakendelse i sådanne sager, hvor der ikke foreligger mishandling eller gentagelsestilfælde, kun ske, hvis
det udviste forhold og oplysningerne i øvrigt giver grundlag for at antage, at der foreligger nærliggende
risiko for gentagelse.
Som jeg nævnte under 1. behandlingen af beslutningsforslaget den 9. november 2023, så vil jeg
igangsætte en undersøgelse af regler og praksis på området vedrørende sanktionering, herunder en
undersøgelse af brugen af og mulighederne for frakendelse af retten til holde dyr.
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
2
L 39, 1990-91 (2.samling), Forslag til Dyreværnslov.pdf (folketingstidende.dk); afsnit 5.12. i de almindelige
bemærkninger.