Ændringsforslag fra Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne

Tilhører sager:

Aktører:


    Udkast til ændringsforslag til B 15.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b15/bilag/2/2792731.pdf

    Herunder fremgår udkast til ændringsforslag til B 15 mhp. indarbejdning i betænk-
    ning forud for 2. behandling og afstemning. Ændringsforslaget præciserer, at rege-
    ringen kun forpligtes til at adressere hensynene bag beslutningsforslagets pkt. 1.
    Udkast til ændringsforslag til B 15
    ”Ændringsforslag med bemærkninger
    Ændringsforslag
    Af et flertal [S, V, M, …], tiltrådt af […]:
    Til teksten 1) Teksten affattes således: >> Folketinget pålægger regeringen at
    adressere hensynene bag borgerforslagets punkt 1 ved at hæve aldersgrænsen for,
    hvornår man kan give samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse
    med udbud af informationssamfundstjenester, fra 13 år til 15 år. <<
    Bemærkninger:
    Med ændringsforslaget præciseres det, at regeringen alene pålægges at adressere
    hensynene bag borgerforslagets punkt 1, ved at hæve aldersgrænsen for, hvornår
    man kan give samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med ud-
    bud af informationssamfundstjenester, fra 13 år til 15 år. Det skyldes, at det ikke
    vil være i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen at gennemføre
    borgerforslaget punkt 1 i dansk ret. Samtidig bemærkes det, at regeringen støtter
    intentionerne bag det samlede borgerforslag og i øvrigt adresserer hensynene bag
    forslagets punkt 2 til 7 i europæisk regulering.
    Desuden noteres:
    At borgerforslagets punkt 2 til 6 i væsentlig udstrækning allerede er blevet gen-
    nemført i europæisk regulering, da forordningen om digitale tjenester trådte i kraft for
    de 17 største online platforme, og de to største online søgemaskiner den 25. au-
    gust 2023. Eksempelvis i forhold til indholdsmoderation, forbud mod målrettet
    markedsføring til mindreårige baseret på profilering, begrænsninger for manipule-
    rende designpraksisser. Desuden reguleres punkt 8 og 9 ligeledes i forordningen om
    digitale tjenester, hvor det fremgår, at store online platforme skal iværksætte målret-
    tede foranstaltninger til beskyttelse af børns rettigheder og eksempelvis kan ind-
    føre værktøjer til alderskontrol. Forordningen vil medføre fuld harmonisering, og
    det vil derfor ikke umiddelbart være muligt for Danmark at lave yderligere forplig-
    telser, end dem der fastlægges i forordningen.
    At det ikke vil være hensigtsmæssigt eller effektivt at indføre beslutningsforslagets
    punkt 7 i dansk lovgivning, da der i forordningen om kunstig intelligens, når forordnin-
    gen er trådt i kraft, stilles krav til kunstig intelligens-systemer, der anvendes på
    højrisiko-områder, for netop at sikre, at de ikke resulterer i ulovlig forskelsbe-
    handling. Det vurderes at være en mere proportionel og effektiv tilgang end et
    rent dansk forbud. Forordningen vil medføre fuld harmonisering, og det vil derfor
    ikke umiddelbart være muligt for Danmark at lave yderligere forbud, end dem der
    fastlægges i forordningen.
    At regeringen i de igangværende forhandlinger i EU om forordningen om kunstig intel-
    ligens arbejder for, at der indføres regulering, som forpligter udbydere af kunstig
    intelligens-systemer inden for højrisiko-anvendelse til at undersøge og håndtere ri-
    sikoen for bias i deres systemer, der kan føre til forskelsbehandling.”
    Offentligt
    B 15 - Bilag 2
    Udvalget for Digitalisering og It 2023-24