L 62 - svar på spm. 33 om ministeren er indstillet på at øge omfanget af de byer, der karakteriseres som ”mindre og mellemstore byer” ifm. kravet om, at kommunerne i deres kommuneplanlægning pålægges det nye krav om en helhedsorienteret strategisk planlægning for bymidterne i de mindre og mellemstore byer, så de også inkluderer byer med mellem 4.000 og 25.000 indbyggere, frem for blot de byer der har mellem 4.000 og 20.000 indbyggere

Tilhører sager:

Aktører:


ULØ L 62 svar på spm 33.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l62/bilag/0/2792483.pdf

Udvalget for Landdistrikter og Øer har ved brev af 30. november 2023 spørgs-
mål 33 til L 62 – til forslag til ændring af lov om planlægning og forskellige an-
dre love (Opfølgning på evaluering af planloven m.v.) bedt om min besvarelse
af spørgsmål:
Spørgsmålet er stillet af ikkemedlem af udvalgetMarianne Bigum (SF).
Spørgsmål 33:
”Der er i gruppen af byer imellem 20 og 25.000 indbyggere adskillige byer, som
på grund af deres beliggenhed tæt på København henholdsvis Aarhus har haft
betydelig vækst i de senere år, og en anden gruppe, der pga. deres perifere be-
liggenhed har været i befolkningsmæssig stilstand. For begge grupper af byer
vil det være gavnligt med en fokuseret analyse af udviklingen i byernes gamle
bymidter med henblik på en understøttelse af udvikling af levende bymidter:
Haderslev, Frederikshavn, Ringsted, Skanderborg og Skive, men kan på sigt
også omfatte flere byer. Vil ministeren på den baggrund være indstillet på at
øge omfanget af de byer, der karakteriseres som ”mindre og mellemstore byer”
ifm. kravet om, at kommunerne i deres kommuneplanlægning pålægges det
nye krav om en helhedsorienteret strategisk planlægning for bymidterne i de
mindre og mellemstore byer, så de også inkluderer byer med mellem 4.000 og
25.000 indbyggere, frem for blot de byer der har mellem 4.000 og 20.000 ind-
byggere?”
Svar:
Forslaget om at indføre et krav om strategisk planlægning for bymidter frem-
går af aftalen om Opfølgning på evaluering af planloven m.v. af 1. juni 2022, men
også af aftalen om Mere liv i bymidter og landdistrikter af 29. november 2021.
Aftalen om Mere liv i bymidter og landdistrikter indeholder tre initiativer for at
styrke levende bymidter i de mindre og mellemstore byer:
1) En pulje på 180 mio. kr. til bymidter, som udmøntes gennem byfornyel-
sesloven.
2) Forsøgsordning med frie bymidter, herunder en pulje på 130 mio. kr.
3) Krav om strategisk planlægning for bymidter.
Alle initiativerne er målrettet bymidter i byer på mellem 4.000 og 20.000 ind-
byggere.
Det bemærkes, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at kommunerne
kan vælge at foretage en strategisk planlægning også for andre af kommunens
byer.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Dato: 4. december 2023
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
L 62 - endeligt svar på spørgsmål 33
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
Akt nr.:
Side 2
Nedenfor fremgår teknisk bistand til et ændringsforslag til L 62, som ønsket af
spørgeren.
Jeg kan ikke støtte forslaget, da den pågældende del af lovforslaget er en gen-
nemførelse af de ovennævnte politiske aftaler. Dertil vil forslaget pålægge kom-
munerne nye opgaver.
Det bemærkes i øvrigt, at en gennemførelse af forslaget forudsætter enighed i
forligskredsen bag planloven.
b
Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag
Til § 1
I den under nr. 7 affattelse af § 5 e, stk. 1, indsættes som nyt 2. pkt. »Ved mindre
og mellemstore byer forstås byer med mellem 4.000 og 25.000 indbyggere.«
[Størrelse på byer, der omfattes af kravet om strategisk planlægning for bymid-
ter ændres]
Bemærkninger
Med lovforslagets § 1, nr. 7, forslås bl.a. indsat en ny bestemmelse i planlovens
§ 5 e, stk. 1, som vil betyde, at kommuneplanlægningen under hensyn til lokale
forhold skal indeholde en helhedsorienteret strategisk planlægning for bymid-
ter i mindre og mellemstore byer. Det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-
get, at ”mindre og mellemstore byer” er defineret som byer med mellem 4.000
og 20.000 indbyggere.
Med ændringsforslaget foreslås det, at ”mindre og mellemstore byer” skal for-
stås som byer med mellem 4.000 og 25.000 indbyggere. Dette indebærer bl.a.,
at der er flere byer, der vil blive omfattet af kravet om strategisk planlægning
for bymidter i kommuneplanen.
Morten Dahlin
/ Lise Marie Buhl