L 62 - svar på spm. 34 om Kommunalbestyrelsens tilladelse til etablering af op til 8 glampingenheder tidsbegrænses til maksimalt 5 år, sikrer, at der efter 5 år ikke kan etableres glampingenheder på samme areal, selv om der vil kunne ansøges om forlængelse af landzonetilladelsen

Tilhører sager:

Aktører:


ULØ L 62 svar på spm 34.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l62/bilag/0/2792481.pdf

Udvalget for Landdistrikter og Øer har den 30. november 2023 bedt om mit
svar på spørgsmål 34 til L 62 – Forslag til ændring af lov om planlægning og
forskellige andre love (Opfølgning på evaluering af planloven m.v.).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Marianne
Bigum (SF).
Spørgsmål 34:
”Vil ministeren redegøre for, om Kommunalbestyrelsens tilladelse til etablering
af op til 8 glampingenheder tidsbegrænses til maksimalt 5 år, sikrer, at der efter
5 år ikke kan etableres glampingenheder på samme areal, selv om der vil kunne
ansøges om forlængelse af landzonetilladelsen, og hvis dette ikke er tilfældet, vil
ministeren da yde teknisk bistand til et ændringsforslag til lovforslaget med be-
mærkninger, der sikrer, at tidsbegrænsningen til maksimalt 5 år, ikke kan med-
føre, at der efterfølgende kan ansøges om forlængelse af landzonetilladelsen?”
Svar:
Nedenfor følger teknisk bistand til et ændringsforslag til L 62 som ønsket af
spørgeren.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i planlovens § 35, stk. 11, at de på-
gældende landzonetilladelser til glampingenheder skal tidsbegrænses til maksi-
malt fem år.
Det er i bemærkningerne til lovforslaget forudsat, at tilladelsen til opstilling af
glampingenheder vil blive forsynet med vilkår om, at enhederne og eventuelle
tilhørende anlæg skal fjernes, når tilladelsen udløber, eller når anvendelsen til
det tilladte formål ophører, samt i relevant omfang vilkår om efterbehandling af
arealet med henblik på at genoprette de oprindelige forhold. Der vil dog kunne
ansøges om forlængelse af tilladelsen. Forlængelse vil forudsætte, at betingel-
serne i den foreslåede bestemmelse fortsat er opfyldt, og at en fornyet afvejning
af de ovennævnte relevante hensyn på baggrund af de aktuelle faktiske forhold
igen fører til den konklusion, at tilladelse bør meddeles.
Jeg kan på den baggrund ikke støtte ændringsforslaget.
Det bemærkes i øvrigt, at en gennemførelse af forslaget forudsætter enighed i
planlovsforligskredsen.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Dato: 4. december 2023
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
L 62 - endeligt svar på spørgsmål 34
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
Akt nr.:
Side 2
b
Ændringsforslag til det under A nævnte forslag
Til § 1
x) I det under nr. 42 foreslåede § 35, stk. 11, affattes 2. pkt. således:
»Tilladelsen tidsbegrænses til maksimalt 5 år og kan ikke forlænges ud over
en samlet periode på 5 år.«
[Begrænsning af mulighed for forlængelse af tilladelser]
Bemærkninger
Til nr. x
I lovforslagets § 1, nr. 42, fremgår det af den foreslåede bestemmelse i planlo-
vens § 35, stk. 11, 2. pkt., at de landzonetilladelser til glampingenheder, som er
nævnt i forslaget til 1. pkt., skal tidsbegrænses til maksimalt 5 år.
Ændringsforslaget vil indebære, at de pågældende tilladelser ikke vil kunne for-
længes således, at der samlet set opnås tilladelse for en periode på mere end 5
år.
Hvis den oprindelige tilladelse er tidsbegrænset til f.eks. 3 år, vil tilladelsen så-
ledes kun kunne forlænges med 2 år. Hvis den oprindelige tilladelse er tidsbe-
grænset til 5 år, vil den ikke kunne forlænges.
Morten Dahlin
/ Lise Marie Buhl