L 4 - svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 14/11-23 fra Autofair ApS om plancher anvendt under foretræde

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 4 - svar på spm. 2.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l4/spm/2/svar/2004494/2792191.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 4 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om registre-
ring af køretøjer, brændstofforbrugsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige
andre love. (Regelforenkling og øget regelefterlevelse på motorområdet, justering af skat-
teforvaltningslovens fristreglers samspil med visse bestemmelser i dobbeltbeskatnings-
overenskomster m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 15. november 2023.
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
4. december 2023
J.nr. 2023 - 2160
Offentligt
L 4 - endeligt svar på spørgsmål 2
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. november 2023 fra Autofair ApS om
plancher anvendt under foretræde den 15. november 2023, jf. L 4 - bilag 6.
Svar
Af Autofair ApS’ materiale fra foretrædet i SAU den 15. november 2023 fremgår blandt
andet en beskrivelse af processen i forbindelse med eksport af køretøjer og en vurdering
af konsekvensen af forslaget om at indføre en frist for udførelse. Autofair ApS vurderer,
at der er tale om en unødvendig lovændring, da det ikke har betydning for eksportgodtgø-
relsens størrelse, hvor lang tid der forløber fra fremsættelse af anmodning om eksport-
godtgørelse til køretøjets udførsel. Autofair ApS vurderer heller ikke, at der er en risiko
for, at køretøjets stand er forringet, hvis der forløber lang tid fra indgivelse af anmodning
om eksportgodtgørelse, til den faktiske udførsel sker.
Kommentar
Autofair ApS har også i henvendelse af 25. oktober 2023, jf. SAU L 4 - bilag 2, fremsat
det synspunkt, at det er overflødigt at fastsætte en frist for udførelsen af køretøjet efter, at
der er indgivet anmodning om eksportgodtgørelse.
Jeg kan i den forbindelse henvise til mit svar på spørgsmål 1 til L 4, hvor jeg kommente-
rede på henvendelsen og blandt andet anførte, at lovforslaget har til formål at sikre, at det
er køretøjets værdi på udførelsestidspunktet, der er afgørende for, hvor stor en eksport-
godtgørelse, der kan opnås.
Det bemærkes til det anførte om, at standen ikke ændrer sig efter anmodning om eksport-
godtgørelse, at de anmeldte køretøjer ikke nødvendigvis er afmeldte på dette tidspunkt og
derfor ikke altid holder stille som salgsklargjorte. Standen kan derfor ændre sig inden ud-
sendelse af landet.
Forslaget om at indføre en grænse på 3 måneder skal således sikre rimelig tid til at udføre
køretøjet og samtidig sikre, at værdifastsættelsen af køretøjet på anmodningspunktet sva-
rer til værdien på udførelsestidspunktet. Retten til eksportgodtgørelse fortabes dog ikke i
tilfælde af, at anmodningen afvises, da det er muligt at indsende en ny anmodning om
godtgørelse, hvis det ikke har været muligt at udføre køretøjet inden for fristen. Der er
dermed tilstræbt den nødvendige balance.


SAU L 4 - svar på spm.1 (kopi).docx

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l4/spm/2/svar/2004494/2792192.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 4 - forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om registre-
ring af køretøjer, brændstofforbrugsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige
andre love. (Regelforenkling og øget regelefterlevelse på motorområdet, justering af skat-
teforvaltningslovens fristreglers samspil med visse bestemmelser i dobbeltbeskatnings-
overenskomster
m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 25. oktober 2023.
Jeppe Bruus
/ Kathrine Waage
4. december 2023
J.nr. 2023 - 7998
Offentligt
L 4 - endeligt svar på spørgsmål 2
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. oktober 2023 fra Autofair ApS om
foretræde vedrørende frist for udførsel ved eksport af køretøjer, jf. L 4 - bilag 2
Svar
Autofair ApS anfører i henvendelsen, at forslaget om at indføre en frist på 3 måneder fra
indgivelse af anmodning om eksportgodtgørelse til at dokumentere, at et køretøj er ud-
ført, ikke er nødvendig, da værdifastsættelsen først foretages, når Motorstyrelsen har
modtaget dokumentation for udførelse. Den nuværende praksis giver desuden mulighed
for at tage højde for efterfølgende værditab ved værdifastsættelse af køretøjet. Autofair
ApS henviser også til, at de fleste eksportkøretøjer i standsrapporten har en vedligeholdel-
sesstand angivet som middel, og at det ikke er sandsynligt, at det ændrer sig efter synet.
Kommentar
Skatteministeriet skal hertil bemærke, at forslaget om, at der skal indgives en ny anmod-
ning om afgiftsgodtgørelse, hvis køretøjet ikke er udført senest 3 måneder efter anmod-
ningens indgivelse skal sikre, at der udbetales korrekt eksportgodtgørelse.
Ved anmodning om eksportgodtgørelse skal indleveres synsrapport, som ikke må være
ældre end 4 uger. En synsrapport skal dokumentere, at køretøjet er i registreringsklar
stand, da dette er en forudsætning for, at køretøjet må anvendes på de danske veje og
også for at opnå eksportgodtgørelse. Synsrapporten skal desuden indeholde en beskri-
velse af køretøjets stand til brug for værdifastsættelsen af køretøjet, herunder oplysninger
om monteret udstyr, kilometerstand samt om køretøjets vedligeholdelsesstand. Værdifast-
sættelsen sker herudover på baggrund af inddragelse af relevante annoncer.
Det er køretøjets værdi på udførelsestidspunktet, der er afgørende for, hvor stor en ek-
sportgodtgørelse, der kan opnås. Da køretøjer som udgangspunkt falder i værdi over tid,
kan det have betydning for eksportgodtgørelsens størrelse, hvor lang tid der forløber fra
fremsættelse af anmodning om eksportgodtgørelse, til køretøjet udføres.
Jo længere tid der forløber mellem udstedelse af synsrapport, der som anført kan ske op
til 4 uger før indgivelse af anmodning om eksportgodtgørelse, desto større er risikoen for,
at standsrapporten ikke er retvisende. Det er korrekt, at Motorstyrelsen ikke beregner ek-
sportgodtgørelse, før udførelsestidspunkt er kendt, og at Motorstyrelsen kan foretage
værdifastsættelse af køretøjet med udgangspunkt i annoncer, som disse fremgår på dette
tidspunkt. Dette ændrer dog ikke på, at køretøjets stand på udførelsestidspunktet kan
have ændret sig, og at risikoen for, at dette sker, øges jo længere tid, der forløber.
Som det anføres, angives vedligeholdelsesstanden for de fleste køretøjer i dag som middel
i synsrapporten. Dette er dog ikke til hinder for, at den forringes efterfølgende, særligt
hvis der forløber længere tid.
Side 3 af 3
Forslaget om at indføre en grænse på 3 måneder skal sikre rimelig tid til at udføre køretø-
jet regnet fra anmodningstidspunktet og samtidig sikre, at værdifastsættelsen af køretøjet
på anmodningspunktet svarer til værdien på udførelsestidspunktet.