EUU alm. del - svar på spm. 149 om, hvorvidt der findes EU-regler, der er til hinder for, at man i Danmark gennem belønning, forbedrede vilkår i ansættelsen og lignende kan få deltidsansatte op på fuldtid, fra beskæftigelsesministeren

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 23/00248 EKN 30. november
2023
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges
Transportministeriets besvarelse af spørgsmål 149 ad EUU
alm. del af 26. september 2023 vedrørende EU-regler.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 149
Europaudvalget 2022-23 (2. samling)


Folketingets Europaudvalg
lov@ft.dk
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD)
Jens.Henrik.Thulesen.Dahl@ft.dk
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 6512
30. november 2023
Folketingets Europaudvalg har i brev af 26. september 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 149 (alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 149:
”Ministeren bedes redegøre for, om der findes EU-regler, f.eks. direktiv om
deltidsarbejde, arbejdstidsdirektivet eller lignende, der er til hinder for, at man i
Danmark gennem belønning, forbedrede vilkår i ansættelsen og lignende kan få
deltidsansatte op på fuldtid. I bekræftende fald bedes der nærmere redegjort for,
hvordan EU-reglerne lægger begrænsninger i forhold til det danske arbejdsmarked
samt for de muligheder, der måtte ligge i EU-reglerne for at få deltidsansatte op på
fuld tid.
Endeligt svar:
Jeg kan oplyse, at det i forhold til deltidsansættelser er særligt relevant at være
opmærksom på deltidsdirektivet (Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997
om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og
EFS).
Deltidsdirektivet regulerer bl.a. forskelsbehandling mellem deltids- og
fuldtidsansatte. Det følger af deltidsdirektivet, at en deltidsansat ikke må behandles
på en mindre gunstig måde end en sammenlignelig fuldtidsansat, udelukkende
fordi vedkommende arbejder på deltid, medmindre forskelsbehandlingen er
objektivt begrundet. I så fald skal tiltaget opfylde et reelt behov, forfølge et sagligt
formål, være egnet til at nå det pågældende formål og være nødvendigt
(proportionalitet).
Det er en konkret vurdering, om et tiltag indebærer forskelsbehandling, og om det i
så fald kan begrundes objektivt og dermed er i overensstemmelse med
deltidsdirektivet.
EU-Domstolen har i en række sager forholdt sig til deltidsdirektivet, og senest i en
dom af 19. oktober 2023 (C-660/20 – Lufthansa CityLine). EU-Domstolen
konkluderede i den konkrete sag, at en deltidsansat pilot var udsat for
forskelsbehandling i forhold til honorering af flyvetjenestetid, uden at dette var
objektivt begrundet.
Har et tiltag den konsekvens, at kvinder stilles særligt ufordelagtigt i forhold til
mænd, er det relevant at overveje ligebehandlingsdirektivet (Europa-Parlamentets
Offentligt
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 149
Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
2
og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om
lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med
beskæftigelse og erhverv (omarbejdning). Det skyldes, at kvinder udgør en større
andel af deltidsansatte end mænd. På samme måde som i forhold til
deltidsdirektivet vil tiltag, som medfører indirekte forskelsbehandling mellem
mænd og kvinder, være i overensstemmelse med ligebehandlingsdirektivet, hvis
tiltaget er objektivt begrundet.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen