BEU alm. del - svar på spm. 251 om de økonomiske konsekvenser ved at hæve seniorpræmien til 60.000 kr. om året i tre år efter folkepensionsalderen ved mindst 30 timers ugentligt arbejde

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Charlotte Munch (DD)
charlotte.munch@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 4884
Den 30. november 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
251 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Char-
lotte Munch (DD).
Spørgsmål nr. 251:
”Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved at hæve seniorpræ-
mien til 60.000 kr. om året i tre år efter folkepensionsalderen ved mindst 30 timers
ugentligt arbejde? Vil ministeren videre redegøre for, hvilke positive konsekvenser
dette tiltag vil kunne have på arbejdsudbuddet?”
Svar:
Seniorpræmien er et skattefrit engangsbeløb, der udbetales til personer, der arbej-
der minimum 1.560 timer (svarende til ca. 30 timer om ugen) det første og andet år
efter folkepensionsalderen. Seniorpræmien udgør i 2023 45.415 kr. for det første år
og 27.033 kr. for det andet år i beskæftigelse efter folkepensionsalderen.
Arbejdsudbuddet påvirkes af to modsatrettede effekter. En forhøjelse – og en sam-
tidig udvidelse fra to til tre år – af seniorpræmien vil alt andet lige bidrage til at øge
den økonomiske tilskyndelse til at arbejde efter folkepensionsalderen for de perso-
ner, der ellers havde trukket sig tilbage. Det øger arbejdsudbuddet. For de personer,
der efter gældende regler allerede arbejder mere end 1.560 timer om året, kan æn-
dringen af seniorpræmien omvendt have en negativ virkning på arbejdsudbuddet,
eftersom disse personer kan sænke omfanget af arbejde og opnå samme indkomst-
niveau. Det reducerer arbejdsudbuddet. Samlet set er der tale om en mindre positiv
effekt.
En forhøjelse af seniorpræmien til 60.000 kr. (2023-pl) årligt og en samtidig udvi-
delse af seniorpræmieordningen fra to til tre år skønnes at medføre en umiddelbar
merudgift på 790 mio. kr. til udbetaling af seniorpræmie til personer, der i forvejen
ville arbejde mindst 1.560 timer årligt de første tre år efter folkepensionsalderen, jf.
tabel 1. Efter tilbageløb i form af skatter og afgifter indebærer tiltaget en merudgift
svarende til 610 mio. kr., og der er således et betydeligt dødvægtstab forbundet
med tiltaget.
Offentligt
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 251
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
2
Udvidelsen af seniorpræmien skønnes med betydelig usikkerhed at kunne bidrage
til en stigning i arbejdsudbuddet svarende til 320 fuldtidspersoner. Den samlede
merudgift ved udvidelsen skønnes derfor samlet set at udgøre 520 mio. kr.
Tabel 1
Konsekvenser ved at ændre seniorpræmien til at udgøre 60.000 kr. årligt i
tre år efter folkepensionsalderen, gns. 2030-2035
Umiddelbar
merudgift
Merudgift efter
tilbageløb
Merudgift efter
tilbageløb og adfærd
Arbejdsudbud
mio. kr., 2023-pl Fuldtidspersoner
- Første år
(fra 45.415 kr. til 60.000 kr.)
140 110 100 50
- Andet år
(fra 27.033 kr. til 60.000 kr.)
270 200 180 110
- Tredje år
(fra 0 kr. til 60.000 kr.)
380 300 250 160
Samlet 790 610 520 320
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. og nærmeste 10 fuldtidspersoner. Virkningerne er opgjort som gen-
nemsnittet fra 2030 til 2035, da den isolerede virkning i 2030 er påvirket af forhøjelser i folkepensionsalderen.
Kilde: Finansministeriet.
Skønnene er baseret på opdaterede regneprincipper for seniorpræmien, som vil
blive dokumenteret i et kommende baggrundsnotat på fm.dk, og som har medført
en nedjustering af beskæftigelsesvirkningen af seniorpræmien. De opgjorte virk-
ninger afviger derfor fra tidligere skøn for ændringer af seniorpræmien.
Det bemærkes, at der med den gældende seniorpræmie samt afskaffelsen af ind-
tægtsregulering af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af ar-
bejdsindkomst allerede er et betydeligt økonomisk incitament til at fortsætte i be-
skæftigelse efter folkepensionsalderen.
En forhøjelse af satserne for seniorpræmien skønnes at bidrage til en stigning i ind-
komstforskellene på 0,02 pct.-point målt ved Gini-koefficienten, hvilket skal ses i
sammenhæng med, at målgruppen på den ene side er relativt afgrænset, men på den
anden side omfatter fuldtidsbeskæftigede i pensionsalderen, der er blandt de øko-
nomisk set bedre stillede. Således befinder godt ¾ af modtagerne af seniorpræmien
sig blandt de 30 pct. af befolkningen med de højeste disponible indkomster, og om-
kring 90 pct. af modtagerne befinder sig blandt de 30 pct. af personer i folkepensi-
onsalderen med de højeste disponible indkomster.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister