SOU alm. del - svar på spm. 442 om, hvordan der i 10 årsplanen for psykiatrien bliver indtænkt LGBT+ spørgsmål til afdækning af mulige lavtærskel tilbud for særligt sårbare og udsatte mennesker med LGBT+ baggrund
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 442)
Aktører:
SOU alm. del - svar på spm. 442.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/sou/spm/442/svar/2003739/2790988.pdf
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 442 (Alm. del), som Folketingets Socialudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren og ministeren for ligestilling den 26. september 2023. Spørgsmål nr. 442: ”Vil ministeren sammen med ligestillingsministeren redegøre for, hvordan der i 10 årsplanen for psykiatrien bliver indtænkt LGBT+ spørgsmål til afdækning af mulige lavtærskel tilbud for særligt sårbare og udsatte mennesker med LGBT+ baggrund?” Svar: Jeg vil indledningsvist bemærke, at arbejdet med en 10-årsplan for psykiatrien spænder bredt med det formål at sikre et helhedsorienteret løft af psykiatrien og den mentale sundhed i Danmark. Det samlede løft af psykiatrien vil dermed komme alle mennesker i psykisk mistrivsel eller med en psykisk lidelse til gavn, herunder LGBT+ personer, som regeringen er bevidst om, er en gruppe, der er i risiko for at opleve større mistrivsel og i højere grad er ramt af angst, depression, selvskade og selvmordstanker end den generelle befolkning. Med henblik på at få oplyst, hvordan man i regionerne, og særligt i hospitalspsykiatrien, i øjeblikket arbejder med denne særligt sårbare målgruppe, har ministeriet indhentet bidrag fra Danske Regioner, som oplyser følgende: ”Både i voksenpsykiatrien samt i børne- og ungdomspsykiatrien tales der med patienterne om seksualitet, overgreb og kønsliv i det omfang, som patienterne kan og ønsker det. Der er en særlig opmærksomhed på de patienter, som tilhører LGBT+ grupperne, da de kan være særlig sårbare i deres ungdomsår. Særlige initiativer kun målrettet LGBT+ personer kan overvejes, men det er også væsentligt at være opmærksom på, om tilbud og løsninger skal findes i regi af hospitalspsykiatrien, eller om det vil være mere hensigtsmæssigt med andre former for tilbud. Etablering af målrettet behandling og tilbud i hospitalspsykiatrien vil kunne opfattes som et stigmatiserende signal. Det er altid relevant at inddrage tilbud i praksissektoren og eventuelt kombineret med et udbygget samarbejde med nogle af de mange frivillige organisationer og civilsamfundet.” Ministeren for ligestilling har i forlængelse heraf oplyst følgende: ”I LGBT+ handlingsplanen 2022-2025 er der en række initiativer relateret til rådgivning og støtte til LGBT+ personer, der gennemføres af civilsamfundet. Der er bl.a. etableret et tilbud uden for sundhedsvæsenet til transpersoner, der enten venter på eller er i gang med et udrednings- og behandlingsforløb i sundhedsvæsenet ift. kønsidentitetsforhold. Endvidere modtager LGBT+ Danmark tilskud til at Folketingets Socialudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 30-11-2023 Enhed: Psykiatri og Misbrug Sagsbeh: anba Sagsnr.:2023 - 2395 Dok. nr.: 42943 Offentligt SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 442 Socialudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2 opkvalificere fagprofessionelle på volds- og socialområdet i LGBT+ problemstillinger. Desuden udbydes en ansøgningspulje til etablering af rådgivnings- og støttemuligheder til minoritetsetniske LGBT+ personer. Ud over initiativer i LGBT+ handlingsplanen får LGBT+ Danmark på finansloven et årligt driftstilskud, der bl.a. går til deres akkrediterede rådgivning, som bl.a. kan henvise LGBT+ personer til de rette offentlige tilbud, hvis rådgivningen ikke selv har fagligheden til at håndtere LGBT+ personernes udfordringer.” Med venlig hilsen Sophie Løhde