SOU alm. del - svar på spm. 441 om, hvordan der bliver stillet spørgsmål og åbnet op for samtaler om seksualitet, overgreb og kønsliv på eksempelvis skadestuer og psykiatriske afsnit

Tilhører sager:

Aktører:


SOU alm. del - svar på spm. 440.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/sou/spm/441/svar/2003737/2790979.pdf

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 440 (Alm. del), som Folketingets
Socialudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 26. september 2023.
Spørgsmål nr. 440:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan der tages særlige hensyn til LGBT+ grupper i de
forskellige grene af sundhedsvæsnet?”
Svar:
Det er vigtigt, at LGBT+ personer oplever, at sundhedsprofessionelle møder dem med
viden om deres særlige udfordringer og behov. Der er derfor udarbejdet
handlingsplanen ”Plads til forskellighed i fællesskabet” (2022-2025), der har til formål
at fremme tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer. Handlingsplanen
rummer en lang række initiativer, der sætter bredt ind over for de udfordringer,
LGBT+ personer kan møde i Danmark og globalt - herunder initiativer med fokus på at
forbedre LGBT+ personers sundhed og trivsel.
Jeg er derudover bekendt med, at regionerne har fokus på LGBT+ personers møde
med sundhedsvæsenet og har iværksat flere konkrete initiativer for at imødekomme
deres behov og ønsker.
Til brug for besvarelsen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet indhentet bidrag fra
Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner.
Sundhedsstyrelsen oplyser, sundhedsfaglig virksomhed i det etablerede
sundhedsvæsen skal bygge på respekt, lydhørhed, rummelighed og fleksibilitet og
ikke være diskriminerende. Dette gælder for alle faggrupper og specialer i
sundhedsvæsenet.
Styrelsen oplyser herudover, at den alment praktiserende læge ofte er det første
møde med sundhedsvæsenet, og at styrelsen derfor i 2021 udgav en pjece til alment
praktiserende læger ”Din LGBT-venlige praksis” mhp. oplysning og rådgivning
omkring tiltag og råd, som kan bidrage til at nedbryde barrierer og skabe et godt
møde med en LGBT+-borger – eksempelvis ved at tage hensyn ved at respektere en
persons ønskede pronomen samt kaldenavn.
Danske Regioner oplyser, at borgere og patienter i LGBT+ grupper er en bred gruppe
med forskelligartede behov og problematikker. I alle regioner mødes patientgrupper
– og dermed også LGBT+ grupper – i en åben, professionel og respektfuld dialog, hvor
der tages individuelle hensyn med udgangspunkt i den enkeltes behov.
I mødet med patienter i en sårbar position er overvejelser omkring et særligt hensyn
altid nødvendigt. Dette gælder også et grundlæggende hensyn til ligebehandling af
patienter, og herunder sikring af, at der ikke sker diskrimination eller
Folketingets Socialudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 30-11-2023
Enhed: Epidemihåndtering og kvalitet i
sundhedsvæsenet
Sagsbeh: flje
Sagsnr.:2023 - 2237
Dok. nr.: 41891
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 441
Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2
forskelsbehandling på grund af fx køn, race, religion, seksuel orientering,
kønsidentitet, alder, handicap mv. Hertil skal der kommunikeres på en måde, der
sikrer, at patienten bliver set og hørt i deres situation.
Jeg henholder mig til ovenstående bidrag fra Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde


SOU alm. del - svar på spm. 441.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/sou/spm/441/svar/2003737/2790978.pdf

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 441 (Alm. del), som Folketingets
Socialudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 26. september 2023.
Spørgsmål nr. 441:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan der bliver stillet spørgsmål og åbnet op for
samtaler om seksualitet, overgreb og kønsliv på eksempelvis skadestuer og
psykiatriske afsnit, set i lyset af at LGBT+ personer er rigt repræsenteret i disse dele af
sundhedssystemet?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet indhentet bidrag fra
Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen.
Danske Regioner oplyser, at personalets kommunikative kompetencer spiller en vigtig
rolle for en respektfuld, fordomsfri og ikke-diskriminerende tilgang og behandling.
Her er ifølge Danske Regioner en særlig opmærksomhed på kønsidentitet,
seksualitet, overgreb mv. vigtig. I alle situationer gælder, at seksualitet skal
italesættes respektfuldt, professionelt og fordomsfrit, så patienten kan føle sig tryg
og imødekommet i samtalen med regionernes sundhedspersonale. Visse afdelinger
på regionernes sygehuse har ansat en sexolog til at bistå med opgaven.
Det er Danske Regioners opfattelse, at der kan være situationer i alle dele af
sundhedsvæsenet, hvor det for alle patienter er relevant at tale om seksualitet og
køn i forbindelse med sygehusbehandling – herunder på skadestuer og i Center for
Voldtægtsofre.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at årsagen til behandlingskontakt i en skadestue spænder
meget bredt, og at spørgsmål vedrørende seksualitet og kønsliv generelt kun stilles,
hvor det findes relevant. Dette kan f.eks. være tilfælde, hvor årsagen til
henvendelsen er relateret til den enkeltes seksuelle sundhed og trivsel, eller hvor der
enten er mistanke om eller oplysninger om en påført skade. I disse tilfælde vil der
mellem den sundhedsfaglige behandler og patient indgås en dialog om, hvordan
skaden er forvoldt. Dette bunder i den omhu og samvittighedsfuldhed, samt respekt
og omsorg som man skal udøve som sundhedsfaglig.
Sundhedsstyrelsen oplyser yderligere, at man ved behandling i psykiatrien, som i
resten af sundhedsvæsenet, ser på det hele menneske, hvorfor man i mange tilfælde
vil afdække nære relationer, seksualitet, kønsliv samt eventuelle traumatiske
oplevelser (herunder overgreb, fysisk vold, psykisk vold mm). Ifølge styrelsen er det
også her en individuel afvejning af tilgang og tidspunkt for spørgsmål i forhold til den
enkelte borgers behov.
Folketingets Socialudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 30-11-2023
Enhed: Epidemihåndtering og kvalitet i
sundhedsvæsenet
Sagsbeh: flje
Sagsnr.:2023 - 2237
Dok. nr.: 41898
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 441
Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2
Jeg henholder mig til bidrag fra Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen og henviser til
mine samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 440 og 442 (Alm. del).
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
. / .


SOU alm. del - svar på spm. 442.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/sou/spm/441/svar/2003737/2790980.pdf

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 442 (Alm. del), som Folketingets
Socialudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren og ministeren for
ligestilling den 26. september 2023.
Spørgsmål nr. 442:
”Vil ministeren sammen med ligestillingsministeren redegøre for, hvordan der i 10
årsplanen for psykiatrien bliver indtænkt LGBT+ spørgsmål til afdækning af mulige
lavtærskel tilbud for særligt sårbare og udsatte mennesker med LGBT+ baggrund?”
Svar:
Jeg vil indledningsvist bemærke, at arbejdet med en 10-årsplan for psykiatrien
spænder bredt med det formål at sikre et helhedsorienteret løft af psykiatrien og den
mentale sundhed i Danmark. Det samlede løft af psykiatrien vil dermed komme alle
mennesker i psykisk mistrivsel eller med en psykisk lidelse til gavn, herunder LGBT+
personer, som regeringen er bevidst om, er en gruppe, der er i risiko for at opleve
større mistrivsel og i højere grad er ramt af angst, depression, selvskade og
selvmordstanker end den generelle befolkning.
Med henblik på at få oplyst, hvordan man i regionerne, og særligt i
hospitalspsykiatrien, i øjeblikket arbejder med denne særligt sårbare målgruppe, har
ministeriet indhentet bidrag fra Danske Regioner, som oplyser følgende:
”Både i voksenpsykiatrien samt i børne- og ungdomspsykiatrien tales der med
patienterne om seksualitet, overgreb og kønsliv i det omfang, som patienterne kan og
ønsker det. Der er en særlig opmærksomhed på de patienter, som tilhører LGBT+
grupperne, da de kan være særlig sårbare i deres ungdomsår.
Særlige initiativer kun målrettet LGBT+ personer kan overvejes, men det er også
væsentligt at være opmærksom på, om tilbud og løsninger skal findes i regi af
hospitalspsykiatrien, eller om det vil være mere hensigtsmæssigt med andre former
for tilbud. Etablering af målrettet behandling og tilbud i hospitalspsykiatrien vil kunne
opfattes som et stigmatiserende signal.
Det er altid relevant at inddrage tilbud i praksissektoren og eventuelt kombineret
med et udbygget samarbejde med nogle af de mange frivillige organisationer og
civilsamfundet.”
Ministeren for ligestilling har i forlængelse heraf oplyst følgende:
”I LGBT+ handlingsplanen 2022-2025 er der en række initiativer relateret til
rådgivning og støtte til LGBT+ personer, der gennemføres af civilsamfundet. Der er
bl.a. etableret et tilbud uden for sundhedsvæsenet til transpersoner, der enten
venter på eller er i gang med et udrednings- og behandlingsforløb i sundhedsvæsenet
ift. kønsidentitetsforhold. Endvidere modtager LGBT+ Danmark tilskud til at
Folketingets Socialudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 30-11-2023
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: anba
Sagsnr.:2023 - 2395
Dok. nr.: 42943
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 441
Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2
opkvalificere fagprofessionelle på volds- og socialområdet i LGBT+ problemstillinger.
Desuden udbydes en ansøgningspulje til etablering af rådgivnings- og
støttemuligheder til minoritetsetniske LGBT+ personer.
Ud over initiativer i LGBT+ handlingsplanen får LGBT+ Danmark på finansloven et
årligt driftstilskud, der bl.a. går til deres akkrediterede rådgivning, som bl.a. kan
henvise LGBT+ personer til de rette offentlige tilbud, hvis rådgivningen ikke selv har
fagligheden til at håndtere LGBT+ personernes udfordringer.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde