Fremsat den 30. november 2023 af Zenia Stampe (RV) og Martin Lidegaard (RV)
Tilhører sager:
Aktører:
AX29288
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b89/20231_b89_som_fremsat.pdf
Fremsat den 30. november 2023 af Zenia Stampe (RV) og Martin Lidegaard (RV) Forslag til folketingsbeslutning om styrkede rettigheder for varetægtsarrestanter Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketings- samling at indkalde Folketingets partier til forhandlinger med henblik på at sikre varetægtsarrestanter bedre rettighe- der. Herudover pålægges regeringen at afdække og foreslå initiativer, der mindsker omfanget og varigheden af vare- tægtsfængsling og herunder begrænser de langvarige vare- tægtsfængslinger. Beslutningsforslag nr. B 89 Folketinget 2023-24 AX029288 Bemærkninger til forslaget Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne at styrke varetægtsarrestanters rettigheder og retssikkerhed. Forslags- stillerne ønsker, at regeringen snarest muligt skal indkalde til forhandlinger med henblik på at sikre varetægtsarrestan- ters rettigheder i forhold til bl.a. beskæftigelse, fritidsaktivi- teter, udgang, besøg, samvær med børn, brevveksling og telefonsamtaler. Derudover ønsker forslagsstillerne, at rege- ringen snarest muligt skal afdække og foreslå initiativer, der sikrer, at færre varetægtsfængsles, men også, at varetægts- fængslingerne bliver kortere. Varetægtsfængsledes retsstilling og forhold I Danmark har vi det grundlæggende princip, at varetægts- fængslede er uskyldige, indtil det modsatte er fastslået ved dom. Alligevel er varetægtsfængslinger både mere hyppige og mere langvarige i Danmark end i andre nordiske lande (Retsudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 382, folketings- året 2022-23, 2. samling, og Council of Europe Annual Penal Statistics: »SPACE 2022« og »SPACE 2020«). Dertil kommer, at varetægtsfængslede på en lang række punkter har dårligere forhold og rettigheder end dømte afsonere. I 2021 var 41 pct. af alle indsatte i danske fængsler og arresthuse varetægtsarrestanter, og deres varetægtsfængsling blev i gennemsnit opretholdt i 4,9 måneder. Ud over de store menneskelige omkostninger ved de hyppige og langvarige frihedsberøvelser af ikkedømte både for arrestanter og deres pårørende medvirker dette til at skabe et enormt pres på et i forvejen presset fængselssystem. Varetægtsarrestanter frihedsberøves under væsentligt dår- ligere forhold end strafafsonere. De er ofte låst inde i små, slidte og utidssvarende celler i op til 23 timer i døgnet, uden fællesrum og uden mulighed for aktivitet. Størstedelen er underlagt brev- og besøgskontrol og har derfor stærkt begrænset mulighed for at opretholde kontakten med deres familie og børn. Varetægtsfængslingerne er bestemt heller ikke uden kon- sekvenser for de frihedsberøvede efter løsladelsen. Mange oplever psykiske problemer og problemer i forhold til job- muligheder efter løsladelsen. Derudover risikerer varetægts- fængslingen at påvirke hele familien (»Varetægtsfængsling og menneskeret« af Peter Vedel Kessing, ph.d., Institut for Menneskerettigheder, i Ugeskrift for Retsvæsen, UfR 2023 B. 145 ). Der findes i lovgivningen en vis anerkendelse af den særlige belastning, som en varetægtsfængsling udgør – på et tidspunkt, hvor ingen er dømt skyldig. Der er derfor en række krav, der skal være opfyldt, før der kan ske vare- tægtsfængsling. Det kan således kun ske, hvis der er begrun- det mistanke om, at den sigtede har gjort noget strafbart, som har en strafferamme på minimum 1 år og 6 måneders fængsel, og anklagemyndigheden vil kræve over 30 dages fængsel. Derudover skal dommeren vurdere, at der er en risiko for, at den sigtede flygter fra at blive retsforfulgt, at den sigtede vil begå nye lovovertrædelser eller at den sigtede vil forhindre opklaringen af sagen ved at slette spor eller påvirke vidner eller medgerningsmænd. Endelig kan frihedsberøvelsen være begrundet i, at andre vil føle det krænkende, hvis sigtede er på fri fod, før sagen er afsluttet. Forhold, vilkår og rettigheder for strafafsonere er reguleret i straffuldbyrdelsesloven. Men der er ingen lov, der regule- rer varetægtsarrestanters rettigheder. Det er forslagsstillernes klare holdning, at varetægtsfængsledes rettigheder skal sik- res ved lov, og regeringen bør derfor indkalde til forhandlin- ger om indholdet af denne lovgivning. Begrænsninger og alternativer til varetægtsfængsling Det følger af retsplejelovens § 765, at såfremt varetægts- fængslingens øjemed kan opnås med mindre indgribende foranstaltninger, træffer retten, hvis sigtede samtykker heri, bestemmelse om mindre indgribende foranstaltninger, f.eks. et tilsyn, opholdssted, forbud mod samkvem med bestemte personer, ophold i eget hjem eller på institution, meldepligt hos politiet, deponering af pas eller økonomisk sikkerhed (varetægtssurrogat). I praksis benyttes alternativer til varetægtsfængsling dog kun, hvis sigtede er under 18 år eller psykisk afvigende (Retsudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 393, folketings- året 2022-23, 2. samling). På dette punkt adskiller dansk praksis sig fra f.eks. Holland, hvor domstolene altid foreta- ger en vurdering af, om der kan anvendes alternativer til varetægtsfængsling. Derudover fastsætter retsplejelovens § 768 a, stk. 1 og 2, tidsfrister for, hvor lang tid en arrestant kan være varetægts- fængslet. Disse tidsfrister kan dog fraviges, hvilket de ofte bliver, og fristerne har således i praksis alene vejledende karakter. Det er forslagsstillernes synspunkt, at alternativer til vare- tægtsfængsling altid bør overvejes og bør anvendes, hvis formålet med varetægtsfængslingen kan opnås inden for dis- se rammer. Derudover bør der, ligesom det f.eks. er tilfældet i Tyskland, fastsættes ufravigelige frister for den maksimale varighed af en varetægtsfængsling. Styrkelse af rettigheder for varetægtsarrestanter Kombinationen af langvarig varetægtsfængsling og et va- retægtsregime med meget begrænsede rettigheder er yderst belastende for den enkelte varetægtsarrestant. Det udfordrer retssikkerheden, da der er tale om frihedsberøvede, som ikke er dømt. Det er forslagsstillernes klare opfattelse, at varetægtsar- restanters rettigheder bør styrkes, således at denne gruppe som minimum ligestilles med afsonere. Rettighederne bør fastsættes ved lov og bør iagttage Danmark internationale forpligtelser, herunder i forhold til Den Europæiske Menne- skerettighedskonvention. Derudover bør regeringen, f.eks. under inddragelse af Straf- 2 felovrådet, tage konkrete initiativer, der sikrer, at både om- fanget og varigheden af varetægtsfængsling begrænses. 3 Skriftlig fremsættelse Zenia Stampe (RV): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om styrkede rettigheder for varetægtsarrestanter. (Beslutningsforslag nr. B 89) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 4