Fremsat den 30. november 2023 af Zenia Stampe (RV) og Martin Lidegaard (RV)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX29288

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b89/20231_b89_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 30. november 2023 af Zenia Stampe (RV) og Martin Lidegaard (RV)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om styrkede rettigheder for varetægtsarrestanter
    Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketings-
    samling at indkalde Folketingets partier til forhandlinger
    med henblik på at sikre varetægtsarrestanter bedre rettighe-
    der. Herudover pålægges regeringen at afdække og foreslå
    initiativer, der mindsker omfanget og varigheden af vare-
    tægtsfængsling og herunder begrænser de langvarige vare-
    tægtsfængslinger.
    Beslutningsforslag nr. B 89 Folketinget 2023-24
    AX029288
    Bemærkninger til forslaget
    Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne at styrke
    varetægtsarrestanters rettigheder og retssikkerhed. Forslags-
    stillerne ønsker, at regeringen snarest muligt skal indkalde
    til forhandlinger med henblik på at sikre varetægtsarrestan-
    ters rettigheder i forhold til bl.a. beskæftigelse, fritidsaktivi-
    teter, udgang, besøg, samvær med børn, brevveksling og
    telefonsamtaler. Derudover ønsker forslagsstillerne, at rege-
    ringen snarest muligt skal afdække og foreslå initiativer, der
    sikrer, at færre varetægtsfængsles, men også, at varetægts-
    fængslingerne bliver kortere.
    Varetægtsfængsledes retsstilling og forhold
    I Danmark har vi det grundlæggende princip, at varetægts-
    fængslede er uskyldige, indtil det modsatte er fastslået ved
    dom. Alligevel er varetægtsfængslinger både mere hyppige
    og mere langvarige i Danmark end i andre nordiske lande
    (Retsudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 382, folketings-
    året 2022-23, 2. samling, og Council of Europe Annual
    Penal Statistics: »SPACE 2022« og »SPACE 2020«). Dertil
    kommer, at varetægtsfængslede på en lang række punkter
    har dårligere forhold og rettigheder end dømte afsonere.
    I 2021 var 41 pct. af alle indsatte i danske fængsler og
    arresthuse varetægtsarrestanter, og deres varetægtsfængsling
    blev i gennemsnit opretholdt i 4,9 måneder. Ud over de store
    menneskelige omkostninger ved de hyppige og langvarige
    frihedsberøvelser af ikkedømte både for arrestanter og deres
    pårørende medvirker dette til at skabe et enormt pres på et i
    forvejen presset fængselssystem.
    Varetægtsarrestanter frihedsberøves under væsentligt dår-
    ligere forhold end strafafsonere. De er ofte låst inde i små,
    slidte og utidssvarende celler i op til 23 timer i døgnet,
    uden fællesrum og uden mulighed for aktivitet. Størstedelen
    er underlagt brev- og besøgskontrol og har derfor stærkt
    begrænset mulighed for at opretholde kontakten med deres
    familie og børn.
    Varetægtsfængslingerne er bestemt heller ikke uden kon-
    sekvenser for de frihedsberøvede efter løsladelsen. Mange
    oplever psykiske problemer og problemer i forhold til job-
    muligheder efter løsladelsen. Derudover risikerer varetægts-
    fængslingen at påvirke hele familien (»Varetægtsfængsling
    og menneskeret« af Peter Vedel Kessing, ph.d., Institut for
    Menneskerettigheder, i Ugeskrift for Retsvæsen, UfR 2023
    B. 145 ).
    Der findes i lovgivningen en vis anerkendelse af den
    særlige belastning, som en varetægtsfængsling udgør – på
    et tidspunkt, hvor ingen er dømt skyldig. Der er derfor
    en række krav, der skal være opfyldt, før der kan ske vare-
    tægtsfængsling. Det kan således kun ske, hvis der er begrun-
    det mistanke om, at den sigtede har gjort noget strafbart,
    som har en strafferamme på minimum 1 år og 6 måneders
    fængsel, og anklagemyndigheden vil kræve over 30 dages
    fængsel. Derudover skal dommeren vurdere, at der er en
    risiko for, at den sigtede flygter fra at blive retsforfulgt,
    at den sigtede vil begå nye lovovertrædelser eller at den
    sigtede vil forhindre opklaringen af sagen ved at slette spor
    eller påvirke vidner eller medgerningsmænd. Endelig kan
    frihedsberøvelsen være begrundet i, at andre vil føle det
    krænkende, hvis sigtede er på fri fod, før sagen er afsluttet.
    Forhold, vilkår og rettigheder for strafafsonere er reguleret
    i straffuldbyrdelsesloven. Men der er ingen lov, der regule-
    rer varetægtsarrestanters rettigheder. Det er forslagsstillernes
    klare holdning, at varetægtsfængsledes rettigheder skal sik-
    res ved lov, og regeringen bør derfor indkalde til forhandlin-
    ger om indholdet af denne lovgivning.
    Begrænsninger og alternativer til varetægtsfængsling
    Det følger af retsplejelovens § 765, at såfremt varetægts-
    fængslingens øjemed kan opnås med mindre indgribende
    foranstaltninger, træffer retten, hvis sigtede samtykker heri,
    bestemmelse om mindre indgribende foranstaltninger, f.eks.
    et tilsyn, opholdssted, forbud mod samkvem med bestemte
    personer, ophold i eget hjem eller på institution, meldepligt
    hos politiet, deponering af pas eller økonomisk sikkerhed
    (varetægtssurrogat).
    I praksis benyttes alternativer til varetægtsfængsling dog
    kun, hvis sigtede er under 18 år eller psykisk afvigende
    (Retsudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 393, folketings-
    året 2022-23, 2. samling). På dette punkt adskiller dansk
    praksis sig fra f.eks. Holland, hvor domstolene altid foreta-
    ger en vurdering af, om der kan anvendes alternativer til
    varetægtsfængsling.
    Derudover fastsætter retsplejelovens § 768 a, stk. 1 og 2,
    tidsfrister for, hvor lang tid en arrestant kan være varetægts-
    fængslet. Disse tidsfrister kan dog fraviges, hvilket de ofte
    bliver, og fristerne har således i praksis alene vejledende
    karakter.
    Det er forslagsstillernes synspunkt, at alternativer til vare-
    tægtsfængsling altid bør overvejes og bør anvendes, hvis
    formålet med varetægtsfængslingen kan opnås inden for dis-
    se rammer. Derudover bør der, ligesom det f.eks. er tilfældet
    i Tyskland, fastsættes ufravigelige frister for den maksimale
    varighed af en varetægtsfængsling.
    Styrkelse af rettigheder for varetægtsarrestanter
    Kombinationen af langvarig varetægtsfængsling og et va-
    retægtsregime med meget begrænsede rettigheder er yderst
    belastende for den enkelte varetægtsarrestant. Det udfordrer
    retssikkerheden, da der er tale om frihedsberøvede, som ikke
    er dømt.
    Det er forslagsstillernes klare opfattelse, at varetægtsar-
    restanters rettigheder bør styrkes, således at denne gruppe
    som minimum ligestilles med afsonere. Rettighederne bør
    fastsættes ved lov og bør iagttage Danmark internationale
    forpligtelser, herunder i forhold til Den Europæiske Menne-
    skerettighedskonvention.
    Derudover bør regeringen, f.eks. under inddragelse af Straf-
    2
    felovrådet, tage konkrete initiativer, der sikrer, at både om-
    fanget og varigheden af varetægtsfængsling begrænses.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Zenia Stampe (RV):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om styrkede rettigheder
    for varetægtsarrestanter.
    (Beslutningsforslag nr. B 89)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4