B 8 - svar på spm. 1 om de økonomiske konsekvenser ved at gennemføre beslutningsforslag B 8
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om, at tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal følge eleven. (Spørgsmål 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om, at tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal følge eleven. (Spørgsmål 1)
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Adressat: børne- og undervisningsministeren
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Adressat: børne- og undervisningsministeren
Svar på BUU B 8 - spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b8/bilag/0/2790597.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: +45 33 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 30. november 2023 Sagsnr.: 23/22778 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på B 8 – spørgsmål 1 I brev af 10. november 2023 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: B 8 – spørgsmål 1: Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved at gennem- føre beslutningsforslaget? Svar: De økonomiske konsekvenser forbundet med beslutningsforslag B 8 om at lade tilskud til specialundervisning og anden pædagogisk bistand følge eleven vil afhænge af den konkrete model herfor. Merudgifterne forbun- det med beslutningsforslaget kan derfor ikke beregnes på det foreliggende grundlag. Kommunerne har ansvaret for folkeskoleområdet, herunder også det sam- lede finansieringsansvar. Kommunerne betaler et bidrag til staten for ele- ver i frie grundskoler. Bidraget fastsættes på de årlige finanslove. Dette bidrag er identisk for alle elever uanset evt. støttebehov. Det vil således indebære kommunale merudgifter, såfremt kommunerne i tillæg til deres eksisterende bidrag tillige skal give et tilskud til specialundervisning til den konkrete skole, som er baseret på elevens støttebehov. Omfanget af de kommunale merudgifter ved en sådan pengene-følger-ele- ven model skal dog vurderes i sammenhæng med den statslige finansiering af de frie grundskoler. Under de nugældende regler yder staten et driftstil- skud pr. årselev i frie grundskoler fastsat som en andel (koblingsprocent) af udgiften pr. elev i folkeskolen 3 år før finansåret. Ud af det samlede driftstilskud til de frie grundskoler afsættes på finansloven en pulje til spe- cialundervisning. Staten yder tilskud med en takst for den 1. specialunder- visningselev på den enkelte frie grundskole, en takst for den 2. specialun- dervisningselev på 90 pct. af taksten for den 1. specialundervisningselev, og en takst for den 3. og efterfølgende specialundervisningselever på 60 pct. af taksten for den 1. specialundervisningselev. Taksterne fastsættes på Offentligt B 8 - endeligt svar på spørgsmål 1 Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24 2 grundlag af antallet af specialundervisningselever pr. 5. september året før finansåret og størrelsen af puljen til specialundervisning. De samlede offentlige merudgifter, herunder for kommunerne, forbundet med en pengene-følger-eleven model vil dermed afhænge af om modellen skal ledsages af bortfald af det statslige tilskud til specialundervisning, så- ledes at skolerne ikke både modtager et statsligt og kommunalt tilskud for elever med behov for specialundervisning, men alene modtager et tilskud fra kommunerne, samt om bortfaldet skal indebære en tilsvarende reduk- tion i det kommunale bidrag til staten for elever i frie grundskoler. Det bemærkes i denne sammenhæng, at en individuel udmåling af støtte også kan indebære merudgifter, idet tilskuddet til specialundervisning under de nugældende regler er en fast takst. Dertil vil det føre til øget administration i kommunerne. Endeligt bemærkes det, at ved en pengene-følger-eleven model kan kom- munerne formentligt have svært ved at nedbringe de marginale udgifter til almenundervisning i samme omfang som de midler, de skal afgive til den frie grundskole, for at den kan tilvejebringe eleven den fornødne special- undervisning og specialpædagogiske støtte. Det følger af, at selvom speci- alundervisning er individbaseret, er udgiften til undervisning i folkeskolen i høj grad knyttet op på klassen og ikke de enkelte elever. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye