L 62 - svar på spm. 5 om hvordan vil ministeren sikre, at der ikke sker konkurrenceforvridning, når der gives nye tilladelser til glamping med op til otte enheder
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love. (Opfølgning på evaluering af planloven m.v.). (Spørgsmål 5)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love. (Opfølgning på evaluering af planloven m.v.). (Spørgsmål 5)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love. (Opfølgning på evaluering af planloven m.v.). (Spørgsmål 5)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om boligforhold. (Udlejning af midlertidige ustøttede private ungdomsboliger i stueetagen). (Spørgsmål 5)
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for landdistrikter
- Adressat: ministeren for landdistrikter
- Stiller: Susie Jessen
- Besvaret af: ministeren for landdistrikter
- Adressat: ministeren for landdistrikter
- Stiller: Susie Jessen
Svar på spm 5 til L 62.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l62/spm/5/svar/2003479/2790513.pdf
Udvalget for Landdistrikter og Øer har den 2. november 2023 bedt om mit svar på spørgsmål 5 til ULØ L 62 - Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og forskellige andre love (Opfølgning på evaluering af planloven m.v.). Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Susie Jessen (DD). Spørgsmål 5: ”Hvordan vil ministeren sikre, at der ikke sker konkurrenceforvridning, når der gives nye tilladelser til glamping med op til otte enheder, og at disse nye glam- ping muligheder ikke som campingpladserne kommer til at ligge under for be- stemmelserne i campingreglementet?” Svar: Det er Plan- og Landdistriktsstyrelsens vurdering, at bestemmelsen er afgrænset på en sådan måde, at den kun i begrænset omfang medfører, at campingpladser udsættes for ny konkurrence. Jeg henholder mig til den vurdering. Jeg lægger i den forbindelse bl.a. vægt på, at bestemmelsen kun retter sig mod veletablerede, større turistattraktioner og veletablerede, større virksomheder med væsentlige besøgsaktiviteter, som ikke allerede omfatter udlejning af hus eller husrum til overnattende gæster. Jeg kan desuden oplyse, at der også efter gældende ret er mulighed for under visse betingelser at etablere og udleje glampingenheder uden for campingplad- ser, jf. pkt. 3.3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf bl.a. fremgår følgende: ”De gældende landzoneregler i planloven forhindrer ikke, at kommunalbesty- relsen efter en konkret vurdering meddeler landzonetilladelse til etablering af glampingenheder. Dette forudsætter dog, at det ansøgte er foreneligt med de hensyn, der skal varetages med landzonereglerne, og praksis er som følge heraf restriktiv. […] Det er under alle omstændigheder en forudsætning for at udleje hytter – eller glampingenheder der må sidestilles hermed – efter sommerhuslovens § 1, stk. 5, at hotelbegrebet er opfyldt. Det betyder efter praksis bl.a., at der skal være tale om et samlet hotelanlæg med en hotelkerne, hvortil hytterne er knyttet, at der skal være en form for reception, der modtager overnattende gæster, og at der skal være mulighed for servering af et måltid i særskilte lo- kaler.” Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 e-post km@km.dk Akt nr.: Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 29. november 2023 Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer Offentligt L 62 - endeligt svar på spørgsmål 5 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24 Akt nr.: Side 2 Jeg kan samtidig oplyse, at der også på campingpladser og dermed inden for campingreglementets rammer er mulighed for at etablere glampingenheder, hvilket udnyttes på flere campingpladser. Morten Dahlin / Lise Marie Buhl