Orientering om anbefalinger fra workshop om læring af covid-19

Orientering om anbefalinger fra workshop om læring af covid-19
Hermed fremsendes til orientering opsamling på workshop om læring af covid-19,
som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har været vært for. Temaet for workshoppen
var de gode tværsektorielle samarbejdsløsninger, der blev anvendt under covid-19
pandemien. Repræsentanter fra kommuner og regioner, Danske Regioner, KL,
Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Statens Serum Institut og
Styrelsen for Forsyningssikkerhed deltog i workshoppen.
Opsamlingen indeholder en erfaringsopsamling vedrørende hhv. beslutningskæder,
rollefordeling, arbejdsgange og kommunikation. Dertil er der på baggrund af input fra
deltagerne på workshoppen udarbejdet et sæt af konkrete anbefalinger til
samarbejdsformer, processer og arbejdsgange ift. det tværsektorielle samarbejde.
Disse anbefalinger vil ministeriet bringe med ift. eventuel fremtidig
pandemihåndtering og lignende kriser, men også i det fremadrettede samarbejde
generelt mellem regioner, kommuner og stat på sundhedsområdet. Anbefalingerne
fremgår af vedlagte bilag 1.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Indenrigs- og sundhedsministeren
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 27-11-2023
Enhed: Epidemihåndtering og
kvalitet i sundhedsvæsenet
Sagsbeh.: Charlotte Fagt
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 2453
Dok. nr.: 28666
. / .
Offentligt
B 32 - Bilag 1
Epidemiudvalget 2023-24


1
Erfaringer vedr. beslutningskæder
Deltagere på workshoppen understregede, at en
solid IT-infrastruktur var baggrundstæppet for at
etablere velfungerende beslutningskæder under
pandemien, f.eks. var brugen af videomøder uund-
værlig. Myndigheder på alle niveauer blev hurtigere
til at reagere på behov, hvilket teknologien også
hjalp på. Kendte arbejdsfora blev genbrugt og
suppleret med stor idérigdom. Der blev f.eks.
etableret opgavespecifikke arbejdsfællesskaber, og
vedligeholdelsen af disse blev fremhævet af delta-
gerne som centrale ift. at sikre gode beslutnings-
kæder fremover.
Dog blev det fremhævet, at der var forskel på,
hvordan man håndterede covid-19 relaterede
opgaver på social- og ældreområdet sammenlignet
med sundhedsområdet, og at der ikke var de
samme beføjelser til og betingelser for at løse
opgaverne.
Erfaringer vedr. rollefordeling
Det blev opfattet som en stor styrke, at der i forve-
jen var en klar rollefordeling i det danske sundheds-
væsen, og at der var en klar organisatorisk
infrastruktur, som kunne danne grundlag for sam­
arbejdet under pandemien. F.eks. blev Den
Nationale Operative Stab fremhævet som eksempel
på et i forvejen etableret kriseberedskab med en
tydelig rolle som national koordinerende krisestab,
som fra pandemiens begyndelse viste sin klare
værdi. Der blev desuden etableret nye temadrevne
arbejdsgrupper, f.eks. taskforces og møder, hvor KL,
Danske Regioner og de centrale styrelser mødtes
hver dag kl. 08.10 – også i weekenderne. Fordelen
ved møderne var her, at der var fokus på opgave-
løsning nu og her fremfor de roller, man ellers i
dagligdagen havde.
Der var blandt deltagerne på workshoppen en
generel oplevelse af, at Indenrigs- og
Sundhedsministeriet var tydelig ift. rollefordeling.
Dog blev det nævnt som en barriere, at det tvær-
sektorielle kriseberedskabs rollefordeling ikke var
klart defineret på forhånd ift. rollerne under pande-
mien. Det kunne man med fordel forberede til en
evt. fremtidig krise, ligesom kommuner og hospita-
ler internt har lignende beredskabsprotokoller med
rollefordeling i krisesituationer. Det blev desuden
påpeget af flere deltagere, at der manglede tydelige
kommandoveje – særligt i starten af pandemien, da
organiseringen endnu ikke var på plads. Den natio-
nale styregruppe i Test Center Danmark og
Styrelsen for Forsynings­
sikkerhed blev fremhævet
som aktører, der bidrog til at tydeliggøre
kommandovejene.
Derudover blev det fremhævet blandt flere af
Læring af covid-19
Med anbefalinger til det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet
Den 25. maj 2023 afholdt Indenrigs- og Sundhedsministeriet en workshop om læring af covid-19 med fokus
på de gode tværsektorielle samarbejdsløsninger, der blev anvendt under covid-19 pandemien. Deltagere på
workshoppen var repræsentanter fra kommuner og regioner, Danske Regioner, KL, Sundhedsstyrelsen,
Styrelsen for Patientsikkerhed, Statens Serum Institut og Styrelsen for Forsyningssikkerhed.
Formålet med workshoppen har været at få fremhævet, hvilke og hvor de gode samarbejdsløsninger også
frem­
adrettet kan anvendes ved eventuelle lignende kriser, men også i den daglige drift, ledelse og udvikling
af sundhedsvæsenet.
Foruden en erfaringsopsamling vedrørende hhv. beslutningskæder, rollefordeling, arbejdsgange og kommu-
nikation, er der på baggrund af input fra deltagerne på workshoppen også udarbejdet et sæt af konkrete
anbefalinger til samarbejdsformer, processer og arbejdsgange ift. det tværsektorielle samarbejde. Disse
anbefalinger kan anvendes ift. eventuel fremtidig pandemihåndtering og lignende kriser, men også for det
fremadrettede samarbejde generelt mellem regioner, kommuner og stat på sundhedsområdet.
Offentligt
B 32 - Bilag 1
Epidemiudvalget 2023-24
deltagerne på workshoppen, at der på nogle
områder havde været en oplevelse af uklarhed om,
hvilken myndighed, der havde det overordnede
ansvar, herunder for at koordinere på tværs af
myndighederne. F.eks. var der uklarhed om de
juridiske rammer ift. udlevering af data på tværs af
sektorer og IT-systemer, og der var eksempler på
modstridende krav i bekendtgørelser og retnings-
linjer ministerområderne imellem.
Erfaringer vedr. arbejdsgange
Flere deltagere på workshoppen nævnte, at ret-
ningslinjerne, primært fra Sundhedsstyrelsen,
krævede en vis grad af fortolkning, så de kunne
fungere i den lokale kontekst, hvor de skulle imple-
menteres. Retningslinjerne skulle herudover ofte
implementeres med det samme, så der var en
oplevelse af, at der ikke var tilstrækkelig tid til at
overveje betydningen af den lokale kontekst og få
kommunikeret det konkret ud til frontpersonale.
Flere gav derfor udtryk for, at der med fordel kunne
gives større rum i retningslinjerne for lokal
tilpasning.
Gode samarbejdsrelationer og opgavevarslinger
mellem kommuner og regioner gjorde det nemmere
og tryggere at håndtere opgaverne. Særligt blev
samarbejdet fra stat til kommuner og regioner
styrket under pandemien. Flere af deltagerne
opfattede arbejdsgangene som velfungerende og
var derfor enige om, at det politiske fokus i kriser
som covid-19 pandemien bør være på, hvilken
opgave sundhedsvæsenet skal løse og ikke på,
hvordan den skal løses. En pointe ift. temaet vedr.
arbejdsgange var også, at risikoniveauet varierede
meget under pandemien, herunder belastningen af
smittetilfælde, og at det derfor også var vigtigt at
nedtrappe beredskabs­
opgaverne igen, når risikoni-
veauet faldt. Flere deltagere havde en oplevelse af,
at man i det meste af tiden under pandemien var i
højt kriseberedeskab, så man kunne med fordel
tydeliggøre for de ansatte, når risikoniveauet var
lavere, så der fortsat var energi til at håndtere et
højere arbejdstempo, når pandemiens risikoniveau
igen steg i styrke.
Herunder blev det også påpeget, at lokale bered-
skabsøvelser ofte ikke forbereder håndtering af en
længerevarende krise som covid-19, og at det er
vigtigt at holde ”beredskabsmusklerne” i gang
– også tværsektorielt. Samtidig gav deltagerne
udtryk for, at pandemien, som konstant udviklede
sig, var en kompleks krise at have beredskab for.
Det blev derfor foreslået, at beredskabsplaner bør
revurderes med tanke herpå.
Erfaringer vedr. kommunikation
Det blev af flere deltagere nævnt, at timingen med
nye retningslinjer, som i de travle perioder ofte kom
ud lige inden weekenden, gjorde, at det var svært at
nå at kommunikere dem ud til frontpersonale og
evt. til befolkningen. Deltagerne oplevede dog
generelt, at Sundhedsstyrelsen havde de relevante
aktører med ind over udarbejdelsen, hvilket efter
flere deltageres opfattelse kvalificerede retningslin-
jerne. Det blev desuden påpeget, at det var vigtigt
med gensidig kommunikation om retningslinjerne.
Dog var der en oplevelse af, at gabet mellem ind-
holdet af de retningslinjer, som blev kommunikeret
ud, og fortolkningen til implementering, var for stort.
Hertil blev det foreslået, at kommunerne med fordel
kunne erfaringsdele fortolkningen af retningslin-
jerne, både for at spare tid og for at ensrette
implementeringen af retningslinjerne, samt i større
grad inddrage slutbrugerne.
Det blev også fremhævet, at det var hensigtsmæs-
sigt at tale sammen på videomøder, sektorer
imellem, før e-mails med opgaver blev sendt ud.
Flere pegede desuden på, at det i kommunikation
til borgerne var hjælpsomt at kunne bruge data om,
hvordan smitten udviklede sig, men at der i krise-
kommunikationen til den samlede befolkning
manglede inddragelse af det faglige grundlag bag
de politiske beslutninger og de retningslinjer, der
blev meldt ud.
2
Videreførelse af gode samarbejdsløsninger
• Modet til at inddrage og sparre med hinanden på tværs af sektorer kan med fordel fastholdes for at
opretholde det gode tværsektorielle samarbejde
• Det har stor værdi, at man fastholder og udbygger de uformelle relationer, der opstod under pandemien
gennem videomøder mv.
• Fortsat brug og udvikling af tværsektorielle kommunikationsfora i ikke-krisetid er en væsentlig
forudsætning for velfungerende samarbejdsfora i krisetid
• God orientering og dialog forud for kommende arbejdsopgaver havde positiv betydning for samarbejdet
under pandemien og kan med fordel videreføres i de daglige arbejdsgange
• Det er vigtigt fortsat at inddrage civilsamfund og fagprofessionelle i udarbejdelsen af retningslinjer
• Der ønskes en fortsat formalisering af, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet tager styringen ift. andre
ministerområder i en sundhedskrise og sikrer koordinering på tværs af myndigheder
• Opsamling og deling af data under pandemien viste sig at være værdifuld og kan med fordel fastholdes
og eventuelt udbygges for at understøtte tværsektorielle løsninger
• Det var af væsentlig betydning at have målrettede indsatser i de boligområder, hvor der var lav tilslutning
til de sundhedsfaglige anbefalinger
• Det anbefales fortsat at have et generelt fokus på etablering af løsninger til ikke-digitale borgere
Forbedringspotentialer
• På baggrund af erfaringer fra pandemien anbefales det, at der gives plads til at implementere
retningslinjer efter lokal kontekst
• Der anbefales en effektiv fortolkning af retningslinjerne til konkret implementering, evt. ved systematisk
erfaringsdeling over hele landet
• Der kan med fordel formuleres kriterier for, hvornår der er tale om en beredskabsindsats, og indsatsen
anbefales at blive evalueret undervejs, hvis krisen er længerevarende
• Der bør arbejdes på at udarbejde beredskabsplaner med fokus på langvarige kriser og gennemføre
jævnlige tværsektorielle beredskabs­
øvelser
• Universiteternes testkapacitet kan med fordel fremadrettet indtænkes i bered­
skabet
• Det kan overvejes, om flere medarbejdere på forhånd bør have defineret tydelige nøglearbejdsopgaver,
som træder i kraft i tilfælde af en lignende krise. Der kan hertil overvejes frikøb af nøglepersonerne
• Der opfordres til, at man differentierer mellem hvilke opgaver, der reelt haster, og hvilke der ikke gør, med
øje for de ansattes trivsel, når krisen bliver til drift
• Udformning af en intern tværsektoriel kommunikationsstrategi kan være værdifuld for at sikre hurtig og
skræddersyet information til de offentligt ansatte, som indgår i kriseberedskabet, herunder især
frontpersonale
• Det anbefales at forberede rettidig information til relevante aktører, før retningslinjer udsendes, så de
pågældende medarbejdere har mulighed for at forberede sig og evt. aktivere samarbejdspartnere
• Eventuelle juridiske udfordringer i forhold til deling af nødvendige personoplysninger under kriser bør
afdækkes med henblik på at udarbejde en aftale eller plan for at sikre overholdelse af eksisterende
GDPR-regler mv.
3
Konkrete anbefalinger til det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet fremover
På baggrund af de forudgående beskrevne erfaringer formulerede deltagerne på workshoppen en række
anbefalinger til, hvordan samarbejdsløsninger og erfaringer fra pandemien også fremadrettet kan anvendes i
den daglige drift, ledelse og udvikling af sundhedsvæsenet samt til lignende krisesituationer som covid-19
pandemien. Anbefalingerne er samlet på baggrund af det arbejde, som deltagerne lavede i mindre arbejds-
grupper på workshoppen, og er opdelt i kategorierne ’videreførelse af gode samarbejdsløsninger’ og
’forbedringspotentialer’.