Revideret grund- og nærhedsnotat om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 23/00248 EKN 29. november
2023
REVIDERET GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges
Justitsministeriets reviderede grund- og nærhedsnotat om
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen,
KOM (2022) 0702.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
KOM (2022) 0702 - Bilag 2
Europaudvalget 2022


Side 1/26
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering
af visse aspekter af insolvenslovgivningen
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2022) 702 endelig
Revideret grund- og nærhedsnotat. Ændringer er markeret med streg i
marginen.
1. Resumé
Kommissionen har den 7. december 2022 præsenteret forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af visse aspekter af
insolvenslovgivningen. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion i Rådet
den 20. januar 2023. Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.
Forslaget har til formål at maksimere inddrivelsen af aktiver fra en
insolvent virksomhed til dækning af krav fra virksomhedens kreditorer.
Forslaget lægger op til at forfølge dette mål ved at sætte fokus på inddrivelse
af aktiver, effektive insolvensprocedurer, en højere grad af forudsigelighed
og rimelig fordeling af aktivmassen mellem kreditorerne. Forslaget er
endvidere et skridt i retning mod at fjerne hindringer for opnåelse af en
fælles kapitalmarkedsunion og sikre bedre finansieringsmuligheder på
tværs af medlemsstater. Forslaget vurderes umiddelbart at kræve visse
tilpasninger af dansk lovgivning. Forslaget må endvidere forventes at få
både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske
Dato: 29. november 2023
Kontor: Proces- og
Insolvensretskontoret
Sagsbeh: Nanna Mathilde A
Andersen
Sagsnr.: 2022-02835
Dok.: 3063312
Offentligt
KOM (2022) 0702 - Bilag 2
Europaudvalget 2022
Side 2/26
konsekvenser, men det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre
sådanne eventuelle omkostninger. Der ses ikke at foreligge offentlige
tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.
Regeringens overvejelser om forslaget er endnu ikke afsluttet, men
regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for hensigten bag
forslaget, herunder fremme af velfungerende og effektive kapitalmarkeder i
EU-landene.
2. Baggrund
Siden 2015 har Kommissionen arbejdet på at skabe en fælles
kapitalmarkedsunion (Capital Markets Union, CMU), der skal sikre
finansiel og økonomisk integration i EU og dermed vækst, arbejdspladser
og investeringer. Kommissionen har i den forbindelse peget på, at fraværet
af harmoniserede insolvensordninger i medlemslandene er en af de største
hindringer for den frie bevægelighed for kapital i EU og hæmmer
udviklingen af CMU generelt.
De eksisterende insolvensordninger i medlemslandene har således ifølge
Kommissionen forskellige virkninger på tværs af landegrænserne og har
forskellig grad af effektivitet, herunder særligt i forbindelse med
sagsbehandlingstid og inddrivelsessatser. Dette medfører, at kreditorer og
investorer er mindre villige til at investere på tværs af landegrænser, hvilket
svækker virksomheders tilgængelige finansieringsmuligheder.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering i
det indre marked og skal behandles efter den almindelige
lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
3. Formål og indhold
3.1. Formål
Direktivforslaget har til formål at maksimere inddrivelsen af værdier fra en
insolvent virksomhed til dækning af krav fra virksomhedens kreditorer.
Forslaget vil forfølge dette mål ved at fokusere på:
1. Inddrivelse af aktiver fra likviderede insolvensboer.
2. Effektive insolvensprocedurer.
3. Forudsigelig og rimelig fordeling af inddrevne beløb mellem boets
kreditorer.
3.2. Indhold
Side 3/26
Direktivforslagets afsnit I indeholder almindelige bestemmelser og
definitioner. Det følger heraf, at direktivet fastsætter regler for
anfægtelsessøgsmål, sporing af aktiver, en såkaldt pre-pack-procedure,
virksomhedsledelsens pligt til at indlede insolvensbehandling, forenklede
likvidationsprocedurer for mikrovirksomheder, kreditorudvalg og endelig
medlemsstaternes udarbejdelse af et faktablad med centrale oplysninger om
national insolvenslovgivning.
For så vidt angår direktivforslagets anvendelsesområde undtages bl.a.
nærmere definerede finansielle virksomheder i form af forsikringsselskaber,
finansieringsinstitutter, kreditinstitutter og værdipapircentraler mv.
3.2.1. Centrale definitioner i forslaget
Direktivforslagets artikel 2 indeholder bl.a. følgende centrale definitioner:
• ”Retshandel”: Enhver menneskelig adfærd, herunder en udeladelse,
der har retsvirkning.
• ”Kriteriet om kreditorernes bedste interesse”: Et kriterium, hvorved
ingen kreditor vil blive stillet ringere ved en likvidation under pre-
pack-proceduren, end en sådan kreditor ville blive, hvis den normale
prioritetsrækkefølge i en likvidation var blevet anvendt i tilfælde af
en gradvis likvidation.
• ”Pre-pack-procedure”: En fremskyndet likvidationsprocedure, der
gør det muligt at sælge skyldnerens virksomhed eller en del heraf
som en såkaldt ”going concern” til den højestbydende med henblik
på likvidation af skyldnerens aktiver, når skyldneren er erklæret
insolvent.
• ”Part med nær tilknytning til skyldneren”: Personer, herunder
juridiske personer, der har særlig adgang til ikkeoffentlige
oplysninger om skyldnerens forhold.
3.2.2. Anfægtelsessøgsmål (artikel 4-12)
Direktivforslagets afsnit II omhandler anfægtelsessøgsmål og har til formål
at beskytte konkursboer mod ulovlig fjernelse af aktiver inden indledning af
insolvensbehandling. Afsnittet fastsætter regler om generelle betingelser
for, at en retshandel kan erklæres ugyldig, omstødelsesgrundene og retlige
konsekvenser af et anfægtelsessøgsmål.
I artikel 4 og 5 fastsættes de generelle betingelser for anfægtelsessøgsmål
og forholdet til nationale bestemmelser. I artikel 4 præciseres, at alle
retshandler og undladelser, der er til skade for kreditormassen, og som
Side 4/26
opfylder betingelserne i artikel 6-8, kan gøres til genstand for
anfægtelsessøgsmål.
Artikel 6-8 omhandler særlige betingelser for anfægtelsessøgsmål, herunder
at medlemsstaterne skal sikre, at retshandler kan erklæres ugyldige: hvis den
begunstiger en eller flere kreditorer ved fyldestgørelse, sikkerhedsstillelse
eller andet; hvis den er helt uden eller med en åbenbart utilstrækkelig
modydelse eller hvis skyldneren forsætligt har forvoldt skade på
kreditormassen ved retshandlen.
Artikel 9-11 fastsætter konsekvenserne af et anfægtelsessøgsmål.
Eksempelvis foreslås det, at fordringer, rettigheder eller forpligtelser, der i
medfør af direktivet er blevet erklæret ugyldige, ikke kan gøres gældende
med henblik på fyldestgørelse fra insolvensboet. Endvidere foreslås det, at
den, der har draget fordel af retshandlen, skal kompensere insolvensboet
fuldt ud for den påførte skade. Det foreslås ydermere, at fordringer kan
genopstå, hvis insolvensboet er blevet fuldt ud kompenseret for skaden samt
at rettigheder kan gøres gældende over for tredjemand, f.eks. en arving eller
anden efterfølger til den part, der har draget fordel af retshandlen.
3.2.3. Sporing af aktiver (artikel 13-18)
Afsnit III omhandler sporing af aktiver, der tilhører insolvensboet, og
vedrører et målrettet indgreb, som skal gøre det lettere for
insolvensbehandlere at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 20. maj 2015 om
insolvensbehandling (insolvensforordningen). Afsnittet handler primært
om, hvilke nationale registre insolvensbehandlere skal have adgang til for at
kunne spore aktiverne så effektivt som muligt.
Artikel 13-16 handler om udpegede retters adgang til og søgning i en
virksomheds bankoplysninger. Det foreslås, at insolvensbehandleren skal
kunne anmode en udpeget ret om adgang til en virksomheds
bankoplysninger. Det foreslås endvidere at fastsætte betingelser for, hvornår
en søgning i bankoplysningerne kan finde sted, og hvordan der skal ske
overvågning med de udpegede retters adgang til bankoplysningerne.
Artikel 17 omhandler insolvensbehandleres adgang til oplysninger om reelt
ejerskab. Medlemsstaterne skal således sikre, at insolvensbehandlere har
adgang til de oplysninger, som følger af artikel 30, stk. 5, andet afsnit og
artikel 31, stk. 4, andet afsnit, i direktiv (EU) 2015/849 (hvidvaskdirektivet).
Side 5/26
Der er navnlig tale om den reelle ejers navn, fødselsmåned og -år,
statsborgerskab og bopælsland, samt art og omfang af den reelle ejers
rettigheder. Endvidere skal insolvensbehandlere have uhindret adgang, uden
at parterne varsles.
I medfør af artikel 18 skal insolvensbehandlere have adgang til
medlemsstaternes nationale registre over aktiver, der er opført i bilag I, hvis
et sådant register findes.
3.2.4. Pre-pack-procedure (artikel 19-35)
Afsnit IV omhandler en såkaldt pre-pack-procedure, der har til formål at
sikre effektiv inddrivelse af værdier til kreditorer, og at denne inddrivelse er
tilgængelig på en struktureret måde. Dette skal ske ved, at der under pre-
pack-proceduren skal forberedes og forhandles et salg af (en del af)
skyldnerens virksomhed, inden den formelle insolvensbehandling indledes.
Efter artikel 19 skal medlemsstaterne sikre, at pre-pack-proceduren består
af to på hinanden følgende faser – ”forberedelsesfasen” og
”likvidationsfasen”. Artikel 20 og 21 omhandler sammenhængen mellem
direktivforslaget og andre EU-instrumenter og kompetencereglerne for pre-
pack-proceduren.
Artikel 22-24 omhandler forberedelsesfasen og fastsætter regler om bl.a.
udpegelse af en tilsynsførende og dennes forpligtelser, suspension af
kreditorforfølgning og principper for salgsprocessen.
Artikel 25-29 omhandler likvidationsfasen og fastsætter regler om bl.a., at
den tilsynsførende også udpeges som insolvensbehandler, godkendelse af
virksomhedssalget og overdragelse eller ophævelse af gensidigt bebyrdende
aftaler. Det foreslås således, at gensidigt bebyrdende aftaler, som er
nødvendige for opretholdelsen af skyldnerens virksomhed, kan videreføres
uden samtykke fra modparten, og at erhververen af en virksomhed gennem
pre-pack-proceduren kan overtage virksomheden uden gæld og
forpligtelser, medmindre der indvilges heri. Endelig foreslås der regler for
opsættende virkning af klager over retsafgørelser vedrørende godkendelse
eller gennemførelse af salget af virksomheden.
Artikel 30-35 fastsætter regler om, at kriterierne for udvælgelsen af det
bedste tilbud stemmer overens med de kriterier, der anvendes til at vælge
mellem konkurrerende tilbud i likvidationsprocedurer. Endvidere fastsættes
Side 6/26
regler om den tilsynsførende og insolvensbehandlerens civilretlige ansvar
for skader, som de påfører kreditorer eller tredjeparter. Det foreslås, at parter
med nær tilknytning til skyldneren skal have mulighed for at erhverve
skyldnerens virksomhed efter nærmere angivne betingelser, eksempelvis at
de underretter den tilsynsførende og retten om deres forhold til skyldneren.
Det foreslås, at der fastsættes regler om midlertidig finansiering, herunder
bl.a. at den tilsynsførende skal tage de nødvendige skridt til at sikre, at den
midlertidige finansiering opnås med lavest mulige omkostninger, at ydere
af finansieringen kan få fortrinsret til fyldestgørelse ved de senere
insolvensbehandlinger, og at midlertidig finansiering kan modregnes som
led i et afgivet tilbud.
Kreditorernes interesser søges beskyttet ved at sikre, at kreditor har ret til at
blive hørt, inden salget af skyldnerens virksomhed godkendes eller
gennemføres. Endvidere foreslås det, at medlemsstaterne sikrer, at frigivelse
af sikkerhed i forbindelse med pre-pack-procedurer er omfattet af de samme
krav som ved likvidation.
Endelig foreslås regler om indvirkningen af konkurrenceretlige procedurer
i forbindelse med et bud. Medlemsstaterne skal således sikre bl.a., at det,
hvis der er risiko for forsinkelse som følge af en konkurrenceretlig
procedure, gøres lettere at afgive et alternativt bud, eller at bud, der
indebærer en betydelig risiko for forsinkelse, kan lades ude af betragtning i
visse tilfælde.
3.2.5. Virksomhedslederes pligter (artikel 36-37)
Afsnit V omhandler virksomhedslederes pligt til at indgive begæring om
indledning af insolvensbehandling og deres civilretlige ansvar.
Det foreslås i artikel 36, at medlemsstaterne sikrer, at en virksomheds
ledelse forpligtes til at indlede insolvensbehandling senest tre måneder efter,
at ledelsen blev bekendt med eller burde have været bekendt med, at
virksomheden blev insolvent.
Artikel 37 fastlægger det civilretlige ansvar i tilfælde af, at
virksomhedsledelsen undlader at følge forpligtelsen i artikel 36.
3.2.6. Likvidation af insolvente mikrovirksomheder (artikel 38-57)
Side 7/26
Afsnit VI omhandler likvidation af insolvente mikrovirksomheder og
fastsætter regler for en forenklet likvidationsproces.
Det foreslås med artikel 38-40, at medlemsstaterne skal sikre, at
mikrovirksomheder har adgang til en forenklet likvidationsproces, herunder
betingelserne for, hvornår en virksomhed kan anses for insolvent, og
hvornår der kan udpeges en insolvensbehandler. Endvidere foreslås det, at
medlemsstaterne sikrer, at al kommunikation mellem retten,
insolvensbehandleren og de berørte parter kan foregå elektronisk.
I artikel 41 foreslås det at opstille regler for, hvordan der kan indgives en
begæring om forenklet likvidation. Efter artikel 42 skal den kompetente
myndighed træffe afgørelse om indledning af behandlingen senest to uger
efter modtagelsen af begæringen. Endvidere opstilles betingelser for,
hvornår en begæring om forenklet likvidation kan afslås.
Det foreslås med artikel 43, at skyldneren som udgangspunkt bevarer
kontrollen over virksomheden under forenklet likvidation, men at der skal
angives nærmere betingelser for at ophæve skyldnerens ret til selv at forvalte
og afhænde sine aktiver. Med artikel 44 foreslås det, at skyldneren bør have
adgang til suspension af individuel kreditorforfølgning. Artikel 45 sikrer
offentliggørelse af indledningen af forenklede insolvensprocedurer.
Med artikel 46-48 opstilles regler om anmeldelse og anerkendelse af
fordringer, anfægtelsessøgsmål i forbindelse med forenklet likvidation og
oprettelse af insolvensboet. Derved foreslås det, at fordringer på skyldneren
anses for at være anmeldt, hvis skyldneren har angivet dem, f.eks. i sin
begæring om indledning af forenklet likvidation. Endvidere skal de
foreslåede regler om anfægtelsessøgsmål kunne finde anvendelse i visse
tilfælde. Sluttelig skal retten eller insolvensbehandleren udarbejde en
endelig liste over de aktiver, der udgør insolvensboet, på baggrund af den
liste, som skyldneren selv har forelagt i medfør af den foreslåede artikel 41.
I artikel 49 foreslås det, at retten efter insolvensboet er oprettet, træffer
afgørelse om at realisere aktiverne og udlodde provenuet eller at slutte boet
uden realisering af aktiverne efter nærmere angivne betingelser.
Artikel 50-55 omhandler oprettelsen, driften og anvendelsen af et
elektronisk auktionssystem, der skal anvendes til salg af skyldnerens
aktiver.
Side 8/26
Artikel 56-57 omhandler iværksætteres mulighed for gældssanering i
forenklede likvidationsprocedurer. Det følger således heraf, at iværksættere
samt stiftere, ejere eller medlemmer af en gældsramt mikrovirksomhed med
ubegrænset ansvar, som hæfter personligt for virksomhedens gæld, i
overensstemmelse med rekonstruktions- og insolvensdirektivets afsnit III,
frigøres fuldstændig for gæld ved forenklet likvidation. Endvidere foreslås
det, at en personlig garanti koordineres eller konsolideres med den
forenklede likvidationsprocedure.
3.2.7. Kreditorudvalg (artikel 58-67)
Afsnit VII omhandler muligheden for at nedsætte et kreditorudvalg.
Artikel 58-62 fastsætter regler om nedsættelse af kreditorudvalget,
udvælgelse af medlemmerne til udvalget, medlemmernes pligter, antal
medlemmer og afsættelse af et medlem og udskiftning. Det foreslås, at der
kan nedsættes et kreditorudvalg, hvis der træffes afgørelse herom på
kreditormødet. Medlemmerne af kreditorudvalget skal repræsentere alle
kreditorernes interesser og skal endvidere handle uafhængigt af
insolvensbehandleren.
Artikel 63-67 omhandler kreditorudvalgets arbejdsmetoder og funktion. Det
foreslås, at medlemsstaterne sikrer, at kreditorudvalget fastlægger en
protokol om arbejdsmetoder, der skal omhandle bl.a. retten til at overvære
og deltage i kreditorudvalgets møder, valgbarhed og beslutningsdygtighed
og interessekonflikter.
Det foreslås, at kreditorudvalget bl.a. som minimum skal have ret til at høre
insolvensbehandleren på et hvilket som helst tidspunkt, ret til at give møde
og blive hørt under insolvensbehandlingen, ret til at blive underrettet og hørt
om spørgsmål, som kreditorerne i udvalget har en interesse i, mv.
Det foreslås endvidere, at der fastsættes regler om udgifter og vederlag til
kreditorudvalget, herunder om det skal være insolvensboet, der afholder
udgifterne til kreditorudvalget.
Forslaget lægger endvidere op til, at der fastsættes regler om, at
medlemmerne af kreditorudvalget er fritaget for individuelt ansvar for deres
handlinger i egenskab af medlem af udvalget, medmindre der er tale om
f.eks. groft uagtsomme eller forsætlige handlinger, samt at der fastsættes en
Side 9/26
klageadgang, såfremt kreditorudvalget får beføjelse til at godkende visse
afgørelse eller dispositioner.
3.2.8. Gennemsigtighed i national lovgivning og afsluttende
bestemmelser (artikel 68-72)
Afsnit VIII omfatter artikel 68 og vedrører medlemsstaternes forpligtelse til
at udarbejde og vedligeholde et faktablad med centrale oplysninger om visse
elementer af national lovgivning om insolvensbehandling.
Afsnit IX omfatter artikel 69-72 og vedrører regler om revision af direktivet
efter fem år, gennemførelsesfrister for medlemsstaterne samt regler for
ikrafttrædelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger en udtalelse fra Europa-
Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg, der fastslår, at Kommissionens
forslag er et første skridt mod konvergens i hele EU, men at der stadig
mangler en effektiv harmonisering, og at forslaget lader det udestående
spørgsmål om insolvens i forhold til fysiske personer stå uløst.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at forslaget overholder nærhedsprincippet, da
medlemsstaternes forskellige insolvensregimer er en hindring for
gennemførelsen af det indre marked generelt og oprettelsen af CMU i
særdeleshed. Afhjælpningen af denne hindring begrunder en mere ensartet
EU-insolvenslovgivning. Fordi medlemsstaternes udgangspunkter er så
forskellige, vurderes det ikke, at reformer på nationalt plan kan føre til
fuldstændig konvergens og dermed forbedre den overordnede effektivitet af
insolvensregimer.
Kommissionen vurderer, at en harmonisering af nationale regler på
insolvensområdet kan føre til et indre marked, der fungerer homogent, og
en reducering i markedsfragmentering, som derved vil medføre lettere
adgang til finansiering og grænseoverskridende investering.
Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens vurdering, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Side 10/26
6.1. Omstødelsesregler
Konkurslovens kapitel 8 indeholder regler om omstødelse af dispositioner,
som på den ene eller anden måde har været til skade for konkursboets
kreditorer.
Omstødelse efter kapitel 8 er betinget af, at skyldneren er kommet under
konkurs, forebyggende rekonstruktion i form af tvangsakkord,
rekonstruktion, eller at der afsiges kendelse om gældssanering, og kan alene
rejses af boet. Almindeligvis skal dispositionen, der ønskes omstødt, have
formindsket eller forrykket den aktivmasse, der ellers kunne have været
anvendt til at dække kreditorernes krav. Der kan ikke ske omstødelse, hvis
beløbet ikke kunne have tilgodeset de øvrige kreditorer.
De fleste regler i konkurslovens kapitel 8 er objektive omstødelsesregler, og
omstødelsen kan derfor ikke undgås ved at føre bevis for, at skyldneren ikke
var eller blev insolvent som følge af dispositionen (solvensbevis). Endvidere
er det uden betydning, om den begunstigede var i god tro om insolvensen.
Der kan ske omstødelse af gaver, jf. konkurslovens § 64, arveafkald, jf. §
65, urimelig løn til nærtstående, jf. § 66, betaling af gæld med usædvanlige
betalingsmidler, jf. § 67, visse tilfælde af modregning, jf. § 69, pantsætning
for ældre gæld, jf. §§ 70 og 70 a, og udlæg, jf. § 71. Disse dispositioner skal
være foretaget inden fristdagen (det tidspunkt, skifteretten modtog begæring
om konkurs). Derudover kan der kræves omstødelse af dispositioner, der er
foretaget efter fristdagen, jf. § 72, og endelig af utilbørlige dispositioner, jf.
§ 74.
Den almindelige omstødelsesfrist er tre måneder, dvs. at dispositionen skal
være foretaget senere end tre måneder inden fristdagen. Fristen er længere,
hvis den begunstigede er nærtstående til skyldneren, men i disse tilfælde er
der mulighed for at føre solvensbevis. Omstødelse af utilbørlige
dispositioner kan ske uden tidmæssige begrænsninger.
6.2. Sporing af aktiver
I dansk ret findes ikke regler, der er specifikt rettet mod sporing af aktiver i
forbindelse med insolvens.
Konkurslovens kapitel 11 indeholder dog en række tvangsmidler, der bl.a.
omhandler skyldnerens forpligtelser over for konkursboet, herunder regler,
der kan anvendes til sporing af aktiver. Det drejer sig f.eks. om skyldners
Side 11/26
oplysningspligt (konkurslovens § 100), vidnepligt (konkurslovens § 240),
postspærring (konkurslovens § 104 a) og besiddelseskrav (konkurslovens §
112).
Efter konkurslovens § 74 kan der ske omstødelse af utilbørlige
dispositioner, hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til
fordringshavernes fyldestgørelse, såfremt skyldneren var eller ved
dispositionen blev insolvent, og den begunstigede kendte eller burde kende
skyldnerens insolvens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen
utilbørlig.
6.3. Procedurer i forbindelse med insolvensbehandlinger
I dansk ret findes der forskellige procedurer, som kan anvendes i forbindelse
med, at en virksomhed bliver insolvent. I konkursloven findes der således
regler om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs, ligesom
der i selskabsloven findes regler om tvangsopløsning, som dog ikke er
udtryk for insolvens, jf. mere herom nedenfor.
Konkursloven
Forebyggende rekonstruktion kan indledes, når en virksomhed som følge af
økonomiske vanskeligheder har sandsynlighed for at blive insolvent, og når
det begæres af skyldneren. Rekonstruktion kan indledes, når skyldneren er
insolvent, og når det begæres af enten skyldneren eller fordringshaveren.
Under forebyggende rekonstruktion er der mulighed for at anmode om
fyldestgørelsesforbud i en periode på op til ét år, således at kreditorerne ikke
kan kræve, at skyldneren opfylder sine forpligtelser over for kreditor. Under
rekonstruktion træder et fyldestgørelsesforbud automatisk i kraft. Ligeledes
kan skyldneren under forebyggende rekonstruktion anmode om en
rekonstruktør, hvor der ved rekonstruktion automatisk beskikkes en
rekonstruktør.
En skyldner under forebyggende rekonstruktion kan fremsætte forslag om
en rekonstruktionsplan, som f.eks. kan omfatte en tvangsakkord eller en
virksomhedsoverdragelse, som skal hjælpe med at få virksomhedens
økonomi på rette fod igen. Under rekonstruktion skal rekonstruktionsplanen
som minimum indeholde en virksomhedsoverdragelse, en tvangsakkord
eller et andet tiltag, der alene eller sammen med de øvrige dele af
rekonstruktionen medfører, at skyldneren ophører med at være insolvent.
Side 12/26
Under forebyggende rekonstruktion bevarer skyldneren som udgangspunkt
retten til at foretage dispositioner over sine aktiver, medmindre der er
beskikket en rekonstruktør. Under rekonstruktionsbehandling gælder
omvendt, at skyldneren som udgangspunkt ikke må foretage væsentlige
dispositioner uden rekonstruktørens samtykke.
Konkursloven indeholder regler om vedtagelse af rekonstruktionsforslaget
og om, hvordan kreditorerne skal stemme om forslaget.
Endelig kan en insolvent skyldner tages under konkursbehandling. Under
konkurs mister skyldneren retten til at overdrage eller opgive sine ejendele,
modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og
lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin
formue med virkning for boet, jf. konkurslovens § 29. Under konkurs
opgøres konkursmassen, som omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen
af konkursdekretet, og hvad der efter konkursen tilfalder ham, f.eks. som
arv. Konkursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der ved
konkursdekretets afsigelse havde krav mod skyldneren. Alle krav mod
skyldneren, som skal fyldestgøres af konkursmassen, kan af boet fordres
omsat til penge. Konkursboet kan endvidere indtræde i gensidigt
bebyrdende aftaler, som er indgået af skyldneren og kan endvidere begære
eller samtykke til tvangsauktion over skyldnerens aktiver.
Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser, herunder
sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede
dispositioner over aktiverne.
Konkursloven indeholder også regler om gældssanering for fysiske
personer. Skifteretten kan under nærmere angivne betingelser afsige
kendelse om gældssanering efter skyldners begæring, hvis skyldneren
godtgør, at skyldneren ikke er i stand til – og inden for de nærmeste år ingen
udsigt har til – at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages,
at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske
forhold.
Der er i konkursloven fastsat regler, der skal sikre hurtig og effektiv
behandling af forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs.
F.eks. skal kurator fremme et konkursbos behandling mest muligt, og
skifteretten kan endvidere pålægge kurator at foretage det fornødne til at
fremme boets behandling og slutning inden for en nærmere angivet frist. På
Side 13/26
samme måde er der for forebyggende rekonstruktion og rekonstruktion
fastsat en række tidsfrister, der skal sikre sagens fremme.
I konkursloven er der endvidere fastsat regler for skifterettens beskikkelse
og afsættelse af kuratorer og rekonstruktører.
Selskabsloven
Selskabsloven finder anvendelse på alle aktie- og anpartsselskaber
(kapitalselskaber), dvs. selskaber, hvor kapitalejerne ikke hæfter personligt
for kapitalselskabets forpligtelser, men alene med deres indskud.
Selskabslovens kapitel 14 indeholder regler om kapitalselskabers opløsning.
Kapitel 14 indeholder både regler om opløsning ved erklæring og
tvangsopløsning.
Opløsning ved erklæring kan ske, hvis alle kreditorer er betalt, og
kapitalejerne over for Erhvervsstyrelsen afgiver erklæring om, at al gæld er
betalt, og at det er besluttet at opløse kapitalselskabet. Endvidere kan
generalforsamlingen træffe beslutning om frivillig opløsning ved
likvidation.
Selskabslovens § 225 fastlægger, at Erhvervsstyrelsen i en række forskellige
tilfælde kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, herunder
f.eks. hvis Erhvervsstyrelsen ikke rettidigt har modtaget en godkendt
årsrapport eller selskabet ikke har registreret oplysninger om reelle ejere.
Tvangsopløsning efter selskabsloven er således ikke afhængig af, at
selskabet er insolvent.
6.4. Ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbehandling
Selskabsloven indeholder regler om de pligter, der påhviler et selskabs
ledelse, herunder bl.a. i forhold til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab.
Ledelsen skal således påse, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er
forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde
kapitalselskabets forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen
er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og
sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Ledelsen skal
endvidere sikre, at der afholdes generalforsamling senest 6 måneder efter,
at det konstateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af
den tegnede kapital. På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan
Side 14/26
redegøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag
om foranstaltninger, der bør træffes, herunder om kapitalselskabets
opløsning.
Selskabsloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at begæring om
rekonstruktionsbehandling eller konkurs kun kan indgives på selskabets
vegne af det centrale ledelsesorgan eller af likvidator, hvis selskabet er
under likvidation.
Konkursloven indeholder ikke regler, der specifikt sigter mod at regulere
ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbehandling, men
loven indeholder regler om konkurskarantæne, hvorefter personer, der har
deltaget i ledelsen af en skyldners virksomhed, kan fratages retten til at
deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed under nærmere angivne
betingelser, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft
uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en
erhvervsvirksomhed.
6.5. Likvidationsprocedurer for mikrovirksomheder
Der findes ikke i dansk ret særskilte procedurer, der regulerer likvidation af
mikrovirksomheder.
Som nævnt ovenfor indeholder selskabslovens kapitel 14 regler om
opløsning, hvis al gæld er betalt, og det er besluttet at opløse selskabet. Det
kræves endvidere, at der indhentes en erklæring fra Skattestyrelsen om, at
der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet. Kravet om,
at alle kapitalejere skal underskrive erklæringen, medfører, at denne
opløsningsmulighed primært anvendes af mindre selskaber med en
begrænset ejerkreds.
Reglerne om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs, som
beskrevet oven for under pkt. 6.3, finder også anvendelse for
mikrovirksomheder.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af direktivforslaget forventes umiddelbart at have
lovgivningsmæssige konsekvenser.
Side 15/26
Forslaget forventes at medføre behov for – som minimum – at ændre
konkursloven og selskabsloven. Dette gælder særligt for så vidt angår pre-
pack-proceduren og den forenklede procedure for likvidation af
mikrovirksomheder.
Direktivforslaget giver endvidere anledning til tvivl om, hvordan direktivets
regler om anfægtelsessøgsmål forholder sig til konkurslovens regler om
omstødelse, herunder om konkurslovens nuværende regler om omstødelse
kan opretholdes set i lyset af direktivforslaget.
Derudover vil forslaget muligvis nødvendiggøre tilpasninger af
selskabsloven grundet de foreslåede regler om virksomhedslederes
forpligtelse til at indgive begæring om insolvensbehandling, da
bestemmelsen i dag ikke pålægger ledelsen en forpligtelse til at indgive
konkursbegæring og dermed heller ikke indeholder en frist for at indgive
begæringen.
Økonomiske konsekvenser
I forhold til de statsfinansielle konsekvenser er den foreløbige vurdering, at
forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser. Det er ikke på
nuværende tidspunkt muligt at opgøre sådanne eventuelle omkostninger.
Afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for de
berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt.
2.4.1.
I forhold til de erhvervsøkonomiske konsekvenser kan det ikke udelukkes, at
flere af de foreslåede ændringer vil kunne indebære økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt
at opgøre sådanne eventuelle omkostninger.
For så vidt angår de samfundsøkonomiske konsekvenser, kan det ligeledes
ikke udelukkes, at flere af de foreslåede ændringer vil kunne indebære
samfundsøkonomiske konsekvenser. Det er ikke på nuværende tidspunkt
muligt at opgøre disse.
8. Andre konsekvenser
Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.
9. Høring
Side 16/26
Direktivforslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for
politimæssigt og retligt samarbejde i perioden 9. december 2023 til den 27.
januar 2023 og endvidere til følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Den
Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, ADIPA, Advokatrådet, Advokatsamfundet,
Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Association of Danish
Intellectual Property Attorneys, ATP, Autobranchen Danmark,
Autobranchens Handels- og Industriforening, Business Danmark,
Bygherreforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks
Aktionærforening, Danmarks Almene Boliger, Danmarks
Automobilforhandler Forening, Danmarks Eksportforening, Danmarks
Energi, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Forsikringsmæglere og
Forsikringsagenturer (FDFA), Danmarks Nationalbank, Danmarks
Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomskredit,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
InkassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk
Revisorforening, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske
Arkitektvirksomheder, Danske Insolvensadvokater, Danske Rederier,
Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske
Aktuarforening, Det Faglige Hus, DJØF, EjendomDanmark, EKF Eksport
Kredit Fonden, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund (3F), FH, Finans
Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansforeningen/CFA
Society Denmark, Finansiel Stabilitet A/S, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Fondsmæglerforeningen,
Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af
Offentlige Anklagere, Forsikring og Pension,
Forsikringsmæglerforeningen, FRIE, FSR – Danske Revisorer,
Garantifonden for indskydere og investorer, Gartneri-, Land- og
Skovbrugets Arbejdsgivere, Grundejernes Landsorganisation, HK
Danmark, IDA, Institut for Menneskerettigheder,
Investeringsfondsbranchen (IFB), International Transport Danmark,
Justitia, KL, Kommunale tjenestemænd og Overenskomstansatte,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperationen – Den Kooperative
Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen,
Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),
Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Landsorganisationen Danmark, Lederne, Lejernes Landsorganisation,
Side 17/26
Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes
Garantifond, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk
Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Skatteforvaltningen,
SMVdanmark, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Søfartsstyrelsen,
Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp, Aarhus
Universitet (Juridisk Institut).
Det fremgår fejlagtigt af grund- og nærhedsnotatet af 16. februar 2023, at
følgende organisationer mv. er blevet hørt over den danske og engelske
sprogversion af direktivet: Danish Venture Capital and Private Equity
Association, Danske Inkassoadvokater og FTF.
Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, CFU –
Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening,
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater, Danske Regioner, Den
Danske Aktuarforening, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsernes
Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Forbrugerrådet
Tænk, Kuratorforeningen, Københavns Byret på vegne af samtlige byretter
og Sø- og Handelsretten, Politiforbundet, Rigspolitiet, Vestre Landsret og
Østre Landsret.
Dansk Arbejdsgiverforening, Vestre Landsret og Østre Landsret ønsker ikke
at udtale sig om direktivforslaget.
CFU – Centralorganisationernes Fællesudvalg, Domstolsstyrelsen, Finans
Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Danske Regioner, Den Danske
Aktuarforening, Politiforbundet og Rigspolitiet har tilkendegivet ikke at
have bemærkninger til direktivforslaget.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Generelle bemærkninger
Domstolsstyrelsen anfører, at Danmark er mere moderne på
insolvensområdet end andre EU-lande, ligesom der de kommende år sker
yderligere omfattende digitalisering af området. Domstolsstyrelsen har
derfor en bekymring for, at en harmonisering af området kan få karakter af
”laveste fællesnævner”, hvilket ikke er i Danmark interesse.
Side 18/26
Københavns Byret bemærker på vegne af samtlige byretter samt Sø- og
Handelsretten, at retterne ikke ønsker at udtale sig om indholdet af
direktivforslaget inden for den angivne frist. Med henblik på byretternes
samt Sø- og Handelsrettens tekniske bidrag til de kommende forhandlinger
om direktivforslaget foreslås det, at Justitsministeriet allerede på nuværende
tidspunkt inddrager relevante medlemmer af Konkursrådet i arbejdet. Det
bemærkes i øvrigt, at Konkursrådet til sin tid i givet fald bør anmodes om at
gennemgå de relevante dele af direktivet og udarbejde lovudkast.
Advokatrådet kan tiltræde, at der gennemføres foranstaltninger, som har til
formål at gøre insolvensbehandlingen mere ensartet og effektiv, ligesom
rådet kan bifalde, at der er valgt en målrettet harmoniseringsløsning.
Derudover er det rådets overordnede vurdering, at tiltagene og redskaberne,
som har til formål at fremme insolvensbehandlingen, herunder adgang til
personoplysninger, etablering af elektroniske auktionssystemer og
standardiserede faktablade med centrale oplysninger om insolvensreglerne,
vil fremme inddrivelsesraten. Derudover findes bl.a.
revisionsbestemmelserne hensigtsmæssige.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater er generelt positive over
for direktivforslaget, idet det dog bemærkes, at det indeholder elementer,
der bør ændres.
Finans Danmark støtter overordnet tiltag, der kan sikre større klarhed om
retsstillingen på tværs af grænserne i EU, men finder, at Danmark som
udgangspunkt har et velfungerende insolvensretlige system.
Anfægtelsessøgsmål
Advokatrådet anfører, at visse af bestemmelserne om anfægtelsessøgsmål
på nogle punkter ikke afviger meget fra de gældende danske regler om
omstødelse. Det bemærkes dog, at direktivforslaget opererer med en
ugyldighedskonsekvens, hvilket ikke eksisterer i de danske regler.
Rådet anfører endvidere, at anfægtelsesfristerne er lange, hvilket giver
bevismæssige udfordringer, ligesom det efter rådets opfattelse bør være
forudsat i bestemmelserne, at skyldneren har været insolvent i hele perioden,
der ligger inden for anfægtelsesfristerne.
Advokatrådet anfører herudover, at bestemmelserne om
anfægtelsessøgsmål kan komme i konflikt med dødsboskiftelovens § 83,
Side 19/26
idet direktivforslagets artikel 11 vil ændre på et grundlæggende princip om,
at krav ikke er fremsat før udløbet af et udstedt proklama i et dødsbo.
Kuratorforeningen anfører, at direktivforslagets definition af nærtstående til
skyldneren i kombination med den foreslåede formodning for ond tro for
nærtstående har som konsekvens, at løn betalt til lønmodtagere vil kunne
blive omstødt, hvis den ansatte ikke har udført et arbejde for betalingen. Ofte
fritstilles eller suspenderes lønmodtagere op til en konkurs, således at de får
løn i opsigelsesperioden, hvilket dermed ikke er for udført arbejde.
Foreningen anfører endvidere, at ordinære betalinger med fordel kan
undtages fra bestemmelsens anvendelsesområde, idet den nationale
løngarantiordnings refusionskrav og det vedhængende privilegerede
skattekrav medfører, at behovet for udligning er begrænset.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater bemærker, at forslagene
til bestemmelserne i flere tilfælde går videre end de eksisterende danske
regler, og at det i visse tilfælde kan have uhensigtsmæssige konsekvenser
for skyldners virksomhed.
Finans Danmark anfører, at flere af de foreslåede bestemmelser går længere
end de danske regler, herunder i forhold til tidsfrister for omstødelse og
hvem omstødelseskravet kan rettes mod, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Derudover ønskes visse af de foreslåede regler præciseret, idet de giver
anledning til tvivl om, hvor tidligt der kan ske omstødelse af pant for
gammel gæld.
Finans og Leasing anfører, at de foreslåede bestemmelser om omstødelse
ses både at udvide og begrænse de danske omstødelsesregler. Det virker
utilsigtet, at omstødelse af betaling kan ske, blot betaling sker én dag før
forfald. Endvidere anføres det, at det er aldeles uholdbart, at fristen for
anlæggelse af en omstødelsessag udvides fra 1 til 3 år.
Pre-pack- proceduren
Advokatrådet anfører, at suspensionen af adgang til at foretage individuel
kreditorforfølgning under pre-pack-proceduren er svært forenelig med, at
salgsprocessen skal være fortrolig.
Rådet bemærker, at forberedelse af et salg af (en del af) skyldners
virksomhed i en fortrolig proces er egnet til at give skuffelser i retsforhold,
Side 20/26
og at der i direktivforslagsteksten er ikke givet fortrinsret til krav, som stiftes
i forberedelsesperioden. Det bemærkes endvidere, at bestemmelserne om
pre-pack-proceduren pålægger den tilsynsførende en stor risiko for at ifalde
ansvar.
Det bemærkes herudover, at artikel 34 indeholder regler, som skal beskytte
kreditorernes interesse, men at bestemmelsen ses at gå betydeligt videre end
reguleringen af pantesikrede fordringer efter konkurslovens § 10 a, stk. 2,
nr. 2.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bemærker, at direktivforslaget
lægger op til, at pre-pack-procedurer skal undtages fra direktivet/loven om
medarbejderes stilling ved virksomhedsoverdragelse i medfør af reglen om,
at overdragelse fra konkursboer ikke omfattes af direktivet. Dette vil betyde,
at de tilfælde, hvor der kan ske virksomhedsoverdragelse, uden at de
overdragne medarbejderes hidtidige lønkrav mv. sikres, udvides, hvilket er
en klar forringelse af lønmodtagernes retsstilling. Ifølge FH er der ingen
overbevisende argumentation for nødvendigheden af reglerne, hvorfor FH
ikke kan støtte sådanne regler.
FH anfører endvidere, at de foreslåede bestemmelser rejser spørgsmål om,
hvorvidt krav fra medarbejdere, som bliver afskediget i forbindelse med en
pre-pack-procedure, omfattes af dækning fra Lønmodtagernes Garantifond,
hvilket naturligvis må belyses.
FH anfører herudover, at bestemmelserne om pre-pack-proceduren rejser
spørgsmål om, hvorvidt de danske regler om henholdsvis forebyggende
rekonstruktion og rekonstruktion kan anses for at udgøre en pre-pack-
procedure.
Kuratorforeningen foreslår for yderligere at fremme mulighederne for
overdragelse, at erhververen af en virksomhed efter pre-pack-reglerne kun
indtræder i rettigheder og forpligtelser vedrørende lønmodtagere for tiden
efter indledningen af forberedelsesfasen.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater kan tilslutte sig, at det
afklares, hvad der med rette i perioden op til insolvensbehandling kan
forberedes til, at der kan gennemføres en virksomhedsoverdragelse, således
at de særligt fordelagtige regler kan anvendes, herunder muligheden for
overdragelse uden kreditorsamtykke og gensidigt bebyrdende aftaler. Det er
Side 21/26
dog ikke helt klart, hvordan de to processer, forberedelsesfasen og
likvidationsfasen, adskiller sig fra hinanden. Derudover ses der store danske
udfordringer i forhold til de foreslåede regler om overdragelse af gensidigt
bebyrdende aftaler for det tilfælde, at reglerne skal forstås således, at der
ikke kan ske overdragelse til en aktør i samme marked. Derudover ses de
foreslåede regler om panthavers rettigheder at gå videre end de danske
regler, hvilket kan have stor betydning for panthaveres ageren.
Finans Danmark anser som udgangspunkt de foreslåede regler om pre-pack-
procedure for positive, idet reglerne dog giver anledning til tvivl om,
hvordan de vil skulle anvendes i praksis set i forhold til mulighederne i de
gældende danske regler om virksomhedsoverdragelse.
Derudover anføres det, at det er afgørende, at panthaveres stilling ikke
ændres afgørende i forhold til de gældende danske regler, samt at
kreditinstitutter ikke er forpligtede til at videreføre kreditkontakter til en ny
enhed.
Finans og Leasing anfører for så vidt angår de foreslåede bestemmelser om
pre-pack-proceduren, at det ser ud til, at leasinggiveren vil blive betydeligt
dårligt stillet, hvis leasingtager (skyldner) modsætter sig udlevering af
leasinggenstand ved vedvarende betalingsmisligholdelse. Det anføres
endvidere, at det har stor betydning ved et tvunget skyldnerskifte, at
manglende høring af kreditorerne ikke er reguleret i direktivforslaget,
ligesom det anføres, at det vil være problematisk, hvis der kan ske
overdragelse af gensidigt bebyrdende aftaler uden leasingselskabets
samtykke.
Forpligtelse til at indgive begæring om indledning af insolvensbehandling
Advokatrådet anfører, at en frist på 3 måneder for virksomhedslederen til at
indgive begæring om indledning af insolvensbehandlingen, efter
virksomhedslederen er blevet bekendt med insolvenssituationen, er alt for
lang. Dog kan fristen skærpes i national lovgivning.
Kuratorforeningen anfører, at det med fordel kan præciseres, at pligten til at
indlede en insolvensproces hviler på bestyrelsen, hvor der findes en sådan,
og ellers på direktionen.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at indførelse af
en pligt til at indgive begæring om insolvensbehandling er ganske
Side 22/26
anderledes set i forhold til de gældende danske regler. Derudover ses den
foreslåede forpligtelse ikke at tage stilling til sammenhængen med reglerne
om forebyggende rekonstruktion.
Finans Danmark anfører, at den foreslåede bestemmelse om forpligtelse for
direktøren til at begære konkurs er vidtgående og indskrænker mulighederne
for at redde nødlidende virksomheder, idet der ofte føres udenretlige
forhandlinger med nødlidende virksomheder om bl.a. fortsat finansiering,
som løber udover over de tre måneder. Derfor vurderes bestemmelsen at
være en uhensigtsmæssig stramning af dansk ret.
Mikrovirksomheder
Advokatrådet anfører, at bestemmelserne om likvidation af
mikrovirksomheder samt gældssanering findes at kunne påføre det
offentlige og kreditorer større tab end nødvendigt, ligesom reglerne vurderes
at kunne påføre medlemsstaterne yderligere omkostninger. Rådet anfører
endvidere, at bestemmelserne om, at personer, der hæfter personligt for
mikrovirksomheder, kan opnå fuld gældssanering, er vidtgående, idet
mikrovirksomheder ikke er helt ubetydelige virksomheder. Rådet anfører
herudover, at bestemmelserne om elektroniske auktionssystemer findes
hensigtsmæssige.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for FH,
at der ved harmonisering af medlemsstaternes insolvensregler ikke skabes
en øget mulighed for unddragelse af kreditorerne, hvorfor direktivforslagets
bestemmelser om mirkovirksomheder er problematiske. FH anfører
endvidere, at der i Danmark er et stort antal mikrovirksomheder, og at de
foreslåede bestemmelser om skyldners bevarelse af rådighed over sin
virksomhed, samt at der kun skal udpeges en likvidator i visse tilfælde, ses
at afvige betydeligt fra de danske regler. Disse foreslåede bestemmelser er
problematiske, idet reglerne vurderes at medføre, at det i høj grad vil blive
muligt at unddrage kreditorerne betalinger, herunder for lønkrav.
Kuratorforeningen skønner, at det er sandsynligt, at i hvert fald 90 pct. af
alle danske konkursdekreter afsiges over mikrovirksomheder. Foreningen
anfører endvidere, at en stor del af konkurserne i Danmark udspringer af, at
et selskab, der i første omgang tages under tvangsopløsning af
Erhvervsministeriet, ender med at blive taget under konkursbehandling, når
likvidator konstaterer, at selskabet er insolvent. Selskabet er ofte tømt for
aktiver, inden selskaberne går til tvangsopløsning, hvorfor kurators
Side 23/26
væsentligste opgave ikke er at realisere de resterende aktiver, men derimod
af afdække lovovertrædelser, herunder momsunddragelse mv. Foreningen
skønner, at der i ca. 20 pct. af konkurserne indgives en orientering til politiet
i medfør af konkurslovens § 110, stk. 4. Derudover foretages indberetning
til Skattestyrelsen i et stort antal sager, og det er en væsentlig opgave at
vurdere, hvorvidt ledelsen har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og
dermed skal indstilles til konkurskarantæne.
Foreningen anfører herudover, at det fremgår af Sø- og Handelsrettens
årsberetning for 2021, at der i løbet af året blev afsagt 3.173
konkursdekreter, mens der blev modtaget 721 sager om konkurskarantæne.
På den baggrund mener foreningen, at tallene viser, at der er god grund til
at insolvensbehandle mindre virksomheder, herunder fordi
insolvensbehandlingen har en præventiv effekt. Foreningen mener
endvidere, at konsekvenserne af direktivforslaget kan blive, at mange
virksomheder vil blive afviklet uden kontrol fra en insolvensbehandler,
hvormed forslaget vil undtage en stor del af danske virksomheder fra at blive
undersøgt for skatte- og momsunddragelse. Foreningen mener, at de
foreslåede bestemmelser om mikrovirksomheder er kontraproduktive i
forhold til de formål, som bobehandlingen skal tjene, hvorfor det bør
overvejes, om den forenklede afvikling af mikrovirksomheder kan udgå
eller gøres fakultativ for medlemsstaterne.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater ser nogle betydelige
udfordringer med de foreslåede regler om mikrovirksomheder, bl.a. fordi
reglerne vurderes at ville omfatte mere end 60 pct. af alle
konkursbehandlinger. Det er således bekymringen, at reglerne øger risikoen
for misbrugsmuligheder. Justitsministeriet opfordres til at offentliggøre
dansk statistik om fordelingen af konkurser på mikrovirksomheder og andre
virksomheder.
Finans Danmark anfører, at de foreslåede regler om mirkovirksomheder vil
øge misbrugsmulighederne, og at det er afgørende, at panthavers retsstilling
ikke ændres afgørende i forhold til gældende danske regler. Det anføres
endvidere, at der ikke bør ske automatisk gældssanering, uden at der tages
stilling til bl.a., om skyldner vil kunne betale sine forpligtelser inden for de
nærmeste år.
Finans og Leasing anfører, at forslaget ligner en blanding mellem
insolvensbehandling og likvidation, hvilket opfattes som værende reguleret
Side 24/26
i dansk ret i form af solvent likvidation. Det anføres dog, at det kan tænkes,
at ordningen vil medføre en uhensigtsmæssig håndtering, hvis de gældende
danske regler ikke skal finde anvendelse.
Kreditorudvalg
Advokatrådet anfører for så vidt angår bestemmelserne om kreditorudvalg
bl.a., at bestemmelserne er unødvendigt omfattende og regulerende.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det ikke fremgår
tydeligt, hvorvidt lønmodtagere kan være medlemmer af kreditorudvalget,
og at dette bør præciseres.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at reglerne om
kreditorudvalg går unødigt videre end de danske regler, herunder ift.
vederlæggelse for udvalgets medlemmer og udvalgsmedlemmernes
beføjelser.
Finans Danmark vurderer, at der er et begrænset behov for reglerne om
kreditorudvalg.
Øvrigt
Advokatrådet anfører, at direktivforslaget ikke indeholder en
definitionsbestemmelse om den tilsynsførende, og at direktivforslaget vil
medføre øgede udgifter for det offentlige til driften af såkaldte udpegede
retter og administrative myndigheder, herunder til etablering og drift af et
nationalt elektronisk auktionssystem.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for FH,
at et eventuelt harmoniseringsdirektiv ikke kan medføre en forringelse af
placeringen af arbejdstagernes krav i den danske konkursorden.
Kuratorforeningen anfører, at det bør præciseres, at forslagets bestemmelser
om adgang til information om bankkonti ikke berører kurators nuværende
mulighed for at indhente bankoplysninger. Derudover kan det anbefales, at
medlemsstaterne gives ret til at benytte allerede eksisterende udbydere til
bortauktionering af skyldnerens aktiver.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at Danmark ikke
har tiltrådt forordningen om gensidig anerkendelse af insolvensretlige
behandlinger i andre EU-lande, hvorfor en konkurs i et andet medlemsland
Side 25/26
ikke vil have virkning i Danmark, hvilket forslaget ikke ses at forholde sig
til. Det findes hensigtsmæssigt, at det i det forberedende arbejde sikres, at
Danmark trods retsforbeholdet kan få adgang til oplysninger mv. for sporing
af aktiver (afsnit III), og at andre medlemslande får tilsvarende adgang til
oplysninger, som befinder sig i Danmark.
Generelt er det opfattelsen, at en tilnærmelse mod en ensretning af både den
formelle og materielle insolvensret i alle EU-lande er til fordel for bl.a.
sporing af aktiver og for at undgå ”forum shopping”. Det indstilles, at det
afklares, hvorfor alene 7 emner harmoniseres.
Finans Danmark anfører, at det er positivt, at direktivforslaget som
udgangspunkt ikke regulerer sikrede kreditorers rettigheder, herunder i
forhold til kreditorernes rangordning, og det indstilles, at den danske
regering arbejder for, at direktivet ikke udvides til at omfatte sådanne
forhold.
Det anføres endvidere, at det kan give anledning til tvivl, hvorvidt fysiske
personer er omfattet af direktivforslaget, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Finans Danmark anfører endvidere, at de foreslåede regler om sporing af
aktiver overordnet kan støttes, idet det dog for så vidt angår det centrale
bankregister udelukkende bør være muligt at indhente oplysninger fra
bankerne om skyldneres forhold.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdninger til forslaget.
11. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringens overvejelser om direktivforslaget er endnu ikke afsluttet.
Regeringen er dog generelt positivt indstillet over for tiltag, der har til
formål at styrke investeringsmulighederne på tværs af medlemsstater, og
som kan bidrage til velfungerende og effektive insolvensprocedurer. Det
kan også bidrage til at fremme velfungerende og effektive finansielle
markeder og dermed kapitalmarkedsunionen (CMU).
Regeringen støtter således de overordnede formål med direktivforslaget og
lægger i den forbindelse vægt på, at EU-retslig regulering på
insolvensområdet sikrer en rimelig balance mellem på den ene side
Side 26/26
beskyttelse af skyldneren og på den anden side beskyttelse af kreditorerne.
Regeringen lægger også generelt vægt på, at de foreslåede regler efterlader
Danmark en rimelig fleksibilitet i forhold til at opretholde og gennemføre
nationale regler på insolvensområdet.
Direktivforslaget giver dog anledning til nogle bekymringer, særligt i
forhold til de foreslåede regler om en forenklet procedure for likvidation af
mikrovirksomheder. Der peges i den forbindelse på, at langt størstedelen af
alle insolvenssager i Danmark vedrører mikrovirksomheder, og at de
foreslåede regler ikke nødvendigvis vil medføre en forenkling af de danske
procedurer, men tværtimod kan vanskeliggøre statens mulighed for at sikre,
at der tages tilstrækkelig højde for offentligretlige hensyn.
Regeringen vil endvidere have fokus på at afklare samspillet mellem det
foreliggende direktivforslag og insolvensforordningen, herunder
indvirkningen på dansk ret, henset til at insolvensforordningen er omfattet
af retsforbeholdet, mens direktivforslaget ikke er.
Regeringens endelige stillingtagen afventer desuden en nærmere vurdering
af de statsfinansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet
regeringen forholder sig tilbageholden herom, indtil der foreligger et
nærmere skøn.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grund- og nærhedsnotat om forslaget 22. februar 2023.
Folketingets Europaudvalg er orienteret om sagen i forbindelse med
rådsmøde for retlige og indre anliggender den 19.-20. oktober 2023.