Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. november 2023
Tilhører sager:
Aktører:
AX29272
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l36/20231_l36_som_vedtaget.pdf
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. november 2023 Forslag til Lov om ændring af lov om mediestøtte (Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner) § 1 I lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte, som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, foretages følgende ændringer: 1. § 1 affattes således: »§ 1. Tilskud til trykte nyhedsmedier og skrevne internet- baserede nyhedsmedier kan ydes som 1) redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-5, 2) redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. § 5 a, 3) redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasi- ner, jf. § 5 b, 4) projektstøtte, jf. §§ 6-9, eller 5) saneringsstøtte, jf. § 10. Stk. 2. Tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-5, kan også ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v. Skrevne nyheder skal dog udgøre en betydelig del af nyhedsmediets samlede indhold. Stk. 3. Tilskud i form af projektstøtte, jf. §§ 6-9, kan også ydes til nyhedsmedier med nyhedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v.« 2. I § 3, stk. 2, nr. 6, udgår »i form af artikler m.v.« 3. I § 3, stk. 4, ændres »17,5 mio. kr.« til: »12,5 mio. kr.« 4. I § 3, stk. 4, indsættes efter »årligt«: », jf. dog § 3 a, stk. 6«. 5. I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: »Stk. 5. En virksomhed, der modtager redaktionel produk- tionsstøtte efter §§ 3-4, kan maksimalt opnå redaktionel pro- duktionsstøtte på 90,0 mio. kr. årligt. Ved beregningen af støtteloftet betragtes alle koncernforbundne virksomheder, der modtager redaktionel produktionsstøtte efter §§ 3-4, som en enkelt virksomhed.« Stk. 5 bliver herefter stk. 6. 6. Efter § 3 indsættes: »§ 3 a. Der ydes øget tilskud til lokale eller regionale nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bear- bejdet stof. Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå øget tilskud, jf. stk. 1, at nyhedsmediet opfylder betingelserne i § 3, stk. 2. Stk. 3. Ved en vurdering af, om nyhedsmediet er lokalt eller regionalt, jf. stk. 1, lægges der vægt på, om 1) en væsentlig andel af det redaktionelle stof behandler lokale eller regionale forhold i det pågældende geogra- fiske område, 2) en væsentlig andel af det selvstændigt journalistisk be- arbejdede stof behandler lokale eller regionale forhold i det pågældende geografiske område, 3) der i nyhedsmediet jævnligt optræder redaktionelt stof fra hele det pågældende geografiske område, 4) nyhedsmediets hovedredaktion er placeret i det pågæl- dende geografiske område og 5) nyhedsmediets branding og profil afspejler, at der er tale om et regionalt eller lokalt nyhedsmedie fra det pågældende geografiske område. Stk. 4. Et nyhedsmedie, der ansøger om tilskud, jf. stk. 1, skal ved ansøgning beskrive og dokumentere sin lokale eller regionale profil, jf. stk. 3. Stk. 5. Ved geografisk område, jf. stk. 3, forstås den eller de kommuner, som ved ansøgning angives som nyhedsmedi- ets dækningsområde. Stk. 6. Et lokalt eller regionalt nyhedsmedie kan maksi- malt opnå redaktionel produktionsstøtte på 18,5 mio. kr. årligt. Stk. 7. I beregningsgrundlaget for den redaktionelle pro- duktionsstøtte vægtes de redaktionelle omkostninger for lo- kale og regionale nyhedsmedier med en faktor på 1,3. Stk. 8. Tilskuddet til et lokalt eller regionalt nyhedsmedie kan maksimalt udgøre 35 pct. af nyhedsmediets redaktionel- le omkostninger i året forud for ansøgningen.« Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2023-24 Kulturmin., j.nr. 2023-3676 AX029272 7. I § 4, stk. 5, 2. pkt., ændres »17,5 mio. kr.« til: »12,5 mio. kr.« 8. I § 4 indsættes som stk. 6: »Stk. 6. Det supplerende tilskud efter stk. 3 kan 1) i 2024 maksimalt udgøre differencen mellem det årlige tilskud, der ydes i henhold til § 3, og 96 pct. af det beløb, som nyhedsmediet samlet modtog i tilskud i det senest afsluttede tilskudsår under distributionsstøtteord- ningen i henhold til lov om tilskud til distribution af dagblade, 2) i 2025 maksimalt udgøre differencen mellem det årlige tilskud, der ydes i henhold til § 3, og 92 pct. af det beløb, som nyhedsmediet samlet modtog i tilskud i det senest afsluttede tilskudsår under distributionsstøtteord- ningen i henhold til lov om tilskud til distribution af dagblade, og 3) i 2026 og efterfølgende år maksimalt udgøre differen- cen mellem det årlige tilskud, der ydes i henhold til § 3, og 88 pct. af det beløb, som nyhedsmediet samlet modtog i tilskud i det senest afsluttede tilskudsår under distributionsstøtteordningen i henhold til lov om tilskud til distribution af dagblade.« 9. I § 5 indsættes efter »selvstændigt,«: »lokalt og regio- nalt,«, og »§§ 3 og 4« ændres til: »§§ 3-4«. 10. Efter § 5 indsættes: »Redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser § 5 a. Tilskud ydes til trykte og digitale lokale ugeaviser, der 1) har et indhold, som er redigeret til et lokalt dansk pu- blikum, 2) formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og 3) har det blandede indhold, der karakteriserer ugeaviser, og som hidrører fra forskellige kilder. Stk. 2. Der ydes tilskud i forhold til ugeavisernes redak- tionelle omkostninger. Tilskuddet til en ugeavis kan maksi- malt udgøre 35 pct. af ugeavisens redaktionelle omkostnin- ger i året forud for ansøgningen. Stk. 3. En ugeavis kan maksimalt opnå tilskud på 0,35 mio. kr. årligt. Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 kan alene ydes til medier, der ikke samtidig modtager tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, jf. § 5 b, etableringsstøtte, jf. § 7, eller tilskud efter lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter. Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om re- daktionel produktionsstøtte til ugeaviser, herunder om betin- gelser og vilkår for tilskud, beregningsgrundlag, udformning af tilskudsordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav til erklæringer, herunder tro og love-erklæringer, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision og rapportering samt tilsyn og kontrol. Kulturmi- nisteren fastsætter endvidere regler om, hvad der anses som ugeaviser og et lokalt dansk publikum. Redaktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner § 5 b. Tilskud ydes til trykte og digitale publicistiske magasiner, der 1) er redigeret til et bredere dansk publikum, 2) formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof og 3) har det alsidige og mangfoldige indhold af samfunds- mæssig, politisk eller kulturel karakter, der karakterise- rer publicistiske magasiner, og som bidrager til den offentlige oplysning, meningsdannelse og debat. Stk. 2. Der ydes tilskud i forhold til publicistiske maga- siners redaktionelle omkostninger. Tilskuddet til et publici- stisk magasin kan maksimalt udgøre 35 pct. af det publici- stiske magasins redaktionelle omkostninger i året forud for ansøgningen. Stk. 3. Et publicistisk magasin kan maksimalt opnå tilskud på 3 mio. kr. årligt. Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 kan alene ydes til medier, der ikke samtidig modtager tilskud i form af redaktionel produktionsstøtte, jf. §§ 3-4, redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, jf. § 5 a, etableringsstøtte, jf. § 7, eller tilskud efter lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter. Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om re- daktionel produktionsstøtte til publicistiske magasiner, her- under om betingelser og vilkår for tilskud, beregningsgrund- lag, udformning af tilskudsordningen, krav til ansøgning, tidsfrister, krav til erklæringer, udbetaling af tilskud, tilba- gebetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse, revision og rap- portering samt tilsyn og kontrol. Kulturministeren fastsætter endvidere regler om, hvad der anses som publicistiske ma- gasiner, et bredere dansk publikum og indhold af samfunds- mæssig, politisk eller kulturel karakter.« 11. § 6 affattes således: »§ 6. Projektstøtte til trykte nyhedsmedier, til skrevne internetbaserede nyhedsmedier og til nyhedsmedier med ny- hedsindhold i form af levende billeder, lyd m.v. ydes i form af tilskud til etablering og udvikling af nyhedsmedier.« 12. I § 7, stk. 4, indsættes efter »redaktionel produktions- støtte, udviklingsstøtte«: », redaktionel produktionsstøtte til ugeaviser, redaktionel produktionsstøtte til publicistiske ma- gasiner«. 13. I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår »omstilling eller«. 14. I § 8, stk. 1, nr. 1, udgår »og«. 15. I § 8, stk. 1, nr. 2, udgår »stk. 1 og«, og »3-9.« ændres til: »3-9, og«. 16. I § 8, stk. 1, indsættes som nr. 3: »3) formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof.« 17. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Virksomheder med en årlig omsætning under 250,0 mio. kr. kan ydes tilskud efter stk. 1. Ved beregning af 2 en virksomheds omsætning betragtes alle koncernforbundne virksomheder som en enkelt virksomhed.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 18. I § 8, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »ansøgnin- gens indhold,«: »beregning af en virksomheds omsætning, jf. stk. 2,«. 19. Efter kapitel 2 indsættes: »Kapitel 2 a Digital kommunikation § 16 a. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at skrift- lig kommunikation til og fra Medienævnet om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestem- te it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelel- sen.« § 2 Stk. 1. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på tilsagn om tilskud efter lov om mediestøtte, lov nr. 1604 af 26. december 2013 som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, eller bestem- melser fastsat i medfør heraf, som er afgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne tilsagn finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 3, stk. 5, i lov om me- diestøtte, jf. lov nr. 1604 af 26. december 2013 som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 6, i lov om mediestøtte. Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 8, stk. 2, i lov om me- diestøtte, jf. lov nr. 1604 af 26. december 2013 som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 8, stk. 3, i lov om mediestøtte. Folketinget, den 28. november 2023 Karina Adsbøl / Erling Bonnesen 3